FB Husrum nr 6

1. Husrum Nr. 6 • Oktober 2009 • TEMA: Bæredygtig boligfond Husrum ser denne gang på miljø, økologi og bæredygtighed i det store og i det små. 20 Nyt mesterkontor på vej Der er lagt store planer for opførel- sen af et splinternyt mesterkontor i Den Sønderjyske By. 10 Ringen er sluttet Byfornyelsen er atter vendt tilbage til Svømmehalskvarteret. Og denne gang går byggeri og bæredygtighed hånd i hånd. 17 Lad dig inspirere Kom på besøg hos Det Økologiske Inspirationshus og få udvidet din horisont om hvad bæredygtighed også kan være.

2. Husrum Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A., som også varetager blandt andet byggesager og informations- opgaver for Boligfonden. Indhold Grib ordet................................................................................... 3 Ny formand med lokalkendskab.............................................. 4 Fire år i Frederiksberg Boligfond.............................................. 4 TEMA: Bæredygtig boligfond Styr dit affald – det er slet ikke så svært..................... 7 Filippa huser fremtiden................................................. 8 Ringen er sluttet........................................................... 10 Ny bevidsthed med år på bagen................................. 13 75% økologisk, men 100% dedikeret......................... 14 Gode råd til bedre besparelser.................................... 16 Vi er blevet for rige...................................................... 17 Op i dagens lys - Nyt mesterkontor på vej i DSB................... 20 Influenza A - ikke værre end B og C!...................................... 21 Nyt fra de sponserede hold..................................................... 22 Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 1603 København V nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Ansvarshavende redaktør Nina Brinch Nielsen Redaktion Erik Romme, Hanne Andersen, Jan Busk, Michael Ferdinandsen, Martin Busk Fotografer Klaus Sletting, FA 2000, Basketballklubben Falcon, Frederiksberg Boldklub Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Highlight A/S Skrifttype Dax & Times Oplag 3000 stk. 04 08 17 22

3. I Det Økologiske Inspira- tionshus er jeg ansat som daglig leder for vedligehold og drift. Jeg er også formid- ler og rundviser i huset, som primært henvender sig til fremtidens voksne: børne- ne. Huset tilbyder undervisning i økologi i børnehøjde for skoletjenesten op til 5. klasse på hele Sjælland. For vejen til et mere bæredyg- tigt samfund mener jeg, går gennem viden og oplysning og derfor underviser vi i fornuftig miljøvenlig tankegang. Min baggrund for at undervise er en pædagogisk uddannelse kombineret med nutiden, hvor jeg bor i et af landets største økologiske fællesskaber - Munksøgård i Trekroner ved Roskilde. På Munksøgård får jeg hele tiden nye erfaringer, som jeg kan tage med mig til Det Økologiske Inspirationshus. Det er erfaringer som for eksempel vedligeholdelse af vores økologiske boliger, drift af eget biologisk spildevandsanlæg, separationsto- iletter, regnsvandsopsamling til vaskemaskiner og toiletter samt solfangeranlæg. Samtlige opgaver i de 100 boliger (20 ejer, 20 andel, 60 leje) varetages af beboerne selv i forskellige arbejds- grupper. Dette gælder også landskabet, vejene, delebilerne, dyrene, nyttehaverne og den fælles madlavning. Det har givet mig en solid viden, praktisk erfaring med økologi og bæredyg- tighed samt et indgående kendskab til mange gode fremsynede og fagligt dygtige opfindere og frontkæmpere på området bæ- redygtighed. Alle de erfaringer jeg gør mig i Munksøgård, kan jeg tage med på arbejde og bringe videre i mindre målestok til husets besøgende. I fremtiden vil Det Økologiske Inspirationshus komme til at beskæftige sig endnu mere med skoletjenesten, da vi fra Fre- deriksbergs kommune og skolerne oplever en stigende interesse for undervisning i økologi i børnehøjde. Og dette gælder også for de ældre klasser. Børn er umiddelbare og meget interesserede i deres fremtid. Jeg mener ikke, de skal have en masse skræmmehistorier om drivhuseffekten og verdens fremtidige tilstand. Dem hører de alligevel alle andre steder. Her i Det Økologiske Inspirationshus skal de gode historier og positive informationer være i højsædet om hvordan man også kan gøre tingene anderledes bedre. Så kan børnene i stedet glæde sig over livet og de mange muligheder fremtiden byder på. Jeg tror på, at vi med Det Økologiske Inspirationshus er med til at bidrage til, at fremtidens voksne vil blive en generation af bevidste og ansvarsfulde mennesker med respekt for vores klode. Læs mere på side 17 hvor du kan komme på besøg i Det Økologiske Inspirationshus. Økologi i børnehøjde 3 Af: Hanne Andersen, daglig leder for Det Økologiske Inspirationshus Grib ordet Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige og har grebet ordet. Har du noget på hjerte og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk

4. Der er sket meget i løbet af de sidste fire år i Frederiksberg Boligfond under Martin Dahls formandskab. Ud over de lø- bende renoveringer og forbedringer på ejendommene, er flere store byfornyelser blevet igangsat og afsluttet på mange af fondens ejendomme - og beboerne er flyttet tilbage til ny- istandsatte og moderne lejligheder. Senest er turen kommet til Rolfshus, der vil stå færdig i løbet af 2010. I 2008 spurgte fonden beboerne til råds i en omfattende tilfredshedsunder- søgelse og resultatet blev overvældende positivt. De fire år har også været præget af det store strategiprojekt, som fondens netop aftrådte formand igangsatte i 2006. Projektet blev i 2009 afsluttet med en beslutning om at arbejde videre med tre temaspor. Det er med disse temaspor og resultatet af til- fredshedsundersøgelsen in mente, at Frederiksberg Boligfond i de kommende år vil fortsætte med at arbejde for tilfredse og glade beboere. Fire år i Ny formand med lokalkendskab Da Frederiksberg Boligfonds formand Martin Dahl i september måned blev udnævnt til ny generalsekretær for Konservativt Fol- keparti, efterlod han et tomrum, som det krævede sin mand at fylde ud. På bestyrelsesmødet den 23. september faldt valget på Jens Peter Fabricius. Jens Peter Fabricius blev udpeget til Frederiks- berg Boligfonds bestyrelse af KAB-fonden for perioden 2008- 2011. Han er født i 1967, opvokset i Gladsaxe og uddannet jurist i 1991 med speciale i transport- forsikring- og almen erhvervsret. Jens Peter arbejder som advokat og underviser tillige på Køben- havns Universitet. Tidligere har han været rundt om Justitsmini- steriet og et af landets største advokatfirmaer Bech-Bruun. Jens Peter Fabricius har siden 1998 boet i hjertet af Lindevangs- kvarteret i en lejelejlighed, hvor han også er aktiv som formand for beboerforeningen. Her bor han sammen med sin kone, Pia Keinicke Fabricius, der er sygeplejerske og deres plejesøn, Pa- trick, på otte år. I sin fritid ligger Jens Peter ikke på den lade side, men svømmer i Damsøbadet i klubben Hermes-GI40. Det bliver også tit til en løbetur rundt om Damhussøen, når vejret er til det. Herudover kører han på mountainbike og senest gennemførte han i marts i år det svenskeVasaløb på 90 km. fra Sälen til Mora. Selv mener Jens Peter, at han har det bedst og tænker de bedste tanker, når han cykler til og fra arbejde. Så det gør han tit! Jens Peter Fabricius er glad for valget af ham til formand for Fre- deriksberg Boligfond og ser meget frem til det forestående besty- relsesarbejde. Og med Jens Peter Fabricius’ indgående kendskab til Frederiksberg og fondens ejendomme og lokalmiljø, er Fre- deriksberg Boligfond sikre på, at den har fundet en kompetent aftager af formandsposten. 4

5. Frederiksberg Boligfond 5 2006 • Byfornyelse af Lindehuset. Renovering af 156 lejligheder, samt indretning af 28 nye tagboliger, elevatorer, nye køkkener og badeværelser med videre. Udgift 140 mio. Byfornyelsesstøtte 25 mio. samt 10,6 mio. i indfas- ningsstøtte. • Bredbåndskabling af alle ejendomme med mulighed for at beboerne kan vælge forskellige udbydere af internet, digitalt tv og digital telefoni. • Strategiudvalg bliver nedsat. Fokus på boligudvikling, kommunikation og økonomistyring. • Årsrapport udkommer for første gang i nyt design. • Nye udlejningsregler, primært efter anciennitet, 341 genudlejninger, heraf 18 sociale anvisninger. Bestyrelse: Martin Dahl, formand, Flemming Brank, næstformand, Jørgen Christiansen, Erling Oxdam, Ali Maktabi, Michael Christensen, Bent Christen- sen, Verne Obel, Lene Hastrup. Egenkapital 3.130 mio. Resultat 11,7 mio. 2008 • Strategiarbejdet intensiveres med henblik på afslutning i 2009. • HPFI-relæer i samtlige ejendomme grundet lovkrav. • Nye varmemålere i alle ejendomme. • Beslutning om byfornyelse af Rolfhus endelig på plads efter flere års tilløb. • Beboertilfredshedsundersøgelse gennemført blandt samtlige af fondens lejere. Generelt stor tilfredshed. Undersøgelsen ligger på fondens hjemmeside. • Beslutning om tildeling af sponsorater, primært til sportslige aktiviteter i forbindelse med klubbernes børne- og ungdomsarbejde. Basketballklub- ben Falcon, FA 2000 og Frederiksberg Boldklub. • Indførelse af boliggarantibevis, så fraflyttere der måtte ”fortryde”, kan vende tilbage til en af fondens boliger inden for tre år. • Annoncering af ledige boliger på www.boligportal.dk for særlige boliger. • 233 genudlejninger heraf 17 sociale anvisninger. Bestyrelse: Martin Dahl, Michael Christensen, næstformand, Jens Peter Fabri- cius, Birthe Åsted, Erling Oxdam, Ali Maktabi, Bent Christensen, Verne Obel, Lene Hastrup. Egenkapital 1.236 mio. Resultat -1,271 mio. Grundet nedskrivninger, ordinær resultat 11,4 mio. 2009 • En ny strategi for Frederiksberg Boligfond vedtages og der udarbejdes handleplaner, som skal sikre at fondens strategi implementeres i det videre arbejde. Der arbejdes med tre temaspor: Fortsat udvikling af ejendommene, miljø og bæredygtighed, udvikling af effektiv drift, god service og høj kvalitet i opgaveløsningen. • Der arbejdes også videre med beboerundersøgelsen, og resultaterne an- vendes både i fonden og hos administrator til at forbedre og videreudvikle virksomhederne. • Byfornyelse af Rolfhus iværksættes, 50 boliger gennemmoderniseres og der indrettes nye tagboliger. • Bestyrelsen må sige farvel til dens formand siden den 20. marts 2006, Martin Dahl, da han i sensommeren 2009 blev udnævnt til generalsekre- tær for Konservativt Folkeparti. Ny formand bliver valgt på bestyrelsesmø- det den 23. september og valget faldt på Jens Peter Fabricius, udpeget af KAB-fonden for perioden 2008-2011. 2007 • Frivillig renovering af Roskildegårdens installationer, køkkener og bad, udgift 82 mio. • Opstart på byfornyelser i Tvillingegården og Mønsterbo. • Opdatering af ventelisteregler. • Husrum introduceres, udkommer to gange årligt. • Udbud af bank- og realkreditforretninger. • 171 genudlejninger, heraf 20 sociale anvisninger. Bestyrelse: Martin Dahl, Michael Christensen, næstformand, Jens Peter Fabri- cius, Birthe Åsted, Erling Oxdam, Ali Maktabi, Bent Christensen, Verne Obel, Lene Hastrup. Egenkapital 3.101 mio. Resultat 2,0 mio. ’Det er med disse tre temaspor og resultatet af tilfredshedsundersøgelsen in mente,at Frederiksberg Boligfond i de kommende år vil fortsætte med at arbejde for tilfredse og glade beboere.’

6. 6 Tema 6 En af de helt store tendenser i samfundet i dag er det øgede fokus på klima, miljø og bæredygtighed. Og når repræsentanter fra re- geringer over hele verden i december mødes i København til FNs 15. klimatopmøde, vil der for alvor komme fokus på emnet rundt omkring i landet. Også Frederiksberg Boligfond har taget tanken omkring et mere bæredygtigt samfund til sig og har i de sidste par år arbejdet med at lægge en strategi for fondens fremtid. Et af ho- vedpunkterne i denne strategi handler om hvordan Frederiksberg Boligfond kan tænke hensynet til miljø og bæredygtighed ind i arbejdet med dens 21 ejendomme. Målet er boliger, der bidrager positivt til en bedre hverdag for beboerne og et mere bæredygtigt samfund for alle. I denne udgave af Husrum fokuserer Frederiksberg Boligfond på flere aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Du kan for eksempel komme på besøg hos en af fondens unge børnefamilier, der i deres hverdag i høj grad tænker på økologi og hensynet til forbrug og miljø. Du kan også få et kig inden for i Det Økologiske Inspirationshus, der hver dag arbejder på at udbrede kendskabet til holdbare bæredygtige løsninger i bygge- og boligsektoren. Frederiksberg Boligfond håber med dette temanummer at få informeret og inspireret dens beboere til også at tænke i anderledes baner, når det kommer til økologi og bæredygtighed i hverdagen. God fornøjelse! Bæredygtig boligfond Intro – tema:

7. Styr dit affald – det er slet ikke så svært Ikke alle af FBs ejendomme er byfornyede endnu, men i alle ejendommene har fonden ofret meget på at skabe et pænt og funktionelt gårdmiljø. Dette har blandt andet betydet, at der kommet splinternye affaldsstationer med 12 typebestemte sorteringsfraktioner og mobilt affaldssug flere steder, så beboerne i fonden kan hjælpe til med at belaste miljøet mindst muligt. Problemet er bare, at der ikke er særlig mange, som har taget kildesorte- ringen 100% til sig. Det er et tilbagevendende problem i Frederiksberg Boligfond, at for mange af beboerne mangler engagement i forbindelse med affaldssorteringen. Og det ærgrer blandt andet ejendomsmester Lars Larsen gevaldigt. Som mester for syv af fondens ejendomme må han og kontorets øvrige ansatte hver dag bruge en masse tid på at forsøge at omsortere forkert placeret affald. Og det betyder unødvendigt spild af ejendomskontorets ressourcer. ’Arbejdskraften kunne jo i stedet blive brugt på at vedligeholde ejendommene og holde dem pæne ved for eksempel at få malet skure og bænke på fællesarealerne’, uddyber han. Men der er flere aspekter til problemet med den dårlige affaldssortering. Først og fremmest hindrer det genanvendelse af affald, hvis de typebestemte containere indeholder andet affald end det, de er beregnede til. Det kan for eksempel typisk være pizzabakker i papcontaineren, plastfolie i hårdplastcontaineren og køkkenaf- fald i metalcontaineren. Men det største og altoverskyggende problem er almindeligt madaffald i containere beregnet til genbrugsaffald. Og der er selvfølgelig også det omvendte problem. At alt for meget affald der kan genbruges, kommer i dagreno- vationen og bliver således blot kørt til forbrænding. Det er både spild af ressourcer og er med til at forurene unødvendigt! Dårlig sortering har store konsekvenser Faktisk er affaldskildesortering i 12 fraktioner et lovkrav, hvis grundidé er at øge genbrug og mindske mængden af depone- ringsaffald og forurening. Det er firmaet R98, der har ansvaret for at tømme og afhente affaldet på ejendommene, men er gen- brugsaffaldet ikke sorteret korrekt i de forskellige containere, vil R98 ikke afhente dem og ofte bliver containerne stående i flere uger, indtil de kan blive afhentet som almindelig dagrenovation. Og der skal ikke meget til. Bare en lille pose køkkenaffald i en container på 600 liter med sorteret genbrugsaffald er for meget. Lars Larsen fortæller, at der heller ikke er kapacitet til, at noget affald ikke bliver afhentet, for så kan lejerne ikke komme af med deres øvrige affald. Konsekvensen er, at det hober sig op - til stor gene for de selvsamme beboere, som netop har været med til at forurene sorteringscontainerne på ejendommen. Se efter sorteringsvejledningen En anden og måske langt mere vidtrækkende konsekvens af den dårlige affaldssortering er, at alt for meget affald ikke bliver gen- brugt. For eksempel bliver der på Frederiksberg kun indsamlet under halvdelen af det det pap, der er i omløb, så der er en masse træer, der helt unødvendigt må lade livet. Lars Larsen ved godt, at det er en stor udfordring for lejerne at sortere deres affald rigtigt, så fraktionerne bliver ”rene” og kan genbruges. Men kommunens affaldskontor har forsøgt at tydeliggøre og lette arbejdet med sor- teringen, så der kan blive genanvendt så meget affald som muligt. Det har de blandt andet forsøgt at gøre ved at hænge udførlige vejledninger og billeder op over de enkelte containere og de ud- sender jævnligt nyhedsbreve om affald og miljø til alle husstande samt affaldsguider, der kan uddeles af ejendomskontorerne. Lars Larsen tror på, at det mest handler om, at beboerne skal ændre deres vaner. At de skal informeres om hvor meget skade, deres manglende respekt for sorteringssystemet rent faktisk forårsager. ’Hvis beboerne vidste, hvor mange problemer deres sjuskede af- faldshåndtering skaber for både miljø og ejendom, ville de nok tænke sig om en ekstra gang…’, understreger Lars Larsen. Af: Nina Brinch Nielsen 7 Tema

8. 8 Filippa huser fremtidenHusrum har sat fire drenge mellem 13 og 14 år stævne til en snak om hvad miljø og bæredygtighed, betyder for dem. Og der blev livligt diskuteret mellem fritidsklubben på Filippavejs gamle smukke mure, som aldrig ville være kommet til, var det ikke for et københavnsk rådhus… Bæredygtighed kan være mange ting. Det handler ikke kun om at sortere sit affald rigtigt eller huske at slukke for lyset. Det handler også om at udnytte alle ressourcer og tænke dem ind i en ny kontekst som ikke ligger umiddelbart lige for. På Filippavej 5 står der en pragtvilla i middelalderlig borgstil, som er bygget af overskudsmaterialet fra Københavns Rådhus. Murermester C. Licht opførte huset i 1886 efter tegninger af arkitekt E. Schiødte og indrettede det til privatbolig. Huset har blandt andet også lagt lokaler til Skt. Jørgens Gymnasium og fungeret som bolig for en af Københavns højesteretssagførere. Siden 2005 har det dannet rammerne omkring Fritids- og juniorklubben Filippa, hvor 295 lokale frederiksbergbørn mellem 9-14 år har deres daglige gang. Men hvor meget ved børn i dag egentlig om bæredygtighed? Små eksperter med stor viden Jeg havde ikke de store forventninger til, at de unger, jeg skulle møde i huset på Filippavej, ville havde den store viden omkring økologi og en bæredygtig livsstil. Men det tog ikke mange minutter i selskab med Boris, Hjalte, Joakim og Halfdan, før min formodning var blevet gjort til skamme. De her fire drenge kunne deres miljømærker og spareråd lige så godt som både deres syv- og ni-tabeller. Allerede fra starten af, hvor jeg lægger ud med at spørge, om de ved hvad økologi betyder, er de på banen. Halfdan forklarer ivrigt, at økologisk mad er rene råvarer, der er blevet dyrket uden brug af sprøjtegifte. Joakim nikker anerkendende og fortsætter; ’meget grønt og frugt er sprøjtet med alt muligt usundt, der skal få det til at holde sig i frisk længere tid. Æbler skinner for eksempel helt vildt af det voks, de har fået over sig. Det er vildt ulækkert. Man ved ikke, hvad det er, man spiser. Så vil jeg hellere have, at æblet ikke er helt lige så pænt’, fortæller han. Også Boris er enig i, at økologi betyder meget for sundheden: ’Ja, det er vigtigt med økologisk grønt og frugt. Min mor kigger altid efter det, når hun er ude at handle. Det smager også bedre, synes jeg.’ Men det er ikke kun grøntsager og frugt, der skal være økolo- gisk i drengenes optik. Økologi handler også om dyrevelfærd. Hjalte og Boris forklarer mig, at økologiske dyr ikke får medicin som penicillin og at de får lov til at komme ud på græs og gå frit rundt. At dyrene i det hele taget har et meget bedre liv end ikke-økologiske dyr. Og de økologiske dyr er også sundere. ’For eksempel bliver spisekyllinger indsprøjtet med vand, når de er blevet slagtet, så de vejer mere. Det handler om at tjene penge, og det er bare rigtig ulækkert’, forklarer Boris. I Joakims familie Af: Nina Brinch Nielsen Tema

9. 9 går de meget op i Fair Trade-begrebet, som også er en fast del af deres hverdag sammen med økologien. De spiser heller ikke almindeligt raffineret sukker. De bruger noget, der hedder Birke- sød, som er et sundere alternativ til almindeligt sukker. Boris forklarer mig, at man også selv kan lave sit eget vaniljesukker som erstatning for det syntetiske købe-vaniljesukker: ’Man skal bare tage sådan en økologisk vaniljestang og lægge den sammen med det almindelige sukker i et stykke tid, så kommer det til smage dejligt af vanilje’. Et trick som Husrums udsendte straks gik hjem for at afprøve og resultatet var en stor succes. Bæredygtig bevidsthed I det hele taget er emner som økologi og bæredygtighed noget, der tit bliver snakket om hjemme hos de fire drenge. Flere af dem har elsparepærer og elspareskinner sat til derhjemme og der genbruges affald som papir og flasker. Men hvad betyder begrebet ”bæredygtighed” i det store billede for de fire drenge? Svaret fra dem kommer prompte og i munden på hinanden: CO2! Boris forklarer, at det er enormt vigtigt, at vi tænker over vores CO2-udslip og at der er meget, man kan gøre for at begrænse ud- ledningen: ’Der er for eksempel nogen forskere, der arbejder på at udvikle noget til køer, så de ikke prutter så meget. Deres prutter er nemlig fyldt med CO2 og det er med til at forurene helt vildt.’ For Joakim betyder bæredygtighed vedvarende energikilder. Vindmøller for eksempel. Men hans viden om alternative energikilder beroliger ham alligevel ikke helt: ’Jeg er lidt bekymret for fremtiden. Der er for eksempel drivhuseffekten, som sagtens kan blive værre. Vi skal alle sammen gøre noget godt for miljøet.’ Bo- ris synes også, at det er vigtigt, at vi fremover alle sammen tænker på alternative bæredygtige løsninger: ’Jeg synes for eksempel, at det er for dårligt, at man ikke kan genbruge badevandet til at skylle ud i toilettet med. Det er da langt ude, at man bruger rent drikkevand til det. Det er vandspild.’ Boris understreger, at han i hvert fald vil gøre sit for at spare og i det hele taget tænke på mil- jøet fremover. Hvilket Hjalte er meget enig med ham i. Han tror på, at der i fremtiden vil komme en god udvikling og at flere og flere mennesker vil begynde at tænke på økologi og miljø. Half- dan har også gjort sig en del tanker om, hvordan han vil være som forbruger, når han om nogle år skal flytte hjemmefra: ’Jeg vil helt sikkert blive ved med at tænke på at købe rigtigt ind og tænke på bæredygtighed når jeg bliver ældre. Jeg kan nok ikke købe økolo- gisk, når jeg lige er flyttet hjemmefra, for så har man ikke nogen penge og lever af pasta. Men jeg vil prøve at købe økologisk kød. Dyrene skal have det godt.’ Det var i det hele taget fire velovervejede og oplyste drenge, jeg mødte den dag i det prægtige hus på Filippavej, der for over 120 år siden ikke var andet end en bunke restmateriale fra et Køben- havnsk Rådhus. Hvis Boris, Hjalte, Joakim og Halfdan er repræ- sentative for en stor del af den kommende generation, ser det lyst ud for en fremtid, hvor miljø og bæredygtighed fortsat vil være på dagsordenen. Fair Trade Fair Trade er en handelsfilosofi, der arbejder for bedre vilkår for arbejdere og bønder i de fattige lande. Dette betyder blandt andet bedre betaling for deres varer. Når man som forbruger køber Fair Trade varer, hjælper de til at fremme en positiv udvikling for mennesker og miljø. Fair Trade arbejder for økologi og bæredygtige produktionsformer af hensyn til miljøet og producenternes sundhed og velfærd. Fair Trade sikrer forbrugeren varer af god kvalitet, der kan købes med god samvittighed. Det mest kendte Fair Trade-mærke er nok Max Havelaar, men der findes mange andre Fair Trade godkendte leverandører. Læs mere om Fair Trade på www.fairtrade.dk.

10. Ringen er sluttet Byfornyelsen er vendt tilbage til det centrale Svømmehalskvarter – og denne gang er det muligt at tænke bæredygtighed ind i renoveringerne. Byfornyelsen af Rolfshus er efter mange og lange tilløb endeligt sat på skinner. Stilladserne er sat op, nedriverne er i fuld gang inde og ude og stort set alle lejere er genhuset eller på vej på genhusning. Nogle beboere vil gerne tilbage til Rolfshus, mens andre har taget imod tilbud om permanent genhusning i en af Frederiksberg Boligfonds andre ejendomme. Taget er på halvdelen af ejendommen revet ned og en stor stilladsoverdækning forhindrer regnvand i at trænge ned i bygningen. Frederiksberg Boligfond har igennem mange år gennemført byfornyelse på sine ejendomme. Det hele startede i Svømmehalskvarteret med Rolfshus og Bjarkeshus som pionererne. Og det var fondens første kontakt til byfornyelsesidéerne. Bjarkeshus blev den før- ste med projektforslag og førregistrering i januar 1991. Efter- fulgt af Rolfshus som den næste med registrering og projektforslag i februar 1991. Nogen tid senere kom turen til Møllehuset, der også fik en overhaling. Planlægning og ansøgning samt beboerindstilling tog nogle år. Arbejderne blev sendt i udbud i oktober 1999 – et par år før nogen talte om CO2 udslip og klimaændringer. For Rolfshus og Bjarkeshus gjaldt det, at arbejderne blev pro- jekteret på traditionel vis med kendte byggemetoder og traditio- nelle installationer. Men allerede da Møllehuset kom på banen, var der flere grønne alternative forslag på bedding. For eksempel var der snak om at anvende ”gråt” spildevand fra svømme- hallen til toiletskyl i de nærliggende ejendomme. Der blev også spekuleret i mulighederne for opsamling af regnvand i tanke i kælderen til havevanding, toiletskyl og lignende. Miljømyn- dighederne var dog endnu ikke parate til at lade det udføre i praksis, så planerne blev droppet. I tiden der fulgte kom der spareplaner på bordet og byfornyelsen af Rolfshus blev udsat. Men nu er der igen blevet mulighed for at følge op, dér hvor moderniseringen gik i stå sidst. Af: Erik Romme, ejendomsinspektør Tema 10

11. Rolfshus – forbrug 2005-2008 500 400 300 200 100 0 Varmeforbrug Det ses, at varmeforbruget steg i 2006 i fht. 2005, men ellers har det ligget stabilt, endda med en lille tendens mod et faldende forbrug. I forbindelse med renovering af ejendommen og etablering af tagboliger, må det forventes, at varmeforbruget stiger. Gør man derimod varmeforbruget op pr. beboede m2, forventes det, at der bør kunne ses et lille fald i forbruget, eftersom tagkonstruktionen efterisoleres væsentligt. Vandforbrug 28.000 26.000 24.000 22.000 20.000 Elforbrug har været noget svingende perioden 2005-2007. Specielt ses det, at der i 2007 var en stigning på næsten 20% i forhold til forbruget i 2006. Det formodes at det fremtidige elforbrug vil stige pga. etablering af ven- tilationsanlæg på spidsloftet. Ved at montere eksempelvis LED belysning på fællesarealer og sikre at lyset slukker, når der ikke er behov for det, kan den forventede stigning på forbrugskurven formodentlig begrænses. 4.200 4.000 3.800 3.600 3.400 3.200 Elforbrug Vandforbruget i 2007 steg markant i fht. 2006. Baggrunden herfor kendes ikke umiddelbart. Ved renovering af vandin- stallationerne i køkken og bad, monteres der vandbesparende armaturer, således at vandforbruget reduceres. Tilbage til start Byfornyelse er for anden gang gået i gang på Rolfshus. Det betyder, at tagkonstruktionen kommer til at opfylde de nyeste og skærpede krav til isoleringstykkelse, sådan at energitabet mini- meres betydeligt. Der er desuden også nu blevet mulighed for at opsætte de mest moderne og vandbesparende toiletter. Og når det kommer til belysning og elforbrug, er det vel nok det område, hvor der er sket den største udvikling i de seneste år. Som det er almindeligt kendt, så er glødepærerne på vej ud og der bliver ikke produceret flere. Det er der i projekteringen også taget højde for og der er lagt meget stor vægt på at indrette energibesparende installationer, hvor det er muligt. Det drejer sig om især om LED belysning. I varmecentralen eftergås blandt andet pumper, sådan at den ved ibrugtagning er energioptimeret mest muligt. Dette gælder også elektronisk, hvor varmeforsyningen kontinuerligt overvåges og optimeres via CTS-anlæg. I vaskeriet er der også mulighed for nu eller på sigt at skifte til endnu mere energibesparende maskiner – både vaskemaskiner såvel som tørretumblere. Under den første byfornyelse blev vinduerne på Rolfshus skiftet, så der er allerede termoruder i ejendommen. Derfor er der ikke planer om at skifte vinduer i denne omgang, da en udskiftning til 3-lags glas med højeffektive ruder ikke er økonomisk forsvarlig. Fra strategi til praksis Frederiksberg Boligfond har brugt de seneste fire år til at strøm- line fonden. Tiderne skifter, udfordringerne på ejendommene ændrer sig hurtigt og for blandt andet at være økonomisk og ved- ligeholdelsesmæssigt ansvarlige, har udarbejdelsen af en strategi for fremtiden med tilhørende handleplaner været en nødvendig- hed. Også i sammenhæng med moderniseringen af Rolfshus har strategien haft en stor betydning, da en af de tre hovedstrategier for fondens fremtidige arbejde handler om øget fokus på bære- dygtighed og miljø. Dette betyder, at fonden vil stille ejendomme til rådighed for miljøvenlige tiltag på forsøgsbasis samt at der ved renovering og modernisering skal gennemføres de miljøtil- tag, som er mulige. Det drejer sig om initiativer, der allerede er i gang og som vil komme Rolfshus til gode. Samtidig falder den nye strategi godt i hak med den praksis, som fonden allerede i mange år har arbejdet efter. Det betyder, at arbejdet kan fortsætte kontinuerligt af det spor samt at de erfaringer, der allerede er hø- stet, kan indgå i det videre forløb med byfornyelse af de næste ejendomme på Frederiksberg Vest. Læs videre på næste side hvor du kan se, hvor meget energi NRGI anslår, at der årligt vil blive sparet ved at byfornye Rolfshus 2005 2006 2007 2008 11

12. 1212 Tema Besparelse ved udskiftning af hoved- og bagdøre De nye døre leveres med en maksimal U-værdi på 1,5. Arealerne vil forblive de samme som de nuværende. Fremtidigt forventet varmetab gennem dørene, beregnes dermed til: 1.200 kWh/år Der forventes dermed en besparelse på 1.100 kWh/år Besparelse ved efterisolering mellem tørreloft, spidsloft samt tagflader Fremover vil adskillelsen mellem tørreloftet og spidsloftet samt tagfladerne blive efterisoleret med 300 mm isolering. Det fremtidige areal, hvorigennem der vil ske en varmetrans- port, svarer til det samlede tagfladeareal, hvilket er opgivet til 1.364 m2. Herfra skal trækkes 35 m2 som fremover bliver vinduer og som vil få en anden U-værdi. Der forventes dermed en energibesparelse på 37.100 kWh/år Besparelse ved isolering af loft i kælderen Det foreslås, at der monteres 100 mm isolering i loftet i kæld- rene. Umiddelbart ser det på tegningsmaterialet ud til, at der er 2 m til loftet, hvorfor der burde være plads til 100 mm isolering. Der forventes dermed en energibesparelse på 26.100 kWh/år

13. 1313 Det er ikke først med Frederiksberg Boligfonds strategiprojekt, at bæredygtighed og miljø er blevet sat på dagsordenen i fonden. Faktisk blev der allerede for otte år siden igangsat forsøg med solenergi og genbrug af varmluft fra lejlighedernes køkkener og badeværelser. Ny bevidsthed med år på bagen Hvis du har din daglige gang i Lauritz Sørensens Gård, kan det være, at du måske har lagt mærke til, at der på taget over ejen- dommens ene længe er installeret nogle store, sorte, rillede pla- der, som to steder erstatter de almindelige tagsten. Det kan også være, at du har undret dig over, hvad de mon skulle gøre godt for. Faktisk er det solceller, der omdanner solens stråler til energi. Sol- cellerne har to formål: Dels bidrager de med strøm til ejendom- mens kollektive elforbrug, med en smule billigere elregninger til følge, og dels opfanger de varme til luftventilationsanlægget, der i forbindelse med byfornyelsen også blev installeret i ejendommen. Der var nemlig allerede for otte år siden en del snak om at øge bæredygtigheden på Frederiksberg Boligfonds ejendomme og derfor blev forsøget med solcellerne og ventilationssystemet igangsat. Hvor forsøget med solcellerne har vist sig ikke at kunne betale sig i det store billede, har fonden fortsat arbejdet på vi- dereudviklingen af luftventilationssystemerne i forbindelse med byfornyelserne på de enkelte ejendomme. Godt for miljøet både inde og ude I Mønsterbo, som netop har gennemgået en omfattende renovering der blev afsluttet denne sommer, er der også blevet installeret et topmoderne ventilationssystem, hvis formål er at suge luft ud af lejlighedernes badeværelser og køkkener og udskille den varme luft for derefter at recirkulere den tilbage i lejligheden. I alle Mønsterbos lejligheder er der i gangen en plade med huller i, hvor den udskilte varme blæses tilbage ind i lejlighederne igen. Ventilationssystemet er delt op således, at hver opgang deler den samme pumpe, sådan at der er ti lejemål om hvert system. For at få det optimale udbytte af ventilationssystemet, er det vigtigt, at man husker at holde alle vinduesventiler åbne. Halvdelen af den varme luft, der pumpes tilbage i lejligheden, skal nemlig suges ud gennem disse ventiler for at kunne skabe det optimale, gode indeklima. For ikke alene er luftventilationssystemet godt for varmeregningen, det bidrager også til, at beboerne får et bedre og sundere indeklima i deres hjem. Med andre ord kan man sige: Bedre indeklima til bedre penge. Og det er der vist ingen, der har noget imod. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal foretage dig for at få det optimale indeklima og undgå unødvendigt varmespild, er du velkommen til at kontakte dit lokale ejendomskontor for gode råd og vejledning. Af: Nina Brinch Nielsen Tema

14. Tema 75% økologisk, men Mikkel og Cecilie Thielemann er begge i midten af 30’erne og bor i en hyggelig lejlighed i Den Sønderjyske By sammen med deres to børn Ursula på næsten fire år og Alfred på knap to. Det første Mikkel og Cecilie Thielemann fortæller mig, efter at jeg er blevet placeret i sofaen med en nylavet og velduftende kop café latte, er, at de faktisk ikke er så voldsomt fanatiske i forhold til bæredygtighed og økologi, men det tager alligevel ikke mange minutter, før det er gået op for mig, at hvad de ser som en generel og fornuftig indstilling til sundhed og miljø, i mange menneskers øjne vil blive betragtet som en livsstil med økologi og bæredygtighed som primus motor for deres forskellige valg i hverdagen. Mikkel og Cecilie fremstår derfor som gode repræ- sentanter for den nye bevidsthed, der i disse år er snakkes en del om. Både i medierne og rundt omkring i hjemmene. Parret går ofte i forskellige retninger, når det kommer til bæ- redygtighedsbegrebet. Hvor Cecilie hovedsageligt tænker på bæredygtighed i forhold til det nære, det vil sige i dagligda- gen med indkøb af madvarer og produkter til børnene, ligger Mikkels fokus på begrebet mere som et politisk og samfundsmæssigt spørgsmål og fæl- les ansvar. For en bæredygtig tankegang kan nemlig være mange ting. Men ægteparret er grundlæggende enige om, at bæredygtighed for dem langt hen af vejen mest handler om det sundhedsmæssige perspektiv og større hen- syntagen til naturen og vores efterkommere end et egentligt bevidst valg af livsstil. Familien køber så vidt muligt økologi- ske madvarer. Cecilie skyder på, at de er ca. 75% økologiske i deres dagligvare- indkøb. Især når det drejer sig om mejerivarer, æg og kød. Her er det altid økologiske produkter, der lægges i indkøbskurven. ’Det er meget vigtigt for os, at pro- duktionsdyrene bliver behandlet ordentligt. For mig handler økologi også om en respekt for dyr og natur – vi vil ikke spise kød fra et dyr, som ikke har haft et godt liv. Desuden smager en glad ko også bare bedre’, uddyber Cecilie. Men familien Thielemann er ikke lige så principfaste, når det kommer til indkøb af grøntsager og frugt, for her melder et helt konkret problem sig ofte på banen: Det er ikke altid, at produk- terne er lige så friske som de ikke-økologiske varer, fordi salget af de økologiske ikke er lige så stort. Derfor sker det, at udskift- ningen af frugt og grøntsager på de økologiske hylder ikke er lige så hyppig som på de almindelige hylder. Man skal prøve sig frem Men både Mikkel og Cecilie har lagt mærke til, at der kommer flere og flere økologiske produkter at vælge imellem i supermar- kederne. Det er de enormt glade for. Det gør det lettere at købe økologisk ind og samtidig stiger kvaliteten af varerne også på grund af den øgede konkurrence på markedet. De fleste af fa- miliens økologiske mejerivarer bliver købt ind i Irma, da de har de bedste produkter. For ligesom med alle andre varer, svinger kvaliteten af de økologiske produkter også og der er stor forskel på kvalitet og smag, fortæller Cecilie. Her har de tålmodigt prøvet sig frem: ’Nu kan vi for eksempel vælge mellem en hel masse forskellige færdigvarer, som skiveskåret kødpålæg. Her i familien er vi rigtig glade for Aalbæks og Irmas produkter’, for- tæller Mikkel. Men hvis der er noget mad, der bare ikke smager godt økologisk, køber de stadig det almindelige. Den gode smag, for eksempel når det drejer sig om oliven, kaffe og vin, er her vigtigere end måden produktet er fremstillet på. ’Og god kvalitet og god smag følges jo ofte ad, så et ikke-økologisk produkt kan nogen gange være bedre end det økologiske’, understreger Mik- kel og fortsætter: ’Vi vil for eksempel hellere købe et dansk ikke- økologisk æble end et økologisk æble importeret fra Argentina. Måske er bæredygtigheden oven i købet nogen gange større ved at købe ikke-økologisk dansk. Der spares jo for eksempel på de lange transportafstande’. Bruger pæren Det er ikke kun i forbindelse med dagligvareindkøbene, at familien tænker bæredygtigt. For eksempel er alle pærer i lejligheden stille og roligt blevet skiftet ud med sparepærer. Men det har ikke været en nem proces, for de har måttet afprøve en masse forskellige mærker, før de fandt frem til gode pærer med det optimale Af: Nina Brinch Nielsen Hos familien Thielemann har begreber som økologi og miljø længe været på dagsordenen. Men det er ikke helt så let at få en bæredygtig hverdag til at fungere, når samfundet endnu ikke er indrettet til det. 14

15. 100% dedikeret lys og levetid. Ikeas elsparepærer fraråder de for eksempel på det kraftigste. De tænker i det hele taget meget over, hvordan de forbruger energi i det daglige. Cecilie fortæller, at de for nylig fik deres opgørelse over årets elforbrug og ifølge Dong Energy lå deres elforbrug i den ”meget lave ende” for en husstand af deres størrelse. ’Og så bliver man jo lidt glad, for ikke alene har vi sparet på elregningen, vi er også med til at nedbringe det samlede energiforbrug’, smiler Cecilie og fortsætter: ’Det er rart at vide, at vi sagtens kan have en normal dagligdag uden at overforbruge. For vi synes ikke, vi savner noget i vores hverdag. Vi tænker bare lidt mere over at huske at slukke lyset. Vi har heller ikke opvaskemaskine. Det hjælper også på det. Vi vasker tøj i vaskekælderen, men kun på 40 grader. Men vi er desværre også begyndt at tørretumble vores tøj. Det er bare lettere med to små børn. Indeklimaet i lejligheden bliver alt for fugtigt, hvis der tørres tøj inden døre’. Selvom familien Thielemann selv er godt med på den grønne bølge, tror de, at der vil gå lang tid før begreber som økologi og bæredygtighed, er en fælles kollektiv bevidsthed og almen tankegang. Cecilie mener, det er fordi, folk er lidt ignorante og ikke har tid og kræfter til at sætte sig ordentligt ind i tingene. Heller ikke Mikkel er optimistisk: ’Vi har for travlt med at tjene penge til at frigøre os fra unødvendige forbrugsvaner. Men hvis man ikke kan bryde de store mønstre og ændre den fælles levestan- dard, kan det være lige meget, om vi er dårlige forbrugere eller ej. Systemet og tankegangen skal grundlæggende ændres. Her mener jeg politisk. Det er politikerne, der sætter dagsordenen og det gode eksempel. Så følger resten af Danmark trop!’ Familien Thielemanns gode råd til en mere bæredygtig hverdag • Vask altid på max 40 grader. Tøjet bliver lige så rent som ved vask på højere temperaturer. • Put vand i opvaskesæben, så rækker den længere og du over- doserer ikke. • Gem og genbrug printpapirer - ungerne kan sagtens tegne på bagsiden. • Køb kun gode kvalitetssparepærer. • Sorter dit husstandsaffald – pap, papir, metal, plastic, osv. for sig. Find gode råd om sortering hjemmet på Internettet. • Du behøver ikke skifte din computer ud hvert 2.-3. år. 80% af den energi en computer bruger i sin levetid, bliver allerede brugt under produktionsfasen. Opgradér den i stedet. • For gode råd om stort og småt inden for forbrug, abonnér på magasinet Tænk der udgives af Forbrugerrådet. 15

16. Gode råd til bedre besparelser Tema Sluk for el-udstyret Langt de fleste elektroniske ting i hjemmet går på standby, når du slukker for dem. Det koster ikke alene på el-regnskabet, det koster også i det store regnskab: naturens. Derfor skal du tjekke om apparaterne automatisk lukker ned efter nogen tid. Hvis ikke kan det varmt anbefales, at du investerer i en elspareskinne. Den slukker automatisk for tilsluttet udstyr, når du slukker for for eksempel musikanlæg og computer. Du kan også gå målrettet efter modeller, der har et standbyforbrug på under 1 watt. Tjek dit forbrug og bliv klar over, hvad tingene koster. Du kan låne eller købe et SparOmeter for at tjekke udstyrets strømfor- brug både i tændt tilstand og ved standby. Du vil blive over- rasket over, hvor meget strøm dit hjem forbruger, selv når du ikke bruger det. Vask med omtanke Lad være med kun at fylde opvaske- og vaskemaskinen halvt op. Vask tøjet ved 30 grader og hæng dit tøj til tørre i gården i stedet for at tørre det i tørretumbleren. Faktisk kan du spare 624 kr. eller 312 kWh ved at lufttørre dit tøj to gange om ugen i stedet for at smide det i tørretumbleren. Se efter sparemærket, når du køber nyt Når du skal købe nyt, skal du altid gå efter de Elsparemærkede eller de A-mærkede modeller. En god huskeregel er: Jo flere ++ din A-mærkede model har, jo bedre. På Elsparefondens hjemmeside finder du en masse gode råd til, hvad du skal se efter, så du altid får det bedste og mest miljørig- tige produkt med hjem. Brug A-pæren Alene ved at skifte syv almindelige glødepærer ud med A-mær- kede pærer, vil du spare 500 kr. om året. Det er altså ikke lige- gyldigt, hvordan du vælger at oplyse dit hjem. A-mærkede spa- repærer har en meget længere holdbarhed end de almindelige glødepærer. Faktisk har A-pæren en levetid på mellem 6.000 og 15.000 timer. Den tilsvarende levetid for en almindelig gløde- pære er 1.000 timer, hvilket svarer til ca. et år – og det er da en forskel, der er til at mærke. Kilder: www.elsparefonden.dk og www.forbrug.dk Vidste du, at 10-15% af dit elforbrug går til apparaternes standbyfunktion og at du alene ved at slukke helt for fem af dem, kan spare 260 kr. eller 130 kWh om året? Og vidste du at 15% af elforbruget bliver brugt af køleskab og fryser, hvis de er mere end fem år gamle? Faktisk kan du spare 400 kr. eller 200 kWh om året ved at skifte til A-mærkede modeller. Fordelene er mange for både dig og dine omgivelser, hvis du følger nogle simple råd i hverdagen. Husrum kommer her med en række forslag til, hvad du kan gøre for at hjælpe en bedre verden og billigere hverdag på vej. 16

17. 17 Vi er blevet for rige Man skulle ikke tro, at der på Frederiksbergs hyggelige Allégade gemmer sig et center for alternative energikilder og økologi, som er med til at udvide offentlighedens viden om en bæredygtig fremtid. Husrum har mødt Det Økologiske Inspirationshus daglige leder til en rundvisning og snak omkring det noget anderledes hus. Af: Nina Brinch Nielsen Det første der slår én, når man træder ind af de store åbne glas- døre, der pryder indgangspartiet, er lugten af jord, gammelt tøj, træ og en konstant summen af børnestemmer og latter blandet med lyde, der tyder på stor aktivitet i huset. Det er en solrig onsdag efterårsdag og Husrum er taget på besøg i Det Økologiske Inspirationshus, der har adresse i starten af Frederiksberg på Allégade - godt gemt af vejen mellem Revymuseet ogTV2 Lorry. Her skal jeg mødes med stedets daglige leder, Hanne Andersen, som har lovet mig en personlig rundvisning. Kimen til Det Økologiske Inspirationshus blev lagt i midten af 90`erne, da de ansatte tilknyttet Teatersalens teaterværksted begyndte at blive dårlige og påvirkede af de materialer de både arbejdede og omgav sig med i løbet af en arbejdsdag og idéen til et økologisk teaterværksted opstod. Primus motor på projektet var skuespiller og foredragsholder Jytte Abildstrøm, der, sammen med blandt andre agronom Jørgen Løgstrup og arkitekt Flemming Abrahamsson, begyndte at udtænke det koncept, der blev til Det Økologiske Inspirationshus og som i 2000 åbnede dørene for offentligheden efter en lang og omfattende ombyg- ning. Teaterværkstedet er bibeholdt i husets stueetage og første- salen er nu centrum for inspiration, forsøgsprojekter og demon- strations- og møderum. Hanne Andersen fortæller, at huset er tænkt som lige præcis det, det hedder, nemlig som et sted, folk kan komme hen og få inspiration til deres egne projekter med øget bæredygtighed og et sundere indeklima. Det har ikke fokus på et bestemt område af bæredygtighedsfilosofien, men vil med huset komme hele vejen rundt og vise folk hvor mange måder og muligheder, der er for at implementere bæredygtighed og økologi på i deres hverdag – om det så er i større eller mindre grad. Hanne Andersen ved nemlig godt, at det ikke er alle mennesker, som tænker i bæredygtige baner, men hun mener, at lidt også har ret og hvis folk kan ændre bare nogle få vaner, vil dette være med til gøre en forskel i det store billede. 17 Tema

18. Folk er blevet for magelige Men selvom Hanne Andersens hjerte banker stort for en bære- dygtig fremtid for os alle, mener hun ikke, at hendes tilgang til området er politisk. I langt højere grad vil hun betegne sig selv som en praktiker, der via fokus på holdbare og miljøvenlige tiltag vil informere og rådgive folk bredt og efter deres individuelle behov. ’Det handler om oplysning og holdningsændring’, fortæl- ler Hanne og uddyber: ’Langt de fleste mennesker i vore dage er udmærket klar over klimaproblemerne i verden. De spiller bare lidt ignorante og lader som om at økologi og bæredygtighed ikke har nogen gyldighed i det store billede. Men jeg tror, at flere og flere mennesker snart holder op med at stritte imod og tager den grønne tankegang til sig. Mange folk ved jo meget mere om emnet, end de lader hinanden vide, men de er nok lidt dovne og forvænte og orker ikke selv at gå ud og tage ansvar’. Selv mener hun at denne holdning bunder i, at vi har fået det ”for godt”. At folk i dag simpelthen er blevet for rige til at tage aktivt stilling til vores fælles fremtid. Som hun siger: ’Folk vil hellere end gerne slippe for at gøre noget aktivt for at forbedre miljøet, hvis de kan betale sig fra det i stedet. For eksempel grønne afgifter, ekstra betaling for grønne afgifter på flyrejser, osv. De spørger hellere: hvad koster det? I stedet for: Hvad kan JEG gøre? I stedet har vi nu fået råd til at købe aflad. Problemet er bare, at det ikke nyt- ter noget, hvis man ikke tager stilling til tingene. Det der koster noget, er folks aktive engagement, ikke deres penge’. Hanne An- dersen mener, at grundtanken omkring bæredygtighed skal være en bevidst livsstil for mennesker generelt og ikke kun for de få ”oplyste”. Og derfor føler hun, at Det Økologiske Inspirationshus har en stor gyldighed for os alle sammen. Skrald værdigt for en dronning Men tilbage til mit besøg denne efterårsdag. Den megen latter og børnesnak viser sig at komme fra en 5. klasse fra Skolen på la Cours Vej og som er en af de syv 5. klasser, der i løbet af et tre-ugers temaforløb i huset kommer en dag på besøg, hvor de kan deltage i en af fire workshops med hvert sit tema: Transport Krop og mennesker Mad og relationer Byggeri/teknik På denne måde bliver klassen fordelt godt rundt i huset og alle får plads og tid til, at deres individuelle kreative sider kan blive udfoldet. I de fire workshops laver børnene kunstværker ud af medbragt skrald, som de selv har samlet ind. De tre ugers workshops er en del af Frederiksberg Kommunes inspirationsdage, der i september blev afholdt i Brøndsalen under titlen Klimaet kalder og hvor Det Økologiske Inspirationshus bidrog til pro- jektdagene med de syv 5. klassers ”skraldekunst”. Tema 18

19. Tema Hanne fortæller, at hver klasse indleder besøgsdagen med et par timers introduktion til temaet og konceptet og så er det ellers bare i gang med at skabe kunst ud af skrald som aflagt tøj, tomme mælkekartoner, skrottede båndoptagere og skrammel- cykler. I den ene workshop, der handler om mad og relationer, møder jeg Ida-Marie og Selma, som er i fuld gang med at lægge sidste hånd på et fint opdækket middagsbord, der er en dronning værdig. Og det er da også selveste Dronningen og hendes hof, de to piger og workshoppens andre deltagere har tiltænkt dette festmåltid. Pigerne fortæller stolt om den 3-retters menu, de har sat sammen af skrald som malede tomme burgerbakker og blå papirbolde og en meget fin malet opsats af pap – ting der nu gør det ud for kartofler, bøf og en chokolademousse i tre lag. Selma fortæller, at de i workshoppen og dagene op til har fundet ud af, ’at mad, der ligner helt almindelig god mad, måske ikke er så rent og sundt som andet mad. At det ikke er blevet dyrket på en ordentlig måde for os og naturen. Det vidste vi ikke før.’ Ida-Marie supplerer ivrigt, mens hun peger på det flotte bord, som de har brugt det meste af dagen på at skabe: ’Og vi har lært noget om hvordan affald ikke bare er affald, men faktisk kan bruges til mange andre ting. Alt muligt faktisk.’ Og det er netop hele grundtanken i det 3-ugers kunstprojekt – at noget man ved første øjekast tror, er kassabelt, faktisk kan finde genanvendelse på mange alternative leder og kanter. Det kan ligne noget andet og fordi det ligner det, kan man tage det ind i en ny kontekst og så bliver et lille strygebræt beregnet til skjorteærmer pludselig til et skateboard i den workshop, der beskæftiger sig med mennesker og relationer. Her har ungerne nemlig bygget en skaterdukke, der også samler skrald ind. For som en pige siger, mens hun sætter en badge fast på dukkens jakke, ’selvom man tænker på at genbruge og sådan, kan man stadig godt være en cool skater’. Børn ved mere, end vi tror Grundtanken i skraldekunstprojektet er kunst med mening og holdning. Sagt med andre ord er det kunst, hvor miljø og bæ- redygtighed tænkes ind i de endelige værker. Det skulle man umiddelbart tro, er svært for børn at indfange, men jeg mødte ikke en eneste under mit besøg i huset, som ikke kunne forklare mig, hvordan de to ting hænger sammen. Deres evne til at forstå denne sammenhæng kommer dog ikke bag på Hanne Andersen, som siger, at hun hver dag oplever, at børnene er spontane, iv- rige og kreative samtidig med, at de bekymrer sig om fremtiden. ’De ved meget mere end vi umiddelbart tror’. Det er derfor, at Det Økologiske Inspirationshus fremover vil fokusere meget mere målrettet på skoletjenesten’, fortæller hun. Hanne Ander- sen er nemlig overbevist om, at huset bedst når folk, hvis de allerede i en tidlig alder lærer om bæredygtighed og økologi. Dette kommer blandt andet til at betyde, at man ikke længere kan leje lokalerne til arrangementer og møder, da dette slider for meget på huset og facilliterne. Der er dog stadig guidede rundvisninger for alle interesserede af halvanden times varighed, hvor de besøgende kan inspireres af de forskellige projekter i huset og få deres horisont udvidet for økologiens mange muligheder. For det er først og fremmest inspirationen, huset er til for. Med forsøgsbaserede initiativer, som for eksempel sandfiltrering af spildevand, solceller og et komposttoilet, der omdanner fækalier til ikke-skadelig kom- post, viser Det Økologiske Inspirationshus vejen til et bedre og mere bæredygtigt samfund. Det Økologiske Inspirationshus Åbningstider: Mandag: Lukket Tirsdag – torsdag: Skoletjeneste 9.00-14.00 Torsdag: Åbent14.00-18.00. Entré 20 kr. pr. person Fredag: Åbent 10.00-15.00. Entré 20 kr. pr. person Lørdag, søndag, helligdage: Åbent efter aftale. ’Det der koster noget, er folks aktive engagement, ikke deres penge’ 19

20. 20 Derfor har ejendomskontorets faciliteter siden sammenlægnin- gen fordelt sig over to adresser: Ejendomskontor med ekspedi- tionslokale samt toilet og mindre depotrum ligger på Henning Matzens Vej. I kælderen lige under er der lager og værksted. Velfærdslokaler ligger på Sønderjyllands Allé i utidssvarende kælderlokaler. Her er der lager, værksted, omklædning med bad og toiletter samt to meget små spiserum. Når man ser på, at det alt sammen er af ældre dato og kombinerer det med det faktum, at der heller ingen køkkenfaciliteter er, står det klart, at der skal forandringer til. Før i tiden lå størstedelen af ejendomskontorerne i Frederiks- berg Boligfond i kælderetagen, men i de senere år har fonden arbejdet på at få kontorerne og de ansatte op og – bogstavelig talt – frem i dagens lys. Dette arbejde med moderniseringen af kontorerne er nu ved at være afsluttet. Faktisk er det kun ejendomskontoret for Solbjerggård, Sønderjyllandsgården og Den Sønderjyske By, der endnu har lokaler i kælderen. Derfor har fonden lagt hovedet i blød og undersøgt de forskellige løsnings- modeller, der kunne være for et stort, samlet og velfungerende ejendomskontor for netop disse tre ejendomme. Det nye ejendomskontor skal opfylde tre vigtige krav: • En central beliggenhed • Synlig og lettilgængelig for beboerne • Tidssvarende, funktionelle og lyse lokaler Efter i længere tid at have gennemgået mulighederne, er Frede- riksberg Boligfond nu kommet frem til, at den optimale løsning på problemet simpelthen er at bygge nyt i terrænet. Den bedst egnede placering vil være i Den Sønderjyske By, hvor man, med respekt for områdets unikke arkitektur og stemning, nu vil få tegnet en pavillon, der dækker alle de behov, der er for et stort ejendomskontor – både for de ansatte og for beboere. Op i dagens lys - Nyt mesterkontor på vej i DSB Da ejendomskontoret på Solbjerggård og Sønderjyllandsgården i efteråret sidste år blev lagt sammen med ejendomskontoret i Den Sønderjyske By, opstod der et pladsproblem. Der var simpelthen ikke kvadratmeter nok til mesterkontorets i alt syv ansatte. Af: Nina Brinch Nielsen Mandskabsfordeling for ejendomskontoret Solbjerggård, Sønderjyllandsgården og Den Sønderjyske By 1 ejendomsmester 1 kontormedarbejder 1 varmemester 4 gårdmænd

21. 21 Til at starte med hed den nye influenzatype svineinfluenza, men på grund af de lidet flatterende billeder, som det noget uchar- merende navn var anledning til, er det blevet besluttet, at det of- ficielle navn nu er influenza A (H1N1). Dog var det oprindelige navn nu ikke helt hen i vejret, for hvad der faktisk startede som en influenzavirus hos svin, har nu udviklet sig eller muteret – for at bruge en fin fagterm – til også at kunne smitte mennesker. Men ingen grund til panik. Smitte mellem dyr og mennesker er forholdsvis almindeligt og det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en sygdom, der er farligere eller mere aggressiv end ellers. Faktisk oplever de fleste, der er inficerede med influenza A, at det er en forholdsvis mild influenza, der normalt vil gå over af sig selv i løbet af fire-fem dage. Symptomerne er også de samme som ved en almindelig influen- zainfektion: Feber, kulderystelser, hoste, ondt i halsen, muskel- smerter og påvirket almentilstand. Dog anbefaler Sundhedssty- relsen, at man straks skal søge læge, hvis man er i den såkaldte risikogruppe. Det kan man for eksempel være, hvis man har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes ligesom personer med svækket immunforsvar kan være særligt udsat ved influenza. Hvis du er gravid eller har et barn under to år med symptomer på influenza, tilrådes det også at søge læge, hvis du oplever symptomer på influenza. Sådan smitter InfluenzaA Influenza A smitter gennem dråbesmitte. Det kan for eksempel være via nys, host, tæt kropskontakt eller hvis man drikker af den samme kop. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man foretager føl- gende forholdsregler for at forhindre dig selv og andre i at blive smittet: • Begræns/undgå nærkontakt med personer som er syge af influenza. • Dæk næse og mund til med maske, hvis du har kontakt til personer, der er influenzasyge, eller som man mistænker, kan være smittet. • Vær ekstra omhyggelig med håndvask især hvis du selv er syg – vask altid hænder ved hoste og nys. • Dæk næse og mund til med et papirlommetørklæde ved hoste eller nys og smid det efterfølgende ud med det samme. Når der nu er så meget fokus på influenza A, selvom den ikke vurderes til at være værre end andre almindelige vinterinfluen- zaer, så skyldes det, at der her er tale om en helt ny influenzatype, som størstedelen af verdens befolkning endnu ikke har haft og derfor heller ikke har dannet antistoffer imod. Derfor kan vi risi- kere, at også en stor del af Danmarks befolkning vil blive smittet inden for kort tid. Og det er denne epidemi, Sundhedsstyrelsen gerne ser afværget, da det kan lægge gader og arbejdspladser øde. Hvis du vil vide mere om influenza A (H1N1), kan du gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. Du kan også ringe til deres Influenza A-hotline på telefon 72 22 85 22. Telefonen er åben i Sundhedsstyrelsens åbningstid. Influenza A- ikke værre end B og C! Et af de helt store samtaleemner i de seneste måneder har været den nye verdensomspændende influenzatype influenza A (H1N1). Både medier og Sundhedsstyrelsen har været ude og advaret os om, at vi højst sandsynligt vil gå en tid i møde, hvor en stor del af danskerne vil være underdrejet af den nye virusin- fektion. Men du behøver ikke bekymre dig unødigt. Af: Nina Brinch Nielsen Tre typer af influenza • Type A Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller tredje år. • Type B Type B har de samme symptomer, men ikke så kraftige. Dukker op hvert fjerde eller femte år. • Type C Type C er den milde udgave med symptomer tættere på forkølelse. Hvad kan du selv gøre? • Drik mest muligt, da man taber væske under feber. • Hold dig i ro, gerne i sengen. • Sov meget. • Undgå at ryge og drikke alkohol, da dette kan forlænge syg- domsperioden. • Tag eventuelt hostemedicin. Man sover bedst, hvis søvnen er uforstyrret af hoste. • Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin. Husk dog at holde dig i ro, selvom du føler dig bedre tilpas. • Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er over- stået. • Søg læge, hvis symptomerne ikke aftager efter en uge. Kilde: Netdoktor.dk

22. FA 2000 Årgang 1996 var det første hold, som fik Frederiksberg Bolig- fond som tøjsponsor og det er en stolt trup, som præsenterer FA 2000 i turneringen. Resultatmæssigt har indsatsen været godkendt i en svær række mod gode modstandere, hvor de ti kampe har givet fire sejre og seks nederlag. Trænerteam, for- ældregruppe samt spillere har gjort det over forventning og det lover godt for fremtiden i en trup, der hver dag viser forbedringer. Efterårets første fire kampe beviser intentionerne med tre sejre og kun et nederlag. Holdet skal fra næste sæson overgå fra 9-mands hold til 11-mands hold og så bliver det rigtig sjovt at følge dette talentfulde hold. I næste sæson vil holdet også blive tilknyttet en talentchef, der i samarbejde med de to trænere og FA 2000 vil sørge for specialtræning til målmænd og teknisk træning til resten. Årgang 1998 vil fra efterårets start også blive tilknyttet spon- soratet fra Frederiksberg Boligfond. Holdet er udpeget som år- gang 96’s efterfølger på det sportslige område og foråret 2009 har i den grad bekræftet dette. Holdet har deltaget i adskillige turneringer og stort set vundet alt. I forårsturneringen spillede holdet syv kampe og vandt dem alle med overbevisende cifre. Ligeledes vandt de Hekla Cup i maj, hvor de spillede fem kampe og vandt samtlige af dem med finalesejr på 3-1 over Vestia. Også her er FA 2000 begunstiget af et stærkt trænerteam og en begejstret forældretrup, der motiverer og jubler fra sidelinjen. Denne årgang vil fremover blive stærkt overvåget af talentche- fen i samarbejde med trænerne og det vil ligeledes få mulighed for specialtræning i håbet om at forbedre holdets spillemæssige formåen. Efterårets start på turneringen bekræfter drengenes udvikling og de stormer fortsat frem på banen med sejre og god moral. FA 2000 glæder sig til at følge alle spillerne i deres turneringer fremover! Jan Busk Formand FA 2000 Basketballklubben Falcon Samtlige Falcon Baskets fem børnehold har haft forskellige spændende oplevelser i sæsonens løb. Børn må begynde i klubben fra de er tre år i Mikro-Makro. Som udgangspunkt kan sådan nogle små størrelser kun holde, trille og løbe med bolden i hænderne, men de er lynhurtige til at lære. Når ungerne bliver lidt ældre, begynder de at tage sporten mere seriøst og samtidig med at deres evner udvikler sig, stiger deres lyst til at kæmpe og gøre det så godt, de kan. Det kom også til udtryk i den for- gangne sæson i klubben, som både bød på små og store sejre, lidt nederlag samt en begivenhedsrig træningstur til Polen. Mini Pige Yngste (MPY) spillede i denne sæson med i turne- ringens bedste række, og det var en lidt stor mundfuld, men med sved, nogle få tårer og intet blod blev der gået ihærdigt til ma- kronerne. MPY deltog i stævner i Århus, Horsens samt DBBF’s minifestival, hvor det, efter seks hårde kampe, var nogle stolte piger, der løftede pokalen. Mini DrengeYngste (MDY) nød en hyggelig sæson både socialt og sportsligt. Mini Piger Ældste (MPÆ) bestod af et mesterrækkehold samt et A-række hold. A-række holdet, som havde en del nye spillere på holdet, formåede at vinde deres række. Mesterrækkeholdet nåede ikke at spille om en topplacering, men gav modstanderne kamp til stregen. Men alt i alt - en super flot indsats af alle MPÆ`erne. Mini Drenge Ældste (MDÆ) fik en flot 2. plads i pokalturneringen. De var også på en lærerig og spændende tur til Gdansk i Polen til kampe på høj kurv og træning. En forælder beskrev turen som „Boys 2 Men“, hvilket meget fint beskriver holdets store udvikling på træningsturen, der, udover en masse god basketball, også bød på lidt sightseeing og lokale kulinari- ske oplevelser. Både bestyrelse og børn glæder sig til nye fantastiske oplevelser i den kommende sæson! Michael Ferdinandsen Bestyrelsesformand Basketballklubben Falcon Sæsonen 2008-2009 Nyt fra de sponserede hold 22

23. Frederiksberg Boldklub FBs U 17 drenge 93-1, der i foråret fik de flotte nye spillerdrag- ter fra Frederiksberg Boligfond, kom godt igennem turneringen. Træner Morten Rønn Larsen fik sat skik på sit mandskab, der består af en del talentfulde unge drenge, som for de flestes vedkommende har spillet i klubben i rigtig mange år. I forårs- turneringen endte det rene hold af årgang 93-spillere på en flot 5. plads i drenge 1-rækken. Flot fordi man skal tænke på, at de lå som den yngste af de to tilladte årgange i U 17-rækken og derfor mødte de en del hold med årgang 92-spillere på, altså et helt år ældre – og et år i den alder hvor de skyder i vejret, er yderst markant. Forårsturneringen bød blandt andet på en tur til Bornholm, da øens bedste hold har mulighed for at ligge i en række under Københavns Boldspil Union. FC Bornholm, der er en sammen- slutning af mange bornholmske klubber, tog imod FBs drenge en weekend i april, hvor holdet boede på vandrehjem og blev rystet godt sammen socialt. Selvom kampen i Åkirkeby blev tabt knebent, så var det alligevel en fantastisk tur for de unge mænd, som for alvor fik kammeratskabet til at fungere. Her efter sommerferien, hvor de nu er den ældste årgang i U 17-regi og dermed sagtens kan møde hold med årgang 94-spillere på, er de kommet godt fra start og ligger nummer 1 i U 17 drenge 1-rækken. Desværre er holdet ramt af en del udmeldinger, da nogle af drengene er taget på efterskole. Det gør, at det er svært at stille hold, men som regel lykkes det – dog kunne de sagtens bruge flere spillere født i år 1993, så bredden igen kan blive stærk. FBs U 15 piger fra årgang 95, der ligeledes spiller kampe i flotte spilledragter fra Frederiksberg Boligfond, fungerede i foråret som 2. hold. 1. holdet var pigerne fra årgang 1994. Pigerne spillede et fornuftigt forår, hvor de, ligesom drengene fra årgangen, mødte en del hold med spillere fra årgang 94 – og derfor bød det også på nogle store nederlag indimellem. Men det var ikke nok til at skræmme dem, så de spillede sig op og endte foråret på en flot 4. plads midt i rækken. Pigerne er i en alder, hvor de gerne vil have udfordringer og derfor er træner Susan Eltong Jensen hele tiden på forkant med at udvikle dem i den rigtige retning og forsøge at klæde dem bedst muligt på, både i forhold til fod- bolden og livet i det hele taget. Her i efteråret er pigerne blevet den ældste årgang i U 15 ræk- ken, hvilket betyder, at de nu indimellem møder piger fra år- gang 96. Dette har på resultatsiden medført lutter sejre i de fire første kamp og dermed er holdet placeret på en suveræn første- plads i Pige 1-rækken. Martin Busk Ungdomskonsulent Frederiksberg Boldklub 23

24. PrivatBos Administration Dahlerupsgade 5, 4 sal 1603 København V Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00 Ejendomskontorer • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Leon Reingard: Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00 Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00 • Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård Henning Matzens Vej 19 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Bo Vinding: Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.30. Fredag lukket • Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Flemming Lindgren: Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.30 Den første tirsdag i hver måned kl. 17.00-18.00 • Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensen Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken Wilkensvej 42 st. th. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Lars Larsen: Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30. Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åbne for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30 • Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. Ramms Allé 74 st. tv. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00 Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.00-10.00 og torsdag kl. 16.00-18.00 Kontoret er lukket om fredagen • Roskildegården Roskildevej 82 st. 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: John Hansen: Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-10.00 Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00 Telefon og e-mail

FB Husrum nr 6

FB Husrum nr 6

FB Husrum nr 6

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Destaque

Destaque(15)

Similar a FB Husrum nr 6

Similar a FB Husrum nr 6(20)

FB Husrum nr 6