Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses? Fordi kulturen hører til, hvor værdierne skabes og fritid blot er noget rekreativ. At vi derfor skal sikre, at den kulturelle sektor skifte fra rekreative oplevelser til økonomisk værdiskabende entreprenørskab? Det er mine spørgsmål til debat når "Fritidssamrådet i Danmark", der organiserer kommunalt ansatte inden for fritidsforvaltningerne holder årsmøde i Vejen i dag. Jeg skal lave debat indlæg på en times tid underoverskriften ”Biblioteket i vidensamfundet”, hvor de har bedt mig have fokus på bibliotekerne og de tanker man gør sig for fremtiden og samarbejdsrelationer til folkeoplysningsområdet. Min indgangvinkel til debatten (når jeg har præsenteret min opfattelse af de moderne bibliotek) er at kultur og biblioteker ikke nødvendigvis hænger så snævert sammen med fritidsområdet, som mange kommuners organisering ellers lægger op til. Min inspiration er hentet hos Peter Hanke og hans bog “Kulturens Skjulte Styrker”. I den definition er biblioteket en videns- og læringsinstitution adskilt fra den rekreative fritidsoplevelse. En institution, der skaber vækst gennem viden og gerne skulle bidrage til en oplevelsesøkonomisk vækst. Jeg tror man skal passe på med at skabe så skarpe skel som Peter Hanke kommer til i sin udmærkede bog, men han har nogle fede pointer som lægger godt op til debat på et årsmøde, hvor jeg som repræsentant fra bibliotekssektoren skal spille op til fritidssektoren. Jeg tror man skal lægge vægt på at biblioteket har nogle styrker som fritidsbibliotek, hvor folk kommer af lyst for at udnytte de rekreative kvaliteter, men biblioteket har så også den styrke, at der i institutionen er en kraftig sammenhæng mellem det rekreative, kultur, information, viden og læring. En sammenhæng som jeg tror bidrager med stor værdiforøgelse, både på det menneskelige plan, som dannelse og til økonomisk vækst.

1. Fritidssamrådet i Danmark Årsmøde 2011
Landssamråd for medarbejdere inden for fritids‐ og folkeoplysningsområdet i kommunerne i Danmark
URBAN MEDIASPACE AARHUS
Er det klart for alle hvad et bibliotek er?

2. Fremtidens Bibliotek?
Eller er det lidt uklart?

5. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Historiker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@dbf.dk
www.dbf.dk
http://biblioteksdebat.blogspot.com/

6. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

7. Hvem er biblioteket?
 borgernes indgang til samfundet
 et identitetshus
 er andet end bare bøger
 mødestedet, der udvikles sammen med
brugerne
 medvirker til vidensamfundet
 skaber samfundsnytte og sociale kapital

9. Generation C

10. Har vi tilbuddet til de
”digitalt indfødte” i generation C?

11. Det digitale Danmark for alle?
”Hej, har I noget om første verdenskrig!”
”Ja, en bog vi skal bestille til dig?”
”Øhh nej, skal man det? Min lærer sagde jeg kunne hente noget om
emnet her …til min IPAD”
”Vi har desværre ikke noget om første verdenskrig digitalt”
”Øhhh nå, jamen så er det lige
meget, jeg finder noget på nettet
hej, hej”

19. Det Digitale Danmarks Bibliotek
Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere
På tværs af kommunegrænser og sektorer

22. Har vi så brug for det fysiske rum?
• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle
mødested
• et flertal af befolkningen kan karakteriseres som
brugere
• det efterspørges af brugerne
• det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der
kan understøtte både det enkelte individ og den
danske samfundsudvikling positivt

23. Vi låner mere og besøger oftere de
færre og færre biblioteker
Der er nu 482 betjeningssteder
(en halvering siden 1980, men der er oprettet
40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010
(En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti-
tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer
(Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af
de samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget
med godt 7%)
Digitale udlån 11.178.757
(over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling)
Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web

24. Meget mere åbent
”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den
betjente åbningstid.
Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202
ugentlige timer.
Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til
2010, men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samlede
biblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010.
En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan.

25. Biblioteket som folkeoplysende mødested
– Bibliotekerne skal placeres som den institution, der lokalt sikrer
at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at
kunne udnytte de digitale muligheder og selvbetjenings-
løsninger.
– Bibliotekerne skal udbrede kendskabet til IT som en nødvendig
kompetence i forhold til en fortsat udvikling af Danmark som et
demokratisk samfund.
– At alle bibliotekerne programsætte
og afvikle kurser/introduktioner
i digital læring
Fælles håndslag fra
Bibliotekarforbundet
Bibliotekschefforeningen
Danmarks Biblioteksforening

26. Læring i biblioteket
• Bogstart
• Læselyst
• Lektiecaféer
• Online lektiecafé
• Medborgercentre
• ”Lær’ mere” og spektret af it-læringstilbud
• Diverse sprogtiltag – vi læser avisen
sammen m.v.

27. Udviklingstendenser
• Fra information til kommunikation
– Fra Samling til Service
– Bedre adgang til indhold
– Digitalt formidling, 24/7 åbningstid
– Nye forretningsmodeller
• Fra data til netværk
– Mere aktiv og inddragende formidling
– Brugerindragelse (Fra kunder til medskaber)
– Content / context, læsekredse, wiki, sociale teknologier
• Læringstilbud
– Ex. Lær mere konceptet
• Koncepter for oplevelse

28. Findes det ikke på
nettet, findes det ikke!

29. Efter R. M. Mason 2008: Millennials/Digital Natives: Wired Differently?
Her fra Peter Hanke Kulturens Skjulte Styrker

30. Kulturens skjulte styrker
Peter Hanke “Kulturens Skjulte Styrker”pointer
• Kultur og fritid
– Et arrangeret ægteskab, der bør opløses
– Kulturen hører til, hvor værdierne skabes
– Skift fra rekreative oplevelser til entreprenørskab
• Digitale indfødte
– Næste generation er normsættende
– Gør transparens og informationsdeling til et fællesskab

31. • Kan du se dig selv som digital indfødt ?
• Under hvilke omstændigheder kan du bruge din position til at
være oprigtigt generøs ?
• Hvilke fordele opnås ved at du autoriserer
og beriger dine omgivelser ?
• Under hvilke omstændigheder kan kultur blive en del af
Danmarks vækst ?
• Hvordan styrker biblioteket og folkeoplysnings åndslivet i din
kommune ?
• Hvordan gøres oplevelser lærerige og ikke belærende ?
Er læring Dannelse?

32. Udfordringer
• Den Digitale
– At få digitaliseret kulturarven
– At skabe en digital infrastruktur og forretnings-
modeller, der sikrer fri og lige adgang
– At skabe en model for organisering og finansiering
• Den sociale
- Forsamlingshuset gentænkes
- Højskolens dyder og evne til social inklusion
- Agora – Mødestedet som overordnet idé
Forudsætning for læring?

33. Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?

34. Eller står det også lidt uklart?

35. ”Co-” er det nye sort
Vi må finde løsningen på fremtidens udfordring i fælleskab

36. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner spurgt om
hvilke former for samarbejde der det seneste år har været mellem den
lokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet.
63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen.
Grønne kommuner har haft samarbejde.
Røde kommuner har ikke haft samarbejde.
Grå kommuner har ikke svaret.

37. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde
mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent Antal
Kommunen 14% 6
Folkebiblioteket 75% 33
En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26
Andre 11% 5
Total 100% 44
Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t.
eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent Antal
Undervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17
Foredrag 75% 33
Debatmøder 48% 21
Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14
Andet 23% 10
Total 100% 44

38. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde
mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem bidrager helt eller delvist til finansieringen af
aktiviteten/aktiviteterne? Procent Antal
Kommunen (udover det ordinære tilskud til de to parter) 11% 5
Folkebiblioteket 89% 39
Folkeoplysningsaktøren 80% 35
Ingen omkostninger i forbindelse med samarbejdet 7% 3
Andre 7% 3
Total 100% 44
Prøv Forventes samarbejdet at fortsætte? Procent Antal
det! Ja 95% 42
Nej 0% 0
Ved ikke 5% 2
Total 100% 44

39. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
19 kommuner angav, at der ikke har været samarbejde mellem
folkeoplysning og folkebiblioteket i det seneste år
Hvorfor har der ikke været samarbejde? Procent Antal
På grund af dårlige erfaringer med tidligere samarbejdsforsøg 0% 0
Ingen interesse fra folkeoplysningen 21% 4
Ingen interesse fra folkebiblioteket 11% 2
Vi mangler gode ideer til samarbejdsaktiviteter 32% 6
Manglende tilslutning/publikum/deltagere 0% 0
Andre årsager 53% 10
Total 100% 19

40. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
Kommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliserede
aftaler mellem de folkeoplysende organisationer og
folkebiblioteket
Er der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem
kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent Antal
Ja 10% 6
Nej 86% 54
Ved ikke 5% 3
Total 100% 63

41. Hva' så nu?
- det fælles projekt
I Dansk Folkeoplysningssamråd og Danmarks Biblioteksforening
• Vi fortsætter samarbejdet og opfordre alle
andre til også at gøre det f.eks. gennem
fælles lokale udviklingsplaner

42. Den fælles opfordring
Folkeoplysning og folkebibliotek
- er hinandens forudsætning og to sider af samme sag
Samarbejde til gavn for alle
Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker og
folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud,
borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.
Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles
læringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen.
Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebiblioteker
Et styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere individuelle
roller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de folkeoplysende
organisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre.
DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den
enkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings- og
dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens
traditionelle lærings- og dannelsesopgaver.

43. Den fælles opfordring
Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis
peges på:
• at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
• at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og
arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes
introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i
fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
• at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
• at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks.
foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende
aktiviteter.
• at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og
foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Inspiration til samarbejdet kan bl.a. hentes i pjece og rapport fra samarbejdsprojektet ”Den kompetente borger” mellem
biblioteker og folkeoplysning i Århus - dokumenterne kan ses på www.denkompetenteborger.dk
Opfordring fra DFS og DB
Derfor opfordrer DFS og DB til, at I lokalt tager initiativ til samarbejde og en fælles indsats på tværs af folkeoplysning og
folkebiblioteker, gerne med en fælles udviklingsplan for livslang læring og medborgerskab for øje.
Per Paludan Hansen Vagn Ytte Larsen
Formand Formand
Dansk Folkeoplysnings Samråd Danmarks Biblioteksforening

44. OPLÆG TIL UDVIKLING AF
MODELPROGRAM
FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.
Støttet af
44

48. Den attraktive partner

50. Tre udfordringer for bibliotekerne
og let omskrivning af biblioteksforeningens indsatsområder
Det åbne bibliotek
Det lokale mødested, med udvidet åbningstid og
differentieret betjening, skabt sammen med borgerne
Læring
Biblioteket som folkeoplysende mødested,
der fysisk og digitalt giver alle borgere adgang til de
kompetencer et demokratisk samfund efterspørger
Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er)
Sammen skabe sammenhæng i det digitale og fysiske
gennem en national digitaliseringsstrategi

52. Store kommunale forskelle
Nøgletal Gennemsnit Minimum Maksimum
Besøg 7 2 17
pr. indbygger
Udlån 14 4 27
pr. indbygger
Biblioteksudgift 476 272 972
kr. pr. indbygger
Grænsen er nået,
hvis bibliotekerne forsat
skal være for alle

53. Det udvikler at komme på biblioteket

54. Biblioteket

55. Se oplægget på
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Michel Steen-Hansen
msh@dbf.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels
www.dbf.dk twitter.com/saintmichels
http://biblioteksdebat.blogspot.com/ facebook.com/saintmichels