Projektet søger at skabe en større forståelse og udvikle handlingsrum i forhold til de studerendes udvikling af en professionsidentitet. Dette sker i forhold til de epistemiske baner, der skabes gennem de forskellige aktiviteter i studieaktivitetsmodellens spatiale organiseringer af læringsaktivitet. Det der er i fokus, er udviklingen af en forståelse af de spistemiske kulturer, der udfolder sig i de studerendes aktiviteter, såvel som i de hensigter, der ligger bag og udtrykkes gennem uddannelsernes planlagte aktiviteter. Der vil være fokus på, hvordan aktiviteten iscenesættes, og indgår i de studerendes forståelse. Det teoretiske afsæt er en tilpasset udvikling af Knorr Cetinas begrebssæt om epistemiske kulturer og epistemiske maskiner. I projektet afdækkes de forskellige professionsuddannelsers forståelses- og handlingsrum i indramning af studieaktivitetsmodellen med henblik på at skabe et videns- og muligt handlingsgrundlag for videre udvikling.

2. Bagtæppe
• Sektorprojekt…
• Undringsspørgsmål…
15. september 2016
Slide 2

3. 15. september 2016
Slide 3

4. Modellen
• En kommunikationsmodel – Et politisk svar
• En didaktisk model – et ”planlægningsværktøj”
• En strukturerende optik ift forskningsspørgsmål
15. september 2016
Slide 4

5. Overordnede spørgsmål
Hvordan påvirker Studieaktivitetsmodellen såvel
tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte
Undervisnings og faciliteringsformer?
Hvilken betydning har modellens implementering for
studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og udbytte,
herunder -Hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og
læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?
I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen
videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af
uddannelser og institutioner, således at der fremmes god
praksis samt effektive koncepter for uddannelse og
studenterdeltagelse
15. september 2016
Slide 5

6. Metodisk tilgang
Som følgeforskning tilrettelægges undersøgelsen af
modellens implementering, så der kan opnås forståelse af
forholdet mellem det intenderende curriculum
(professionsdidaktikken) og det realiserede curriculum
(studerendes læringsudbytte) set fra forskellige perspektiver.
Der iværksættes et antal delprojekter, der
hver for sig belyser den uddannelsespraksis, hvori
studieaktivitetsmodellen udfoldes på tværs af uddannel-
ser, institutioner og faglige kulturer. Der forventes således
anvendt en vifte af forskningsmetodologie
15. september 2016
Slide 6

7. Vores projekt
15. september 2016
Slide 7

8. Vores uddannelsesperspektiv
• Udvidet professionsbegreb:
• Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
• Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil
med andre
• Dobbelte kompetencer /T-kompetencer
15. september 2016
Slide 8

9. Det dobbelte…
Professions – Bachelor
– Viden som:
– Legitimeringsgrundlag
– Handlingsressource
”Kompetenzdarstellungskompetenz”
15. september 2016
Slide 9

10. Forskningsudfordringer
Videndagsorden i uddannelserne – Hvordan skal vi forstå
viden i en professionssammenhæng – status på
professionsforskning
Formelle epistemiske systemer - Institutionsakkreditering
Det formaliserede videnarbejdet i uddannelserne ift
epistemiske kulturer og vores forskningsindsatser
Tranformation mellem uddannelse og praksis
Lukning af epistemiske kulturer - ”Machines of Knowledge
Construction”
15. september 2016
Slide 10

11. Position:
Udgangspunktet er, at professionsbegreb(erne) ikke skal
forstås desitueret og abstrakt, men historisk, dynamisk og
praksissitueret.
Epistemiske kulturer og
Epistemiske maskiner
15. september 2016
Slide 11

12. Hvordan professioner foregår
• Det store norske projekt – epistemiske baner, epistemiske
kulturer/regimer (Prolearn:Norge)
• Nationale læsninger
15. september 2016
Slide 12

13. Professions -
Bachelor

14. Undringsspørgsmål
Hvem får praksischock?
Hvem har svært ved det tværprofessionelle i
praksis??

15. Indledende læsninger Epistemiske strategier
Profession ”Iramme-
sætning”
Epistemiske
forbindelser
”Loops”
Sygeplejersker Bred portfolio af
strategier,
procedurale og
epistemiske
Stor
mangfoldighed.
Kombinationer af
artefakter som
lærebøger og fx
medicinske
opslagsbøger
Transformativ
videnudvikling/str
ategier
Indikative/dedukti
ve
Folkeskolelærere Generel
irammesætning af
bekymringer
Social og
individuel
refleksion
Restriktive
strategier
Forskydninger
15. september 2016
Slide 15
Jensen, K., Lahn, L.C. and Nerland, M., Eds. (2012).
Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers

16. Tematiseringer
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præferance
Pædagog ”Skal kunne tale
med”
Lærebogstyranni
Skærmning af
barnet
Konflikt:
Socialpædagog vs
børnehave
pædagog
Barnet/Moder
Relations-
orienteret(relation
som mål
A-
teoretisk/ideologi
sk
Svært med
videnskoblinger
15. september 2016
Slide 16

17. Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præference
Sygeplejerske Handletvang
Forhandle
Positionere
Patient/profession Ontologisk/Teoret
isk normativ
15. september 2016
Slide 17

18. Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præferance
Lærer ”Skal formidle”
Relation som
betingelse for
formidling/middel
Legitimere
Teknologideficit/t
eknologifix
Praksis chok
Elevgørelse(borge
rliggørelse/Fader/
stat
Teori formativ/
Dannelses-kanon
15. september 2016
Slide 18

19. Kontekst
• At der er en generel videndagsorden som fx udtrykt i
akkrediteringstiltag, hvor der lægges stigende vægt på
formaliseringer og også operationaliseringer af
videngrundlaget.
• At denne videndagsorden translateres og i et vist omfang
transformeres til en pædagogisk praksis, hvorved der sker
bevægelser i de epistemiske kulturer i uddannelserne.
15. september 2016
Slide 19

20. • At disse kulturer er forskellige, og at de ”epistemiske”
maskiner nok udfoldes generelt, men at de epistemiske
kulturer, og dermed også de studerendes epistemiske baner
er forskellige.
• At der i transformationen af studieaktivitetsmodellen til
konkret didaktisk design og dermed irammesatte
læringsaktiviteter udfoldes forskellige professionsdidaktiske
praksisser og dermed forskellige epistemiske baner for de
studerende, som igen indgår i deres kompetencer til og
forståelser af professionsagtighed i professionsfelter i
bevægelse.
15. september 2016
Slide 20

21. Formål
At skabe didaktisk forståelses – og handlingsrum i forhold til
studieaktivitetsmodellen gennem en analyse og
begrebsliggørelse af forskellige epistemiske kulturer og baner
i udvalgte professionsuddannelser. Formålet er videre i
forlængelse heraf, at der skabes nye didaktiske designs, der
kan øge professionsuddannelsernes mulighed for at øge de
studerende kompetencer i forhold til professionalisering af
deres videnarbejde, herunder ikke mindst hvordan
tværprofessionelle tiltag kan nytænkes og videreudvikles.
15. september 2016
Slide 21

23. Organisering
• Formulering af forskningsfelter
• Formulering af forskningsspørgsmål
• Fastlæggelse af leverancer
• Organisering af deltagere – ”trioer”
• Kadancer
15. september 2016
Slide 23

24. • Overordnet forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har
modellens implementering for studerendes studieintensitet,
læringsaktiviteter, og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i
deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes
eller udjævnes?
15. september 2016
Slide 24

25. Det vil ske med en særlig professionssociologisk – og
professionsdidaktisk optik, der sætter fokus på, hvordan
læring forstået som videntilegnelse, videndeling og
videnudvikling finder sted. ”Finder sted” skal forstås
bogstaveligt, idet det her er antagelsen, at der er en
sammenhæng mellem de spatiale formationer, modellen
angiver og de læringsstrategier og dermed epistemiske
baner, der udfoldes.
15. september 2016
Slide 25

26. Metoder - Teori
Fokus på det epistemiske – altså i forhold til en
videndagsorden, at professionerne er pålagt at arbejde
videnbaseret – jvf fx evidens, synlig læring mv.
Skal formodentlig forstås i forhold til både en videndagsorden
og en velfærdsstat, der bliver performancebaseret
Professionernes placering:
- Deklassering og de-kvalificering (Hugo Bravermann)
-Nye kompetencer –
-Estimificering er en ”counterforce” til managerialisme
15. september 2016
Slide 26

27. Jvf teksten
Udviklingen af vidensamfundet betyder: “more than the
•presence of more experts, more technological gadgets, more
specialist rather than participant interpretations. It involves
the presence of knowledge processes themselves (…), it
involves the presence of epistemic practice”((Knorr Cetina
2001, p. 177).)
15. september 2016
Slide 27

28. - Så hvordan foregår viden? I professionerne i
professionsuddannelserne?
• Distinkte epistemiske kulturer og maskiner
• Materialiteten – grader af åbenhed
• Grænseobjekter
15. september 2016
Slide 28

29. ”Local universality”
• “local universality” er en lokal forståelse og gensidig accept,
der elaborerer den situerede og diskurtive forståelse af
normative modeller og procedurer – Local Universality “is
not a transcendent, a priori quality of a body of knowledge
or a set of procedures. Rather, it is an acquired quality; it is
the effect produced through binding heterogeneous
elements together into a tightly coupled, widely extended
network” (Berg and Timmermans, 1998, p. 31).
15. september 2016
Slide 29

30. Knowledge is a dynamic resource evolving in
contextual interplay, and not a thingor
commodity (Cook and Seeley-Brown, 1999).
“Codified/reified knowledge”
“Personal Knowledge” hverdags “know how”,
“Cultural knowledge” – videnskabelse som en socialproces
mellem praktikere – producerer lokal universalitet
15. september 2016
Slide 30

31. Reifikationer – eller stabiliserende viden
• “stabilization knowledge”, “constructed to freeze and
simplify a constantly shifting or otherwise bewildering
reality” as well as “possibility knowledge”, “which
destabilizes knowledge, and contributes to movement and
opens up for possibilities” (Engestro¨m, 2007, p. 271). of
“multi-voicedness” (Engestro¨m, 2001)
15. september 2016
Slide 31

32. Koblinger mellem
• Forskellige epistemiske kulturer
• Uddannelse – Praksis
• Forskellige epistemiske praksisfællesskaber
15. september 2016
Slide 32

33. Eksplicit viden
(kvalifikationer)
Processuel viden
(kompetencer)
Emergerende
viden
(innovation)
Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og
refleksion-i-
handling
Oscillerende
reflek-sion-i-
handling
Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-
handling
Professionel legitimitet Gøre tingene
rigtigt
Gøre det rigtige Kontekstuelle
formationer-i-
handling
Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid
til perifere
erfaringer
Styring Udefra & kultur Indefra & mål Sam-styring – og
forhandlede
styringsrum
Professionelt rum Vide hvor
(organisation)
COP’s COI’s
Konstellationer af
praksis-
fællesskaber
15. september 2016
Slide 33
Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms

34. Selv vil jeg have fokus på:
• Epistemiske grænseobjekter – der kan karakteriseres ved:
• Boundary objects are “flexible epistemic artefacts” that are
capable of adapting to the local needs and constraints of
several parties employing them, yet robust enough to
maintain a common identity across sites..
15. september 2016
Slide 34

35. 2. Fokusfelter pt
• Kliniske standarder
• Portfolio
15. september 2016
Slide 35

36. Lahn, L.C. (2012). The use of knowledge sources amongst
novice accountants, engineers, nurses and teachers: An
exploratory Study. I Jensen, K.,Lahn, L..c., Nerland, M.
(2012). Professional Learning in the Knowledge Society.
Rotterdam: Sense Publishers.
Olesen, S.G. (2005). Rekruttering og reproduktion. Om
italesættelser og praktikker i pædagoguddannelsen. Viborg:
Forlaget PUC.
Pfadenhauer. M.(2203). Professionalität. Eine
wissenssoziologische Rekonstruk-tion institutionalisierter
Kompetenzdar-stellungskompetenz. Opladen: Leske &
Budrich.
15. september 2016
Slide 36

37. Parsons, T. (1968).Professions i: International Encyclopedia
of Social Sciences, Vol 12. 1968, New York, s. 536-547.
Yin, R. K. (1994). Case study research: design and methods.
Thousands Oaks. International Educational and Professional
Publisher.
15. september 2016
Slide 37