Lær Dansk Odense
Seu SlideShare está sendo baixado.
×
![1: Undervisningens indhold
”Dannelsesindholdet kan derved bestemmes ud fra hvilke
[prototypiske] udfordringer vi møder og ...](https://image.slidesharecdn.com/malstyretlring-narpdagogikkenforstummer-160903081922/75/malstyret-lring-nar-pdagogikken-forstummer-20-2048.jpg?cb=1668603721)
![Kundskabsbegrebet
“[Kundskaber er]… fordybelsen i et samfunds kultur,
historie og videnskab, der på den måde hele tiden fi...](https://image.slidesharecdn.com/malstyretlring-narpdagogikkenforstummer-160903081922/75/malstyret-lring-nar-pdagogikken-forstummer-26-2048.jpg?cb=1668603721)
Confira estes a seguir
Mais Conteúdo rRelacionado
Diapositivos para si (20)
Semelhante a Målstyret læring - når pædagogikken forstummer (20)
Mais recentes (20)
Målstyret læring - når pædagogikken forstummer
- 1. Målstyret læring - når pædagogikken forstummer Niels Jakob Pasgaard
- 2. Hvad er målet?
- 3. Hvad er pædagogik? • Pædagogik som et ligeværdigt møde mellem lærer og elever, underlagt en fælles nysgerrighed på den fælles verdens ting • Pædagogik som dialog; at lytte til og vise mange forskellige perspektiver på den fælles verdens ting, at gå omveje og at fare vild • Pædagogik som det sted, hvor verdens ting genskabes i den ligeværdige dialog – nye perspektiver skaber ny fælles viden og forståelse
- 4. Oplæggets struktur • Del 1: Målstyret læring – et anslag mod pædagogikken • Del 2: Kompetencebaserede Fælles Mål – et opgør med pædagogikken • Del 3: Genetablering af pædagogikken?
- 5. MÅLSTYRET LÆRING – ANSLAG MOD PÆDAGOGIKKEN Del 1
- 6. Hvad er undervisning? 6 Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale (v. Oettingen) Undervisning er, at arbejde hen mod at nogen vises til rette i noget gennem kommunikation
- 7. Forskellige forståelser af didaktik 1. Didaktik handler om udvælgelse af indhold – hvad? 2. Didaktik handler om undervisningens indhold og mål – hvad og hvorhen? (Fibæk) 3. Didaktik handler om indhold og metoder – hvad og hvordan? (Harbo) 4. Didaktik handler om indhold, mål, metoder og grunde – hvad, hvorhen, hvordan og hvorfor? (Bjørndal) 5. Didaktik handler om mål og metoder – hvorhen og hvordan? (UVM, Rasmussen og Qvortrup)
- 8. Læringsmålsorienteret didaktik • Opstod i Tyskland i 1970’erne • Har rødder inden for amerikansk Curriculum- tradition og baserer sig på arven fra behaviorismen (fokus på adfærd) • Knytter sig til idéen om programmeret undervisning, med tydelig sekvensering og stram styring i undervisningsfaser • Læringsmålformulering er primært (og stort set eneste) didaktiske tema (Keiding 2013, Möller 1973)
- 9. Hvad er et læringsmål? Læringsmål består af; • Et adfærdselement, der beskriver hvad eleven skal kunne • (Et indholdselement, som angiver hvad eleven skal arbejde med) Læringsmål er ”…en beskrivelse af et adfærdsmønster, som vi ønsker, eleven skal blive i stand til at demonstrere” Möller 1973:47
- 10. 3 niveauer af læringsmål Type (abstraktions- niveau) Funktion Karakteristika Formulering Retningsgivende (abstraktions- niveau 3) Grundlag for formulering af læringsmål Lav entydighed og præcision Beskrives med brede, uspecifikke begreber Overordnet mål (abstraktions- niveau 2) Mål på læreplans-niveau Middel entydighed og præcision; indsnævrer niveau 3 Beskrives i vage, flertydige termer Delmål (abstraktions- niveau 1 Mål for konkret undervisning Høj grad af entydighed; udelukker alle alternativer Beskrives som slutmål for adfærd Efter Möller 1973: 80
- 11. Nedbrydning af læringsmål
- 12. Undervisningens tilrettelæggelse 1: Lærings- planlægning 2: Lærings- organisering 3: Lærings- kontrol Efter Möller 1973: 30 Læringsskridt 1 Læringsskridt 2 Læringsskridt 3 Læringsskridt 4 Læringsskridt 5
- 13. Ministeriets læringsmåls-”didaktik”
- 14. Læringsmålstyret undervisning bliver målstyret læring Undervisning er, at vise til rette under samvær og samtale (v. Oettingen) • Der er ikke længere et indhold for samtale og samvær • Undervisningsbegrebet eroderes og udtømmes • Læringen af adfærd står alene tilbage – tømt for indhold – den er både start- og slutpunkt! Altså; nogen vises til rette i noget gennem kommunikation
- 15. KOMPETENCEBASEREDE FÆLLES MÅL – OPGØR MED PÆDAGOGIKKEN Del 2
- 16. Kompetenceudvikling gennem læring ”…at læring som livsform i dag er skolens primære formål.” ”Det betyder, at lærere og pædagoger skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv.” Claus Holm, Institutleder, DPU
- 17. Kompetencebegrebet "A competency is more than just knowledge and skills. It involves the ability to meet complex demands, by drawing on and mobilising psychosocial resources (including skills and attitudes) in a particular context." DeSeCo 2005 ”…Kompetence er noget, man har, når man ved noget - og gør noget, der lever op til situationens krav. Derfor er kompetence klart noget, der omfatter både færdigheder og anvendelsen af dem i en social situation. Og vel at mærke som en personlig handling, der af omgivelserne opleves som kompetent.” Schultz Jørgensen, 2001
- 18. Moderne adfærdstermer • Eleverne kan finde og præsentere oplysninger om erhvervsfordeling og udvikling i kommunen. • Eleverne kan sammenholde data for erhvervsfordeling og udvikling i egen kommune med data for andre kommuner og nationale data. emu.dk/modul/vi-undersøger-kemisk-industri
- 19. Problemer med kompetencebaseret læringsmålstyring 1. Undervisningens indhold underlægges anvendelseskravet 2. Undervisningens mål retter sig mod fortidens udfordringer 3. Dannelsen gøres til internalisering af samfundets eksisterende værdier 4. Mennesket værdisættes ud fra dets evne til at bringe sig ”kompetent” i spil
- 20. 1: Undervisningens indhold ”Dannelsesindholdet kan derved bestemmes ud fra hvilke [prototypiske] udfordringer vi møder og kan forventes at møde i nutidens og fremtidens liv som personer, borgere, arbejdere, æstetisk nydende og som forbrugere.” (Bundsgaard, 2009). Problem: • Eleven gives med afsæt i FFM viden og færdigheder til at løse de udfordringer, som staten tror han vil møde i et fremtidigt liv • Kun viden og færdigheder som staten kan forestille sig anvendt i disse udfordringer, har værdi
- 21. 2: Undervisningens mål Nutidens kompetencemål udpeger viden og færdigheder, som eleverne skal besidde for at kunne svare kompetent på fremtidens udfordringer. Problem: • Kompetencemålene baserer sig på repræsentationel epistemologi – verden er, som den er ”Dårlige mål er fortidens fremtid. De binder fremtiden i fortidens fejltagelser, som så kan bestyre og tæmme fremtidens muligheder.” Rømer 2015:413
- 22. 3: Den almene dannelse Det sociale bedømmer om individet anvender sin viden og sine færdigheder kompetent. Grundlaget for bedømmelse kan godt nok diskuteres – men deltagelse i en sådan diskussion må være kompetent! Problem: • Den almene dannelse handler om overskridelse; ikke kun af egne forståelser, men også af omgivelsernes • Kompetencetilgangen giver ikke rum for overskridelse af de eksisterende forståelser – overskridelse opfattes som inkompetence!
- 23. 4: Menneskesynet Overskridelsen (dannelsen) er uendelig – vi er altid på vej mod at blive hele mennesker, uanset hvor ”dygtige” vi er. Kompetenceudviklingen baseres på samfundets krav; du er enten inkompetent eller kompetent. Problem: • Mennesket ses ikke som uerstatteligt, men som mere eller mindre kompetent – dets værdi fastsættes ud fra dets kompetence • Fra demokrati til meritokrati; mennesket værdisættes ud fra dets handlinger, ikke ud fra dets væsen
- 24. Opgør med pædagogikken • Indholdet underlægges snævert anvendelseskriterie • Målene formuleres i præcise og målbare adfærdstermer (ud fra fortidens behov) • Dannelsens overskridelse dømmes ude som inkompetence • Menneskets værdi bestemmes af dets kompetence eller ”egnethed”
- 25. SPØRGSMÅLET SOM AFSÆT - GENETABLERING AF PÆDAGOGIKKEN? Del 3
- 26. Kundskabsbegrebet “[Kundskaber er]… fordybelsen i et samfunds kultur, historie og videnskab, der på den måde hele tiden findes og genskabes og holdes ved lige.” (Rømer 2015:338) Kundskaberne er ikke kun indre, som viden, færdigheder og holdninger, men heller ikke kun ydre, som adfærden og anvendelsen (i kompetencetilgangen) ”Erfaring bliver først og fremmest en virksomhed…” (Dewey, 1969:67)
- 27. Handling eller anvendelse • Ud fra en kompetencetilgang har viden og færdigheder kun værdi, hvis de kan anvendes • Situationen kræver noget af individets viden og færdigheder • Ud fra en kundskabstilgang handles der i verden • Handling er både aktiv og passiv; jeg handler aktivt, og min omverden handler over for mig, hvorved jeg gøres passiv og opmærksom
- 28. Fra synlige læringsmål til pædagogiske mål
- 29. Gode pædagogiske mål ”Et samfund, der leder efter mål og hele tiden finder dem, holder altid tænkning og handling i tæt forbindelse og har dermed muligheden for ustandselig at genskabe sig selv som et moderne folk, hvilket er det, pædagogik handler om.” (Rømer 2015:413) ”I komplicerede situationer kaster forsøg på realiseringen af målet lys over oversete ting. Dette kræver, at det oprindelige mål revideres. Man må lægge til og trække fra. Et mål må derfor være fleksibelt. Det må være i stand til at forandre sig alt efter omstændighederne. Et mål der er etableret udenfor handlingssituationen er altid rigidt” (Dewey 1916 (2005):121).
- 30. Udgangspunktet er et SPØRGSmål • Pædagogikkens afsæt er et spørgsmål man ikke selv har stillet, men som man er stillet i • Pædagogik handler ikke om at ville noget med nogen, men om at ville nogen noget • Målene kommer til syne i bestræbelserne på at besvare spørgsmålene
- 31. Spørgsmål? Niels Jakob Pasgaard Mail: NJP@eDidaktik.dk Twitter: @eDidaktik Facebook: NJ.Pasgaard
