Bliver du forvirret af de mange forkortelser i standardiseringsverdenen? Har du svært ved at holde styr på de mange internationale regler? Vil du gerne vide, hvad der egentlig forventes af dig som medlem af et dansk standardiseringsudvalg eller en international arbejdsgruppe? Eller vil du blot vide lidt mere om de regelsæt, begreber, procedurer og principper, som benyttes i standardiseringen? Denne publikation giver dig en grundig introduktion, men skal dog ikke betragtes som et komplet regelsæt.

1. Introduktion
til standardisering
1

2. EN 14434 taVlE
iSo 9001 kVa
EN 1729 SkolEmøBEl
EN 60204 maSkiNSikkErhED
EN 12444 port
Udgivet af
Dansk Standard DS 364 pallE
Kollegievej 6 EN 13117 traNSp
DK-2920 Charlottenlund iSo 22000 FøDEVarE
EN 13084 SkorStEN
Tlf.: +45 3996 6101
www.ds.dk
DS - hæfte 17:2012
Projektnummer: M264779
ISBN: 978-87-7310-750-8
Layout og print: Dansk Standard
iSo 6498 FoDEr
4. udgave, 1. oplag
DS 1094 tErmoruDE
EN 1860 grill
DS 10001 SuNDhED
E
EN 1176 lEgEplaDSrEDSkaB iSo 23275 FEDtStoF
1078 CykElhjElm

3. Introduktion til standardisering
Med denne introduktion til standardisering telser bagerst i introduktionen. Hvis andet
bliver du klædt på til at begå dig i det, der ikke fremgår, gælder de samme regler for
nok vil være en ny verden for dig. Formålet henholdsvis CEN/CENELEC og ISO/IEC.
med introduktionen er at give dig overblik
over de generelle regler og en oversigt over Hvis du har yderligere spørgsmål, er du
forkortelser, procedurer og principper. Du velkommen til at henvende dig til den ud-
får også svar på, hvordan det europæiske valgsansvarlige i Dansk Standard. Du kan
og internationale standardiseringsarbejde se, hvem det er, på www.ds.dk under det
foregår. Det er en fordel, hvis du som ud- specifikke udvalg.
valgsmedlem har brug for at vide, hvordan
du får mest ud af din udvalgsdeltagelse. God læselyst!
Du får en forklaring på forkortelserne,
første gang de nævnes. Desuden finder du Dansk Standard
en oversigt med nyttige termer og forkor- Maj 2012
3

4. Den formelle definition på en
standard lyder:
»Dokument til fælles og gen-
tagen anvendelse, der angiver
regler, vejledning eller karak-
teristiske træk ved aktiviteter
eller ved resultaterne af disse.
Dokumentet er fastlagt ved
konsensus og vedtaget af et
anerkendt organ. Hensigten
er at opnå optimal orden i en
given sammenhæng.«
4

5. Indhold
1.0 Standarder sætter ting i system................................................................................... 7
1.1 Standarders funktion..................................................................................................... 7
1.2 Standarders indhold.......................................................................................................... 8
1.3 Alle har gavn af standarder........................................................................................... 9
2.0 Dansk Standard – indgangen til dansk, nordisk, europæisk og
international standardisering ....................................................................................... 10
2.1 europæiske og internationale standardiseringsorganisationer.......................... 11
De
2.2 Sådan samarbejder de europæiske og internationale organisationer..................... 12
3.0 Deltagelse i national, europæisk eller international standardisering ...................... 13
3.1 Et dansk udvalg oprettes............................................................................................... 13
3.2 Underudvalg og arbejdsgrupper oprettes................................................................... 14
3.3 Standardiseringsudvalget og dets arbejde................................................................. 14
3.4 Udbytte ved at deltage i standardiseringsarbejdet.................................................... 15
3.5 Forskellige muligheder for deltagelse i standardiseringsarbejdet........................... 15
3.6 Ophavsret........................................................................................................................ 15
3.7 Sådan foregår udvalgsarbejdet.................................................................................... 16
3.8 S-udvalgs-formandens opgaver................................................................................... 16
3.9 Uddannelse af udvalgsmedlemmer............................................................................. 17
3.10 Offentliggørelse af forslag til høring............................................................................ 17
3.11 Notifikation...................................................................................................................... 17
3.12 Godkendelse................................................................................................................... 17
3.13 Fremstilling og publicering........................................................................................... 17
3.14 Dansk repræsentation ved internationale møder....................................................... 18
4.0 Sådan foregår den europæiske standardisering ...................................................... 19
4.1 europæiske standarders relation til direktiver...................................................... 19
De
4.2 Væsentlige begreber inden for europæisk standardisering....................................... 19
4.3 Sådan laves en europæisk standard i CEN/CENELEC................................................ 22
4.4 Dokumenttyper.............................................................................................................. 24
4.5 Den nye metode (New Approach)................................................................................ 25
4.6 Myndighedernes brug af lovbegrundede afvigelser og sikkerhedsklausul............. 26
4.7 Sådan udarbejdes en europæisk standard.................................................................. 27
5

6. 5.0 Sådan foregår den internationale standardisering..................................................... 28
5.1 Væsentlige begreber inden for international standardisering.................................. 28
5.2 Samarbejde mellem ISO og IEC................................................................................... 30
5.3 Sådan laves en international standard i ISO og IEC................................................... 31
5.4 Dokumenttyper.............................................................................................................. 34
6.0 Samarbejdet mellem europæisk og international standardisering.......................... 36
6.1 WTO................................................................................................................................. 36
6.2 Wien-aftalen og Dresden-aftalen................................................................................. 36
6.3 ISO-standarder som CEN-standarder.......................................................................... 37
6.4 CEN-standarder som ISO-standarder.......................................................................... 37
6.5 Parallelgodkendelse af standarder i ISO og CEN........................................................ 37
6.6 Parallelafstemning i IEC og CENELEC.......................................................................... 38
7.0 Bilag................................................................................................................................. 39
Bilag 1: Vægtede stemmer i CEN/CENELEC ............................................................... 39
Bilag 2: Ordliste ............................................................................................................. 40
6

7. 1.0
Standarder sætter ting i system
Ethvert samfund har altid udviklet fælles Standarder er frivillige aftaler, som har til
overenskomster om eksempelvis møntsy- formål at effektivisere og fremme sam-
stemer, mål og størrelser. Opskriften på handel. Dette er vigtigt for at sikre et stort
farven rød er gået i arv fra de store mestre udbud af varer og serviceydelser af høj
til deres lærlinge. Og nodesystemet har kvalitet, fremstillet på bæredygtig vis.
sikret musikkens overlevelse. Ligesom vi Standarder fungerer derfor som løftestang
alle ved, at vi skal standse, når den røde for erhvervslivets internationaliseringsbe-
mand lyser i et trafiksignal. Her er tale om stræbelser og er et afgørende element for
at overlevere viden på en sådan måde, at erhvervslivets omstilling til vilkårene i den
vi kan forstå hinanden og ikke mindst lære globale økonomi.
af hinanden.
Globaliseringen og EU’s indre marked
Fordi vi er så vant til, at ting passer sam- betyder, at det i dag mest er europæiske
men, kan vi slet ikke forestille os et sam- og internationale standarder, der skaber de
fund, hvor man ikke kan regne med, at rammer, danske virksomheder skal fungere
produkter og processer fungerer og spiller under. Derfor arbejder Dansk Standard
sammen. Standarder har spillet og spiller for at sikre så stor dansk indflydelse som
stadig en helt central, men ofte ubemærket muligt for at fremme den danske konkur-
rolle i denne sammenhæng. renceevne og en bæredygtig ressourcean-
vendelse.
Det er nemlig standarder, der får sat ting
i system. Uden standarder ville der sand-
synligvis findes mange forskellige måder at 1.1 Standarders funktion
skifte en elektrisk pære. Pærers gevind er
standardiserede, og det gør det nemt både Hverken alfabetet eller noderne er officielle
at producere og købe pærer, der passer i standarder. De er normer opstået af sig
lampen vel at mærke. Ligesom det er nemt selv over tid, fordi vi mennesker har fundet
at åbne en ølflaske, fordi alle øl- og soda- det hensigtsmæssigt, at vi gør visse ting
vandsflasker har samme diameter i åb- på samme måde.
ningen og derfor samme størrelse kapsel.
Dette er fastsat i standarden DS 53 fra 1967 En officiel standard gør det samme – får
og betyder, at vi kun behøver at købe én ting til at passe sammen – gennem en be-
oplukker. Et nyere eksempel på denne type vidst og målrettet proces. En standard er
standardisering er den fælles standard for et kompromis. Noget, man gennem dialog
mobilopladere EN 62684, som blev ved- bliver enig om af praktiske hensyn. Det,
taget i år 2010. Den forventes at medføre, man bliver enig om, nedfældes i et doku-
at vi alle har mulighed for at bruge den ment, som så kaldes en standard.
samme oplader og ikke behøver at smide
den gamle væk, når vi køber ny mobiltele- Standarder kan være med til at lette den
fon, hvilket både vil gavne miljøet og den internationale handel ved at nedbryde
enkelte forbruger. tekniske handelsbarrierer. De begyndte
7

8. at spille en særlig vigtig rolle i Europa, da Det er som udgangspunkt frivilligt at
man i 1985 i det daværende EF (EU) vedtog benytte en standard. Der er dog enkelte
den nye metode til udarbejdelse af direkti- undtagelser, hvor man skal efterleve en
ver i Europa. Den nye metode blev vedta- standard. Det er tilfældet:
get med baggrund i det indre marked, hvis ++ år en virksomhed reklamerer med, at
n
mål er at skabe fri bevægelighed for varer et produkt eller en ydelse lever op til
og tjenesteydelser i Europa. Med indførel- kravene i en given standard
sen af den nye metode blev det besluttet, at ++ år det står angivet i en kontrakt eller i
n
kun de overordnede og væsentlige krav stil- en mærkningsordning, at et produkt el-
les i direktiverne. Så hvor direktiverne be- ler en ydelse skal leve op til en eller flere
skriver de overordnede og væsentlige krav, standarder
indeholder standarderne de mere specifikke ++ år lovgivning påbyder, at bestemte
n
krav. Det betyder, at når man overholder standarder skal følges.
standardernes krav, så gives der formod-
ning om, at man også overholder kravene
i direktiverne. Europæiske standarder, der 1.2 Standarders indhold
på denne måde er knyttet til direktiver efter
den nye metodes principper, kaldes harmo- En typisk standard indledes med:
niserede standarder (listen over disse kan
findes på EU-Kommissionens hjemmeside). ++ et forord og en introduktion
Det er i princippet frivilligt, om man vil an- ++ n beskrivelse af, hvad standarden
e
vende de harmoniserede standarder, men handler om
det er den letteste måde at demonstrere ++ n afgrænsning af standardens anven-
e
overensstemmelse med direktivernes delse
overordnede og væsentlige krav. Det er dog ++ eferencer til andre standarder, som
r
obligatorisk at anvende de harmoniserede behøves for at anvende standarden
standarder, når det drejer sig om CE-mærk- ++ efinitioner af grundlæggende termer
d
ning af byggevarer. ++ n redegørelse for symboler og forkor-
e
telser.
En standard kan bl.a. beskrive fremgangs-
måder, prøvningsmetoder, angive specifi- Standardens centrale del rummer et eller
kationer eller fastlægge fagudtryk. flere af nedenstående punkter:
++ rav til et produkt, et system eller en
k
En standard kan eksempelvis stille krav til: metode samt evt. krav til mærkning og
++ onstruktion, fx papirformater, gevind,
k brugsvejledninger
dataformater ++ vt. krav til andet end selve produktet,
e
++ ystemer, fx kvalitetsledelse, risikoana-
s fx til dets emballage
lyse, miljøledelse ++ røvningsmetoder, der skal bruges til at
p
++ deevne, fx styrke og holdbarhed, sik-
y vise, at kravene er overholdt
kerhed, ergonomi, støj, stråling. ++ vt. såkaldte annekser, som kan uddybe
e
standardens krav og prøvningsmetoder
eller indeholde vejledning og information.
Standarder kan også:
++ astlægge symboler, fx et piktogram, der
f Standarder kan indeholde krav, vejledning
viser, at rygning er forbudt eller en kombination. Betegnelsen stan-
++ eskrive terminologien på et fagområde,
b dard dækker over, at publikationen har
fx den korrekte definition på plastsække gennemløbet standardiseringsprocessen,
++ nvise metoder, fx til kemiske analyser
a herunder at indholdet har været offentlig-
eller prøvning. gjort til kritik.
8

9. 1.3 Alle har gavn af standarder krav til kvalitet og service ved tatovering er
i dag områder for standardisering.
Tænk bare på, hvor ofte vi gør ting, som
bare virker. Vi sætter uden problemer bat- Den formelle definition på en standard
terier i vores fjernbetjening, selvom bat- lyder:
terierne er danske, og fjernbetjeningen er
japansk. Og hvis vi bygger et hus, passer ”Dokument til fælles og gentagen anven-
dørene til dørkarmene, og vinduesglassene delse, der angiver regler, vejledning eller
i vinduesrammerne. Det er praktisk. På karakteristiske træk ved aktiviteter eller
samme måde gør standarder det lettere at ved resultaterne af disse. Dokumentet er
udvikle og producere produkter for er- fastlagt ved konsensus og vedtaget af et
hvervslivet. Standarderne anviser en måde anerkendt organ. Hensigten er at opnå op-
at gøre tingene på, som gør, at produkterne timal orden i en given sammenhæng.”
nemmere kan afsættes. Endvidere gør
standarder det nemmere at samarbejde
med andre virksomheder og leverandører,
fordi man ved, hvad man har at forholde sig
til. Standarder mindsker også omkostnin-
gerne til forskellige former for prøvninger
og godkendelser. Når et produkt lever op til
en europæisk standard, må det som hoved-
regel frit eksporteres til de andre EU-lande,
uden at de må stille yderligere krav til pro-
duktet. Derved undgår man tekniske han-
delshindringer. Standarder er derfor med til
at gøre samhandel mindre bureaukratisk.
Forbrugerne har også stor gavn af standar-
der. Standarder betyder mere sikre og vel-
fungerende produkter, fx legetøj, der ikke
er farligt for børn, og kontorstole, der kan
indstilles ergonomisk korrekt. Forbrugerne
får også flere produkter at vælge mellem,
fordi virksomhederne får lettere adgang til
markedet. De lavere fremstillingsomkost-
ninger og den øgede konkurrence på tværs
af landegrænser kan tilmed bevirke, at
produkterne bliver billigere.
Det er svært at forestille sig et moderne
samfund uden standarder. Det er ikke kun
tekniske anliggender, der er genstand for
standardisering. Temaer som sundhed,
sikkerhed, miljø, arbejdsmiljø, etik, bære-
dygtighed, samfundsmæssigt ansvar (SR)
og tilgængelighed er eksempler på emner,
som oftere og oftere indgår, når nye stan-
darder udvikles, og gamle revideres. Også
emner som IT-clouding, Green IT, forsy-
ningssikkerhed, outsourcing, ernæring og
9

10. 2.0
Dansk Standard – indgangen til
dansk, nordisk, europæisk og
international standardisering
Arbejdet med at udarbejde en standard Den europæiske og internationale standar-
foregår i regi af standardiseringsorgani- disering foregår i standardiseringskomi-
sationerne i de enkelte lande. I Danmark téer (Technical Committees, TC, og Project
er det Dansk Standard, der er den of- Committees, PC) og tilhørende underko-
ficielle standardiseringsorganisation, mitéer (Subcommittees, SC) og arbejds-
som gennemfører og formidler arbejdet grupper (Working Groups, WG). Medlems-
med standardisering i overensstemmelse landene deltager, hvis de har interesse i
med samfundets behov. Derfor er Dansk et givet emne. Hvis Danmark vælger at
Standard også det danske medlem af de deltage, opretter Dansk Standard et stan-
europæiske og internationale standardise- dardiseringsudvalg, som arbejder parallelt
ringsorganisationer såsom ISO, IEC, CEN, med det europæiske og/eller internationale
CENELEC, ETSI, ISO/IEC JTC1, UN/CEFACT arbejde.
og INSTA (se 2.1).
Hvis man som virksomhed, interesseor-
Det er Dansk Standards mission at levere ganisation, myndighed, forsknings- og
standarder, miljømærker og konsulent- uddannelsesinstitution eller anden part øn-
ydelser, der styrker dansk erhvervslivs sker at deltage i standardiseringsarbejdet
konkurrenceevne og gavner det danske på et givet område, skal man være medlem
samfund. Standarder er en væsentlig af det relevante danske standardiserings-
forudsætning for samhandel over lande- udvalg (S-udvalg). Med dette udvalg som
grænserne og virksomhedernes globa- udgangspunkt kan man så deltage i møder
lisering. I den nationale strategi for den i de europæiske og internationale stan-
danske standardiseringsindsats har rege- dardiseringsorganisationer, som Dansk
ringen opstillet målsætninger for stan- Standard er medlem af.
darders bidrag til øget konkurrenceevne,
udvikling af vidensamfundet gennem
spredning af ny teknologi samt hurtig og
effektiv innovation. Standardiseringen
skal bidrage til at skabe velfungerende
markeder for den internationale handel og
sikre, at danske interesser bliver varetaget
bedst muligt.
Standardiseringen foregår på fire ni-
veauer: dansk, nordisk, europæisk og
internationalt. Det europæiske og det Se også filmen
internationale arbejde er dominerende. ”Sådan bliver en standard til
”
Det nordiske samarbejde er efterhånden på www.youtube.com/
gledet i baggrunden, i takt med at det
danskstandard
europæiske og internationale arbejde har
udviklet sig.
10

11. 2.1 europæiske og
De blev grundlagt i 1865 og har 193 medlems-
internationale standardise- lande og mere end 700 sektorrepræsentan-
ringsorganisationer ter (DS er ikke medlem).
ISO
(International Organization for Standardi- CEN
zation) (Comité Européen de Normalisation)
ISO er den internationale standardiserings- CEN er den europæiske standardiserings-
organisation. ISO blev grundlagt i 1947 og organisation. CEN blev grundlagt i 1961.
omfatter nationale standardiseringsorga- Medlemmerne af CEN er de nationale
nisationer fra flere end 150 lande. Organi- standardiseringsorganisationer. Al euro-
sationen varetager alle standardiserings- pæisk standardisering med undtagelse af
områder bortset fra telekommunikation og det elektrotekniske fagområde og telekom-
elektroteknik, som varetages af ITU og IEC. munikation hører under CEN. Se yderligere
Se yderligere information på: www.iso.org. information på: www.cen.eu.
IEC CENELEC
(International Electrotechnical Commission) (Comité Européen de Normalisation Elec-
trotechnique)
IEC er den internationale elektrotekniske
standardiseringsorganisation. IEC blev CENELEC er den europæiske elektrotekni-
grundlagt i 1906. Omkring 80 lande delta- ske standardiseringsorganisation.
ger i organisationens arbejde, der vareta- CENELEC blev grundlagt i 1973. Medlem-
ger den elektrotekniske standardisering på merne af CENELEC er de nationale standar-
internationalt niveau. Se yderligere infor- diseringsorganisationer. CENELEC tager sig
mation på: www.iec.ch. af den europæiske standardisering inden
for det elektrotekniske fagområde. Se yder-
ligere information på: www.cenelec.eu.
ISO/IEC JTC 1
(Joint Technical Committee 1 on Information
Technology) ETSI
(European Telecommunications Standards
ISO/IEC JTC 1 blev etableret i 1987 ved en Institute)
organisatorisk sammensmeltning af ISO’s
tekniske komité for informationssystemer ETSI blev skabt af CEPT (European Con-
og IEC-komitéer, der arbejdede med stan- ference of Postal and Telecommunicaton
dardisering af kommunikationsteknologier Administrations) i 1988 på baggrund af et
og basal computerteknologi. ISO/IEC JTC 1 oplæg fra EU-Kommissionen, som anbefa-
varetager i dag hele området for informati- lede etableringen af en organisation med
onsteknologi. ansvar for fastlæggelse af telekommuni-
kationsstandarder for hele Europa. I dag
varetager ETSI det europæiske arbejde
ITU med standardisering af informations- og
(International Telecommunications Union) kommunikationsteknologier.
ITU er den internationale standardiserings-
organisation for telekommunikation. ITU
11

12. Dansk Standard er medlem af ETSI, mens Via samarbejde og udveksling af resultater
Digitaliseringsstyrelsen varetager rollen og erfaringer kan dobbeltarbejde reduce-
som delegationsleder (Head of Delegation) res, og dette vil bidrage til en bedre udnyt-
i de øverste ETSI-organer. Se yderligere telse af standardiseringsorganisationernes
information på: www.etsi.org. ressourcer.
INSTA kan udgive særlige INSTA-standar-
UN/CEFACT der. Udarbejdelsen følger ISO-reglerne.
(United Nations Centre for Trade Facilita-
tion and Electronic Business)
2.2 Sådan samarbejder de
Handelsfremmende foranstaltninger europæiske og internationale
(Trade Facilitation) og elektronisk forret- organisationer
ningskommunikation (Electronic Business)
er afgørende faktorer for udviklingen af CEN og CENELEC er hinandens vigtigste
verdenshandelen. For at opnå en forbedret samarbejdspartnere. De har etableret et
verdensomspændende koordinering af formelt samarbejde, således at de to or-
disse områder har United Nations Eco- ganisationers arbejdsfelter er afgrænsede
nomic Commission for Europe (UN/ECE), i forhold til hinanden. Desuden medfører
der fungerer som fokuspunkt inden for FN samarbejdet, at CEN og CENELEC stort set
(UN) vedrørende disse sager, oprettet UN/ anvender de samme procedurer i henhold
CEFACT. UN/CEFACT skal efter mandat til de fælles regler.
fra UN/ECE udvikle og påtage sig arbejds-
programmer inden for Trade Facilitation CEN og CENELEC samarbejder ikke med
og eBusiness i overensstemmelse med ETSI i samme omfang som med hinanden.
aktuelle og fremtidige krav som påbudt i Der findes dog en aftale om arbejdsdeling
den uddelegerede opgave. mellem ETSI og CEN/CENELEC.
Spillereglerne for samarbejdet mellem
INSTA CEN og ISO er fastlagt i Wien-aftalen. Den
(Den internordiske standardisering) tilsvarende aftale mellem CENELEC og IEC
kaldes Dresden-aftalen. Begge aftaler er
beskrevet i dette hæfte under punkt 6.2.
I 1975 blev der indgået en formel samar-
bejdsaftale om det nordiske standardise-
CEN, CENELEC og ETSI koordinerer aktivi-
ringssamarbejde (INSTA) mellem Dan-
teterne inden for Information and Commu-
mark, Finland, Island, Norge og Sverige.
nication Technology (ICT) i ICT Standards
Formålene med samarbejdsaftalen er, at
Board (ICTSB) med deltagelse af en række
samarbejdspartnerne skal:
andre interessenter. European Free Trade
++ rbejde for, at standarderne i de nor-
a Association’s (EFTA) sekretariat og EU-
diske lande i størst muligt omfang er Kommissionen deltager som observatører.
identiske
++ ilstræbe en koordineret nordisk hold-
t
ning i ISO, IEC, CEN og CENELEC
++ ilstræbe en koordineret indsats over
t
for de nordiske myndigheder og andre
eksterne organisationer
++ ptimere videndeling gennem systema-
o
tisk information.
12

13. 3.0
Deltagelse i national, europæisk
eller international standardisering
Udviklingen af en standard begynder kun, Alle standarder granskes med fastlagte
hvis der er behov eller interesse for det. mellemrum og revideres, hvis der er behov
Derfor er det ofte kommende brugere af en for det. Standarder, der ikke længere er
standard, fx virksomheder, organisationer relevante, ophæves.
eller enkeltpersoner, der tager initiativ.
Men det kan også være regeringen eller
myndighederne. Eller et af EU’s general- 3.1 Et dansk udvalg oprettes
direktorater (EU-Kommissionen) i forbin-
delse med det indre marked. Hvis der er dansk interesse for et nyt initia-
tiv, nedsættes et nyt standardiseringsud-
Hvis der er behov og dansk interesse for valg – i daglig tale kaldet et S-udvalg – hvis
en ny standard, undersøger Dansk Stan- der ikke allerede findes et S-udvalg, hvor
dard mulighederne for at nedsætte et opgaven kan placeres.
standardiseringsudvalg, hvis et sådant ikke
allerede findes. Udvalgets medlemmer vil Det er vigtigt, at hvert enkelt udvalg er
ofte komme fra: bredt sammensat. Især fordi standarder
++ erhvervslivet får stadig større betydning – ikke kun for
++ interesseorganisationer erhvervslivet – men også for myndigheder
++ forsknings- og uddannelsesinstitutioner og samfundets borgere. Derfor opfordrer
++ myndigheder. Dansk Standard danske virksomheder,
myndigheder, forsknings- og undervis-
Udvalgets opgave vil typisk være at afklare ningsinstitutioner samt interesseorganisa-
den danske holdning til europæiske eller tioner, som har interesse inden for et givet
internationale arbejdsdokumenter og for- område, til at deltage i standardiseringsar-
slag til standarder. bejdet for netop det område, som udvalget
dækker.
Udvalget kan dog også have til opgave at
udvikle nationale standarder, som naturlig- Standardiseringen i Dansk Standard finan-
vis kun vil gælde i Danmark. sieres af de interesserede parter i arbejdet
– herunder også myndigheder, brancher,
Når et forslag til en standard er færdigt, fagforeninger etc. Myndighederne finan-
sendes det til offentlig høring, og udvalget sierer ofte via større samarbejdskontrak-
tager stilling til eventuelle kommentarer ter. Eksempelvis har Dansk Standard en
fra danske interessenter og fastlægger den særbevilling på finansloven, som hvert år
danske holdning til forslaget. Høringsfor- udmøntes i en resultatkontrakt med Er-
slag for områder, hvor der eksisterer et hvervs- og Vækstministeriet om gennem-
dansk standardiseringsudvalg, kan findes førelse og finansiering af forskellige typer
på høringsportalen på ds.dk/forslag. Når standardiseringsaktiviteter og -projekter
standarden er godkendt, kan den købes på på prioriterede områder. Hertil kommer,
www.webshop.ds.dk. at en række andre ministerier og styrel-
13

14. ser indgår særskilte aftaler med Dansk refererer til hovedudvalget, som også ud-
Standard. Midlerne fra resultatkontrakten peger formanden for underudvalg. Et un-
anvendes til udvikling af nye aktiviteter og derudvalg arbejder generelt efter samme
produkter til gavn for det danske erhvervs- retningslinjer som et hovedudvalg.
liv og samfund.
Både hovedudvalg og underudvalg kan
Driften af S-udvalget finansieres af med- oprette arbejdsgrupper til at løse konkrete
lemmerne, som betaler for deres delta- opgaver.
gelse. Herudover dækker deltagerne egne
timeomkostninger og udgifter til rejser. Et Arbejdsgrupper nedlægges normalt, når
S-udvalgs aktivitetsniveau fastsættes dels den stillede opgave er løst, hvorfor de som
i henhold til det europæiske/internationale regel har en mindre permanent karakter
aktivitetsniveau på området og dels ud fra end hovedudvalg og underudvalg.
det serviceniveau, S-udvalget i fællesskab
bliver enig om. Serviceniveauerne er ind-
delt i: 3.3 Standardiseringsudvalget og
++ udvalg med højt aktivitetsniveau dets arbejde
++ udvalg med almindeligt aktivitetsniveau
++ miniudvalg I dag baseres størstedelen af Dansk Stan-
++ forum/erfanetværk dards arbejde på den europæiske og inter-
++ dokumentabonnement nationale standardisering. Initiativet til nye
++ u
dvalgstilkøb af viden og/eller indfly- standardiseringsopgaver udgår derfor især
delse. fra interessegrupper uden for Danmark.
Derfor bruger de fleste af S-udvalgene ho-
(Se endvidere brochuren Udvalgsydelser vedparten af deres tid på forslag til euro-
fra Dansk Standard). pæiske og internationale standarder.
Når S-udvalget er nedsat, og finansierin- National standardisering forekommer dog
gen sikret, opfordrer Dansk Standard et også. Det vil sige arbejde, der kun har rela-
af udvalgets medlemmer til at påtage sig tion til danske forhold, og som finder sted
formandskabet for udvalget. med henblik på at udarbejde en standard
udelukkende til brug i Danmark.
Ethvert S-udvalg har sit eget arbejdsom-
råde (kommissorium). Arbejdsområdet Arbejdet med en ny national standard sæt-
revideres løbende, i takt med at der sker tes kun i gang, hvis der er et S-udvalg, som
ændringer i det internationale eller euro- ønsker at finansiere og påtage sig arbejdet,
pæiske arbejde, som udvalget refererer til, eller hvis der er mulighed for at nedsætte
eller hvis de danske interesser på området et nyt udvalg. Desuden må der ikke være
ændres. Beskrivelse af udvalgets arbejds- tilsvarende arbejde i gang på europæisk
område kan findes på www.ds.dk/udvalg. plan. I så fald træder de såkaldte standstill-
regler i kraft, hvilket betyder, at intet natio-
nalt arbejde må udgives som standard, når
3.2 Underudvalg og et tilsvarende europæisk arbejde er i gang.
arbejdsgrupper oprettes
Det nationale arbejde kan danne grundlag
S-udvalget kan oprette underudvalg til for forslag om europæisk eller internatio-
at varetage specifikke opgaver inden for nalt standardiseringsarbejde.
udvalgets arbejdsområde. Underudvalg
14

15. 3.4 Udbytte ved at deltage Se også filmen
i standardiseringsarbejdet ”Hvorfor være med i et
udvalg hos Dansk Standard?”
Deltagelse i et S-udvalg giver mulighed for på www.youtube.com/
at opbygge et nationalt og internationalt
danskstandard
fagligt netværk. Desuden giver medlem-
skabet adgang til den nyeste viden på det
pågældende fagområde.
Derfor er deltagelse i standardisering i 3.5 Forskellige muligheder for
høj grad også et strategisk instrument deltagelse i standardiserings-
for virksomheder, der ønsker at bevare arbejdet
muligheden for at afsætte deres produk-
ter europæisk og internationalt. Derfor Det er muligt at holde sig ajour med eller
kan de afsatte ressourcer til deltagelse i få indflydelse på den europæiske og/el-
standardiseringsarbejde også betragtes på ler internationale standardisering på flere
lige fod med marketing- og udviklingsom- måder:
kostninger. En virksomhed, som deltager
i europæisk eller international standardi- Deltagelse i et dansk S-udvalg gør det
sering, kan være på forkant med de kom- muligt at få indflydelse på standarderne
mende krav, flere år før de træder i kraft, via input til de medlemmer i udvalget, der
og samtidig være med til at få indflydelse deltager aktivt i den europæiske og/eller
på disse krav. internationale standardisering. Desuden er
der mulighed for at kommentere forslag til
Mange udvalgsmedlemmer betragter det standarder, inden de kommer i offentlig hø-
som en form for efteruddannelse at del- ring. Det sker ved at deltage i udvalgsmø-
tage i arbejdet. De opnår kendskab til sid- der, hvor arbejdsdokumenterne diskuteres.
ste nyt på området samt mulighed for at
få både netværk og sparring om væsent- At deltage aktivt i det europæiske eller
lige problemstillinger med kompetente internationale arbejde maksimerer mulig-
fagpersoner, som normalt ikke træffes heden for at få indflydelse på den færdige
under tilsvarende uformelle former. Det standards tekst. Det sker i samarbejde med
samme gør sig gældende ved deltagelse det relevante danske S-udvalg. Aktiv delta-
i det internationale arbejde, hvor der kan gelse i det europæiske eller internationale
etableres kontakt med både konkurrenter arbejde medfører ofte en del rejseaktivitet.
og mulige kunder i en atmosfære, som Hvis der ikke findes et S-udvalg på det
ofte er mere afslappet og uformel end pågældende område, kan man købe et do-
under mere konkurrenceprægede betin- kumentabonnement. Det giver adgang til
gelser. alle de arbejdsdokumenter, der leder frem
til den færdige standard.
For virksomheden er det positivt, at en
medarbejder får kendskab til sidste nyt
på et område, ligesom der skabes eks- 3.6 Ophavsret
terne kontakter nationalt og/eller inter-
nationalt. Virksomheden får samtidig Standarder er omfattet af ophavsretsloven.
markedsført sig over for relevante kredse Det betyder, at andre ikke kan råde over el-
og kan arbejde mod nogle løsninger, der ler fremstille eksemplarer af standarder og
er favorable for både virksomheden og arbejdsdokumenter uden Dansk Standards
samfundet. godkendelse. Det gælder også for virksom-
15

16. heder, organisationer eller personer, der Alle kommentarer til forslag til europæiske
er medlemmer af et eller flere standardi- eller internationale standarder fremsendes
seringsudvalg. Udvalgsmedlemmer kan til Dansk Standard på engelsk i en dertilhø-
således ikke kvit og frit benytte arbejdsdo- rende skabelon. Der kan i særlige tilfælde
kumenterne eller den færdige standard, fx indgås individuelle aftaler om andre pro-
ved at kopiere og uddele den til andre. cedurer for kommentering. Som minimum
skal alle faglige termer være på engelsk.
Efter gældende dansk ret tilhører ophavs-
retten normalt den, der frembringer stan- Et udvalgsmedlem, der ikke har mulighed
darden, eller den, der har fået overdraget for at deltage i et møde, kan sende en
ophavsretten. Men når standarder udarbej- stedfortræder. Dette bør altid meddeles til
des på nationalt, europæisk eller interna- den ansvarlige person fra Dansk Standard
tionalt niveau, forbeholder den relevante forud for mødet. Stedfortrædere nævnes i
standardiseringsorganisation sig imidlertid mødereferatet, men de er ikke registreret
samtlige rettigheder, herunder ophavsret- som udvalgsmedlemmer i Dansk Stan-
ten, til den videre anvendelse af arbejds- dards medlemsliste. Stedfortrædere skal
dokumenter eller standarder. Det betyder være fuldt orienterede om mødets emner
i praksis, at de udvalgsmedlemmer, der og have modtaget alle relevante dokumen-
deltager i at skrive standarderne, fraskriver ter fra det medlem, de erstatter.
sig ophavsrettighederne, der tilfalder de
nationale standardiseringsorganisationer, S-udvalgets praktiske arbejde afhænger af,
som fx Dansk Standard. om udvalget deltager i europæisk og/eller
international standardisering, eller om der
Hvis man ønsker at gengive fra danske er tale om et rent nationalt arbejde. Hvis
standarder i bøger, publikationer, brochu- et europæisk eller internationalt arbejde
remateriale eller indgå aftaler om elektro- følges, afhænger det danske udvalgs
nisk gengivelse på virksomhedens intra- arbejdsgang i høj grad af det europæiske
net, skal man rette henvendelse til Dansk eller internationale udvalgs arbejde.
Standard.
Der kan i et S-udvalg forekomme stærke
interessemodsætninger, men både på nati-
3.7 Sådan foregår onalt og europæisk/internationalt plan skal
udvalgsarbejdet man søge at nå til enighed (konsensus).
Dette er også en af grundene til, at det kan
Dansk Standard indkalder til møder i ud- tage tid at udarbejde en standard.
valg og underudvalg. Beslutninger taget på
møderne bør være baseret på den størst I det danske udvalg diskuteres og afklares
mulige enighed blandt deltagerne, så den danske holdning til den kommende
afstemninger undgås. Mindretalsudtalelser standard, og der angives en fælles hold-
kan forlanges anført i referatet fra mødet. I ning, der udgør grundlaget for afgivelse af
tilfælde af fundamental og uløselig uenig- Dansk Standards stemme.
hed i udvalget forelægges sagen for Dansk
Standard til endelig afgørelse.
3.8 S-udvalgs-formandens
Der udarbejdes referat af møderne. Refera- opgaver
tet udsendes som hovedregel til udvalget
senest 14 dage efter mødet. Udvalgsdel- Udvalgsformanden udpeges af Dansk
tagerne opfordres til at kommentere alle Standard. Formandskabet tages op til
relevante dokumenter. revision af Dansk Standard minimum hvert
16

17. tredje år. Formandens rolle er – i samar- tionalt arbejde, udarbejdes et endeligt for-
bejde med den DS-ansvarlige: slag. Hvis der er tale om et europæisk eller
++ t lede og styre diskussioner med det
a internationalt forslag, udarbejder udvalget
formål at nå til en beslutning, der er ret- danske kommentarer til den pågældende
tidig og afvejet i forhold til de forskellige europæiske/internationale komité, og det
udvalgsmedlemmers synspunkter er så denne komités ansvar at udarbejde
++ t foretage upartiske beslutninger (idet
a en endelig standard på baggrund af de
nogle udvalgsbeslutninger bl.a. har øko- indkomne kommentarer.
nomiske og juridiske konsekvenser)
++ at fastholde fremdriften i arbejdet I de tilfælde, hvor et europæisk forslag of-
++ t sikre, at relevante emner behandles
a fentliggøres, og der ikke eksisterer et DS-
i udvalget, herunder relevante lovgiv- udvalg på området, kan man ikke forvente,
ningsmæssige aspekter samt udvalgets at eventuelle danske kommentarer vil blive
svar på forespørgsler inden for udval- behandlet nationalt.
gets ansvarsområde
++ nderstøtte og rådgive Dansk Standard i
u
formidling af arbejdet. 3.11 Notifikation
Når der påbegyndes rent nationalt ar-
3.9 Uddannelse af bejde, skal de øvrige medlemmer af CEN/
udvalgsmedlemmer CENELEC notificeres om dette. Denne
notifikation skal ske hurtigst muligt, og
DS-universitetet tilbyder en række gratis inden forslaget sendes til offentlig høring.
kurser, der giver udvalgsmedlemmerne I CENELEC anvendes den såkaldte Vila-
og andre interesserede indsigt i standar- moura-procedure, som sikrer, at de andre
diseringsprocedurerne. Information om medlemslande får mulighed for at deltage
kurserne kan findes på Dansk Standards i arbejdet. Dette arbejde kan eventuelt
hjemmeside, www.ds.dk/kurser. Dansk munde ud i en europæisk standard.
Standard anbefaler, at alle nye medlemmer
melder sig til de relevante kurser. Pladser- Dansk Standard er ikke forpligtet til at noti-
ne fordeles efter først til mølle-princippet. ficere ISO og IEC om nyt nationalt arbejde.
3.10
Offentliggørelse af forslag 3.12 Godkendelse
til høring
Når et endeligt forslag til en standard fore-
Alle europæiske standarder (også rent ligger, indstilles disse som udgangspunkt
danske standarder), der godkendes som til godkendelse hos Dansk Standard. Alle
danske standarder, skal først have været færdige europæiske standarder skal imple-
udsendt til offentlig høring, hvor enhver menteres som dansk standard.
kan kommentere forslaget. Forslag til
standarder kan købes hos Dansk Standard.
Et udvalg af disse forslag findes også frit 3.13 Fremstilling og publicering
tilgængeligt på høringsportalen (forslags-
kommentering.ds.dk) via Dansk Standards Når forslaget er godkendt, publiceres det.
hjemmeside, www.ds.dk. Alle færdige standarder omtales i publika-
tionen DS-listestof og i Dansk Standards
S-udvalget behandler de indkomne danske webshop: webshop.ds.dk.
kommentarer. Hvis der er tale om et na-
17

18. 3.14
Dansk repræsentation ved Principper
internationale møder Følgende principper gælder på alle interna-
tionale og europæiske møder.
Det standardiseringstekniske arbejde
udføres i tekniske komitéer eller projektko- TC’er og SC’er:
mitéer (Technical Committee, TC/Project ++ Delegerede skal til enhver tid repræsen-
Committees, PC) og tilhørende underko- tere det danske synspunkt, som det er
mitéer (Subcommittee, SC) samt arbejds- formuleret af S-udvalget, og ikke deres
grupper (Working Group, WG), og i IEC eget eller deres organisations syns-
også i projektgrupper (project team, PT) og punkt. De skal følge det mandat, som er
maintenance teams (MT). givet af S-udvalget.
++ Lederen af delegationen er hovedtals-
PC’er arbejder som udgangspunkt efter manden for det danske S-udvalg. Andre
samme regler som TC’er, og derfor vil TC medlemmer af delegationen udtaler sig
i det følgende blive anvendt for både TC derfor efter aftale med lederen.
og PC.
WG’er:
En national delegation til møder i TC’er el- ++ eltagerne er udpeget af deres nationa-
D
ler SC’er har en leder (head of delegation), le standardiseringsorganisation. Del-
som er delegationens hovedtalsmand ved tageren har indsigt og egen interesse i
mødet. Normalt vil en delegation mak- området, og som hovedregel forventes,
simalt bestå af tre delegerede fra hvert at deltageren repræsenterer S-udvalget
medlemsland. og dets holdninger på området.
Hvis der er formodning om, at forhandlin-
gerne vil have lovgivningsmæssig betyd- Dansk holdning på møder
ning, bør en repræsentant fra den rele- Resultatet af standardiseringen i en inter-
vante myndighed, som er medlem af det national eller europæisk TC kan påvirke
danske S-udvalg, være med i delegationen. Danmark i mange år. Derfor bør Dansk
Standards delegation have en klar idé om
På WG-møder er det deltagerens individu- den generelle danske holdning ud over det
elle ekspertise, der er nødvendig. Alligevel mandat fra S-udvalget, som delegationen
forventer Dansk Standard, at den danske har fået til punkterne på dagsordenen for et
deltager følger det danske S-udvalgs møde. De delegerede bør følge dette man-
holdninger. For at sikre en fælles holdning dat og tilsidesætte egne synspunkter for at
drøftes emnerne på Dansk Standards fremføre den aftalte danske holdning.
S-udvalgsmøder inden det internationale
eller europæiske møde. Til tider kan en anden delegation bringe en
ny problematik eller løsning ind i diskussi-
Deltagere i komitéer og arbejdsgrupper onen. Det kan betyde, at de delegerede må
indvilliger automatisk i, at de overfører op- konferere med hinanden for at fastlægge
havsretten til deres bidrag til standarden den danske holdning. Delegationen kan i
til den pågældende standardiseringsorga- sådanne tilfælde bede om en kortvarig ud-
nisation. Denne aftale er formaliseret af sættelse af mødet og evt. søge yderligere
CEN/CENELEC. De delegerede accepterer førstehåndsoplysninger eller råd fra Dansk
formelt at overdrage ophavsretten til deres Standard. Alternativt kan de anmode om,
bidrag, når de ved møderne skriver sig på at beslutningen først træffes efter mødet –
deltagerlisten. evt. gennem en skriftlig proces.
18

19. 4.0
Sådan foregår den europæiske
standardisering
Regelsættet for den europæiske standardi- Standarderne er således med til at sikre, at
sering er baseret på CEN/CENELEC Internal produkterne lever op til kravene i direkti-
Regulations, der indeholder regler for den verne. Normalt kan producenterne eller im-
tekniske standardisering samt for udarbej- portørerne også opfylde de overordnede
delse og opstilling af europæiske standar- og væsentlige krav i direktiverne på andre
der. For yderligere information, se måder end dem, standarderne angiver.
www.cen.eu/boss. Men hvis standarderne ikke anvendes,
skal producenten eller importøren i stedet
selv dokumentere, at produktet opfylder
4.1 europæiske standarders
De direktivkravene. Når kravene i direktiverne
relation til direktiver er opfyldt, kan produkterne CE-mærkes.
Europæiske standarder spiller en stor Det er dog ikke alle standarder, der er
rolle for det indre marked og varernes omfattet af et direktiv eller udarbejdes på
frie bevægelighed. Princippet er, at EU’s mandat fra EU-Kommissionen (de harmo-
Ministerråd vedtager direktiver efter den niserede standarder). De harmoniserede
nye metode, som bestemte produkter skal standarder udgør ca. 25 % af det samlede
efterleve for at kunne blive markedsført og antal europæiske standarder. De resteren-
solgt i EU. Det betyder, at produkter pro- de standarder er standarder, der er initieret
duceret i de forskellige lande skal leve op af andre aktører på markedet.
til samme krav. Det er med til at gøre det
lettere at afsætte produkterne uden for de
enkelte landes hjemmemarkeder. 4.2 Væsentlige begreber inden
for europæisk standardisering
Direktiverne stiller oftest kun overordnede
krav til produkterne, fx om sikkerhed og Den europæiske standardisering har en tæt
sundhed, og indeholder eksempelvis ingen tilknytning til den EU-retlige regulering,
detaljerede specifikationer. Langt de fleste som omfatter etableringen af det indre
af de overordnede og væsentlige krav i marked med fri bevægelighed for varer,
direktiverne udmøntes i de specifikationer, personer, tjenesteydelser og kapital samt
som findes i standarderne. Disse specifika- afskaffelse af tekniske handelshindringer.
tioner i standarderne udarbejdes i standar-
diseringsorganisationerne CEN, CENELEC Terminologien i standardiseringsverdenen
og ETSI på mandat fra EU-Kommissionen. kan være ganske indforstået, og derfor ind-
Arbejdet med de harmoniserede standar- leder vi dette afsnit med en introduktion
der kan også ske i regi af ISO og IEC på til de mest centrale begreber. Begreberne
vegne af CEN og CENELEC gennem hen- relaterer sig først og fremmest til CEN og
holdsvis Wien-aftalen og Dresden-aftalen CENELEC, idet ETSI på flere områder har
(se punkt 6.2. i dette hæfte). organiseret sig anderledes. Hvis du ønsker
19

20. information omkring ETSl’s arbejdsmeto- En nyoprettet TC beslutter på sit første
der og organisering, er du velkommen til at møde indholdet af kommissorium (m.a.o.
kontakte Dansk Standard. arbejdsområde) og arbejdsprogram, der
derefter skal godkendes hos BT i form af
en Business Plan (BP) i CEN eller et work
Standstill programme i CENELEC. Kommissoriet skal
Standstill er en forpligtelse, som stammer klart afgrænses i forhold til alle tilstødende
fra informationsdirektivet, og som med- TC’er, og i arbejdsprogrammet skal eksiste-
lemmerne af CEN/CENELEC har accepteret rende internationalt arbejde i IEC eller ISO
i standardiseringen. Standstill indebærer, på området tages i betragtning.
at der hverken under udarbejdelsen af en
europæisk standard (EN) eller efter dens
godkendelse må foretages handlinger, der Business Plan
kan skade den tilsigtede harmonisering. I Arbejdsgrundlaget for en TC i CEN er en
særdeleshed må der ikke udgives nye eller Business Plan (BP). En BP angiver de hand-
reviderede nationale standarder, der er i linger, der er nødvendige for at planlægge
modstrid med en eksisterende europæisk udarbejdelsen af TC’ens standarder. Den
standard eller forslag hertil. Der kan dog i indeholder:
særlige tilfælde søges om dispensation fra ++ TC’ens kommissorium
standstill. ++ beskrivelse af markedet og behovet for
TC’ens standarder
++ politiske, økonomiske, sociale, tekniske
Mandat og lovgivningsmæssige forhold
Et mandat er en kontrakt mellem EU-Kom- ++ TC’ens målsætning
missionen og henholdsvis CEN, CENELEC ++ TC’ens arbejdsprogram
eller ETSI om at udarbejde en eller flere ++ liste over allerede udgivne standarder.
europæiske standarder eller andre publika-
tioner. Som oftest kan dette mandat være Arbejdsgrundlaget for en TC i CENELEC
stillet til organisationerne i fællesskab, og er TC’ens kommissorium, arbejdspro-
de enes om, hvem der tager opgaven. grammet og listen over allerede udgivne
standarder.
Teknisk komité (TC)
CEN eller CENELEC opretter en teknisk Formand
komité (TC) på baggrund af en høring i En TC-formand (chairman) udnævnes for
medlemslandene. Forslaget sendes til de en periode på 3-6 år. Det er formandens
nationale standardiseringsorganisationer, pligt at udvise objektiv adfærd, dvs. ikke at
der videresender forslaget til de produ- gøre sig til talsmand for nationale syns-
center, myndigheder, organisationer og punkter. Formanden har ikke stemmeret.
andre, som kan have interesse i de emner, Møderne skal ledes effektivt, bl.a. med
som TC’en beskæftiger sig med. På bag- henblik på at overholde tidsfrister, og der
grund af tilbagemeldingerne indstiller de skal så vidt muligt opnås enighed (kon-
nationale standardiseringsorganisationer sensus) ved beslutninger. Formanden skal
til CEN eller CENELEC, hvorvidt TC’en bør desuden i samarbejde med TC’ens sekre-
oprettes. tariat sikre, at alle væsentlige beslutninger
taget på mødet formuleres klart i skriftlige
Den tekniske bestyrelse (BT) i CEN eller resolutioner, som skal godkendes af alle
CENELEC tager på baggrund af de indkom- tilstedeværende inden mødets slutning.
ne svar fra medlemslandene den endelige
beslutning om oprettelse af TC’en.
20

21. Medlemmer man direkte med de øvrige medlem-
For medlemmer af TC’en gælder: mer af WG’en. Tidligere var det muligt at
++ er deltager normalt højst tre delege-
D danne underkomitéer (SC’er), men den
rede fra hvert medlemsland nuværende politik er at operere med højst
++ eltagerne skal repræsentere de natio-
D tre beslutningsniveauer: BT, TC, WG. De
nale synspunkter nuværende SC’er nedlægges dog først,
++ et bør så vidt muligt være de samme
D når det sidste arbejdsemne er nået til den
deltagere, som deltager ved alle møder- endelige afstemning (formal vote), eller
ne, for at sikre kontinuitet i arbejdet når Business Plan skal revideres.
++ lle tidsfrister bør overholdes (kommen-
A
tering af dokumenter mv.). Meget af arbejdet foregår i WG’erne. Disse
grupper har en begrænset størrelse, er
Som medlem af den danske delegation nedsat for at løse en bestemt opgave og
deltager man altså med nationalt mandat, består af individuelt udpegede eksperter
der afspejler den afvejede danske hold- indmeldt via de nationale standardise-
ning. Deltagelse i TC-møder kræver tilmel- ringsorganisationer. Det er ikke meningen,
ding gennem Dansk Standard. at eksperterne skal fungere som nationale
repræsentanter, men det er af afgørende
betydning, at de er i tæt kontakt med det
Sekretariat nationale udvalg og kender den danske
Sekretariatet er ansvarlig for, at reglerne i holdning. Såfremt emnet har stor politisk
CEN/CENELEC Internal Regulations over- bevågenhed, bør der tages ekstra hensyn
holdes. Herudover omfatter forpligtelserne til dette (så standarden ikke kommer i
bl.a.: modstrid med gældende lovgivning).
++ t udforme forslag til standarder
a
(prEN’er), udsende dem til medlem-
merne og behandle de indkomne kom- CENELEC/TC’er
mentarer Her gør særlige forhold sig gældende. De
++ t forberede møder, fx udsende dagsor-
a tekniske komitéer har karakter af stående
den og dokumenter udvalg med hver deres emneområde. Her-
++ at udarbejde resolutioner på møderne under opererer de forskellige undergrup-
++ at skrive mødereferater per som henholdsvis SC’er eller WG’er.
++ t udvise upartisk adfærd og ikke frem-
a Nye TC’er oprettes hovedsageligt på bag-
føre eller fremme nationale synspunkter grund af aktivitet i IEC eller i relation til et
++ t udarbejde en Business Plan for TC’en
a nyt mandat fra EU-Kommissionen.
i samarbejde med formanden.
Hvis et nyt projekt ikke kan indpasses i den
eksisterende struktur, oprettes der Task For-
Working Group (WG) ces eller Working Groups under CENELEC’s
En TC kan etablere arbejdsgrupper tekniske bestyrelse (CENELEC/BT). Disse
(WG’er), som varetager forskellige aspek- benævnes BTTF eller BTWG, og da deres
ter af TC’ens arbejdsområde. En WG emneområde i sagens natur er ret begræn-
etableres med henblik på at varetage en set, har disse udvalg en begrænset levetid.
specifik afgrænset opgave, som dog kan
bestå af flere arbejdsemner. Gruppen bør
normalt opløses, når opgaven er fuldført. CEN/CENELEC Management Centre
(CCMC)
Dansk deltagelse i WG-arbejdet kræver CEN/CENELEC Management Centre
udpegning og indmeldelse via Dansk (CCMC) er sekretariat for medlemsorga-
Standard, men herefter korresponderer nisationerne CEN og CENELEC. De finan-
21

22. sieres af medlemsbidrag fra medlemslan- der oprettes et formelt samarbejde med de
dene. Ved udarbejdelse af mandaterede relevante TC’er.
standarder kan EU-Kommissionen og
EFTA-sekretariatet i visse tilfælde støtte Når det nye arbejdsemne er registreret, skal
arbejdet gennem tilskud. standarden færdiggøres inden for tre år.
Arbejdsgrupper har ofte ansvaret for flere
ETSI arbejdsemner og opdeler derfor arbejdet
ETSl’s arbejdsform er på nogle områder mellem eksperter og/eller danner mindre
sammenlignelig med CEN/CENELEC’s, idet emnegrupper, som arbejder med de speci-
de øverste organer er sammensat af na- fikke emner.
tionale delegationer. Det tekniske arbejde
er derimod bemandet med deltagere, der
repræsenterer deres respektive firmaer Secretariat Enquiry (CENELEC)
eller organisationer. I CENELEC opereres med en procedure
kaldet Secretariat Enquiry. Denne anven-
En ETSI/TC er således mere at betragte des bl.a. vedrørende godkendelse af et
som en støttefunktion til det arbejde, der nyt arbejdsemne, men bliver i høj grad
foregår i ETSl’s egne projekter og i part- også anvendt i andre sammenhænge, som
nerskabsprojekterne. kræver en hurtigere procedure for udarbej-
delse af standarder.
ETSl’s drift finansieres for en stor dels ved-
kommende af bidrag direkte fra medlem- Sekretariatet for en TC kan udsende en
merne. Bidragets størrelse er afhængigt sådan enquiry, når der er stærk formod-
af den omsætning, firmaet eller organisa- ning om, at et arbejdsdokument har en
tionen har inden for telekommunikations- kvalitet, som svarer til en færdig standard.
sektoren, samt af hvilken medlemskategori Hvis dette er tilfældet, bliver dokumentet
man tilhører. derefter sendt til Unique Acceptance Pro-
cedure (UAP), dvs. femmåneders afstem-
Regelsættet for ETSI er fastlagt i ETSI ningsperiode. Fordelen ved denne proces
Directives, der på tilsvarende vis opstiller er, at en standard er klar til udgivelse langt
reglerne for standardiseringen specifikt hurtigere, oftest i løbet af 1 1/2 - 2 år, end
opdelt i ETSI-projekter, tekniske komitéer ved den normale procedure.
og ETSI-partnerskabsprojekter.
Første arbejdsdokument
4.3 Sådan laves en europæisk Når WG’en mener at have et standardfor-
standard i CEN/CENELEC slag færdigt, sendes det videre til TC’en
som et første arbejdsdokument. TC’en skal
Nyt arbejdsemne (WI = Work Item) derpå tage stilling til dokumentets videre
Et nyt arbejdsemne kan foreslås af TC’en behandling. Dokumentets videre liv afgø-
selv, en enkelt medlemsorganisation eller res enten på et TC-møde eller ved skriftlig
en organisation, som samarbejder med afstemning i de nationale standardise-
den aktuelle TC. Godkender TC’en ar- ringsorganisationer.
bejdsemnet, skal det undersøges og sikres,
at et tilsvarende arbejde ikke allerede er
igangsat i CEN, CENELEC, IEC eller ISO. Ar-
bejdsemnet må heller ikke overlappe med
aktiviteterne i andre TC’er. I givet fald skal
22

23. Høring (Enquiry) Endelig afstemning (Formal Vote)
Dokumentet udsendes som prEN (forslag Hvis resultatet af høringsfasen er positivt,
til europæisk standard) til høring blandt og hvis behandlingen af de indkomne kom-
CEN’s og/eller CENELEC’s medlemmer. mentarer ikke væsentligt ændrer prEN’en,
opdateres den endelige version på de tre
De nationale standardiseringsorganisatio- officielle sprog og udsendes til endelig
ner i CEN/CENELEC-landene har ansvaret afstemning. Ved denne afstemning er det
for at offentliggøre standardforslaget. ikke muligt at fremføre nye tekniske kom-
I Danmark offentliggøres alle prEN’er i mentarer. Der kan kun stemmes ’ja’, ’nej’
publikationen DS-listestof og på Dansk eller ’undlader at stemme’ (= abstain).
Standards høringsportal (forslagskom-
mentering.ds.dk) via www.ds.dk. Forslaget bliver godkendt ved formal vote,
hvis mindst 71 % af de afgivne, vægtede
Høringsperioden for en prEN er fem må- stemmer er positive. Dansk Standard har
neder (der arbejdes dog på at nedsætte 7 ud af i alt 401 stemmer (se bilag 1). Hvis
høringsperioden til tre måneder). I denne resultatet af afstemningen er negativt, går
periode har CEN/CENELEC-medlemslande dokumentet tilbage til den ansvarlige TC,
mulighed for at kommentere prEN’en. der tager stilling til det videre forløb. Hvis
resultatet er positivt, vil CCMC udsende
I Dansk Standard varetager de respektive den endelige version, som efter maksimalt
S-udvalg den danske kommentarbehand- seks måneder skal udgives som national
ling. Udvalget gennemgår de kommenta- standard i alle medlemslande, herunder
rer, der er indkommet i forbindelse med som Dansk Standard (DS/EN).
den offentlige høring, og formulerer de
officielle danske kommentarer. Udvalget Det er muligt at kombinere høring og
beslutter herefter, om man fra dansk side endelig afstemning i en UAP (Unique
kan tilslutte sig, at forslaget kan danne Acceptance Procedure) med en tre- eller
grundlag for det endelige dokument. femmåneders afstemningsperiode. Denne
procedure medfører en hurtigere udgivelse
Medlemslandene kan i visse tilfælde forlan- af den færdige standard og benyttes bl.a.,
ge tilføjelser i en europæisk standard, fordi hvis man på forhånd har forventning om,
nationale lovkrav har forrang – en såkaldt A- at der vil være stor enighed om standar-
afvigelse (denne forklares nedenfor under dens indhold.
punkt 4.6).
Når der er tale om mandaterede stan-
Afstemningen kan foretages parallelt med darder, offentliggør EU-Kommissionen
henholdsvis ISO eller IEC efter Wien- eller referencen i EU-Tidende (også kaldet OJEC
Dresden-aftalen. – Official Journal of the European Com-
mission), efter standarden er udgivet i alle
TC’en sender de indkomne kommentarer medlemslande, hvilket er en del af harmo-
videre til den WG, som har udarbejdet niseringsprocessen.
forslaget. Denne udarbejder inden for fire
måneder et revideret forslag, hvor der er
taget højde for indkomne kommentarer. Publicering (Publication Stage)
Det er CCMC’s ansvar at udgive den euro-
Hvis resultatet af høringen er negativt, pæiske standard på engelsk, fransk og
eller hvis de indkomne kommentarer tysk. Den færdige standard sendes til de
væsentligt ændrer dokumentets tekniske nationale medlemsorganisationer, der na-
indhold, går den reviderede prEN til for- tionalt skal offentliggøre, at den endelige
nyet høring (Second Enquiry). standard foreligger, og implementere den
23

24. som national standard. Samtidig er det (eller BT) løbende tager dens eksistensbe-
medlemslandenes pligt at tilbagetrække rettigelse op til revision.
nationale standarder, som er i konflikt med
den nye standard.
CEN/CENELEC Workshop Agreement
(CWA)
Granskning (Review) CWA’er er konsensusbaserede specifika-
Alle europæiske standarder skal gennem- tioner, der er resultater af arbejdet på en
gås mindst hvert femte år af den ansvar- CEN- eller CENELEC-workshop. Dokumen-
lige TC (eller af BT, hvis der ikke findes en tet indeholder typisk tekniske specifikatio-
TC på området). Det afgøres ved en af- ner, som fastlægges af deltagerne. CWA’er
stemning, hvorvidt standarden skal videre- er ikke formelle standarder, men rent
føres uændret, revideres eller tilbagetræk- informative dokumenter, der især benyttes
kes. For standarder, der er udarbejdet af på områder, hvor der er et akut behov for
IEC eller ISO og implementeret via Wien- retningslinjer. På et senere tidspunkt kan
eller Dresden-aftalen, gælder reglerne for de dog gennemgå en formel standardise-
granskning i disse organisationer. ringsproces.
Efter tre år skal det besluttes, om CWA’en
4.4 Dokumenttyper skal fornys og eksistere i yderligere tre
år, om den skal revideres og udgives som
Ud over de egentlige europæiske standar- anden dokumenttype, eller om den skal
der (EN) findes der følgende dokument- tilbagetrækkes.
typer:
En CEN/CENELEC Workshop Agreement
Technical Specification (TS) må ikke omhandle sikkerhedsaspekter
En TS er et normativt dokument, som uden forudgående aftale med BT.
godkendes af medlemmerne af en TC ved
vægtet afstemning. En TS må ikke være i
modstrid med en EN (europæisk standard), Guide
men modstridende TS’er kan derimod godt En guide er et informativt dokument, som
være gældende samtidigt. Efter tre år skal godkendes af BT eller bestyrelsen (CA)
TS’en tages op til revision og kan så god- gennem afstemning ved simpelt flertal.
kendes for endnu en treårsperiode. En TS En guide giver oplysninger om standar-
kan benyttes som en foreIøbig standard, diseringsprincipper og politikker samt
fx inden for områder, hvor der er hastig vejledning til standardskrivere. En guide
udvikling, eller hvor der ikke kan opnås har ubegrænset levetid, men bør jævnligt
enighed om en egentlig standard. tages op til revision.
Technical Report (TR)
En TR er et informativt dokument, som Harmoniseringsdokument (HD)
BT, en TC eller en BTTF kan godkende ved CENELEC opererer yderligere med HD’er.
simpelt flertal. En TR giver tekniske oplys- Et HD er et normativt dokument og ud-
ninger og kan fx indeholde data fra under- arbejdes efter de samme regler, som er
søgelser blandt medlemslandene, data fra gældende for en europæisk standard. Til-
arbejde i andre organisationer eller data stedeværelse af et HD skal som minimum
om ”state of the art” i relation til nationale implementeres ved annoncering nationalt,
standarder. En TR har ubegrænset levetid, og alle nationale standarder, som er i kon-
men det anbefales, at den ansvarlige TC flikt hermed, skal tilbagetrækkes. Af pro-
24

25. ceduremæssige hensyn implementerer og CEN, CENELEC og ETSI – efter mandat fra
udgiver de fleste medlemslande et HD på EU og EFTA – standarder, der knytter sig
samme måde som en europæisk standard. til EU-direktiver efter den nye metode – de
såkaldte harmoniserede standarder.
Harmoniseret standard (visse EN’er) Princippet for den nye metode er, at direk-
En harmoniseret standard må ikke forveks- tivet alene specificerer de overordnede
les med et harmoniseringsdokument (HD). og væsentlige krav – herunder miljø- og
En harmoniseret standard er udarbejdet sikkerhedskrav – til produktkategorier som
med henblik på at understøtte et harmo- fx byggevarer og medicinsk udstyr. Hvis
niseret område i EU’s lovgivning og er of- disse krav overholdes, skal produkterne
fentliggjort i EU-Tidende med henvisning kunne markedsføres frit i alle EU- og EFTA-
til denne lovgivning (det indre markeds lande. De mere specifikke tekniske krav
direktiver). samt nødvendige prøvningsmetoder findes
i de standarder, som CEN, CENELEC eller
ETSI får mandat til at udarbejde enten hver
4.5 Den nye metode for sig eller i fællesskab.
(New Approach)
Standarderne notificeres i EU-Tidende som
CEN, CENELEC og ETSI har indgået ram- harmoniserede standarder. Det betyder,
meaftaler med EU-Kommissionen og at EU-Kommissionen har anerkendt, at
EFTA-sekretariatet om at udarbejde euro- produkter, der opfylder standardernes
pæiske standarder samt om at løse særlige krav, formodes at overholde direktivernes
opgaver. På udvalgte områder udarbejder overordnede og væsentlige krav.
Vil du vide mere om CEN’s eller CENELEC’s regelsæt, kan du
kontakte Dansk Standard eller selv søge oplysninger på CEN’s
hjemmeside: www.cen.eu eller i CEN Business Operations
Support System (BOSS) på www.cen.eu/boss. Oplysninger om
CENELEC findes på siden www.cenelec.eu.
Vil du vide mere om ETSl’s regelslæt, kan du også henvende dig
til Dansk Standard eller selv søge oplysninger på ETSl’s
hjemmeside www.etsi.org.
25

26. Det er fortsat frivilligt for industrien at lande, der samtidig har pligt til at annullere
benytte standarderne. Men hvis en virk- alle modstridende nationale standarder.
somhed producerer efter de standarder,
der knytter sig til direktivet, anses de
overordnede og væsentlige krav som 4.6 Myndighedernes brug af
udgangspunkt for at være opfyldt. Der kan lovbegrundede afvigelser og
dog være overordnede og væsentlige krav sikkerhedsklausul
i direktiverne, som ikke er berørt i standar-
derne. Myndighederne deltager som udgangs-
punkt på lige fod med andre parter i
Producenter, der ikke anvender standar- standardiseringen på nationalt, europæisk
derne, skal gennem mere omfattende og internationalt plan. På trods af dette har
godkendelsesprocedurer for at godtgøre, myndighederne en særlig opgave i stan-
at de overordnede og væsentlige krav dardiseringsarbejdet i kraft af deres rolle
overholdes. som myndighed, idet de overvåger, om
der i udarbejdelsen bliver skabt konflikter
Specielt for produkter, der er omfattet af med national lovgivning. I forbindelse med
byggevaredirektivet, gælder, at de kun europæisk, mandateret standardisering –
må markedsføres, hvis de er CE-mærkede der knytter sig til direktiver, som er udar-
i henhold til kravene i de harmoniserede bejdet efter den nye metode – overvåger
standarder. For disse byggevarer er det myndigheden desuden, om indholdet i
således obligatorisk at overholde standar- standarderne er i overensstemmelse med
dernes krav. kravene i de respektive direktiver.
Europæiske og internationale standarder For at kunne udrede forhold vedrørende
får herudover stadig større betydning, mandaterede standarder, der ikke stemmer
også selv om de ikke er anerkendt som overens med lovgivningen, er der etableret
harmoniserede standarder for et direktiv to typer procedurer: 1) en formel indsi-
efter den nye metode, idet: gelse imod en harmoniseret standard og 2)
++ kke alle standarder med relevans for
i anvendelse af sikkerhedsklausulen.
direktiver efter den nye metode gøres
til harmoniserede standarder – sådanne Myndigheden kan nedlægge formel indsi-
standarder er ligeledes betydningsfulde gelse imod en harmoniseret standard, når
(fx prøvningsstandarder) den finder, at standarden ikke stemmer
++ irektiver efter den gamle metode kan
d overens med det pågældende direktivs
referere til standarder krav. Hvis myndigheden kan påvise, at
++ irektivet om offentlige indkøb foreskri-
d standarden ikke er fyldestgørende, vil EU-
ver brugen af europæiske standarder i Kommissionen derfor undlade at offent-
indkøbsspecifikationer liggøre referencen til den harmoniserede
++ irektiverne for produktansvar og for
d standard i EU-Tidende eller trække denne
generel produktsikkerhed henviser til reference tilbage, hvis den allerede er of-
brugen af standarder. fentliggjort. Standarden vil herefter blive
sat til revision for at forbedre standarden.
I henhold til CEN/CENELEC’s regler skal Dermed bortfalder standardens overens-
alle medlemmerne implementere de euro- stemmelse med direktivets overordnede
pæiske standarder og trække alle modstri- og væsentlige sikkerhedskrav, indtil stan-
dende nationale standarder tilbage. Dette darden er fyldestgørende.
gælder også for de EFTA-lande, der har
stemt positivt for standarden. Standar- Myndigheders brug af sikkerhedsklausulen
derne implementeres i alle EU- og EFTA- kan skyldes, at myndigheden kan konsta-
26

27. tere, at et produkt har manglende over- I forbindelse med europæiske standar-
ensstemmelse med direktivets krav, og at diseringsaktiviteter, hvor myndigheden
dette enten skyldes en fejl i den anvendte kan påvise, at der er konflikt med national
harmoniserede standard eller en fejlagtig lovgivning, kan myndigheden begære en
anvendelse af standarden. Hvis det skyl- national afvigelse fra specifikke afsnit/
des en fejl i den anvendte harmoniserede krav i standarden (en såkaldt A-afvigelse/A
standard, træder proceduren for formel deviation). En sådan A-afvigelse vil fremgå
indsigelse i kraft. af teksten i den udgivne standard.
4.7 Sådan udarbejdes en europæisk standard
 Forslag til nyt arbejdsemne (WI) godkendes af TC’en
Den ansvarlige WG udarbejder udkast til standarden,
 som sendes til TC’en
TC’en godkender udkastet og sender det godkendte
 forslag til CEN/CENELEC Management Centre (CCMC)
Forslaget udsendes til høring i medlemslandene som
 en prEN (enquiry)
Femmåneders afstemning, hvor medlemslandene
 Forkastes
 kommenterer og stemmer på forslaget
Den ansvarlige WG tager
stilling til det videre forløb
 Vedtages
Den ansvarlige WG tager stilling til indkomne
 kommentarer og udfærdiger ny version af prEN’en,
der går videre til endelig afstemning (formal vote)
Tomåneders afstemning, hvor medlemslandene  Forkastes
 stemmer på forslaget. Det er ikke muligt at fremsætte Den ansvarlige WG tager
nye tekniske kommentarer stilling til det videre forløb
 Vedtages
EN’en er færdig og udgives som en dansk standard
 (DS/EN) inden for en periode på seks måneder
Granskning efter højst fem år

27

28. 5.0
Sådan foregår den internationale
standardisering
Regelsættet for den internationale standar- møderne i den tekniske komité. Ikke desto
disering er baseret på ISO/IEC Directives, mindre har alle nationale standardise-
der indeholder regler for den tekniske ringsorganisationer ret til at stemme på de
standardisering samt for opsætning og endelige forslag til standarder.
udarbejdelse af internationale standarder.
For yderligere information, se www.iso.org
eller www.iec.ch. Finansiering
ISO’s og IEC’s arbejde finansieres gennem
medlemsbidrag og salg af standarder.
5.1 Væsentlige begreber Hvert år fastsættes det beløb, som med-
inden for international lemslandene skal bidrage med, afhængigt
standardisering af det enkelte lands størrelse og økonomi-
ske forhold. Beløbet er desuden afhængigt
Mange centrale begreber er fælles i ISO/ af landets medlemskabstype, idet der i ISO
IEC og CEN/CENELEC, men der er også er mulighed for at være member (aktivt
begreber, som alene anvendes i ISO/IEC medlem), correspondent member (obser-
eller CEN/CENELEC. verende status, modtager alle ønskede do-
l det følgende forklares en række såvel fæl- kumenter) eller subscriber member (doku-
les som specifikke internationale begreber, mentmodtager). I IEC er der mulighed for
som anvendes i ISO og IEC. at være full member (aktivt medlem) eller
associate member (begrænset deltagelse).
Danmark er aktivt medlem af såvel ISO
Medlemskabstyper som IEC gennem Dansk Standard.
Alle medlemmer af ISO eller IEC har ret
til at blive medlemmer af enhver teknisk
komité, projektkomité eller underkomité Council
under ISO eller IEC. Der er to medlem- Bestyrelserne i ISO og IEC udgøres af hen-
skabstyper for tekniske komitéer: holdsvis Council og Council Board. Visse
opgaver, herunder ledelsen af det tekniske
arbejde, er delegeret til Technical Manage-
P-medlem (participating member) ment Board (TMB) i ISO og Standardiza-
Som P-medlem er man forpligtet til at del- tion Management Board (SMB) i IEC, fx:
tage aktivt i arbejdet samt til at stemme, ++ Oprettelse og nedlæggelse af tekniske
når et forslag sendes til afstemning. komitéer (i ISO).
++ Godkendelse af TC’ernes formænd.
++ Allokering af sekretariater.
O-medlem (observing member) ++ Godkendelse af titler, kommissorier og
Et O-medlem fungerer som en observa- arbejdsprogrammer for TC’er.
tør, der modtager komitédokumenter, kan ++ Godkendelse af Strategic Business Plans.
fremsætte bemærkninger og deltage i ++ Ratificering af SC’er.
møder, men ikke har nogen stemmeret ved
28

29. ++ oordinering af det tekniske arbejde. Til
K Afstemning
dette formål kan TMB/SMB nedsætte En vigtig forskel på CEN/CENELEC og ISO/
Technical Advisory Groups (TAG’er), IEC er godkendelsesreglerne for forslag
Strategic Advisory Groups (SAG’er) og til standarder. I ISO og IEC har alle med-
Ad Hoc Groups (AHG’er). lemmer – uanset landets størrelse – én
++ ikring af, at det tekniske arbejde skrider
S stemme. I CEN og CENELEC stemmes der
planmæssigt frem – og handling, hvis derimod ved vægtede afstemninger. Des-
dette ikke er tilfældet. uden er medlemslandene ikke forpligtede
til at implementere ISO/IEC-standarder
Desuden virker TMB/SMB som rådgiver som nationale standarder.
for henholdsvis ISO Council og IEC Council
Board ved den overordnede organisering
af det tekniske arbejde samt ved opret- Formand
telse eller nedlæggelse af TC’er. I IEC er det TC’ens formand (chairman) indstilles af
SMB, som har denne rettighed. det ansvarlige sekretariat og godkendes af
TMB/SMB for en periode af maksimalt seks
år. Ved gennominering skal TC’en høres.
Teknisk komité (TC) Tilsvarende indstilles SC’ens formand af
En TC etableres på grundlag af en beslut- SC’ens sekretariat og godkendes af TC’en.
ning taget i TMB/SMB. En TC kan efter be- Formand og sekretariat behøver ikke være
hov etablere SC’er, der dog skal ratificeres fra det samme land. En formands opgaver
af TMB/SMB. Der kan ligeledes nedsæt- er bl.a.:
tes WG’er enten direkte under TC’en eller ++ at udvise upartisk adfærd, dvs. ikke
under SC’erne. fremføre eller fremme egne eller natio-
nale synspunkter
En af forudsætningerne for etableringen ++ t lede møderne effektivt med henblik
a
af en TC eller SC er, at mindst fem med- på at opnå fremdrift i arbejdet
lemslande har tilkendegivet, at de ønsker ++ t sikre, at alle synspunkter bliver hørt,
a
at deltage aktivt i TC’en eller SC’en, samt samt at alle har forstået det fremførte
at et medlemsland har tilkendegivet, at ++ t sikre, at alle beslutninger taget på
a
det vil påtage sig sekretariatsfunktionen. møder formuleres klart i skriftlige reso-
Der kan dispenseres fra reglen om 5 aktive lutioner, som skal godkendes af alle til-
deltagere. stedeværende inden mødets afslutning
++ t udarbejde en Strategic Business Plan
a
for TC’en.
Projektkomité (PC)
ISO TMB har den særlige beføjelse at
kunne oprette en projektkomité (PC) på Sekretariat
områder, der ikke i forvejen er dækket af Sekretariatet for en TC eller SC varetages
eksisterende tekniske komitéer (TC’er), og af en medlemsorganisation. Sekretaria-
hvis det skønnes, at der kun skal udarbej- tet er ansvarlig for, at reglerne i ISO/IEC
des et begrænset antal standarder. Directives overholdes. Herudover omfatter
forpligtelserne bl.a.:
En PC kan på trods af sit begrænsede ++ t redigere Committee Drafts (CD’er),
a
omfang udvikle sig til at blive en TC med udsende dem til medlemmerne og sikre
et væsentligt større arbejdsprogram. Som behandling af de indkomne kommentarer
nævnt tidligere arbejder PC’er stort set ++ t forberede møder, fx udsende dagsor-
a
efter samme regelsæt som TC’er. den og dokumenter
29

30. ++ at udarbejde resolutioner Project Team (PT)
++ at skrive mødereferater I IEC har man derudover mulighed for at
++ t redigere forslag til internationale
a oprette Project Teams (PT), som etableres,
standarder (DIS eller CDV) og sende allerede når arbejdsemnet er ved at være
dem til centralsekretariatet/central office godkendt. Alle P-medlemmer, som stem-
++ t udvise upartisk adfærd og ikke frem-
a mer for det nye arbejdsemne, skal udpege
føre eller fremme nationale synspunkter deltagere til det Project Team, der er til-
++ t udarbejde en Strategic Business Plan
a knyttet netop dette ene arbejdsemne. Når
for TC’en i samarbejde med formanden. standarden (eller anden publikationstype)
er færdiggjort, ophæves Project Team.
Working Group (WG)
En TC eller SC kan etablere arbejdsgrupper Ad Hoc Group
(WG’er), som varetager forskellige em- Ad Hoc Groups kan etableres til at løse spe-
ner under arbejdsområdet. En WG ledes cifikke, kortvarige opgaver. De nedlægges,
af en arbejdsgruppeformand (convenor) når de har løst de pågældende opgaver.
udpeget af TC’en/SC’en. Formanden rap-
porterer løbende til TC’en/SC’en om det
igangværende arbejde. Der kan udpeges Advisory Group
”project leaders” for de enkelte projekter, Advisory Groups kan nedsættes til at as-
som er tildelt arbejdsgruppen. sistere formand og sekretariat med koordi-
nation, planlægning og styring af arbejdet.
Dansk deltagelse i WG-arbejde kræver ud-
pegning via Dansk Standard, men herefter
deltager man direkte i WG’en som indivi- Task Groups og andre former for grupper
duel ekspert. I praksis opretter mange TC’er/SC’er
forskellige former for Ad Hoc Groups med
Formuleringen af standarder foregår pri- andre betegnelser. Sådanne grupper er der
mært i WG’erne. Disse har en begrænset ikke formelt redegjort for i ISO/IEC direc-
størrelse, er nedsat for at løse en bestemt tives.
opgave og består af individuelt udpegede
eksperter indmeldt via de nationale stan-
dardiseringsorganisationer. Det er ikke me- 5.2 Samarbejde mellem ISO
ningen, at eksperterne skal fungere som og IEC
nationale repræsentanter, men det er af
afgørende betydning, at de er i tæt kontakt ISO og IEC er meget tætte samarbejds-
med det nationale udvalg og kender den partnere. Der er imellem organisationerne
nationale holdning. etableret et formelt samarbejde, således at
arbejdsfelterne er afgrænsede i forhold til
Når WG’en har afsluttet sit arbejde, bør hinanden. De to organisationer arbejder i
den nedlægges. henhold til stort set de samme procedurer.
IEC tager sig af den internationale stan-
Joint Working Group (JWG) dardisering vedrørende elektrotekniske
Når der er nedsat en arbejdsgruppe af to emner, alt andet hører under ISO. For at
TC’er/SC’er, kaldes arbejdsgruppen en undgå overlap i det tekniske arbejde har
”joint working group” med betegnelsen ISO og IEC etableret en Joint Technical
JWG. Advisory Board (JTAB), som tager sig af
30

31. sager (fx om planlægning, procedurer og JTC 1 er underopdelt i en række SC’er, der
tekniske spørgsmål), som ikke allerede er hver varetager deres eget it-emneområde
dækket af de eksisterende regler. I forbin- (fx sikkerhed, databaser, sprog, tegnsæt,
delse med det tekniske arbejde findes ad- e-læring, systemudvikling og automatisk
skillige liaisoner mellem ISO- og IEC-TC’er. datafangst).
Det informationsteknologiske område
varetages af Joint Technical Committee 1 5.3 Sådan laves en international
(ISO/IEC JTC 1 Information Technology), standard i ISO og IEC
der er en fælleskomité mellem ISO og
IEC. Komitéen har sine egne supplerende En international standard er resultatet af
retningslinjer til ISO/IEC’s direktiver for en aftale mellem ISO’s eller IEC’s med-
arbejdets udførelse. lemmer. Den kan enten bruges direkte,
Proceduren for udarbejdelse af en international standard kan inddeles i
følgende seks stadier:
Stadie Forkortet Dokumentnavn
dokumentnavn
Preliminary Work Item
 Preliminary stage PWI
(frivilligt stadie, men anbefales)
 Proposal stage NP/NWIP New Work Item Proposal
WD Working Draft
 Preparatory stage
DC Document for comments (kun IEC)
 Committee stage CD Committee Draft
DIS (i ISO) Draft International Standard
 Enquiry stage
CDV (i IEC) Committee Draft for Voting
 Approval stage FDIS Final Draft International Standard
Publication stage IS International Standard
31