ODM22_FIF_IHO_MRB.pptx
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•4 views
Fagligt Orienteringsmøde 2022 - konservatorerne
Recommended
Recommended
More Related Content
More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer
More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer (20)
ODM22_FIF_IHO_MRB.pptx
- 1. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 FIF 5 udstillinger, 5 teknikker Tværfagligt samarbejde om formidling af bevaring
- 2. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Hvem er vi?
- 3. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Teknikkerne
- 4. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022
- 5. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022
- 6. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 l Projektleder Ida Hovmand og ejer Bevaringscenter Fyn har ansvar for: At det overordnede projektbudget overholdes og regnskabsføring. At kommunikere med og evt. afrapportere til fonde. At indtage en koordinerende rolle i forhold til de deltagende museers projektbidrag gennem hele projektets levetid. At informere styregruppen (museernes repræsentanter) vedrørende væsentlige forhold om det overordnede projekt. At kommunikere med pressen og offentligheden vedrørende det overordnede projekt. Hvem ska’ hvad? - Det står i manualen Tovholderinspektøren har ansvar for: At indkalde den ansvarlige konservator til et formøde. At indkalde de øvrige inspektørkollegaer/konservatorer samt lede og koordinere møderne. At indsamle tekster og billeder til plancherne. At kontakte grafiker og sammen med denne udarbejde plancherne, indbydelse og PR. At sørge for at genstandene bliver forsikret med input fra de deltagende museer. At der laves en åbningsresception på tovholdermuseet. At sørge for i samråd med projektleder at budgettet overholdes.
- 7. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022
- 8. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022
- 9. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 FiF 1 – fra ide til udstilling
- 10. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Jamen hva’ ka’ den?
- 11. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Det samlende greb Humaniora mod naturvidenskab Humaniora OG naturvidenskab
- 12. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Den svære titel Smykker og våben Magtens symboler Magtens grundstof – længere ind i historien Skindet/skinnet bedrager - Ikke alt der glimter er guld.
- 13. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Benspænd og dogmeregler 1
- 14. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Benspænd og dogmeregler 2
- 15. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Film og undervisningsmateriale https://langelandsmuseum.com/skoletjeneste/
- 16. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Er der en lærer til stede? og Hvordan får vi fat i skolerne?
- 17. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Er der liv efter udstillingsåbningen?
- 18. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022
- 19. Ida Hovmand Malene R. Beck ODM 15. 11. 2022 Det med småt… FIF 2’erne FiF 3’erne
Editor's Notes
- Slide 1 Projektet ”Fortiden i Fremtiden” er et tværfagligt samarbejde mellem Bevaringscenter Fyn, Østfyns Museer, Øhavsmuseet Faaborg, Marstal Søfartsmuseum, Ærø Museum, Svendborg Museum og Langelands Museum. Resultatet er fem fælles vandreudstillinger, foredrag, podcasts, workshops for skoler og åbent konserveringsværksted – alt med afsæt i fem udvalgte genstandsgrupper og 5 udvalgte teknikker til analyse og konservering. Projektet og indkøb af udstyr er blevet delvist finansieret af fondsmidler. Min kollega, arkæolog Malene R.Bech fra Øst Fyns Museer og jeg, Ida Hovmand skal i dag fortælle om et tværfagligt samarbejde. Vi lægger ud med at jeg fortæller jer om baggrunden og rammen for projektet og introducere jer til vores timeline. Malene vil så fortælle mere detaljeret om hvordan modellen for udstillingsforløbene, og jeg vil til slut runde af med en evaluering af den del af projektet vi har fuldført. Hvilket er 4 ud af 5 udstillinger.
- Slide 2 af BCF og konserveringsstyrelsen. Projektet er født i det samarbejde 6 fynske museer har omkring Bevaringscenter Fyn. Bevaringscenter Fyn var tidligere en del af den Fynske amtslige konserveringsordning, og har stadig til huse på Langelands Museum. Værkstedet drives af de 6 museer i fællesskab med afsæt i en konserveringsstyrelse, hvor alle museerne er repræsenteret. Der afholdes mindste 2 årlige konserveringsstyrelsesmøder, hvor beslutningsdygtige repræsentanter for museerne samt de to faste konservatorer fra værkstedet deltager. Som ved de fleste møder tales der gerne om løst og fast før mødet går i gang. Et tilbagevendende emne er , nye udstillinger, og de krav museerne følger der er til ”hele tiden” at lave nye udstillinger, den manglende tid til at gøre det, og de få ressourcer der er til rådighed. Det var også tilfældet ved vores ½ årlige konserveringsstyrelsesmøde i november 2016. Det er nok en samtale de fleste af jer har hørt eller selv taget del i.
- Slide 3 MFT, varmebord, XRF, MFT, FTIR Ideen til projektet I skal høre om, blev til på et konserverings-styrelsesmøde med den nævnte samtale som bagtæppe under et punkt på dagsordenen der omhandlede værkstedet udstyr; både det vi godt kunne tænke os og det der burde udskiftes i de kommende år. Det var helt klart at opsparingskontoen ikke ville række. Der blev med derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanterne fra Svendborg Museum, Østfyns Museer og undertegnede, der skulle arbejde med hvordan et eller flere fælles museale projekter kunne understøtte fondsansøgninger til udstyr til BCF.
- Slide 4 skema med genstandsgruppe/udstyr Det blev allerede klart ved det første af arbejdsgruppens møder i april 2017 at den idé der allerede så småt var spiret frem ved det foregående konserveringsstyrelsesmødet var den der skulle arbejdes videre med. Af referatet fremgår det at arbejdsgruppen foreslog ”et 5-årigt projekt, der skulle kombinerer en fælles vandreudstilling om en afgrænset genstandsgruppe med behovet for moderne konserveringsudstyr til at sikre bevaring af netop sådanne genstande. Vandreudstillingen skulle hvert år indeholde gennemgående plancher, der fortalte om det samlede projekt og de financierende fonde. Udstillingen tænktes at indeholde både en fælles del og en lokal del. I første omgang skulle BCF’ s interessenter tiltræde dette og evt. bidrage med suppleringsforslag. Bl.a. savnes en slagkraftig titel på projektet. Ideen med at lave fællesvandreudstillinger var ikke fremmed for museerne. Det gjorde de i amtets tid, og de havde erfaring med, at det kunne give lidt mere luft i en travle hverdag, når man kunne ”bytte”-udstillinger, og ikke skulle lave helt nye udstillinger fra bunden så ofte selv.
- Slide 5 budget/konceptplanche Ved konserveringsstyrelsesmødet d.10/10 -17 var arbejde med projektet nået så vidt at både konceptet, titel og budgetforslag lå klar. Arbejdstitlen var ”Fortiden i Fremtiden”, og der var blevet videre udviklet på projektbeskrivelsen, der nu lød: Projektet der løber over 5-år kombinerer en fællesvandreudstilling baseret på en afgrænset genstandsgruppe med behov for udstyr der kan medvirke til fremadrettet at sikre bevarings- og forskningsmuligheder. Endvidere vil projektet danne afsæt og sætte rammerne for et styrket samarbejde de deltagende fynske museer imellem. Endeligt søger projektet at sætte de deltagende og meget forskellige museers samlinger i spil i én fælles udstillingskontekst, hvor der dannes bro mellem humaniora og naturvidenskab gennem fortællinger om genstandene. Da konserveringsordningen Bevaringscenter Fyn fylder 40 år i 2018, vil det være logisk at tage afsæt heri. BCF optræder således i projektet som samlende institution for de deltagende museer, der på skift får mulighed for at arbejde med egne og de øvrige museers genstande under en række på forhånd givne emner. For hvert tema/år udarbejdes der en vandreudstilling, hvor i der indgår genstande fra alle museerne. Udstillingen produceres som en ”grundudstilling”, og hvert museum kan efter eget ønske tilføje flere af deres genstande. I udstillingen er der en kulturhistorisk del og en bevarings- og/eller forskningsdel med baggrund i de relevante genstande og udstyr. Alle museer kommer til at fungere som ”tovholdermuseum” for en af udstillingerne/temaerne. Tovholdermuseerne udnævner hver især en inspektør til at stå for udstillingen. Denne inviterer de andre museer samt en konservator fra BCF til et møde ved opstart af hvert tema, som museerne er forpligtet til at deltage i. Før mødet holder tovholderinspektør og konservator møde og udarbejder et oplæg til udstillingen.
- Slide 6 design- og samabejdsmanual I forbindelse med det første udstillingsår/ pilotprojektet, skulle der udarbejdes en design- og samarbejdsmanual, der skulle sætte de visuelle og samarbejdsmæssige rammer for de efterfølgende udstillinger. Museumslederne skulle sammen med Ida, som repræsentant for BCF, udgøre styregruppen. Museumslederne skulle hver især udpege en inspektør der er tovholder for den udstilling deres museum bliver hovedansvarlig for. Derudover udpeger de, de inspektør-kollegaer der skal bidrage ved de forskellige udstillinger. Disse informationer indgår i manualen. Som del af pilotprojektet laves tillige en tidsplan for udarbejdelse af de enkelte efterfølgende udstillinger og hvornår udstillingerne vises på de enkelte museer.” Oplægget blev diskuteret, og der var bred enighed om at skoler og undervisning skulle tænkes ind i projektet for at sikre udadvendthed og bæredygtighed. Der var et ønske om at ansætte en lærer der kunne stå for undervisningsmaterialet og være kontakten til skolerne. Flere museer oplevede, at det var svært at få fat på og fastholde samarbejdet med skolerne. En lærer kender hverdagen på skolerne og vil derfor bedre kunne målrette formidlingen af projektet, så undervisningstilbuddet bliver brugbart for lærerne, var tankegangen. Alle museerne tilsluttede sig projektkonceptet og der blev derfor nedsat en gruppe der skulle arbejde med udarbejdelsen af ansøgningens indhold.
- Slide 7 Ansøgning og nye ideer -forside af ansøgningen Den allerede eksisterede arbejdsgruppe blev udvidet med endnu et par deltager, lederen af Langelands Museum og konservatorkollega Simon Schölch. I den første tid hvor der blev arbejdet med ansøgningen blev det foreslået at der også skulle laves podcasts og film der kunne vises om det apparatur der var tilknyttet den enkelte udstilling, ligesom Åbent Hus arrangementer også blev tilføjet. Gruppen blev først enig om ansøgningens struktur og udformning, bl.a. skulle teksten understøttes med fotomateriale. De første udkast blev skrevet af en af de garvede fondsansøgere, hvorefter blev det konservatorerne som finpudsede ansøgningen og fremfandt billeder. Det bærende i ansøgningen blev ideen, som for mange konservatorer er nærliggende, at kombinere man de naturvidenskabelige og humanistiske ”lenser” i de faglige briller kan man rent faktisk se meget mere! En del af ansøgningen lød således: Med projektet ”Fortiden i Fremtiden” kryber Bevaringscenter Fyn og seks museer under huden på kulturhistorien med fem fælles vandreudstillinger med afsæt i udvalgte genstandsgrupper, foredrag, podcasts, workshops for skoler og åbent konserveringsværksted. Under huden og i lagene derunder kommer vi ved hjælp af nyt teknisk udstyr, naturvidenskabelige metoder og teknikker som gør, at den kulturhistoriske fortælling bliver ny og anderledes. Vi forener nemlig fortællinger om genstandene med historier i genstandene, og publikum får samtidig mulighed for at se udstyret i brug. Som del af projektet ”Fortiden i Fremtiden” indgår undervisningsforløb målrettet mod folkeskolens ældste klasser. Projektbeskrivelsen sammen med et endelige reviderede budget og andre bilag blev sendt til godkendelse hos de deltager-museerne.
- Slide 7 Liste over ansøgte fonde Som I kan se søgte vi mange fonde. Den første ansøgning blev afsendt til Albani Fonden d.2/3-2018. Det er ikke nogen hemmelighed at der inderst inde nok ikke var nogen af os, der turde håbe på, at det ville lykkedes at få de ønskede midler, men vi tog fejl. Projektet var sat til at løbe fra 2019-2023, og der var blandt museerne ønske om at påbegynde projektet i løbet af foråret 2019, selvom der stadig manglede knap 500.000 kr. af den udefra finansierede del af projektet. De erfarne fondssøgere var sikker på vi nok skulle få resten, når vi nu havde skaffet så den største del og sådan viste det sig også at blive. Det havde således taget lidt over 2 år fra vi begyndte at arbejde med projektet til vi havde tilsagn om de fornødne midler. I marts 2019 indkaldte Malene, der skulle være tovholder på pilotprojektet til det første udstillingsplanlægningsmøde og ”toget har kørt” lige siden.
- I marts 2019 indkaldte Malene, der skulle være tovholder på pilotprojektet til det første udstillingsplanlægningsmøde og ”toget har kørt” lige siden. Intro/baggrund Malene Jeg fik fornøjelsen af være tovholder på den første af FIF-udstillingerne, der også skulle etablere ”skelettet” og retningslinjerne for de følgende fire udstillinger. Det indledende møde med hele arbejdsgruppen blev holdt 5. marts 2019 og herefter havde vi et ret intensivt men også effektivt forløb frem mod den første udstillingsåbning d. 4. december samme år. At vi kender hinanden godt på kryds og tværs af museerne har helt sikkert været et godt udgangspunkt for projektet, for når jeg nu ser tilbage kan jeg se, at vi har klaret opgaven med blot fire møder for alle deltagerne og selvfølgelig en række ”mindre” møder herimellem (og en hel del mailkorrespondence), der typisk involverede Ida og undertegnede og med mere fokuserede emner eller delmål. De efterfølgende udstillinger har på baggrund af det indledende arbejde og retningslinjer også kunnet laves i løbet af ¾ år typisk med opstart lige før sommerferien og udstillingsåbning omkring påske det efterfølgende år.
- Samspillet/udvekslingen mellem naturvidenskab og humaniora har hele tiden været hovedfokus i projektet. Det er der en lang tradition for at arbejde i indenfor arkæologien men måske i knapt så høj grad indenfor de historiske perioder. Styregruppen havde besluttet at den første udstilling skulle tage udgangspunkt i XRF’en og de grundstofanalyser, den kan bruges til. Det er jo ikke ualmindeligt at vi indenfor arkæologien står med genstande, der ikke umiddelbart kan materialebestemmes (eg tin – sølv), eller hvor materialebestemmelsen kan være med til at belyse genstandens oprindelsessted eller datering. Det er en metode som måske er knapt så anvendt i nyere tids kulturhistorie. En del tid blev derfor indledningsvist brugt på at introducere deltagerne i udstillingen til udstyret for at kunne stille de rigtige spørgsmål: Hvad er det vi kan finde ud af (den naturvidenskabelige del/grundstofferne)? Hvad er det vi gerne vil finde ud af/belyse (den kulturhistoriske vinkel)? også for at få fundet og udvalgt de rigtige eller snarere de bedste genstande og fortællinger til udstillingen.
- Med introduktionen til XRF’ens muligheder blev der også hurtigt skabt et fælles grundlag for de deltagende museer med hensyn til at fokusere på at det samlende greb for udstillingerne skulle være fokus på at og hvordan naturvidenskab og humaniora ikke er hinandens modsætninger men tværtimod med hver sit udgangspunkt belyser og beriger vores viden om fortiden og dermed er i et konstant samspil og bevægelse fremad mod flere nye spørgsmål og ny viden.
- Den første arbejdstitel var smykker og våben - nok ud fra den tanke at XRF’en særligt ville være anvendelig i forbindelse med metalanalyser. Da det jo rent ud sagt var lidt en blandet landhandel, hvad de deltagende museer bød ind med af genstande, der var egnede til analyse og udstilling og da vi også gerne ville have en lidt mere fokuseret og sigende udstillingstitel brugte vi en del tid og brainstormes på at finde en god titel. Vi ville gerne sikre at overskriften både rummede naturvidenskaben og humanioraen og det har de øvrige udstillingstitler også forsøgt at ramme. Der er jo tale om en kaleidoskopisk udstilling – men den afspejler også en kaleidoskopisk museumsverden med 1000-vis af ufortalte og spændende historier. Den paraplyfortælling vi endte med var en fortælling eller tema om magt – meget bredt forstået.
- Vi havde i udgangpunktet en række benspænd og udfordringer med hensyn til at der var tale om en vandreustilling, der dels skulle tages op og ned en del gange og ikke mindst passe ind i de forskelligartede bygningsrammer de fem museer har. Det er dog fælles for alle museerne at rammerne er ret beskedne sådan størrelsesmæssigt set! Skabe overblik over rum/montrer/behov Udstillingen måtte altså ikke fylde for meget og den skulle være fleksibel så den kunne sættes op på forskellige måder afhængig af de lokale forhold der både inkluderer rumstørrelse og montreudvalg.
- Vi valgte derfor at begrænse antallet af plancher mest muligt. Til den første udstilling var der i alt 10. En introplanche – der har været gennemgående i alle de efterfølgende udstillinger. Derudover har der været en planche der beskrev den konkrete udstillings tema og forskningsspørgsmål og en planche der beskrev den (konserverings)teknik der var hovedemnet for udstillingen. Derefter syv plancher med hver sin historie der godt kunne rumme flere forskellige museumsgenstande. Der var ingen genstandstekster på plancherne for at sikre fleksibilitet. Der blev derudover sat et max antal på 225 ord pr. planche/ca 1300 anslag/ halv A4 side. I forbindelse med den første udstilling var vores grafiske designer med fra begyndelsen og sammen med hende blev der lavet et designoplæg med elementer der er brugt i justerede udgaver i alle udstillinger. Det har både lettet arbejdsbyrden og skabt sammenhæng.
- Ud over plancher og genstande bestod hver udstilling også af en række små film hvor museumsfagfolk og undervisere fortalte mere om de udstillede genstande, om det udstyr der var i brug eller om det naturvidenskabelige fokus for udstillingen. Filmene var også sammen med en række podcasts og undervisningsmateriale rettet mod udskoling og gymnasieskole. Alt materialet ligger stadig tilgængeligt på Langelands Museums skoletjeneste.
- En meget væsentlig del af projektet var at nå ud til skolerne – særligt udskolingen og ungdomsuddannelserne. Der blev derfor knyttet en naturfagslærer til projektet Jeanette – der lavede det konkrete undervisningsmateriale til 9.-10. kl. og 1. g. Det viste sig dog at være lidt af en udfordring at få hul i gennem til skoler og ungdomsuddannelser. De blev indledningsvist kontaktet før sommerferien i 2019 med et generelt introbrev om projektet og mulighederne og i september måned hvor jeg sendte personlige mails til de relevante undervisere med tilbud om en kursusdag hvor konservatorer og museumsfolk ville introducere og demonstrere udstyr og muligheder i udstillingen. Det virkede ikke! Til gengæld har vi på de efterfølgende udstillinger haft mere held med at sende konkrete datoer og mulighed for tilmelding ud til skolerne.
- Med de forskellige temaer og muligheder har udstillingerne naturligt nok også haft forskellig tiltrækningskraft. Særligt udstillingen Frosset i tid hvor der var mulighed for mere hands on undervisning har været populær. Vi kan se, og får også tilbagemelding på at undervisningsmaterialet faktisk bliver benyttet, så arbejdet har ikke været spildt selvom det ikke lykkedes at få hul igennem i første omgang. Vi har ved de forskellige udstillinger også efter åbning har arrangementer hvor konserveringsudstyret og udstillingen blev præsenteret af fagfolk. FIF 1 kunne man komme forbi og få tjekket om sølvtøjet nu også var tretårnet. Erfaringsopsamling: et godt projekt med et stort potentiale også til at nå andre publikummer end normalt. Godt med fokus på at naturvidenskab og humaniora ikke er hinandens modsætninger. Godt for det interne samarbejde – bedre forståelse for hinandens opgaver/forskellige fagligheder.
- Opsummering af de fire udstillinger: Til hver udstillinger er der som sagt lavet podcast, film og understøttende/undervisningsmateriale. Den første udstilling som vi godt nok holdt det første møde om i marts lavede vi faktisk på 4 måneder! XRF’en blev nemlig først leveret i sommeren, og så skulle vi også lige lære at bruge den samt analyserer de genstande der skulle indgå i udstillingen. Som Malene sagde er der slet ikke tvivl om at det var en stor hjælp vi i forvejen kender hinanden og arbejder. De andre udstillinger har vi lavet på 7-8 måneder.
- En af de udfordringer vi løb ind tidligt i projektet var at et enkelt af museerne ikke synes vi skulle søge visse fonde til projektet. (Grunden var sandsynligvis at de så var bekymrede for at de ville mindske chancen for at få fonds støtte til egne projekter). Den misforståelse blev udredt på demokratiskvis, og bekymringen viste sig at være ubegrundet. Kommunikation vedrørende projektet er foregået dels ved møder eller e-mails både mellem medlemmerne af de enkelte arbejdsgrupper og arbejdsgrupperne imellem. Ved det første udstillingsplanlægningsmøde planlægges hele møderækken. Lokalerne de deltagende museer stiller til rådighed er meget forskellige pladsmæssigt. Vi lærte i forbindelse med den den anden udstilling, at det giver størst fleksibilitet, hvis genstandene ikke nævnes specifikt på plancherne. Man har så mulighed for at udlade genstande, skulle der være behov for det. BCF er endt med at stå for meget mere af koordineringen, planlægning, flytning, opsætning og nedtagning af udstillingerne end hvad der er tænkt og beskrevet i samarbejdsmanualen. Det viste sig at være meget svært at finde en lærer til projektet. Vi havde ønsket os en lærer der underviste i historie og fysik i udskolingen, men selv om vi søgte i alle vores netværk inkl. Skoler lykkes det ikke. Vi fandt en naturfagslærer som var med de til at lave skolemateriale til den første udstilling, hvorefter hun ikke længere kunne frikøbes. Hun nåede aldrig at deltage i selve skoleformidlingstiltagene. Corona kom og vi konservatorer har selv skrevet skolematerialet der kan bruges til de enkelte udstillinger med støtte fra den formidler som Langelands Museum efterfølgende har ansat. (Hun er uddannet skolelærer og kulturformidler). Materialet er lavet sådan at det kan bruges uafhængigt af udstillingerne. BCF endte med (i modsætning til hvad der var lagt op til i samarbejdsmanualen) at stå for meget af koordineringen, flytning, opsætning og nedtagning af udstillingerne. Pilotprojektet var så godt planlagt og eksekveret, hvilket har betydet, at der er ikke er ændret på rammen omkring plancheopbygningen. Vi har brugt det samme antal plancher og tilladte antal af ord på plancherne. Vi har været heldige at den samme grafiker lavede plancherne til de 3 første udstillinger, hun udviklede en designlinje, der nu bliver brugt i alle udstillingerne, så de er forskellige, men man kan godt se de hører sammen. Jeg synes selv de er utroligt vellykkede. Efter vi havde lavet den første udstilling, blev det også klart at selvom vi som udgangspunkt havde tænkt genstandsgrupper i forhold til udstillingerne, var der i lige så hæj grad tale om bestemte grupper af materialer. I forhold til produktion af tekster har det fungeret sådan, at når vi har valgt emnerne og genstandene har inspektørerne først skrevet teksterne og derefter har vi konservatorer udarbejdet tekst med naturvidenskabelig/bevaringsmæssig islæt. Samarbejdet omkring produktionen af udstillingerne har været til et 12-tal. Indtil videre har vi næsten ikke nævnt Corona, men den har selvfølgelig haft nogle konsekvenser for projektet. Vi åbnede den første udstilling i december 2019, og var begyndt at tænke på den næste da alt lukkede ned. Den anden udstilling Frosset i Tid blev derfor mere eller mindre lavet over Zoom og mails. Vi var så heldige, hvis man kan sige det sådan, at nogen af os var i den samme klynge, så vi kunne, da det blev muligt lave filmen og podcasten. Vi har måtte udskyde udstillingers åbninger og har derfor ikke kunne holde vores udstillingstidsplan, hvilket vil sige udstillingerne stadig vandre rundt. Vi har dog søgt at have udstillingerne skulle være klar som oprindeligt planlagt, og vi der da også kun ca. 6 måneder “forsinket”. Vi “mangler” nu, kun den sidste udstillinger, der omhandler genstande af plastik og det tilknyttede udstyr FTIR. Arbejdet med den begynder i det nye år.