Tine Wirenfeldts (CFU) slides om specialeforberedelse.

1. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
SPECIALESKRIVNING:
ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED
TINE WIRENFELDT JENSEN
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING
DATALOGI E09
pRÆSEN
TATION 1

2. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
PRÆSENTATION
› Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM & TEO, AU
› Underviser i akademisk skriftlig fremstilling for studerende, ph.d.-studerende og
vejledere
› Speciale-sparring med specialestuderende om deres fastkørte processer
› Tidligere undervist på Master Thesis Preparation på Datalogi i flere omgange
› Læst og givet feedback på indledninger og problemformuleringer på Datalogi
› Sammen med kollegaer fra CFU undervist alle specialevejledere på Datalogi
med fokus på skriveprocesser i forbindelse med specialeskrivning
2

3. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
TO TEMAER I DAG
› Skriveprocesser – hvad virker? Og hvorfor?
› Læsbarhed – hvorfor er det et vigtigt krav at leve op til, og hvordan gør man det?
3

4. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
SKRIVEPROCESSER
3 min. med sidemanden :
– hvad er de største udfordringer ved konkret at få skrevet det nødvendige antal
sider over en periode på et halvt år?
4

5. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
ANEKDOTE
Har I hørt om den studerende der blev udelukket fra Facebook mens han skrev
speciale?
5

6. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
TO OPFATTELSER AF SKRIVNING
Skrivning som et redskab for Skrivning som nedskrivning af
tænkning viden
Intenderet læser Intenderet læser
› Dig selv › Vejleder som bedømmer
› Din vejleder (hvis vedkommende vil
læse denne type tekst)

7. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
SKRIVEPROCESSENS STØRSTE FJENDER
› Udsættelse (procrastination)
› Perfektionisme
7

8. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
UDSÆTTELSE
› Jeg skal læse denne tekst før jeg kan gå i gang med at skrive
› Jeg er nødt til at tænke lidt længere tid før jeg kan begynde at skrive
› Jeg går i gang i morgen/efter det her tv-program/efter det her spil/efter jeg
tjekker mail
› Jeg har brug for at tale med min vejleder, før jeg kan gå i gang med at skrive
(især problematisk hvis man samtidig beslutter, at man ikke kan kontakte sin
vejleder før man har skrevet noget, man kan have med…)

9. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
DETTE VIL RESULTERE I
› At man får skrevet meget lidt
› At man får svært ved at nå sine deadlines
› En følelse af at være stresset – uden at man rigtigt får produceret noget
› Dårlig brug af vejledning

10. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
HVORDAN MAN OVERVINDER
UDSÆTTELSE
› Lad være med at vente – skriv hver dag, selv om det kun er i et kvarter eller en
halv time.
› Opfat skrivning som et redskab for din tænkning, ikke kun som nedskrivning.
› Skab gode skrivevaner
› Hvor
› Hvornår
› Brug mange forskellige skriveteknikker

11. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
PERFEKTIONISME
› Jeg gider kun skrive noget virkeligt godt/genialt
› Før jeg kan gå i gang med at skrive er jeg nødt til at finde flere
informationer/lave flere tests/sætte mig ind i disse nye retninger/deltage
i denne konference
› Jeg kan ligeså godt skrive det rigtigt i første omgang ellers spilder jeg
bare tid med at skulle skrive det om senere. Problemet er bare, at det
tager mig rigtig, rigtig lang tid at skrive det helt rigtigt…

12. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
DETTE VIL RESULTERE I
› En følelse af konstant pres
› At man bruger meget tid på specialet men skriver for lidt
› At der er svært at modtage hjælp – andre forstår simpelthen ikke
kompleksiteten i dit projekt
› Afvisning af at prøve nye skriveteknikker – vil hellere sidde fast end prøve
noget nyt

13. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
HVORDAN MAN OVERVINDER
PERFEKTIONISME
› Skriv noget dårligt – og gør det så bedre
› Lær at skrive uperfekte tekster for at have et udgangspunkt
› Lær at bruge forskellige skriveteknikker
› Accepter at skrivning også inkluderer omskrivning – det er ikke en fejl men et
vilkår

14. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
GODE SKRIVETEKNIKKER
› Brainstorm
› Hurtigskrivning
› Mindmapping
› Brug af feedback (medstuderende og vejleder)
› At tænke med modeller
› Se fx Studiemetroen (pink rute)

15. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
LÆSBARHED
– ELLER HVORDAN MAN STRUKTURER EN VIDENSKABELIG
TEKST SÅ DEN ER KLAR, PRÆCIS OG LÆSEVENLIG
15

16. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
Fra studieordningen:
› …”formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et
› videnskabeligt forum.”
› Citeret fra Anders Møller:
› – læsbarhed af rapporten
› – sammenhæng mellem problemformulering, metode,
indhold og konklusion
16

17. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM PÅ
› Indledningen
› Opbygningen af dit hovedargument
› Metakommunikation
› Klart sprog

18. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
EN INDLEDNING SKAL GIVE SVAR PÅ FØLGENDE
SPØRGSMÅL
› Hvad
› Emne - generelt
› Problem - specifikt
› Definitioner af nøglebegreber
› Hvorfor
› Motivation – acceptabel for forskningsfællesskabet
› Relevans
› Hvordan
› Teori
› Metoder
› Specialets opbygning

19. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
DIT HOVEDARGUMENT
› Skal være klart for dig og din modtager
› Vær tydelig omkring hvem der argumenterer – er det en kilde eller dig selv?
› Gør det nemt at følge din argumentation
› My point is…

20. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
METAKOMMUNIKATION
› Skriv hvad du vil gøre og hvorfor
› ”I dette kapitel vil jeg analysere x for at kunne evaluere y i kapitel z.”
› Ofte brugt i begyndelsen og i slutningen af et speciale, et kapitel og et afsnit.
› Brug det som et procesredskab i din skriveproces – skriv metakommunikation i en anden
farve for at hjælpe dig selv med orientere dig i teksten, rediger så denne tekst før aflevering.
› God metakommunikation er tit kun en sætning eller to – hold det kort og koncist.

21. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
KLART SPROG
› Godt akademisk sprog er
› Klart
› Korrekt
› Bruger fagterminologi
› Er økonomisk
› Godt akademisk sprog er ikke
› Fyldt med unødvendige fremmedord
› Meget lange sætninger
› Komplicerede sætningskonstruktioner
› Fravær af ”jeg” (når det er et fagligt jeg der foretager fagligt begrundede valg)

22. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
REFERENCER
› Hegelund, Signe. 2000. Akademisk argumentation. Skriv overbevisende opgaver på de
videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur.
› Jørgensen, Annegrethe. 2004. Færdig til tiden – sådan planlægger og styrer du specialet.
København: Samfundslitteratur.
› Jørgensen, Per Stray. 2000. Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser.
København: Samfundslitteratur.
› Rienecker, Lotte. 1996 (1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. Kbh.: Dansk
Psykologisk Forlag.
› Rienecker, Lotte & Peter Stray Jørgensen. 2001. Specielt om specialer – hovedsageligt om
hovedopgaver. København: Samfundslitteratur.
22

23. AARHUS
UNIVERSITET 24 SEPTEMBER, 2009
RESSOURCER PÅ NETTET
› Dansk Sprognævn (www.dsn.dk):
› Har bl.a. Retskrivningsordbogen on-line og desuden artiklerne fra Nyt fra Dansk Sprognævn, som både bringer
forskningsformidling og svar på læsernes spørgsmål.
› Purdues Online Writing Lab (owl.english.purdue.edu/):
› Materiale om skriveprocesser, produkter, formkrav m.m.
› Studenterrådgivningen (www.studraadgiv.dk)
› Gratis anonym rådgivning for studerende. På hjemmesiden kan hentes en række gode pjecer om blandt andet
eksamenslæsning, perfektionisme, stress og ikke mindst: om hvorfor vi har en tendens til at udsætte skrivning og hvad
man kan gøre ved det.
› Scribo (www.scribo.dk)
› ”Scribo er et elektronisk værktøj der kan hjælpe dig igennem det indledende arbejde med problemformulering og
informations- og litteratursøgning til din opgave, dit projekt eller dit speciale.” Undersøg, om dit uddannelsessted har
licens til at bruge programmet.
23