O slideshow foi denunciado.
Utilizamos seu perfil e dados de atividades no LinkedIn para personalizar e exibir anúncios mais relevantes. Altere suas preferências de anúncios quando desejar.

Målstyret læring - når dialogen forstummer

7.681 visualizações

Publicada em

Et kritisk blik på målstyret undervisning, Forenklede Fælles Mål og kompetencebaseret læringsmålsdidaktik.

Oplægget er baseret på mine artikler "Skolens formål - kompetenceudvikling eller tilværelsesoplysning?" og "Kompetencer eller kundskaber" bragt i Nyt Dansk Udsyn nr. 9 og 11, 2015.

Begge artikler kan findes her: https://viauc.academia.edu/NielsJakobPasgaard

Publicada em: Educação

Målstyret læring - når dialogen forstummer

  1. 1. Målstyret læring - når dialogen forstummer Niels Jakob Pasgaard
  2. 2. Pædagogik som dialog • Pædagogik som et ligeværdigt møde mellem lærer og elever, underlagt en fælles nysgerrighed på den fælles tilværelse • Pædagogik som det at lytte til og vise mange forskellige perspektiver på den fælles verdens ting, at gå omveje og at fare vild • Pædagogik som det at genskabe verdens ting i den ligeværdige dialog – nye perspektiver skaber ny fælles viden og forståelse
  3. 3. Konsekvenser af målstyret læring • Vi går fra undervisning til læring (og det er skidt!) • Mødet mellem lærer og elev underlægges ikke en fælles nysgerrighed på verdens ting, men læringsmålene • Alt, hvad der foregår i undervisningen indrettes efter læringsmålene – omvejene og de skæve perspektiver udelukkes • Målstyret læring genskaber ikke – den reproducerer • Dialogen forstummer – pædagogikken dør
  4. 4. Oplæggets struktur • Del 1: Målstyret læring – et opgør med undervisning og dialog • Del 2: Kompetencebaserede Fælles Mål – lukning af dialogen • Del 3: En mulig genåbning af dialogen?
  5. 5. MÅLSTYRET LÆRING – ET OPGØR MED UNDERVISNING OG DIALOG Del 1
  6. 6. Hvad er undervisning? 6 Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale (v. Oettingen) Undervisning er, at arbejde hen mod at nogen vises til rette i noget gennem kommunikation
  7. 7. Forskellige forståelser af didaktik 1. Didaktik handler om udvælgelse af indhold – hvad? 2. Didaktik handler om undervisningens indhold og mål – hvad og hvorhen? (Fibæk) 3. Didaktik handler om indhold og metoder – hvad og hvordan? (Harbo) 4. Didaktik handler om indhold, mål, metoder og grunde – hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor? (Bjørndal) 5. Didaktik handler om mål og metoder – hvorhen og hvordan? (UVM, Rasmussen og Qvortrup)
  8. 8. Læringsmålsorienteret didaktik • Har rødder inden for amerikansk Curriculum- tradition og baserer sig på arven fra behaviorismen • Knytter sig til idéen om programmeret undervisning, med tydelig sekvensering og stram styring i undervisningsfaser • Målformulering er primær (og stort set eneste) didaktiske tema Kilde: Keiding, 2013
  9. 9. Hvad er et læringsmål? Læringsmål består, inden for den læringsmålsorienterede didaktik, af; • Et adfærdselement, der beskriver hvad eleven skal kunne • (Et indholdselement, som angiver hvad eleven skal arbejde med) Læringsmål er ”…en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker, eleven skal blive i stand til at demonstrere” Möller 1973:47
  10. 10. 3 niveauer af læringsmål Type (abstraktions- niveau) Funktion Karakteristika Formulering Retningsgivende (abstraktions- niveau 3) Grundlag for formulering af læringsmål Lav entydighed og præcision Beskrives med brede, uspecifikke begreber Overordnet mål (abstraktions- niveau 2) Mål på læreplans-niveau Middel entydighed og præcision; indsnævrer niveau 3 Beskrives i vage, flertydige termer Delmål (abstraktions- niveau 1 Mål for konkret undervisning Høj grad af entydighed; udelukker alle alternativer Beskrives som slutmål for adfærd
  11. 11. Et eksempel • Eleverne kan finde og præsentere oplysninger om erhvervsfordeling og udvikling i kommunen. • Eleverne kan sammenholde data for erhvervsfordeling og udvikling i egen kommune med data for andre kommuner og nationale data. emu.dk/modul/vi-undersøger-kemisk-industri
  12. 12. Ministeriets læringsmålsdidaktik
  13. 13. Læringsmålstyret undervisning bliver målstyret læring Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale (v. Oettingen) • Der er ikke længere et indhold for samtale og samvær • Undervisningsbegrebet eroderes og udtømmes • Læringen står alene tilbage – tømt for indhold – den er både start- og slutpunkt! Altså; nogen vises til rette i noget gennem kommunikation
  14. 14. KOMPETENCEBASEREDE FÆLLES MÅL – LUKNING AF DIALOGEN Del 2
  15. 15. Kompetenceudvikling gennem læring ”…at læring som livsform i dag er skolens primære formål.” ”Det betyder, at lærere og pædagoger skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv.” Claus Holm, Institutleder, DPU
  16. 16. Naturfaglige mål ”Målene i indholdsområderne er alle med til at give de naturfaglige mål faglige indholdskontekster, som kompetencerne udspiller sig omkring. Viden og færdigheder (og holdninger) skal ses som nødvendige ingredienser for at kunne handle kompetent.” Emu.dk
  17. 17. Kompetencebegrebet "A competency is more than just knowledge and skills. It involves the ability to meet complex demands, by drawing on and mobilising psychosocial resources (including skills and attitudes) in a particular context." DeSeCo 2005 ”…Kompetence er noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav. Derfor er kompetence klart noget, der omfatter både færdigheder og anvendelsen af dem i en social situation. Og vel at mærke som en personlig handling, der af omgivelserne opleves som kompetent.” Schultz Jørgensen, 2001
  18. 18. Kompetencebegrebet Kompetence er evnen og viljen til at bringe viden, færdigheder og holdninger i spil for at imødegå de komplekse krav og udfordringer man møder i sociale situationer, på en måde, der af omgivelserne opfattes som kompetent. En samlet definition:
  19. 19. Problemer med kompetencebaseringen 1. Undervisningens indhold underlægges anvendelseskravet 2. Undervisningens mål retter sig mod fortidens udfordringer 3. Dannelsen gøres til internalisering af samfundets eksisterende værdier 4. Mennesket værdisættes ud fra dets evne til at bringe sig kompetent i spil
  20. 20. 1: Undervisningens indhold ”Dannelsesindholdet kan derved bestemmes ud fra hvilke [prototypiske] udfordringer vi møder og kan forventes at møde i nutidens og fremtidens liv som personer, borgere, arbejdere, æstetisk nydende og som forbrugere.” (Bundsgaard, 2009). Problem: • Eleven gives med afsæt i FFM viden og færdigheder til at løse de udfordringer, som staten tror han vil møde i et fremtidigt liv • Kun viden og færdigheder som staten kan forestille sig anvendt i disse udfordringer, har værdi
  21. 21. 2: Undervisningens mål Kompetencemålene udpeger viden og færdigheder, som eleverne skal besidde for at kunne svare kompetent på fremtidens udfordringer. Problem: • Viden og færdigheder reproduceres, de genskabes ikke – kompetencerne peger bagud i tid! ”Dårlige mål er fortidens fremtid. De binder fremtiden i fortidens fejltagelser, som så kan bestyre og tæmme fremtidens muligheder.” Rømer 2015:413
  22. 22. 3: Den almene dannelse Det sociale bedømmer om individet anvender sin viden og sine færdigheder kompetent. Grundlaget for bedømmelse kan godt nok diskuteres – men deltagelse i en sådan diskussion må være kompetent! Problem: • Den almene dannelse handler om overskridelse; ikke kun af egne forståelser, men også af omgivelsernes • Kompetencetilgangen giver ikke rum for overskridelse af de eksisterende forståelser – overskridelse opfattes som inkompetence!
  23. 23. 4: Menneskesynet Overskridelsen (dannelsen) er uendelig – vi er altid på vej mod at blive hele mennesker, uanset hvor dygtige vi er. Kompetenceudviklingen baseres på samfundets krav; du er enten inkompetent eller kompetent. Problem: • Mennesket ses ikke som uerstatteligt, men som mere eller mindre kompetent – dets værdi fastsættes ud fra dets kompetence • Fra demokrati til meritokrati; mennesket værdisættes ud fra dets handlinger, ikke ud fra dets væsen
  24. 24. Dialogen lukkes • Staten definerer elevens behov • Staten udstikker snævre mål for læring • Staten sætter grænser for den almene dannelse • Staten definerer hvad der har værdi • Læreren står til regnskab for at indfri kravene Alt er statslig monolog og reproduktion - intet er pædagogisk dialog og genskabelse
  25. 25. GENÅBNING AF DIALOGEN? Del 3
  26. 26. Kundskabsbegrebet “[Kundskaber er]… fordybelsen i et samfunds kultur, historie og videnskab, der på den måde hele tiden findes og genskabes og holdes ved lige.” (Rømer 2015:338) Kundskaberne er ikke kun indre, som viden, færdigheder og holdninger, men heller ikke kun ydre, som anvendelsen (i kompetencetilgangen) ”Erfaring bliver først og fremmest en virksomhed…” (Dewey, 1969:67)
  27. 27. Handling eller anvendelse • Ud fra en kompetencetilgang har viden og færdigheder kun værdi, hvis de kan anvendes • Situationen kræver noget af individets viden og færdigheder • Ud fra en kundskabstilgang handles der i verden • Handling er både aktiv og passiv; jeg handler aktivt, og min omverden handler over for mig, hvorved jeg gøres passiv og opmærksom
  28. 28. Kundskabsbaseret undervisning Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale (v. Oettingen) Eleven vises til rette i fordybelsen i samfundets kultur, historie og videnskab gennem dialog “[Kundskaber er]… fordybelsen i et samfunds kultur, historie og videnskab, der på den måde hele tiden findes og genskabes og holdes ved lige.” (Rømer 2015:338)
  29. 29. Fra synlige læringsmål til pædagogiske mål
  30. 30. Pædagogiske mål ”Et samfund, der leder efter mål og hele tiden finder dem, holder altid tænkning og handling i tæt forbindelse og har dermed muligheden for ustandselig at genskabe sig selv som et moderne folk, hvilket er det, pædagogik handler om.” (Rømer 2015:413) ”I komplicerede situationer kaster forsøg på realiseringen af målet lys over oversete ting. Dette kræver, at det oprindelige mål revideres. Man må lægge til og trække fra. Et mål må derfor være fleksibelt. Det må være i stand til at forandre sig alt efter omstændighederne. Et mål der er etableret udenfor handlingssituationen er altid rigidt” (Dewey 1916 (2005):121).
  31. 31. Pædagogiske mål • Målene er usynlige; de ses ikke før den ligeværdige dialog om indholdet • Målene er fælles; de findes i den ligeværdige dialog om indholdet • Målene er fleksible; de udvikles i den ligeværdige dialog om indholdet
  32. 32. Spørgsmål og kommentarer? Niels Jakob Pasgaard NJP@eDidaktik.dk

×