1. RESUME
Denne ph.d.-afhandling omhandler going concern i retligt perspektiv. Afhandlingen fokuserer på ledel-
sens og revisors ansvar i relation til going concern. Formålet med afhandlingen er således at foretage en
analyse af ledelsens og revisors ansvar på dette område i retligt perspektiv.
For så vidt angår ledelsens ansvar i relation til going concern, behandles reguleringen af going concern-
forudsætningen og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern, selve ledelsens
regnskabsretlige ansvar på dette område, herunder ledelsens vurdering af going concern og going con-
cern-forudsætningens betydning for årsrapporten, ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going
concern, sammenhængen mellem going concern-forudsætningen og dermed det regnskabsretlige going
concern-begreb, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber samt det konkursretlige
insolvensbegreb, ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern samt sammenhængen
mellem ledelsens regnskabs-, selskabs- og erstatningsretlige ansvar på dette område.
For så vidt angår revisors ansvar i relation til going concern, behandles reguleringen af revisors revisi-
onsretlige ansvar i relation til going concern, selve revisors revisionsretlige ansvar på dette område, her-
under revisors vurdering af og rapportering om going concern, samt sammenhængen mellem ledelsens
regnskabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern.
Afhandlingen består af fem kapitler. Kapitel 1 indeholder indledningen. Kapitel 2 omhandler going
concern-forudsætningen samt ledelsens regnskabs-, selskabs- og erstatningsretlige ansvar i relation til
going concern. Kapitel 3 omhandler revisors revisionsretlige ansvar på dette område. Kapitel 4 om-
handler afgørelser og domme om ledelsens regnskabs- og/eller revisors revisionsretlige ansvar i relation
til going concern. Kapitel 5 indeholder konklusionen.
Afhandlingen består af to bind. Bind 1 indeholder de fem kapitler samt nærværende resume og det en-
gelske ”summary”. Bind 2 indeholder bilagene og serviceafsnittene. Serviceafsnittene omfatter forteg-
nelser over henholdsvis forkortelser, litteratur samt afgørelser og domme.
I det følgende uddybes indholdet af kapitel 2-5.
Kapitel 2 omhandler som nævnt going concern-forudsætningen samt ledelsens regnskabs-, selskabs- og
erstatningsretlige ansvar i relation til going concern. Formålet med dette kapitel er at foretage en analyse
af dette ansvar.
I kapitlet knyttes der først nogle generelle bemærkninger til sammenhængen mellem det regnskabsretli-
ge going concern-begreb og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern, de
selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber og dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i
relation til going concern, det konkursretlige insolvensbegreb samt ledelsens erstatningsretlige ansvar i
relation til going concern. Dernæst redegøres der for reguleringen af going concern-forudsætningen og
dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern. Dernæst analyseres dette ansvar.
Dernæst analyseres ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern. Dernæst analyseres
sammenhængen mellem going concern-forudsætningen og dermed det regnskabsretlige going concern-
begreb, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber samt det konkursretlige insolvens-
begreb. Dernæst analyseres ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern. Dernæst ana-
lyseres sammenhængen mellem ledelsens regnskabs-, selskabs- og erstatningsretlige ansvar på dette
område. Til sidst sammenfattes kapitlet og dermed analysen af dette ansvar.
685

2. Resume
Det er vigtigt at være opmærksom på, at going concern ikke er et selskabs- og erstatningsretligt men et
regnskabs- og revisionsretligt begreb. Ledelsens selskabs- og erstatningsretlige ansvar i relation til going
concern er derfor ikke et direkte ansvar i relation til going concern men et indirekte ansvar i relation til
eksempelvis selskabets kapitalberedskab og et eventuelt kapitaltab samt en eventuel standsning af sel-
skabets drift. Der kan i den forbindelse henvises til AL § 54, stk. 3, 1. pkt., samt SL § 115, nr. 5, § 116,
nr. 5, og § 118, stk. 2, som omhandler selskabets kapitalberedskab, samt AL § 69a og SL § 119, som
omhandler kapitaltab. Ledelsens regnskabsretlige ansvar på dette område er derimod et direkte ansvar i
relation til going concern.
Det fremgår af afsnittet om sammenhængen mellem det regnskabsretlige going concern-begreb og
dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern, de selskabsretlige kapitalbered-
skabs- og kapitaltabsbegreber og dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern, det
konkursretlige insolvensbegreb samt ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern, at
denne sammenhæng overordnet består i, at alle disse begreber og ansvarsområder på forskellig måde
relaterer sig til fortsættelse af virksomhedens eller – såfremt der er tale om en virksomhed, som drives i
selskabsform – selskabets drift.
Det fremgår af afsnittet om reguleringen af going concern-forudsætningen og dermed ledelsens regn-
skabsretlige ansvar i relation til going concern, at going concern-forudsætningen og dermed ledelsens
regnskabsretlige ansvar på dette område både er reguleret i den danske regnskabsmæssige regulering,
den fællesskabsretlige regnskabsmæssige regulering, den internationale regnskabsmæssige regulering i
form af reguleringen fra IASB og den amerikanske regnskabsmæssige regulering i form af reguleringen
fra FASB mv. Going concern-forudsætningen og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til
going concern er i den forbindelse både reguleret på lovgivnings- og direktiv-, vejlednings- og standard-
samt begrebsrammeniveau. Going concern-forudsætningen omtales dog ikke i FASB’s begrebsramme.
Det fremgår af afsnittet om ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern, at dette ansvar
kan opdeles i ledelsens vurdering af going concern og going concern-forudsætningens betydning for
årsrapporten. Going concern-forudsætningens betydning for årsrapporten er udtryk for ledelsens rap-
portering om going concern, idet denne rapportering kommer til udtryk i årsrapporten. Ledelsens vur-
dering af going concern kan i den forbindelse siges at være det, som fører frem til ledelsens rapporte-
ring om going concern, som omvendt kan siges at være resultatet af ledelsens vurdering af going con-
cern.
Det fremgår af afsnittet om ledelsens vurdering af going concern, at denne vurdering kan opdeles i en
række væsentlige elementer. Disse væsentlige elementer kan analyseres på tværs af reguleringen af going
concern-forudsætningen og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern.
Det første væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern er ledelsens pro- eller reaktive
vurdering af going concern. Spørgsmålet er her, hvorvidt ledelsens vurdering af going concern er af
pro- eller reaktiv karakter, det vil sige, hvorvidt ledelsen altid skal foretage en vurdering af going con-
cern, eller det er tilstrækkeligt, at ledelsen foretager en sådan vurdering, såfremt der er forhold, som
indikerer, at der er going concern-problemer.
Det andet væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern er niveauet for denne vurdering.
Niveauet for ledelsens vurdering af going concern relaterer sig til det niveau, hvorpå ledelsen skal vur-
dere going concern-forudsætningens tilstedeværelse. Spørgsmålet er her, hvorvidt ledelsen skal vurdere
going concern-forudsætningens tilstedeværelse på virksomheds- eller aktivitetsniveauet.
686

3. Resume
Det tredje væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern er den tidsmæssige placering af og
tidshorisonten for denne vurdering. Spørgsmålet er her, dels hvorvidt ledelsens vurdering af going con-
cern skal foretages på balancetidspunktet eller tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten,
dels hvilken tidshorisont som skal anvendes i forbindelse med denne vurdering, eksempelvis mindst 12
måneder fra balancetidspunktet eller tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten.
Det fjerde væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern er indholdet af denne vurdering.
Indholdet af ledelsens vurdering af going concern relaterer sig til, hvilke forhold ledelsen skal inddrage i
denne vurdering.
Det femte og sidste væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern er overbevisningskriteriet
for denne vurdering. Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern relaterer sig til,
hvilken grad af overbevisning hos ledelsen som er nødvendig for, at årsrapporten skal udarbejdes på
going concern-basis.
Going concern-forudsætningens betydning for årsrapporten omtales ikke nærmere i denne forbindelse.
Det fremgår af afsnittet om sammenhængen mellem going concern-forudsætningen og dermed det
regnskabsretlige going concern-begreb, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber
samt det konkursretlige insolvensbegreb, at der – ikke overraskende – både er ligheder og forskelle mel-
lem disse begreber. Disse ligheder og forskelle kan afdækkes ved at sammenholde de selskabsretlige
kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber samt det konkursretlige insolvensbegreb med de væsentlige
elementer i ledelsens vurdering af going concern.
Lighederne mellem begreberne relaterer sig blandt andet til sammenhængen mellem ledelsens pro- eller
reaktive vurdering af going concern samt de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber.
Forskellene mellem begreberne relaterer sig derimod til sammenhængen mellem niveauet for ledelsens
vurdering af going concern, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber samt det kon-
kursretlige insolvensbegreb, sammenhængen mellem den tidsmæssige placering af ledelsens vurdering af
going concern samt de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber, sammenhængen mel-
lem tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og
kapitaltabsbegreber samt det konkursretlige insolvensbegreb og sammenhængen mellem indholdet af
ledelsens vurdering af going concern, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber samt
det konkursretlige insolvensbegreb.
Ud over disse ligheder og forskelle mellem begreberne er det naturligvis også vigtigt at være opmærk-
som på den overordnede sammenhæng mellem begreberne, der som nævnt består i, at alle begreberne
på forskellig måde relaterer sig til fortsættelse af virksomhedens eller – såfremt der er tale om en virk-
somhed, som drives i selskabsform – selskabets drift, og som i realiteten synes at overskygge forskelle-
ne mellem begreberne.
Det fremgår tilsvarende af afsnittet om sammenhængen mellem ledelsens regnskabs-, selskabs- og er-
statningsretlige ansvar i relation til going concern, at der – ikke overraskende – både er ligheder og for-
skelle mellem disse ansvarsområder. Disse ligheder og forskelle kan afdækkes ved at sammenholde le-
delsens selskabs- og erstatningsretlige ansvar i relation til going concern med de væsentlige elementer i
ledelsens vurdering af going concern.
687

4. Resume
Lighederne mellem ansvarsområderne relaterer sig blandt andet til sammenhængen mellem ledelsens
pro- eller reaktive vurdering af going concern samt ledelsens selskabs- og erstatningsretlige ansvar i
relation til going concern.
Forskellene mellem ansvarsområderne relaterer sig derimod til sammenhængen mellem niveauet for,
den tidsmæssige placering af, tidshorisonten for og indholdet af ledelsens vurdering af going concern
samt ledelsens selskabs- og erstatningsretlige ansvar i relation til going concern.
Ud over disse ligheder og forskelle mellem ansvarsområderne er det naturligvis også vigtigt at være
opmærksom på den overordnede sammenhæng mellem ansvarsområderne, der som nævnt består i, at
alle ansvarsområderne på forskellig måde relaterer sig til fortsættelse af virksomhedens eller – såfremt
der er tale om en virksomhed, som drives i selskabsform – selskabets drift, og som i realiteten synes at
overskygge forskellene mellem ansvarsområderne.
Kapitel 3 omhandler som nævnt revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. Formålet
med dette kapitel er at foretage en analyse af dette ansvar.
Forskellene mellem kapitel 2 og 3 består således i, dels at kapitel 2 omhandler ledelsens ansvar i relation
til going concern, hvorimod kapitel 3 omhandler revisors ansvar på dette område, dels at kapitel 2 ikke
blot omhandler ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern men også ledelsens sel-
skabs- og erstatningsretlige ansvar på dette område, hvorimod kapitel 3 som udgangspunkt kun om-
handler revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. Dette skyldes, dels at det ikke giver
mening at tale om revisors selskabsretlige ansvar på dette område, dels at revisors erstatningsretlige
ansvar i relation til going concern – selv om det faktisk giver mening at tale om dette ansvar – i vidt
omfang er sammenfaldende med revisors revisionsretlige ansvar på dette område. Revisors erstatnings-
retlige ansvar i relation til going concern behandles derfor implicit sammen med revisors revisionsretli-
ge ansvar på dette område. Ledelsens selskabs- og erstatningsretlige ansvar i relation til going concern
er derimod kun i begrænset omfang sammenfaldende med ledelsens regnskabsretlige ansvar på dette
område. Ud over revisors revisions- og erstatningsretlige ansvar kan man også tale om revisors discipli-
nærretlige ansvar i relation til going concern. Ligesom revisors erstatningsretlige ansvar er revisors di-
sciplinærretlige ansvar i relation til going concern i vidt omfang sammenfaldende med revisors revisi-
onsretlige ansvar på dette område. Ligesom revisors erstatningsretlige ansvar behandles revisors disci-
plinærretlige ansvar i relation til going concern derfor implicit sammen med revisors revisorretlige an-
svar på dette område. Det giver derimod ikke mening at tale om ledelsens disciplinærretlige ansvar –
hverken generelt eller i relation til going concern.
I kapitel 3 knyttes der først nogle generelle bemærkninger til sammenhængen mellem ledelsens regn-
skabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. Dernæst knyttes der nogle generel-
le bemærkninger til god revisorskik. Dernæst redegøres der for reguleringen af revisors revisionsretlige
ansvar i relation til going concern. Dernæst analyseres dette ansvar. Dernæst analyseres sammenhængen
mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. Dernæst
knyttes der nogle få bemærkninger til revisors erstatnings- og disciplinærretlige ansvar på dette område.
Til sidst sammenfattes dette kapitel og dermed analysen af revisors revisionsretlige ansvar i relation til
going concern.
Det fremgår af afsnittet om reguleringen af revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern,
at revisors revisionsretlige ansvar på dette område både er reguleret i den danske revisionsmæssige regu-
lering, den internationale revisionsmæssige regulering i form af reguleringen fra IAASB samt den ame-
rikanske revisionsmæssige regulering i form af reguleringen fra henholdsvis ASB mv. og PCAOB. Revi-
688

5. Resume
sors revisionsretlige ansvar i relation til going concern er i den forbindelse både reguleret på lovgiv-
nings-, standard- samt udtalelses- og fortolkningsniveau. Revisors revisionsretlige ansvar på dette om-
råde er derimod ikke reguleret i den fællesskabsretlige revisionsmæssige regulering.
Det fremgår af afsnittet om revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern, at dette ansvar
kan opdeles i revisors vurdering af og rapportering om going concern. Revisors vurdering af going con-
cern kan i den forbindelse siges at være det, som fører frem til revisors rapportering om going concern,
som omvendt kan siges at være resultatet af revisors vurdering af going concern.
Det fremgår af afsnittet om revisors vurdering af going concern, at denne vurdering kan opdeles i en
række væsentlige elementer. Disse væsentlige elementer kan analyseres på tværs af reguleringen af revi-
sors revisionsretlige ansvar i relation til going concern.
Det første væsentlige element i revisors vurdering af going concern er revisors pro- eller reaktive vurde-
ring af going concern. Spørgsmålet er her, hvorvidt revisors vurdering af going concern er af pro- eller
reaktiv karakter, det vil sige, hvorvidt revisor altid skal foretage en vurdering af going concern, eller det
er tilstrækkeligt, at revisor foretager en sådan vurdering, såfremt der er forhold, som indikerer, at der er
going concern-problemer.
Det andet væsentlige element i revisors vurdering af going concern er niveauet for denne vurdering.
Niveauet for revisors vurdering af going concern relaterer sig til det niveau, hvorpå revisor skal vurdere
going concern-forudsætningens tilstedeværelse. Spørgsmålet er her, hvorvidt revisor skal vurdere going
concern-forudsætningens tilstedeværelse på virksomheds- eller aktivitetsniveauet.
Det tredje væsentlige element i revisors vurdering af going concern er den tidsmæssige placering af og
tidshorisonten for denne vurdering. Spørgsmålet er her, dels hvorvidt det er tilstrækkeligt, at revisor
foretager en vurdering af going concern på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen,
eller det er nødvendigt, at revisor er opmærksom på going concern-problemer igennem hele revisions-
processen, dels hvilken tidshorisont som skal anvendes i forbindelse med denne vurdering, eksempelvis
mindst 12 måneder fra balancetidspunktet eller tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten
og dermed tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen.
Det fjerde væsentlige element i revisors vurdering af going concern er indholdet af denne vurdering.
Indholdet af revisors vurdering af going concern relaterer sig til, hvilke forhold revisor skal inddrage i
denne vurdering.
Det femte og sidste væsentlige element i revisors vurdering af going concern er overbevisningskriteriet
for denne vurdering. Overbevisningskriteriet for revisors vurdering af going concern behandles i for-
bindelse med analysen af revisors vurdering af going concern, idet dette kriterium i stedet behandles i
forbindelse med analysen af revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen. Der tales i
den forbindelse dog naturligvis ikke om overbevisningskriteriet for revisors vurdering af going concern
men om overbevisningskriteriet for revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen,
hvilket imidlertid er det samme.
Ligesom revisors vurdering af going concern kan ledelsens vurdering af going concern som nævnt op-
deles i en række væsentlige elementer. Disse væsentlige elementer er fuldstændigt sammenfaldende med
de væsentlige elementer i revisors vurdering af going concern.
689

6. Resume
Det fremgår af afsnittet om revisors rapportering om going concern, at denne rapportering kan opdeles
i revisors eksterne og interne rapportering om going concern. Revisors eksterne rapportering om going
concern omfatter revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen. Revisors interne rap-
portering om going concern omfatter derimod revisors rapportering om going concern i revisionspro-
tokollen og revisors andre former for interne rapportering om going concern. Revisors andre former
for interne rapportering om going concern omfatter blandt andet revisors rapportering om going con-
cern på generalforsamlingen og revisors rapportering om going concern på bestyrelses- henholdsvis det
øverste ledelsesorgans, det vil sige den eventuelle bestyrelses, det eventuelle tilsynsråds eller direktio-
nens, møder.
Ligesom revisors vurdering af going concern kan revisors rapportering om going concern i revisionspå-
tegningen opdeles i en række væsentlige elementer. Disse væsentlige elementer kan også analyseres på
tværs af reguleringen af revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern.
Det første væsentlige element i revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen er over-
bevisningskriteriet for denne rapportering. Overbevisningskriteriet for revisors rapportering om going
concern i revisionspåtegningen relaterer sig til, hvilken grad af overbevisning hos revisor som er nød-
vendig for, at revisor ikke skal afgive en modificeret revisionspåtegning i form af en revisionspåtegning
med en afkræftende konklusion, såfremt årsrapporten er udarbejdet på going concern-basis.
Det andet væsentlige element i revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen er be-
grebet going concern-problemer.
Det tredje væsentlige element i revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen er neu-
tralitets- eller forsigtighedsprincippet for denne rapportering. Spørgsmålet er her, hvorvidt der gælder et
neutralitets- eller et forsigtighedsprincip for revisors rapportering om going concern i revisionspåteg-
ningen, det vil sige, hvorvidt revisor skal udvise særlig forsigtighed i forbindelse med denne rapporte-
ring.
Det fjerde og sidste væsentlige element i revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen
er formuleringen af revisionspåtegningen i relation til going concern.
Revisors interne rapportering om going concern omtales ikke nærmere i denne forbindelse.
Det fremgår af afsnittet om sammenhængen mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisionsretlige
ansvar i relation til going concern, at denne sammenhæng overordnet består i, at både ledelsen og revi-
sor skal foretage en vurdering af going concern og dermed fortsat drift. Ledelsens vurdering af going
concern og dermed fortsat drift skal naturligvis foretages i forbindelse med udarbejdelsen og aflæggel-
sen af årsrapporten, hvorimod revisors vurdering heraf skal foretages i forbindelse med revisionen af
årsrapporten.
Der er – ikke overraskende – mange ligheder men også – i hvert fald umiddelbart – enkelte forskelle
mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. Disse lighe-
der og forskelle kan afdækkes ved at sammenholde de væsentlige elementer i ledelsens vurdering af
going concern med nogle af de væsentlige elementer i revisors vurdering af henholdsvis rapportering
om going concern i revisionspåtegningen.
Lighederne mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern
relaterer sig blandt andet til sammenhængen mellem ledelsens henholdsvis revisors pro- eller reaktive
690

7. Resume
vurdering af going concern, sammenhængen mellem niveauet for ledelsens henholdsvis revisors vurde-
ring af going concern, sammenhængen mellem tidshorisonten for ledelsens henholdsvis revisors vurde-
ring af going concern, sammenhængen mellem indholdet af ledelsens henholdsvis revisors vurdering af
going concern og sammenhængen mellem overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af henholds-
vis revisors rapportering om going concern i revisionspåtegningen.
Forskellene mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern
relaterer sig derimod umiddelbart til sammenhængen mellem den tidsmæssige placering af ledelsens
henholdsvis revisors vurdering af going concern. Selv om der som udgangspunkt ikke er sammenfald
mellem den tidsmæssige placering af ledelsens henholdsvis revisors vurdering af going concern, er der
dog i realiteten sammenfald mellem den tidsmæssige placering af disse vurderinger.
Kapitel 4 omhandler som nævnt afgørelser og domme om ledelsens regnskabs- og/eller revisors revisi-
onsretlige ansvar i relation til going concern. Formålet med dette kapitel er at foretage en analyse af de
afgørelser og domme, som findes om dette ansvar. Denne analyse bygger videre på analyserne af ledel-
sens regnskabs- henholdsvis revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern i kapitel 2 hen-
holdsvis 3.
Forskellene mellem kapitel 2 og 3 består som nævnt i, dels at kapitel 2 omhandler ledelsens ansvar i
relation til going concern, hvorimod kapitel 3 omhandler revisors ansvar på dette område, dels at kapi-
tel 2 ikke blot omhandler ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern men også ledel-
sens selskabs- og erstatningsretlige ansvar på dette område, hvorimod kapitel 3 som udgangspunkt kun
omhandler revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. Ligheden mellem disse kapitler
består derimod i, at begge kapitler hovedsageligt er baseret på den relevante regulering. Forskellen mel-
lem kapitel 2 og 3 samt kapitel 4 består således i, at kapitel 2 og 3 hovedsageligt er baseret på den rele-
vante regulering, hvorimod kapitel 4 hovedsageligt er baseret på den relevante praksis.
I kapitel 4 redegøres der først for forskellige metodiske overvejelser. Dernæst analyseres de afgørelser
og domme, som findes om ledelsens regnskabs- og/eller revisors revisionsretlige ansvar i relation til
going concern. Til sidst sammenfattes dette kapitel og dermed analysen af disse afgørelser og domme.
De analyserede afgørelser og domme omfatter responsa i form af responsa fra henholdsvis FSR’s og
FRR’s Responsumudvalg, disciplinærretlige afgørelser i form af kendelser mv. fra henholdsvis Revisor-
nævnet (tidligere Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer), det tidligere Di-
sciplinærnævn for Statsautoriserede Revisorer, det tidligere Disciplinærnævn for Registrerede Revisorer
og det tidligere Revisornævn (det ”gamle” Revisornævn) samt domme i form af blandt andet erstat-
ningsretlige domme.
De analyserede domme omhandler både ledelsens regnskabs- og revisors revisionsretlige ansvar i relati-
on til going concern. Nogle af disse domme omhandler ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til
going concern, hvorimod andre af dommene omhandler revisors revisionsretlige ansvar på dette områ-
de. Nogle af dommene omhandler kun ledelsens regnskabs- eller revisors revisionsretlige ansvar i rela-
tion til going concern, hvorimod andre af dommene både omhandler ledelsens regnskabs- og revisors
revisionsretlige ansvar på dette område.
De analyserede responsa omhandler hovedsageligt revisors revisionsretlige ansvar i relation til going
concern men kommer ofte også ind på ledelsens regnskabsretlige ansvar på dette område. Dette skyl-
des, at responsa ikke blot omhandler god revisorskik, herunder blandt andet god revisionsskik, som i
691

8. Resume
sagens natur kun relaterer sig til revisor, men også god regnskabsskik, som ikke blot relaterer sig til revi-
sor men også ledelsen.
De analyserede disciplinærretlige afgørelser omhandler derimod i sagens natur kun revisors revisionsret-
lige ansvar i relation til going concern og ikke ledelsens regnskabsretlige ansvar på dette område. Dette
skyldes, at det som nævnt ikke giver mening at tale om ledelsens disciplinærretlige ansvar – hverken
generelt eller i relation til going concern.
Ledelsens vurdering af going concern kan som nævnt opdeles i en række væsentlige elementer, ligesom
revisors vurdering af henholdsvis rapportering om going concern i revisionspåtegningen kan opdeles i
en række væsentlige elementer. Nogle af de analyserede afgørelser og domme relaterer sig direkte til
disse væsentlige elementer.
Kapitel 5 indeholder som nævnt konklusionen. Formålet med dette kapitel er dels at samle op på analy-
serne af ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern i kapitel 2-4 ved at besvare de arbejds-
spørgsmål, som relaterer sig til hvert af disse kapitler, dels at bygge videre på disse analyser ved at be-
svare de to hovedspørgsmål.
692