SlideShare a Scribd company logo
1 of 28
Download to read offline
Mira C. Skadegård
Aalborg Universitet
mcsk@ikl.aau.dk
Miraskadegard.com
Mira C.
Skadegård
• Filosofi + Antropologi + Litteraturvidenskab
• Strukturel diskrimination
• Social Bæredygtighed (EU ramme)
• CSR, DEI, ESG
• Forskning + praksis
DEI
Lige muligheder/EO
Equity = Reel lighed
Inclusion = ☺
Diversity
(mangfoldighed)
Diversity =
Mangfoldighed +
Ikke-diskrimination
Menneskerettighederne
Aflæring (og
indlæring) af
diskrimination
er en proces
Ingen bliver
ekspert på en
dag….
Diskrimination
Negativ forskelsbehandling i forhold til
”diskriminationsgrundene”
Køn, ”race”, seksualitet, abilitet/handikap, alder,
religion, afstamning, national/etnisk oprindelse,
sprog, social baggrund, m.m.
Formål eller virkning er, at ophæve eller svække
ligebehandling og lige muligheder på et hvilket
som helst område af samfundslivet.
Det er ulovligt.
Alle skal have lige
adgang til og
mulighed for at
deltage i alle
samfundets
anliggender og nyde
lige beskyttelse.
Diskriminations-
beskyttelse
Ingen
diskrimination
uden magt
Majoriserede
• Normdannende og magthavende (normativ)
• Ikke altid et ’numerisk’ flertal
• Besidder, udøver og uddeler magt (reel/symbolsk/normativ)
• Bestemmer regler, forventninger og krav i et givet system
Minoriserede
• Nyder ikke lige adgang til magt, privilegier og status i den sociale,
økonomiske og politiske sfære.
• Ikke altid et ’numerisk’ mindretal
• Kan typisk ikke få ønsker opfyldt, bliver sjældent hørt, og mangler
ressourcer til effektivt at fremme egne interesser eller påvirke praksis.
Tag et øjeblik
Hvilke magt besidder din organisation?
Hvad med dig (arbejdsfunktion + social)?
Hvilke konsekvenser har dine/organisationens beslutninger?
Har I en procedurer for jeres repræsentationspraksisser?
Hvordan kommer refleksioner og viden om DEI og repræsentation til udtryk i
jeres arbejde?
Strukturel
diskrimination
Implicitte og skjulte forholde støtter og viderefører
diskrimination
Indlejret i sociale, institutionelle & kulturelle kontekster.
Resultat - ikke nødvendigvis intentionen
Udtrykkes igennem diskriminerende opfattelser,
holdninger, antagelser samt formelle og uformelle normer,
vaner, regler og forventninger.
Vi absorberer og videregiver racediskriminerende
holdninger uden hverken at ønske det eller vide det
ARV
REPEAT
REPRODUKTION
NORM
Du kan føle dig som 100% Dansk. Men
kommunikationen fra samfundet til mig - som
ikke-hvid -er, at jeg ikke er dansker. Jeg er ikke
inkluderet. Når jeg siger ”jeg” mener jeg folk
som ligner mig – aldrig på forsiden af
dameblade, aldrig typerne medierne spørger
når det handler om, hvad danskerne ønsker
eller tænker. (Interview)
Institutionel
diskrimination
Forankret i sociale
institutioner og formelle
processer
Resultat af – eller
opretholdes ved – love,
vedtægter, regler, formelle
praksisser & kanaler
Mikrodiskrimination
• Sker implicit, ligger til grund for -f.eks. -
microinequities og mikro-aggressioner
• Refererer kun til diskriminationsgrundene
• Vanskeligt at adressere - let at benægte
• Kan (ofte) være utilsigtet, hviler på fælles viden
• Modtageren har oftest få muligheder for at
adressere, afvise eller få oprejsning
Benevolent
(velmenende)
Diskrimination
Diskrimination der er udfald af en
velmenende/velgørende gestus
Sker i (og fastholder) en asymmetrisk
relation.
Velmenende/Benevolent diskrimination
skaber forventning om taknemmelighed
Oftest velmenende – kritik bliver derfor
vanskeligt
Intention?
Intention er underordnet
– det bruges desværre
som afledningsmanøvre
Kan være et greb hvormed
den diskriminerede
afvæbnes og invalideres…
Racediskrimination
Enhver forskel, udelukkelse, begrænsning
eller fortrinsstilling på grundlag af race,
religion, hudfarve, afstamning, national eller
etnisk oprindelse
Formål eller virkning er, at ophæve eller
svække ligebehandling og lige muligheder på
et hvilket som helst område af samfundslivet
Har afsæt i ”synligheden”
Holdning vs. Handling
Holdninger må man gerne
have – tanker er frie
hvorimod handlinger er
omfattet af lovgivning
Ideologisk Racisme =
holdning
Diskrimination = handling
Ideologisk Racisme
bærer og udtrykker opfattelse af biologiske ”racer”
ttelse at racer har forskellige fysiske/psykiske/moralske egenskaber, osv.
arkisk udviklingsmæssige forhold til hinanden, hvor visse racer opfattes som
nde andre overlegne
Racisme
Normalisering og legitimering af
ulighedsdynamikker og tilstande (det kan
være historiske/kulturelle/institutionelle)
i relation til ”race,” oprindelse, køn, og
religion.
Referer primært til hierarki og et system
hvori der findes fordelagtig behandling og
privilegier (for majoriserede).
Nogle
centrale
udfordringer
Viden (mangel)
Benægtelse
Udviskning (kolonihistorie, m.m.)
Ekseptionalisme
Ubehag & skyld
Magt & privilegie som norm
Hvordan
sker det?
Ubevidst og utilsigtet
Ofte usynligt for dem, der ikke
selv udsættes for det
Fælles vurderings og
værdisætnings afsæt
Fælles narrativer, kultur, historie,
traditioner, normer, og vaner
Hvordan ser
det ud, når
det er
utilsigtet?
Ord/kategorier
Kropssprog & tone (f.eks. ansatte/adgang)
Antagelser
Forventninger
Repræsentation (materiel, organisatorisk)
Det der ikke ses/udviskes
Overdrivelse
Proximity
Etc….
Subtil og
mikro…..
• Hvor er du rigtig fra?”
• ”Du taler så godt dansk!”
• ”Jeg ser slet ikke din farve…”
• ”Du virker jo slet ikke bøssede?!”
• ”Der er bare ikke så mange dygtige
(kvinder/minoriserede)….”
• Osv…..
Hvad mangler vi
for at kunne forstå
og tale om
udfordringerne?
Viden
Mod – til det affektiv arbejde og
være i ubehaget
At kunne se ind, frem for, at slå ud
Erkendelse
Hvad kan individet gøre?
• Erkende
• Validere
• Drop skyld
• Ansvar frem for forsvar –
• Lære det – viden er magt
Hvad kan
organisationen
gøre?
• Kompetence opbyg
• Handleplan
• Procedurer
• Muliggøre rapportering
• Tag det seriøst
?

More Related Content

More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer

More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer (20)

99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf
99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf
99_HansViborgKristensen_Metaregistrering af samlinger.pdf
 
97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf
97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf
97_LisbethPræstegaard-KarenWoer-GitteThomsen_Brandforsøg Den Gamle By.pdf
 
96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf
96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf
96_JohanneBornemannMogensen_Maling, farver og teknikker i 1900-tallets.pdf
 
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
 
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
 
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
 
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
 
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
 
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
 
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
 
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
 
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
 
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
 
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
 
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
 
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
 
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
 
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
 
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
 
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
 

11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf

  • 1. Mira C. Skadegård Aalborg Universitet mcsk@ikl.aau.dk Miraskadegard.com
  • 2. Mira C. Skadegård • Filosofi + Antropologi + Litteraturvidenskab • Strukturel diskrimination • Social Bæredygtighed (EU ramme) • CSR, DEI, ESG • Forskning + praksis
  • 3. DEI Lige muligheder/EO Equity = Reel lighed Inclusion = ☺
  • 5. Aflæring (og indlæring) af diskrimination er en proces Ingen bliver ekspert på en dag….
  • 6. Diskrimination Negativ forskelsbehandling i forhold til ”diskriminationsgrundene” Køn, ”race”, seksualitet, abilitet/handikap, alder, religion, afstamning, national/etnisk oprindelse, sprog, social baggrund, m.m. Formål eller virkning er, at ophæve eller svække ligebehandling og lige muligheder på et hvilket som helst område af samfundslivet. Det er ulovligt.
  • 7. Alle skal have lige adgang til og mulighed for at deltage i alle samfundets anliggender og nyde lige beskyttelse. Diskriminations- beskyttelse
  • 8. Ingen diskrimination uden magt Majoriserede • Normdannende og magthavende (normativ) • Ikke altid et ’numerisk’ flertal • Besidder, udøver og uddeler magt (reel/symbolsk/normativ) • Bestemmer regler, forventninger og krav i et givet system Minoriserede • Nyder ikke lige adgang til magt, privilegier og status i den sociale, økonomiske og politiske sfære. • Ikke altid et ’numerisk’ mindretal • Kan typisk ikke få ønsker opfyldt, bliver sjældent hørt, og mangler ressourcer til effektivt at fremme egne interesser eller påvirke praksis.
  • 9. Tag et øjeblik Hvilke magt besidder din organisation? Hvad med dig (arbejdsfunktion + social)? Hvilke konsekvenser har dine/organisationens beslutninger? Har I en procedurer for jeres repræsentationspraksisser? Hvordan kommer refleksioner og viden om DEI og repræsentation til udtryk i jeres arbejde?
  • 10. Strukturel diskrimination Implicitte og skjulte forholde støtter og viderefører diskrimination Indlejret i sociale, institutionelle & kulturelle kontekster. Resultat - ikke nødvendigvis intentionen Udtrykkes igennem diskriminerende opfattelser, holdninger, antagelser samt formelle og uformelle normer, vaner, regler og forventninger. Vi absorberer og videregiver racediskriminerende holdninger uden hverken at ønske det eller vide det
  • 12. Du kan føle dig som 100% Dansk. Men kommunikationen fra samfundet til mig - som ikke-hvid -er, at jeg ikke er dansker. Jeg er ikke inkluderet. Når jeg siger ”jeg” mener jeg folk som ligner mig – aldrig på forsiden af dameblade, aldrig typerne medierne spørger når det handler om, hvad danskerne ønsker eller tænker. (Interview)
  • 13. Institutionel diskrimination Forankret i sociale institutioner og formelle processer Resultat af – eller opretholdes ved – love, vedtægter, regler, formelle praksisser & kanaler
  • 14. Mikrodiskrimination • Sker implicit, ligger til grund for -f.eks. - microinequities og mikro-aggressioner • Refererer kun til diskriminationsgrundene • Vanskeligt at adressere - let at benægte • Kan (ofte) være utilsigtet, hviler på fælles viden • Modtageren har oftest få muligheder for at adressere, afvise eller få oprejsning
  • 15. Benevolent (velmenende) Diskrimination Diskrimination der er udfald af en velmenende/velgørende gestus Sker i (og fastholder) en asymmetrisk relation. Velmenende/Benevolent diskrimination skaber forventning om taknemmelighed Oftest velmenende – kritik bliver derfor vanskeligt
  • 16. Intention? Intention er underordnet – det bruges desværre som afledningsmanøvre Kan være et greb hvormed den diskriminerede afvæbnes og invalideres…
  • 17. Racediskrimination Enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, religion, hudfarve, afstamning, national eller etnisk oprindelse Formål eller virkning er, at ophæve eller svække ligebehandling og lige muligheder på et hvilket som helst område af samfundslivet Har afsæt i ”synligheden”
  • 18. Holdning vs. Handling Holdninger må man gerne have – tanker er frie hvorimod handlinger er omfattet af lovgivning Ideologisk Racisme = holdning Diskrimination = handling
  • 19. Ideologisk Racisme bærer og udtrykker opfattelse af biologiske ”racer” ttelse at racer har forskellige fysiske/psykiske/moralske egenskaber, osv. arkisk udviklingsmæssige forhold til hinanden, hvor visse racer opfattes som nde andre overlegne
  • 20. Racisme Normalisering og legitimering af ulighedsdynamikker og tilstande (det kan være historiske/kulturelle/institutionelle) i relation til ”race,” oprindelse, køn, og religion. Referer primært til hierarki og et system hvori der findes fordelagtig behandling og privilegier (for majoriserede).
  • 21. Nogle centrale udfordringer Viden (mangel) Benægtelse Udviskning (kolonihistorie, m.m.) Ekseptionalisme Ubehag & skyld Magt & privilegie som norm
  • 22. Hvordan sker det? Ubevidst og utilsigtet Ofte usynligt for dem, der ikke selv udsættes for det Fælles vurderings og værdisætnings afsæt Fælles narrativer, kultur, historie, traditioner, normer, og vaner
  • 23. Hvordan ser det ud, når det er utilsigtet? Ord/kategorier Kropssprog & tone (f.eks. ansatte/adgang) Antagelser Forventninger Repræsentation (materiel, organisatorisk) Det der ikke ses/udviskes Overdrivelse Proximity Etc….
  • 24. Subtil og mikro….. • Hvor er du rigtig fra?” • ”Du taler så godt dansk!” • ”Jeg ser slet ikke din farve…” • ”Du virker jo slet ikke bøssede?!” • ”Der er bare ikke så mange dygtige (kvinder/minoriserede)….” • Osv…..
  • 25. Hvad mangler vi for at kunne forstå og tale om udfordringerne? Viden Mod – til det affektiv arbejde og være i ubehaget At kunne se ind, frem for, at slå ud Erkendelse
  • 26. Hvad kan individet gøre? • Erkende • Validere • Drop skyld • Ansvar frem for forsvar – • Lære det – viden er magt
  • 27. Hvad kan organisationen gøre? • Kompetence opbyg • Handleplan • Procedurer • Muliggøre rapportering • Tag det seriøst
  • 28. ?