SlideShare a Scribd company logo
1 of 18
Teams i internationale
virksomheder
Kapitel 17
Liv Otto Hassert og Brian L. Due
Indhold
• Hvad er et team?
• Forskningsperspektiver
• Teamsamarbejdets paradigmer
• Fra grupper til synergi
• Internationale teams
• Eksempel & Øvelse
• Teamstruktur
• Teamtyper
• Samarbejde mellem teams
• Ledelse af teams
• Team- og projektledelse
Hvad er et team?
• Et team: Teammedlemmerne komplementerer hinanden og
yder tilsammen mere end hver enkelt, og således at der
opstår synergieffekt.
Forskningsperspektiver
• Funktionelt: Interesseret i teams’ funktionalitet. Undersøger eks. teams’
generelle performance, deres produktion af nye produkter eller tendens til
lav effektivitet.
• Gruppedynamisk: Interesseret i teams’ psykologiske processer og disses
påvirkning af teamorganisering/samarbejde. Undersøger eks. konstituering
af teams, dynamikken mellem medlemmer og produktion af fælles
virkelighed
• Interaktionelt: Interesseret i at afdække de interaktionelle dynamikker, der
kendetegner teamwork. Undersøger eks. viden, magt, ledelse, forhandling,
beslutninger og ideudvikling.
Teamsamarbejdets paradigmer
I takt med globaliseringen og samfundsudviklingen, har mange virksomheder
bevæget sig fra hierarkisk til mere flad organiseringen af medarbejderne - fra
paradigme 1 over mod paradigme 2 og 3.
Paradigme 1: Patriarkalsk, autoritær ledelsesform i en hierarkisk organisering.
Her forventes loyal og stabil arbejdsindsats. Begrænset diskussion og bottom-
up-indflydelse.
Paradigme 2: Mere medarbejderinddragelse. Medarbejderne oversætter selv
information til egen kontekst og tilpasser sig nye impulser. Information fra top til
bund med mulighed for feedback fra medarbejderne.
Paradigme 3: Rendyrket teambaseret, flad organisering. Nogle gange også
netværkskonfigurationer uden tydelig top, midte og bund. Distribueret ledelse,
hvor meget beslutningsmagt ligger i de enkelte teams.
Teamsamarbejdets paradigmer
• De fleste moderne, internationale virksomheder er organiseret efter
paradigme 2, eks. som matrixorganisationer:
Fra grupper til synergi
• Gruppen: En samling individer uden klare definerede formål og mål.
Uklar rollefordeling, ansvarsfordeling og kommunikation.
• High performance-teamet: Et højtydende team arbejder med klare mål,
formål, kommunikation og udvikler sig.
• Teams’ udfordringer: Mental fiksering, groupthink, loafing, inerti, path
dependency
Teamdannelse
• To fundamentale dimensioner ift. samarbejde i teams:
1. Den opgave, som teamet skal udføre.
2. De sociale faktorer, som påvirker medlemmernes opfattelse af teamet
som social enhed .
• Teamdannelse og teamudvikling handler om at sikre:
• Kohærens internt i teamet (Wang m.fl. 2007), dvs. mellem teamets
identitet, værdier, visioner, handlinger og adfærd.
• Alignment med resten af organisationen (Sender 1997; Kathuria, Joshi
& Porth 2007).
• Kendte teamdannelsesteorier:
– Belbins rolleteori (1981), Myers-Briggs (1962) typeindikator, DISC-
modellen (Hedge 2012; Marston 2012), The Big Five-teorien (Boyle,
Matthews & Saklofske 2008).
Internationale teams
• Internationale teams er i praksis ofte virtuelle teams
• Virtuelle og traditionelle teams adskiller sig særligt på to måder:
– Rum: Traditionelle team arbejder ofte sammen på et lokalt kontor mens
virtuelle teams samarbejder over geografiske afstande
– Kommunikation: Traditionelle teams kan både mødes ansigt-til-ansigt
og bruge medier, mens virtuelle teams er samarbejder via e-mail, chat,
telefon, video- og telefonmøder og sjældent mødes rent fysisk (Bell og
Kozlowski 2002).
Internationale teams
• Udfordringer ved virtuelle teams:
• Problemer med teknologisk udstyr og mangel på viden om håndtering af
udstyret
• Forsinkelser på respons fra og tilgang til medarbejdere pga. tidsforskelle
• Kommunikationsproblemer og misforståelser
• Risiko for isolation af teammedlemmer
• Kulturelle forskelle, forforståelser og fordomme
• Psykologisk distance og mangel på tillid mellem teammedlemmer
• Teammedlemmernes forskellige forventninger og krav til ledelse
• Fordele ved virtuelle teams:
• Mulighed for lokale skiftehold og dermed globalt døgnarbejde
• Organisatorisk lokal tilstedeværelse i mange lande
• Reduktion af omkostninger ved fx lønninger
• Adgang til globalt talent og kompetencer
• Diversitet i medarbejderstaben
• Øget fleksibilitet, selvstændighed og kontrol over eget arbejde for
teammedlemmerne
Eksempel & Øvelse
Et eksempel på et internationalt projektteam:
Teamet er et projektteam i en international it-virksomhed, og det består af
medlemmer fra både Danmark, England, Indien og Irland. Majoriteten af teamet
sidder på samme lokation i Danmark, men et teammedlem og projektlederen,
som både skal lede teamet og styre projektet, er placeret i England. Denne
organisering stiller høje krav til projektlederens evner til at skabe nødvendige
relationer og kommunikation med sit team.
En yderligere kompleksitet er, at teamet må arbejde tæt sammen med et team i
Indien. Det indiske team arbejder for en it-leverandørvirksomhed, som lever af
at levere midlertidige arbejdsressourcer til andre virksomheder. Det er
nødvendigt at de to teams er klare omkring mål, arbejdsopgaver og er
opdaterede om hinandens progression og udfordringer.
Øvelse 1.
Diskuter: Hvad kan teamet gøre for at skabe grundlag for et godt samarbejde?
Giv bud på forskellige løsninger og beskriv fordele og ulemper ved disse.
Eksempel & Øvelse
Øvelse 1.
Hvad teamet faktisk gør for for at skabe grundlag for et godt samarbejde:
• Projektlederen har valgt at besøge teamet i Danmark hver anden uge og
blive der min. 3 dage. Han oplever det at se teamet ansigt-til-ansigt som
ekstremt vigtigt for deres samarbejde, kommunikationen og koordinering.
Ulemperne er mange timers rejsetid og omkostninger ved rejse og ophold.
• Leverandørvirksomheden har placeret en teammanager hos ’hovedteamet’ i
Danmark. Han bliver i Danmark i op til tre måneder ad gangen og står for den
primære kommunikation med det indiske team. Det letter koordineringen og
skaber klar kommunikation og en tættere forbindelse. Ulempen er øgede
udgifter og risiko for at kommunikationen til teamet i Indien kun går gennem
teammanageren.
• Teamet ’samles’ hver dag (nogle i et rum i Danmark, andre med på telefon
fra Indien eller England) og holder et statusmøde om projektets fremdrift.
Dette møde er med til at sikre løbende kommunikation, transparens og
tværgående samarbejde. Udfordringerne er tidsforskellen og at
’hovedteamet’, som mødes fysisk i et rum i DK, kan dominere mødet.
Teamstruktur
• Teamstruktur afhænger af arbejdsindholdet
– Når virksomheder har distribuerede, virtuelle teams, betyder det ofte, at
arbejdet er komplekst og kræver forskellige kompetencer.
• Teams kan være mere eller mindre koblede, dvs. at de kan arbejde mere
eller mindre tæt sammen om løsning af opgaverne (Bell og Kozlowski 2002;
Kimble 2011).
Teamstruktur
• Tæt koblede teams: Synkron, flydende interaktion, som kræver aktiv,
nærværende deltagelse fra andre medlemmer, og der er en høj grad af
interdependens ift. opgaveløsningen.
• Løst koblede teams: Asynkron interaktion og lav grad af interdependens,
idet arbejdet kan udføres individuelt og ikke kræver deltagelse fra andre
Teamtyper
• Teams kan altså være vidt forskelligt struktureret: Især kompleksiteten af
arbejdsopgaver har indflydelse på, om teamet har faste medlemmer eller på
dynamisk vis udskifter disse, og om teamets arbejde er tidsbegrænset eller
kontinuerligt.
Samarbejde mellem teams
• Den co-operative model: Teams, som samarbejder i en løbende proces, og
som har samme grad af ansvar og kompetencer.
• Den delegerende model: Et ’supervisorteam’ påtager sig ansvaret for at
allokere opgaver og planlægge tidsrammer for et ’workerteam.
• Den konsulterende model: Distribuerede ekspertserviceteams, som kan
tilkaldes til at udføre specifikke opgaver inden for deres ekspertiseområde.
Ledelse af teams
• Ledelse af virtuelle teams er udfordrende, og leder og medarbejdere må
agere anderledes end i traditionelle teams.
• Lederen af et virtuelt team skal:
– Manage arbejdet og samtidigt lade medlemmerne styre opgaverne selv.
– Skabe motivation blandt teamets medlemmer.
– Give feedback på opgaver og præstation.
– Bidrage til udviklingen af medlemmernes talenter og evner.
– Sikre organisatorisk opbakning til arbejdet og pleje interessentrelationer.
– Skabe klare rammer og afgrænse teamet.
– Facilitere samarbejde og relationer.
• Medlemmerne af et virtuelt team skal:
– Trække på hinandens kompetencer og påtage sig ledelsesroller når
nødvendigt.
– Styre egne arbejdsopgaver og i samarbejde med andre løse og
koordinere disse
– Trække på andres ekspertise, eks. ved at rådspørge teamets senior
medlemmer og bruge dem som ’opgaveledere’.
Team- og projektledelse
• Projektstyringsredskaber kan bruges til at styre projekter og teams
– Projektprocesmodeller er gode, idet de visualiserer ledelses- og
managementopgaver og illustrerer, hvilke opgaver der skal udføres
hvornår.
– Ulempen er, at de ikke tager højde for, hvilken type ledelse der er behov
for i det enkelte i team for at sikre medarbejdernes tilfredshed,
motivation osv.

More Related Content

Viewers also liked

Sellantes en-odontologia
Sellantes en-odontologiaSellantes en-odontologia
Sellantes en-odontologiaorlando villca
 
Precise Brochure Dec 2016 compressed
Precise Brochure Dec 2016 compressedPrecise Brochure Dec 2016 compressed
Precise Brochure Dec 2016 compressedSteven Dabelstein
 
How to automate field service call reporting with LANSA Composer
How to automate field service call reporting with LANSA ComposerHow to automate field service call reporting with LANSA Composer
How to automate field service call reporting with LANSA ComposerLANSA
 
Kapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktionKapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktionSamfundslitteratur
 
Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...
Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...
Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...HospitalityLawyer.com
 
Kapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelseKapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelseSamfundslitteratur
 
The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017
The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017
The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017Steven Oest
 
Inflation targeting in Emerging Market Economies
Inflation targeting in Emerging Market Economies Inflation targeting in Emerging Market Economies
Inflation targeting in Emerging Market Economies Sarthak Luthra
 
Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )
Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )
Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )www.tipfakultesi. org
 

Viewers also liked (14)

Sellantes en-odontologia
Sellantes en-odontologiaSellantes en-odontologia
Sellantes en-odontologia
 
Precise Brochure Dec 2016 compressed
Precise Brochure Dec 2016 compressedPrecise Brochure Dec 2016 compressed
Precise Brochure Dec 2016 compressed
 
Kapitel 6: Møder
Kapitel 6: MøderKapitel 6: Møder
Kapitel 6: Møder
 
How to automate field service call reporting with LANSA Composer
How to automate field service call reporting with LANSA ComposerHow to automate field service call reporting with LANSA Composer
How to automate field service call reporting with LANSA Composer
 
Cigre 2006
Cigre 2006Cigre 2006
Cigre 2006
 
Slidehare
SlidehareSlidehare
Slidehare
 
Kapitel 18: Viden i netværk
Kapitel 18: Viden i netværkKapitel 18: Viden i netværk
Kapitel 18: Viden i netværk
 
Kapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktionKapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktion
 
Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...
Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...
Hospitality Law Conference 2010 - Don’t let bed bugs bite you in court: Do yo...
 
Kapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelseKapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelse
 
The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017
The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017
The Essential Toolkit for Your: EDRM Renovation Australia 2017
 
Inflation targeting in Emerging Market Economies
Inflation targeting in Emerging Market Economies Inflation targeting in Emerging Market Economies
Inflation targeting in Emerging Market Economies
 
Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )
Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )
Gebelikte ilaç kullanimi (fazlası için www.tipfakultesi.org )
 
La interfaz de flash
La interfaz de flashLa interfaz de flash
La interfaz de flash
 

Similar to Kapitel 17: Teams i internationale virksomheder

Få styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdierFå styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdierOfficekonsulenterne
 
Etableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdfEtableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdfRikke12
 
Etableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdfEtableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdfRikke12
 
Insights discovery workshop - Innovationcity
Insights discovery workshop - InnovationcityInsights discovery workshop - Innovationcity
Insights discovery workshop - InnovationcityMichael Salmansen, MBA
 
Kerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværk
Kerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværkKerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværk
Kerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværkGlobal Partner
 
Tudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationer
Tudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationerTudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationer
Tudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationerLedernes KompetenceCenter
 
Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...
Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...
Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...Copenhagen Capacity
 
Effective Virtuelle teams
Effective Virtuelle teamsEffective Virtuelle teams
Effective Virtuelle teamsJohnny Ryser
 
Videndeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksisVidendeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksislarsmunchs
 
Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)
Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)
Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)Marianne Riis
 
Agilitet i organisationen
Agilitet i organisationenAgilitet i organisationen
Agilitet i organisationenBestBrains
 
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivningKapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivningSamfundslitteratur
 

Similar to Kapitel 17: Teams i internationale virksomheder (20)

2017 14-12 ledelse af teams og grupper
2017 14-12 ledelse af teams og grupper2017 14-12 ledelse af teams og grupper
2017 14-12 ledelse af teams og grupper
 
Den lærende organisation
Den lærende organisationDen lærende organisation
Den lærende organisation
 
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdierFå styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdier
 
Etableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdfEtableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdf
 
Etableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdfEtableringsseminar 17 august.pdf
Etableringsseminar 17 august.pdf
 
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsenLæring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
 
Insights discovery workshop - Innovationcity
Insights discovery workshop - InnovationcityInsights discovery workshop - Innovationcity
Insights discovery workshop - Innovationcity
 
Christian Dinesen - Nutidens krav til læringsformer
Christian Dinesen -  Nutidens krav til læringsformerChristian Dinesen -  Nutidens krav til læringsformer
Christian Dinesen - Nutidens krav til læringsformer
 
Kerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværk
Kerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværkKerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværk
Kerteminde erhvervsforening fordele ved ledernetværk
 
Tudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationer
Tudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationerTudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationer
Tudi Langkjær Larsen - Trivsel i virtuelle organisationer
 
Team.
Team.Team.
Team.
 
Unboss - Formålsdrevet ledelse i praksis
Unboss - Formålsdrevet ledelse i praksisUnboss - Formålsdrevet ledelse i praksis
Unboss - Formålsdrevet ledelse i praksis
 
Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...
Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...
Præsentation fra seminar om distanceledelse i skandinaviske organisationer - ...
 
Effective Virtuelle teams
Effective Virtuelle teamsEffective Virtuelle teams
Effective Virtuelle teams
 
Videndeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksisVidendeling og implementering i praksis
Videndeling og implementering i praksis
 
Sådan får du_success_virtuel_ledelse
Sådan får du_success_virtuel_ledelseSådan får du_success_virtuel_ledelse
Sådan får du_success_virtuel_ledelse
 
Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)
Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)
Visioner og dilemmaer i udvikling af pædagogisk-digital strategi (i EUD)
 
Mindsetter_dk
Mindsetter_dkMindsetter_dk
Mindsetter_dk
 
Agilitet i organisationen
Agilitet i organisationenAgilitet i organisationen
Agilitet i organisationen
 
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivningKapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
 

More from Samfundslitteratur

Kapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: UndersøgelsesmetoderKapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: UndersøgelsesmetoderSamfundslitteratur
 
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre brandingKapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre brandingSamfundslitteratur
 
Kapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudviklingKapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudviklingSamfundslitteratur
 
Kapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationerKapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationerSamfundslitteratur
 
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesserKapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesserSamfundslitteratur
 
Kapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationerKapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationerSamfundslitteratur
 
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationerKapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationerSamfundslitteratur
 
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikationKapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikationSamfundslitteratur
 
Kapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontorKapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontorSamfundslitteratur
 
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksisKapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksisSamfundslitteratur
 
Kapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktionKapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktionSamfundslitteratur
 
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefonKapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefonSamfundslitteratur
 
Kapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktion
Kapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktionKapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktion
Kapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktionSamfundslitteratur
 
Kap. 1 nye interaktionelle realiteter
Kap. 1 nye interaktionelle realiteterKap. 1 nye interaktionelle realiteter
Kap. 1 nye interaktionelle realiteterSamfundslitteratur
 

More from Samfundslitteratur (20)

Eksempler på quizspørgsmål
Eksempler på quizspørgsmålEksempler på quizspørgsmål
Eksempler på quizspørgsmål
 
Kapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: UndersøgelsesmetoderKapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: Undersøgelsesmetoder
 
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre brandingKapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
 
Kapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudviklingKapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudvikling
 
Kapitel 16: Globalt lederskab
Kapitel 16: Globalt lederskabKapitel 16: Globalt lederskab
Kapitel 16: Globalt lederskab
 
Kapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationerKapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationer
 
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesserKapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
 
Kapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationerKapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationer
 
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationerKapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
 
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikationKapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
 
Kapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontorKapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontor
 
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksisKapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
 
Kapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktionKapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktion
 
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefonKapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefon
 
Kapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktion
Kapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktionKapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktion
Kapitel 4: Kommunikation og Medarbejderes daglige interaktion
 
Kapitel 3: Sted og rum
Kapitel 3: Sted og rumKapitel 3: Sted og rum
Kapitel 3: Sted og rum
 
Kapitel 2: Kultur
Kapitel 2: KulturKapitel 2: Kultur
Kapitel 2: Kultur
 
Kap. 1 nye interaktionelle realiteter
Kap. 1 nye interaktionelle realiteterKap. 1 nye interaktionelle realiteter
Kap. 1 nye interaktionelle realiteter
 
13. tema
13. tema13. tema
13. tema
 
12. tema
12. tema12. tema
12. tema
 

Kapitel 17: Teams i internationale virksomheder

  • 1. Teams i internationale virksomheder Kapitel 17 Liv Otto Hassert og Brian L. Due
  • 2. Indhold • Hvad er et team? • Forskningsperspektiver • Teamsamarbejdets paradigmer • Fra grupper til synergi • Internationale teams • Eksempel & Øvelse • Teamstruktur • Teamtyper • Samarbejde mellem teams • Ledelse af teams • Team- og projektledelse
  • 3. Hvad er et team? • Et team: Teammedlemmerne komplementerer hinanden og yder tilsammen mere end hver enkelt, og således at der opstår synergieffekt.
  • 4. Forskningsperspektiver • Funktionelt: Interesseret i teams’ funktionalitet. Undersøger eks. teams’ generelle performance, deres produktion af nye produkter eller tendens til lav effektivitet. • Gruppedynamisk: Interesseret i teams’ psykologiske processer og disses påvirkning af teamorganisering/samarbejde. Undersøger eks. konstituering af teams, dynamikken mellem medlemmer og produktion af fælles virkelighed • Interaktionelt: Interesseret i at afdække de interaktionelle dynamikker, der kendetegner teamwork. Undersøger eks. viden, magt, ledelse, forhandling, beslutninger og ideudvikling.
  • 5. Teamsamarbejdets paradigmer I takt med globaliseringen og samfundsudviklingen, har mange virksomheder bevæget sig fra hierarkisk til mere flad organiseringen af medarbejderne - fra paradigme 1 over mod paradigme 2 og 3. Paradigme 1: Patriarkalsk, autoritær ledelsesform i en hierarkisk organisering. Her forventes loyal og stabil arbejdsindsats. Begrænset diskussion og bottom- up-indflydelse. Paradigme 2: Mere medarbejderinddragelse. Medarbejderne oversætter selv information til egen kontekst og tilpasser sig nye impulser. Information fra top til bund med mulighed for feedback fra medarbejderne. Paradigme 3: Rendyrket teambaseret, flad organisering. Nogle gange også netværkskonfigurationer uden tydelig top, midte og bund. Distribueret ledelse, hvor meget beslutningsmagt ligger i de enkelte teams.
  • 6. Teamsamarbejdets paradigmer • De fleste moderne, internationale virksomheder er organiseret efter paradigme 2, eks. som matrixorganisationer:
  • 7. Fra grupper til synergi • Gruppen: En samling individer uden klare definerede formål og mål. Uklar rollefordeling, ansvarsfordeling og kommunikation. • High performance-teamet: Et højtydende team arbejder med klare mål, formål, kommunikation og udvikler sig. • Teams’ udfordringer: Mental fiksering, groupthink, loafing, inerti, path dependency
  • 8. Teamdannelse • To fundamentale dimensioner ift. samarbejde i teams: 1. Den opgave, som teamet skal udføre. 2. De sociale faktorer, som påvirker medlemmernes opfattelse af teamet som social enhed . • Teamdannelse og teamudvikling handler om at sikre: • Kohærens internt i teamet (Wang m.fl. 2007), dvs. mellem teamets identitet, værdier, visioner, handlinger og adfærd. • Alignment med resten af organisationen (Sender 1997; Kathuria, Joshi & Porth 2007). • Kendte teamdannelsesteorier: – Belbins rolleteori (1981), Myers-Briggs (1962) typeindikator, DISC- modellen (Hedge 2012; Marston 2012), The Big Five-teorien (Boyle, Matthews & Saklofske 2008).
  • 9. Internationale teams • Internationale teams er i praksis ofte virtuelle teams • Virtuelle og traditionelle teams adskiller sig særligt på to måder: – Rum: Traditionelle team arbejder ofte sammen på et lokalt kontor mens virtuelle teams samarbejder over geografiske afstande – Kommunikation: Traditionelle teams kan både mødes ansigt-til-ansigt og bruge medier, mens virtuelle teams er samarbejder via e-mail, chat, telefon, video- og telefonmøder og sjældent mødes rent fysisk (Bell og Kozlowski 2002).
  • 10. Internationale teams • Udfordringer ved virtuelle teams: • Problemer med teknologisk udstyr og mangel på viden om håndtering af udstyret • Forsinkelser på respons fra og tilgang til medarbejdere pga. tidsforskelle • Kommunikationsproblemer og misforståelser • Risiko for isolation af teammedlemmer • Kulturelle forskelle, forforståelser og fordomme • Psykologisk distance og mangel på tillid mellem teammedlemmer • Teammedlemmernes forskellige forventninger og krav til ledelse • Fordele ved virtuelle teams: • Mulighed for lokale skiftehold og dermed globalt døgnarbejde • Organisatorisk lokal tilstedeværelse i mange lande • Reduktion af omkostninger ved fx lønninger • Adgang til globalt talent og kompetencer • Diversitet i medarbejderstaben • Øget fleksibilitet, selvstændighed og kontrol over eget arbejde for teammedlemmerne
  • 11. Eksempel & Øvelse Et eksempel på et internationalt projektteam: Teamet er et projektteam i en international it-virksomhed, og det består af medlemmer fra både Danmark, England, Indien og Irland. Majoriteten af teamet sidder på samme lokation i Danmark, men et teammedlem og projektlederen, som både skal lede teamet og styre projektet, er placeret i England. Denne organisering stiller høje krav til projektlederens evner til at skabe nødvendige relationer og kommunikation med sit team. En yderligere kompleksitet er, at teamet må arbejde tæt sammen med et team i Indien. Det indiske team arbejder for en it-leverandørvirksomhed, som lever af at levere midlertidige arbejdsressourcer til andre virksomheder. Det er nødvendigt at de to teams er klare omkring mål, arbejdsopgaver og er opdaterede om hinandens progression og udfordringer. Øvelse 1. Diskuter: Hvad kan teamet gøre for at skabe grundlag for et godt samarbejde? Giv bud på forskellige løsninger og beskriv fordele og ulemper ved disse.
  • 12. Eksempel & Øvelse Øvelse 1. Hvad teamet faktisk gør for for at skabe grundlag for et godt samarbejde: • Projektlederen har valgt at besøge teamet i Danmark hver anden uge og blive der min. 3 dage. Han oplever det at se teamet ansigt-til-ansigt som ekstremt vigtigt for deres samarbejde, kommunikationen og koordinering. Ulemperne er mange timers rejsetid og omkostninger ved rejse og ophold. • Leverandørvirksomheden har placeret en teammanager hos ’hovedteamet’ i Danmark. Han bliver i Danmark i op til tre måneder ad gangen og står for den primære kommunikation med det indiske team. Det letter koordineringen og skaber klar kommunikation og en tættere forbindelse. Ulempen er øgede udgifter og risiko for at kommunikationen til teamet i Indien kun går gennem teammanageren. • Teamet ’samles’ hver dag (nogle i et rum i Danmark, andre med på telefon fra Indien eller England) og holder et statusmøde om projektets fremdrift. Dette møde er med til at sikre løbende kommunikation, transparens og tværgående samarbejde. Udfordringerne er tidsforskellen og at ’hovedteamet’, som mødes fysisk i et rum i DK, kan dominere mødet.
  • 13. Teamstruktur • Teamstruktur afhænger af arbejdsindholdet – Når virksomheder har distribuerede, virtuelle teams, betyder det ofte, at arbejdet er komplekst og kræver forskellige kompetencer. • Teams kan være mere eller mindre koblede, dvs. at de kan arbejde mere eller mindre tæt sammen om løsning af opgaverne (Bell og Kozlowski 2002; Kimble 2011).
  • 14. Teamstruktur • Tæt koblede teams: Synkron, flydende interaktion, som kræver aktiv, nærværende deltagelse fra andre medlemmer, og der er en høj grad af interdependens ift. opgaveløsningen. • Løst koblede teams: Asynkron interaktion og lav grad af interdependens, idet arbejdet kan udføres individuelt og ikke kræver deltagelse fra andre
  • 15. Teamtyper • Teams kan altså være vidt forskelligt struktureret: Især kompleksiteten af arbejdsopgaver har indflydelse på, om teamet har faste medlemmer eller på dynamisk vis udskifter disse, og om teamets arbejde er tidsbegrænset eller kontinuerligt.
  • 16. Samarbejde mellem teams • Den co-operative model: Teams, som samarbejder i en løbende proces, og som har samme grad af ansvar og kompetencer. • Den delegerende model: Et ’supervisorteam’ påtager sig ansvaret for at allokere opgaver og planlægge tidsrammer for et ’workerteam. • Den konsulterende model: Distribuerede ekspertserviceteams, som kan tilkaldes til at udføre specifikke opgaver inden for deres ekspertiseområde.
  • 17. Ledelse af teams • Ledelse af virtuelle teams er udfordrende, og leder og medarbejdere må agere anderledes end i traditionelle teams. • Lederen af et virtuelt team skal: – Manage arbejdet og samtidigt lade medlemmerne styre opgaverne selv. – Skabe motivation blandt teamets medlemmer. – Give feedback på opgaver og præstation. – Bidrage til udviklingen af medlemmernes talenter og evner. – Sikre organisatorisk opbakning til arbejdet og pleje interessentrelationer. – Skabe klare rammer og afgrænse teamet. – Facilitere samarbejde og relationer. • Medlemmerne af et virtuelt team skal: – Trække på hinandens kompetencer og påtage sig ledelsesroller når nødvendigt. – Styre egne arbejdsopgaver og i samarbejde med andre løse og koordinere disse – Trække på andres ekspertise, eks. ved at rådspørge teamets senior medlemmer og bruge dem som ’opgaveledere’.
  • 18. Team- og projektledelse • Projektstyringsredskaber kan bruges til at styre projekter og teams – Projektprocesmodeller er gode, idet de visualiserer ledelses- og managementopgaver og illustrerer, hvilke opgaver der skal udføres hvornår. – Ulempen er, at de ikke tager højde for, hvilken type ledelse der er behov for i det enkelte i team for at sikre medarbejdernes tilfredshed, motivation osv.

Editor's Notes

  1. Øvelse 1: På denne side beskrives det eksempel som de studerende skal diskutere samt hvad de skal diskutere. Efter diskussionen og før næste slide skal de studerende give eksempler på løsninger og udfordringer På næste slide gives så eksempler på, hvad teamet i eksemplet rent faktisk gør for at lette samarbejdet