Det Samfundsnyttige Landbrug

1. MODELARK
FORMÅL – SPECIALISERING OG STYRKET ØKOSYSTEM
I et driftsfællesskab kan den enkelte landbrugsvirksomhed
specialisere sig inden for et driftsområde samtidig med, at
virksomheden indgår afbalanceret og opbyggende i det lo-
kale økosystem. Samarbejdet i driftsfællesskabet vælges
til, fordi det tilfører de specialiserede virksomheder økono-
miske eller personlige frihedsgrader, der kan være baseret
på en udbytte-, ressource- eller kompetencemæssig fordel.
Et formål med driftsfællesskabet er en bedre udnyttelse af
de samlede ressourcer. Jord og næringsstoffer kan rotere
mellem landbrugsvirksomhederne. Den enes affald/bipro-
dukter kan udgøre næring/input for en anden. Efter grønt-
sager anvendes jorden til frø/græsfrø/græsproduktion.
Græs herfra leveres til mælkeproduktionen, hvis gødning
anvendes til produktion af grøntsager. Biavlen samvirker
med frøavlen. Kødproduktionen samvirker med mælkepro-
duktionen ved at aftage tyrekalve og i øvrigt anvende op-
dræt til naturpleje på økosystemets ekstensive arealer og
skel. De specialiserede bedrifter organiseres og samvirker
således, at økosystemet fungerer, stabiliseres og opbygges,
og så biodiversiteten øges.
DRIFTSFÆLLESSKAB
Specialiserede landbrugsvirksomheder arbejder sammen i et driftsfællesskab om en
bæredygtig forvaltning af et økosystem. Vi definerer her at økosystemet er et givent lokalt
område. Det kan være et samarbejde mellem landbrugsvirksomheder, der hver især er
specialiseret inden for eksempelvis grøntsagsproduktion, mælkeproduktion, frøavl, biavl og
kødproduktion kombineret med naturpleje.
SAMARBEJDE MELLEM LANDMÆND

2. PARTERNE – ØKOSYSTEMETS SKELET
Deltagerne er specialiserede landbrugsvirksomheder, der
fungerer sammen i forhold til det økosystem, de råder over
og forvalter. Det er i første omgang økosystemet, der be-
stemmer hvilke typer af landbrugsvirksomheder, der kan
deltage. Dernæst er det fællesskabets værdier, aftaler, reg-
ler, rutiner og praksis for samarbejde mellem de deltagende
virksomheder,sombliverafgørendeforhvilkevirksomheder,
der passer heri og derfor opfordres til/søger om at deltage.
Driftsfællesskabet indgår en aftale med de pågældende
jordejere i økosystemet. Ejere af den jord, driftsfællesskabet
dyrker, kan være deltagere i driftsfællesskabet, men er det
ikke nødvendigvis altid.
ETABLERING OG ORGANISERING
- RAMMER FOR FÆLLESSKABET
Driftsfællesskabet kan organiseres som en forening eller
en andelsforening. Valg af organiseringsform afhænger af
kompleksiteten af driftsfællesskabets samarbejde og ud-
vekslinger. I en andelsforening er der et mere omfattende
juridisk grundlag for regulering af økonomiske mellemvæ-
render mellem driftsfællesskabets deltagere end i en for-
ening. Andelsforeningen er også et bedre økonomisk funda-
ment for finansieringen af driftsfællesskabets kapitalbehov.
Opstart kan foregå ved at etablere de organisatoriske ram-
mer og i en efterfølgende proces udfylde de organisatoriske
rammer med deltagere og samarbejdet herimellem. Drifts-
fællesskabet kan også opbygges i et forudgående forløb
inden etableringen af organisationen. Det er i begge til-
fælde en proces med fokus på at definere samarbejdet i
driftsfællesskabet og udvikle systemer til at styre dette
samarbejde.
Valg af opstartsmåde beror på om der allerede er etable-
ret en gruppe af landmænd med samarbejdsrelationer,
eller ideer opstår i relation til et lokalt økosystem eller
en gård.
Styring af fællesskabets fysiske og økonomiske
udvekslinger
Der vil være mange fysiske udvekslinger af råvarer og
ressourcer mellem deltagerne i driftsfællesskabet og
som følge heraf også økonomiske transaktioner. De fy-
siske skal planlægges og aftales rent praktisk. De øko-
nomiske udligninger skal også aftales. Det kan foregå i
et mellemværende mellem deltager og driftsfællesskab
eller i et direkte mellemværende mellem involverede
deltagere men organiseret af driftsfællesskabet.
Finansiering – en hjælpende hånd i opstarten
Landbrugsvirksomhederne står for deres egen finansie-
ring. Driftsfællesskabets administration vil kræve en fi-
nansiering, for eksempel i form af en medlemsbetaling.
Det aftales, at driftsfællesskabets deltagere indbetaler
til en pulje, der benyttes til finansiering af nye deltage-
res opstart i fællesskabet og til udvikling af fællesskabet
bl.a. generationsskifte.
KONTAKT
Projektleder Lone Andreasen
Mobil: 20 57 88 99
Mail: la@okologi.dk