Meddelelser 07 1976

á Forskning Q
1
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr. 7 sept. 1976
EIII

ISBN '87 7330 024 1
1. udgave 1976
Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie.
Udgivet af SFAH
Redaktion: Gerd Callesen
Henning Grelle, Tranumparken 17, st. th.
2660 Brøndby Strand
tlf. (02) 73 97 87
I N D H 0 L D S F 0 R T E G N E L S E
Introduktion ................................................ 3
Unge Pionerer. Foreningen af arbejderbørn -°-- - - - - - --o--0---- 4
I anledning af hundredåret for Gimlekongressen -------- - n - - -- 17
Arkivoversigt: Frankrig ..................................... 25
Færdiggjorte afhandlinger ................... . . . . . ........... 30
Projekter under udarbejdelse ................................ 33
Forskningsmeddelelser ........................... . . . . . ....... 35
Debat ....................................................... 39
Bognyt ........................ . . . . .......................... 54
ABA ................................. . . . . . ............ . . . . . .. 93
Spørgeskema ..... . . . . . . .
..................................... 96

Introduktion
Dette nummer af bladet adskiller sig fra de tidligere bl.a. ved
udvidelsen af anmeldelsesstoffet. Det skyldes især, at vores linje
med informerende omtaler af ny litteratur er brudt til fordel for
diskuterende anmeldelser. Denne nye linje vil vi søge at bibeholde
omend omtaler og anmeldelser næppe for fremtiden vil fylde op mod
halvdelen af nummeret som her. Vi vil også diskutere mere grun-
digt, hvad vi vil have anmeldt, og hvad vi vil informere om. Det
er dog ikke altid lige let at afgøre det uden først at kende bogen.
For første gang trykker vi nogle erindringer; det er Oluf Unne-
rups artikel om Unge Pionerer. Det er så vidt vi ved første gang,
der skrives noget om denne organisation, og det alene gør artiklen
værdifuld. Men vi vil også senere trykke tilsvarende artikler,
hvis vi kan få dem. Måske kan det tilskynde til en udtømmende be-
handling af en overset organisation, tildragelse osv. Artiklen i
anledning af Gimlekongressens hundredår er et oplæg til en diskus-
sion om hovedlinjer i arbejderbevægelsens udvikling. Om muligt
vil vi i næste nummer trykke andre bidrag.
Det registrerende stof, som tidligere har været det dominerende
i Meddelelser, er desværre ikke så fyldigt denne gang. Men det
kommer igen
-
og vi har da også i dette nummer noget, nemlig over-
sigten over arkivsituationen i Frankrig. Ganske vist har den næp-
pe direkte betydning for langt de fleste læsere, men indirekte kan
den godt have relevans.
Vort smertensbarn er den ringe respons vi får på opfordringerne
til at anmelde nye forskningsprojekter til bladet. Men det er væ-
sentligt for at undgå doppeltarbejde og for at fremme kooperatio-
nen, at vi får besked om igangværende arbejder, så snart de er be-
gyndt. Vi trykker derfor denne gang vort spørgeskema sidst i hæf-
tet, og vi håber, at vi så får flere svar.'
På et senere tidspunkt vil vi lave en registrant for de udkomne
numre af Meddelelser, så det lidt spredte stof kan bruges bedre.
Evt. vil den blive samarbejdet med en tilsvarende registrant for
ârbogen.
Manuskripter til næste nummer skal være redaktionen i hænde
senest 10. januar 1977.

,
I
;i
›
-
'5
nu. du er Amhn'ou'å- Landi- ;
www., han: du. Mammoi 4'
Uli;§›Pidlx§rçf,f'
ø
å
.
2:-,
A
,.1 . i, ,vil.. .._› _ ...M L 4_ .›
› .
'; 4
OLUF UNNERUP:
Unge Pionerer. Forening for arbejderbørn
Redaktionen har fået et manuskript af Oluf Unnerup om den kommu-
nistiske børneorganisation Unge Pionerer. Foreningen er ikke sær-
lig godt kendt, og vi er derfor glade for at kunne trykke denne
beretning. Oluf Unnerup skriver om sig selv, at han er født den
9. august 1920 i Fredericia. I 1928 flyttede familien til Fruens
Bøge, fordi faderen, som havde været med til at starte DKP i 1919
og siden de politisk aktiv i Jylland, var blevet "straffet" af
borgerskabet med mindst 4 års arbejdsløshed 1924-1928, og da så
støberivirksomheden blomstrede op i Odense 1927-28 rejste han og
andre formere til byen og fik arbejde. Han selv gik i skole i
Fredericia og i Dalum, hvor han tog præliminæreksamen. I læreti-
den gik han på Odense Tekniske skole i 4 år i vintermånederne.
Fra 6-års alderen har han været aktiv som bladsælger for den kom-
munistiske presse.
I
.
5mm:... 1.717. ,er
.7-
.3 .en
4''
'HEDLEilsxdliifig',-.
I: V

Landsgrganisationen
Foreningen, som havde mottoet "Vær beredt -
altid beredt", eksi-
sterede i hvert fald i årene 1924 til 1936, altså i 12 år, men har
sikkert haft en længere levetidz). "Unge Pionerer" (fremover for-
kortet til U.P.) har sin rod og baggrund i lignende børneorgani-
sationer i Sovjet-Unionen, Tyskland, Sverige, Norge m.fl.3)
U.P. i Danmark var en organisation i den kommunistiske bevægel-
se og for arbejder- og landarbejderbørn. Og lad mig straks slå
fast, at vi absolut ikke følte os som et sidestykke til den borger-
lige spejderbevægelse herhjemme. Vi -
medlemmerne i U.P. -
følte
os som en del af den revolutionære bevægelse i Danmark og arbej-
dede og skolede os som sådan. U.P. havde sin egen ledelse for
hele landet, og denne bestod -
i lighed med de lokale ledelser -
af medlemmer af D.K.P. og D.K.U.
U.P. var også en del af en international børnebevægelse, der
havde sine egne internationale sammenkomster m.m., f.eks.:

1. Danske Pionerer deltog i sommeren 1930 i et Pioner-Treffen
i Berlin. Herfra tog nogle af de danske deltagere på en
tur til Sovjet-Unionen og oplevede Leningrad og nogle ugers
ophold i Pionerlejren “Artek” på Krim.
i
2. Tyske Pionerer deltog i den danske sommerlejr i 1932 i Søn-
derborg
-
beliggende på Brohovedskansen på Als.
3. Odense-Pionerer førte brevkorrespondance med Pionerer i
'
S.U. på Esperanto.
U.P.'s "undertitel": Forening for Arbejderbørn eller, de ord,
som står på mit medlemskort fra 1935: "Hvis du er Arbejder- eller
Landarbejderbarn, hører du hjemme 1 Unge Pionerer" var begge ka-
rrakteristiske for datidens pionerbevægelse, og er vel værd at erin-
dre sig i dag.
Vi var virkelig “Arbejderbørn” i datidens betydning. Vi var ud
af familier, der blev kostet ud af landbruget, trukket ind til in-
dustrien i byerne og så havnet i -
og mærket af -
arbejdsløshedens
svøbe. Vi var fra storbyens værste beboelseskvarterer, hvor sult
og andet hærgede, og solen manglede.
Vi kendte til at leve småt, at sulte, at se hjemmets reserver
af alt blive opbrugt i de lange arbejdsløshedsperioder, og vi hade-
de de personer og det samfund, der holdt os nede på dette eksi-
stensminimum.
Bl.a. herudfra skabtes det sammenhold og kammeratskab i U.P.,
der for os var ægte proletarisk og revolutionært. Og dette har
fulgt mange af os op gennem årene og præget vor indsats i den fort-
4)
satte revolutionære kamp.

Vi følte os virkelig som værende af en helt anden indstilling
til tingene: skolen, det daglige livs udfordringer, Væremâden end
den vanlige -
den borgerlige; der indprentedes (i vore dage "ind-
doktrineredes“) os til daglig i 30'ernes Danmark.
U.P. var en landsdækkende organisation med kontor i Landemærket
i København.
Jeg ved, at der var afdelinger i København, Esbjerg og Århus
samt Odense. "Pioneren",organisationens blad, nævner 3 kbh'ske
afdelinger samt et fodboldhold og et musikkorps. Det meddeler og-
så, at der er startet en ny afdeling i Holbæk. Selv har jeg be-
søgt Pionerer og deres afdelinger i Esbjerg og Århus og København.
Jeg har deltaget i landsdækkende møder i København og boet hos
Pionerer i forbindelse hermed.
Deltog engang i et Pionermøde (på Blågårdsplads, så vidt jeg
husker) og i en samtidig Pionerdemonstration dertil.
U.P.'s sommerlejre havde deltagelse fra hele landet, og man ud-
foldede store anstrengelser det ganske land over for at få arbej-
derbørn ud i Danmarks natur denne ene gang om året -
bort fra by-
ernes slum, baggårde og sult. 14 dage i frit tumleliv ved skov
og strand i et kammeratligt fællesskab. Det kostede 15 kr. for
at deltage i sommerlejr i 30'erne, men selv dette var mange penge
for en arbejderfamilie med måske flere børn, der skulle med.
Dertil kom, at vi som Pioner-organisation skulle have telte til
alle deltagere fra byen. Fra familierne skulle der skaffes tæpper,
der skulle måske lidt nyt tøj til, når man nu skulle hjemmefra i
14 dage.
Derfor gjorde de lokale Pionerafdelinger et stort arbejde for
at skaffe ekstra penge frem til fællesudgifterne, men også til
hjælp til betaling af de kontante beløb.
Vi fik ingen offentlig støtte fra stat, amt eller kommune til
en sådan lejr. Der var heller ingen hjælp at hente hos militæret
i form af lån af telte, tæpper og lign.
Den eneste offentlige støtte Pionerer kunne få til deltagelse
i sommerlejr var, at som skolesøgende barn kunne vore forældre på
vore vegne gennem skolen søge om gratis feriebillet til DSB tog og
færger overalt inden for landets grænser. Dette gjaldt dog kun
for byskolerne. Og disse feriebilleter havde vi hvert år.
I 1932, på hjemrejsen fra Sønderborglejren ville min storebror
og jeg besøge vor faster, som boede i Vejle. Vi måtte stå af to-
get i Fredericia, få vore billetter påtegnet, at vi gjorde et op-
hold i hjemrejsen, hvorpå vi gik til Vejle. 27 km ad landevej.

Vi var så ca. 8 dage i Vejle, gik tilbage til Fredericia og kunne
Den brugte feriebillet skulle af-
Herfra gik den videre til kommu-
så tage toget hjem til Odense.
leveres til skolen efter ferien.
nen, vel sagtens for at ordne mellemregnskabet.
Her i forbindelse med U.P.'s årlige sommerlejre vil jeg gerne
gøre opmærksom på og fremhæve den direkte støtte, som lejren fik
fra Arbejdernes Aktiebageri i Odense. Vel sagtens på lokal foran-
ledning var Aktiebageriet et år blevet ansøgt om tilskud til disse
Bevilget blev i hvert fald, at lejren kunne få alt det rug-
Og det var meget blandt 50-60 sultne unger
lejre.
brød, der kunne spises.
i 10 til 15 års alderen.
Hvor meget brød, der skulle leveres og hvor i Danmark, skulle
blot meddeles Aktiebageriet, så blev det leveret. Og dette skete
igennem nogle år. Mens jeg deltog i lejren på Gals Klint v. Mid-
delfart, har jeg flere gange været med i den flok Pionerer, der
skulle hente rugbrød oppe ved landevejen ved Hindsgavl-alleen.
Sommerlejrene bestod af både større og mindre telte. Afdelin-
gen i Odense havde nogle små 4 mands telte, absolut uden luksus.
Pris 20 til 25 kr.. Mange penge dengang. I lejren ved Fredericia
lå en del af os i et stort telt på et firkantet træskelet. Det
havde U.P. måttet leje for at skaffe plads til alle deltagerne.
I fællesskabet
Vi opda-
Et ophold i en sådan lejr var meget lærerigt.
lærte vi meget, men også omgivelserne smittede af på os.
gede også, at det var meget forskelligt, som mennesker el. flokke
af mennesker reagerede over for en flok proletarbørn, der havde
tilladt sig at slå lejr et sted i Danmark.
Nogle oplevelser var meget positive, andre direkte negative el-
ler endda fjendtlige. Ved et par af lejrene havde lejrledelsen
fundet det nødvendigt at oprette konstant vagt ved lejrene døgnet
rundt, efter at det havde vist sig, at der var grupper, som prøve-
de at terrorisere lejrene, både ved dag og nat. Men nærmere her-
om ved de enkelte lejre.
Om det var den stadig stærkere nazistiske indflydelse, der gjorde
sig gældende på dette felt, ved jeg ikke. Det kunne jeg ikke be-
dømme dengang, men sikkert er det, at det var under lejren i 33
ved Fredericia Sydstrand, at vi oplevede de fleste voldsomheder
imod lejren. Der var ret hårde aggressioner imod disse børn med
deres røde tørklæder og faner.

"Unge Pionerer" -
Odense afdeling
Afdelingen eksisterede i hvert fald i årene l§30 til 35/36, idet
jeg selv var medlem i de år. Jeg erindrer endnu en 15-20 medlemmer
fra dengang og de fleste af deres navne. Alle 1 nogenlunde samme
alder som jeg. Muligvis har der i de sidste par år været flere
medlemmer f.eks. yngre søskende til dem, jeg husker, men dette
sidder ikke særligt klart i erindringen.
Vi var børn af arbejderklassen, derom ingen tvivl. Vore fædre
var industriarbejdere, håndværkere og arbejdsløse (årelange arbejds-
løshedsperioder, så det næsten blev "et fag" at være arbejdsløs).
Det kunne ikke undgås, at vore familiesituationer prægede vor barn-
dom, og det skabte et klassesyn i vor stilling til livet og sam-
fundet. Det var f.eks. ikke bare det, at lønnenxæm lille, når der
var arbejde at få. Det var heller ikke bare det at være arbejds-
løs, men det var alt det, der fulgte med. Arbejdsløshedsperioder-
ne kunne være lange, understøttelsen opbrugtes hurtigt, den var
iøvrigt meget lille. Det var så socialkontoret (af en art, som
heldigvis ikke kendes i dag), det kunne blive til Fattighjælp, som
det hed, man blev ugleset i kommunen -
især i den lille. Det be-
tød også, at stemmeretten mistedes. Kom man i restance med kom-
muneskat og/eller sygekassen så røg stemmeretten også, osv. Vær
sikker på, at alt dette var en medvirkende årsag til vort medlems-
skab i U.P.
Afdelingen som sådan kørtes af os Pionerer, f.eks. var jeg selv
kasserer i nogle år i "Unge Pionerer" i Odense, som også dækkede
Dalum og Hjallese kommuner. Vi havde en eller flere voksne som
ledere, og de var ansvarlige for os og organisationen over for
D.K.P. og/eller D.K.U;
*
Gennem årene holdt afdelingen sine regelmæssige medlemsmøder,
hvor vi drøftede vore anliggender og besluttede, hvad vi fremover
skulle lave, hvem der skulle arbejde med detene eller det andet,
valgte ledelse osv. Vi sang ved vore møder og lærte alle kendte
revolutionære sange via sangbøger, men vi kendte også en masse
lokale og tidsaktuelle små sketches og sange.
Vi benyttede bl.a. "Revolutionær Sangbog" fra 1928, men mest
3. udg. af denne, der var udkommet på Arbejder-Forlaget i 1933.
Den indeholdt 24 revolutionære sange fra ind- og udland. Mange
af sangene er ledsaget af noder.
Det har aldrig siden været nødvendigt for mig at bruge sangbog
;1. anden tekst, når vi skulle synge disse sange. be sad fast!
Nogle af os havde købt en sangbog, men derudover havde afdelingen
også en del til fælles bedste. Jeg har endnu en sangbog med på-
8

skriften: "Unge Pionerer Odense" skrevet med en karakteristisk bar-
neskrift.
Ud over disse faste medlemsmøder havde vi en masse aktiviteter
med de årlige sommerlejre som højdepunkter. Her følger en omtale
af, hvad U.P. i Odense ellers foretog sig eller deltog i.
Først dog en kort omtale af de 2 bygninger, hvor vi fortrinsvis
holdt vore mødeaktivitet. "Folkets Hus" og "D.N.F." -
det sidste
står for: "Den Ny Forsamlingsbygning" beliggende i Asylgade.
Disse 2 ejendomme indeholdt en masse forsamlingslokaler af for-
skellig størrelse og var forbundne med hinanden, dels ved adgangs-
vejene til lokalerne, dels med en baggård. "Folkets Hus" lå bag
DNF, men er forlængst nedrevet. Her lå også kontrollokaler for
arbejdsløse, og her foregik en del revolutionær virksomhed, som
UP også deltog i. DNF -
nu Odense Kongreshus
-
ejedes af den
odenseanske fagbevægelse. I begge bygninger var vi Pionerer kendte
og stedkendte.
-
Mindre fester i UP, store møder og fester i samarbejde med parti
og ungdomsforbund, foregik også her på DNF.
Ved siden af vore faste medlemsmøder, der var en væsentlig be-
standdel i vor undervisning i og diskussion af den revolutionære
bevægelse og dens historie, så havde vi en del mere fritidsbetonede
aktiviteter af forskellig art.
Nogle af os gik således til undervisning i ESPERANTO. Det var et
internationalt kunstsprog, og det havde en del betydning i den in-
ternationale revolutionære bevægelse dengang. Således undervistes
der i sproget i de sovjetiske skoler.
Undervisningen fik vi -
ganske privat og ganske gratis hos en
jord- og betonarbejder og hans kone, der var bryggeriarbejder,
Anton og Kamme Mortensen, i hvis hjem det foregik. Vi blev -
efter
egen mening da -
efterhånden helt ferme til at tale og skrive spro-
get. Vi korresponderede med Pionerer i andre lande, jeg f.eks.
med en Pioner i Gomel -
en mindre by i Ukraine i Sovjet-Unionen og
en i Sverige .
Da jeg et år (1934) var på et 3 måneders sanatorieophold, fik
jeg et par kort fra andre Odense-Pionerer med hilsen på Esperanto.
U.P. havde mange ture (udflugter) til Odense omegn, og det var
altid til fods, for der var ikke penge til Sporvogn eller tog
-
og
bil i arbejderklassen dengang!! NUL.
I et par år havde vi en lille vogn monteret på et par cykelhjul
-
en "prærievogn", som vi transporterede vores bagageidvs. telte,
tæpper, kogegrej, osv. i.

En telttur, sandsynligvis lørdag-søndag gik til Seden Strand -
et sted i nærheden af de daværende militære skydebaner der.
En yndet tur, som vi da også tog mange gange, var at drage gen-
nem Åløkkeskoven ad en af dens mange stier, gå over engene til
Næsbyhoved-skoven. På disse ture forenede vi det nyttige med det
behagelige. Dels boltrede Vi os i det grønne, klatrede i træer
osv., dels benyttede vi den daværende friluftsscene til at øve os
på fremførelse af vore småsketches, talekor og sanglege. Her var
omgivelser med fred og ro, her var sceneforhøjning og tilskuer-
pladser, så vi gik i gang med opgaverne.
Sanglege, som f.eks. "Carmagnolen" indgik som et fast led i
vore fremførelser. En lille sketch med navnet: "Den frie skole
i Vanløse" erindrer jeg endnu, men ikke meget om indholdet. Har
heller ikke teksten, men den skulle vist være en parodi på et-
eller-andet overklasseskoleforsøg i Københavns omegn.
En hel del småstykker, der var af mere el. mindre lokal art og
tilsnit og lavet om aktuelle ting i parti og ungdomsforbund og
U.P., havde vi også. En masse sange, og julehalløj, om hjælp af
forsk. art til værdigt trængende, kendte vi også, og meget mere
En fastelavnsfest foregik således:
Vi samledes eller gik i samlet flok til en mindre plads i Hunderup
Skov, hvor der var borde og bænke, træer og Stubbe m.v. Her slog
vi os ned, sang og morede os. Vi slog "Katten -
velsagtens Kapi-
talisten -
af tønden" med hvad dertil hører.
Det var i hvert fald vinter det år. Der lå masser af sne, og
koldt var det, men vi holdt varmen med at slås med sne, med at
synge og gennemgå vore sanglege endnu en gang. U
i
I Odense var der blandt kommunister og arbejdsløse dannet et
hornorkester, som havde navnet:
"Arbejdsorkestret Dimitrow".
En gang blev der lavet et postkort med billede af hele orkes-
tret. Under de økonomiske omstændigheder, som herskede dengang
omkring et sådant orkester, så har det været for ved salg heraf
at fremskaffe en bedre økonomi til orkestret.
I tilknytning til og vel også ved hjælp af orkestret fik U.P. i
Odense sine egne trommeslagere, og andre Pionerer begyndte at lære
at spille blæseinstrumenter. Min yngre broder spillede på kornet.
På et tidspunkt havde UP i Odense egne trommer. Om vi havde en
lilletromme eller to, det husker jeg ikke, men jeg ved, at vi hav-
de nogle store trommer, pauker, 2 eller 4 stykker. Pengene her-
til er kommet via festoverskud eller indsamling, eller måske beg-
ge dele.
10

I hvert fald en gang om året havde vi vor egen fest -
Sol-
'hvervsfesten i december måned op mod jul. Den fandt som regel
sted i Albanigade 2.
Formålet med denne: "Pionerernes Fest" var at skaffe et økono-
misk tilskud til gennemførelsen af vor deltagelse i det kommende
års sommerlejr.
Indbudte var: Vore forældre og andre familiemedlemmer, medlem-
mer af D.K.P. og D.K.U., Arbejderbladets læsere og andre sympati-
serende samt fagforeningsrepræsentanter.
Som kasserer i afdelingen har jeg haft disse fester på nærmeste
hold. Var selv ansvarlig for leje af lokale til festen, engageret
›musik, der skulle være fagligt organiseret, og dermed have fuld
besætning i forhold til lokalet -
5 mand. Selv udsendt og under-
skrevet anmodninger til de odenseanske fagforeninger om: i for-
bindelse med festen at yde økonomisk støtte til sommerlejropholdet.
Repræsentanter for de bevilligende fagforeninger blev inviteret til
festen hvert år.
Andre ledende Pionerer havde andre opgaver at varetage i for-
bindelse med denne store fest. Kort sagt: hele festen var vort
eget arbejde. I tilknytning til denne fest cirkulerede der hvert
år nogle indsamlingslister med samme formål. 3 odenseanske fag-
foreninger ydede hvert år 10 kr. pr. organisation til sommerlejr-
opholdet.
'
Vort sædvanlige 5-mands orkester skulle have deres normale ho-
norar efter overenskomsten -
og det fik de. At så alle 5 skrevr
hvert deres halve honorar på en af vore indsamlingslister og der-
med ydede et væsentligt bidrag til et godt festoverskud -
se, det
var en anden sag.
Alt i alt: Festoverskud, indsamling, fagforeningstilskud og mu-
sikerhonorar var med til at sikre os et godt sommerlejrophold i
det kommende år.
Som tidligere nævnt, så var UP i Odense også aktivt medvirkende
i en masse ting, som parti og ungdomsforbund foretog sig.
Ikke bare fyldte vi op, men i vore uniformer med rødt halstør-
klæde var vi et fast indslag ved møde -
ude som inde, demonstra-
tioner, fester m.v. _Vi lagde for i de revolutionære sange, som
altid blev'sunget ved møderne. Vi havde ofte jobbet med at sælge
billetter ved dørene ved offentlige møder. Når der var underhold-
ning med i et arrangement, så var vi som regel også med, med vore
egne Pionersange, med småsketches, talekor osv. Under kinesiske
pakkeauktioner ved fester var det Pionerer, der indsamlede fem-
ørerne.
11

Vi deltog i uddeling af løbesedler i kvarterer og ved fabriks-
portene, i opsætning af plakater, også når det var ulovligt.
Op til valgene var vi endvidere behjælpelige med at indsamle de
nødvendige stillerunderskrifter, forstået således, at de ældste af
os fungerede som vejvisere, der hvor vi var lokalkendte, f.eks. i
landområder.
Vi solgte Arbejder-Bladet ved møder og demonstrationer, på kon-
trolsteder og ved fabrikker. Selv har jeg prøvet at stå ved fa-
briksporten på Odense Stålskibsværft uge efter uge og solgt det
nye fredagsnummer af bladet ved fyraften.
Dette bladsalg ved "Stålen" skal jeg vende tilbage til.
I de celler i partiet, hvor vore forældre var medlemmer, var vi
pionerer også aktive for den revolutionære bevægelse. Vi løste
mange mindre og kortvarige opgaver, men også i det daglige slid
var vi med.
For celle 2, hvor mine forældre var placeret, klarede vi drenge
derhjemme i nogle år den praktiske opgave: at opkræve det ugent-
lige eller månedlige abonnementsbeløb hos de faste holdere af Ar-
bejder-Bladet. Vi fik et lille %-beløb af de opkrævede penge.
Disse blev sammen med fortjenesten ved løssalget af bladet i vor
familie lagt i en kasse.
Hvis nu familiens økonomi var meget stram på det pågældende
tidspunkt, ja så blev der ud af denne taget en sum, der kunne dæk-
ke købet af et sæt cykeldæk. Restbeløbet -
eller det fulde beløb -
gik derefter direkte til bladet igen gennem de årlige indsamlinger,
som vi også dengang havde for stadig at kunne udgive Arbejder:
Bladet.
Hvert år kunne der under indsamlingen offentliggøres:
“Svend, Oluf og Leif
listenummer ...
......:... kroner"
Det ugentlige salg af Arbejder-Bladet ved Odense Stålskibsværft
kunne svinge en del. Det kunne afhænge af, hvor megen aktivitet,
der var eller havde været i fag- og arbejdsløshedsbevægelserne.
En vigtig rolle havde antallet af de beskæftigede, men det kunne
også afhænge af andre forhold på værftet.
Salget foregik ved fabriksporten -
udenfor. Her var salget ab-
solut mindst. Der var forskel på portnernes opførsel over for os
avissælgere. Og med den rette portner om fredagen, ja så fik vi
lov til at komme inden for porten, og det gav straks større salg.
12

Dengang kørte folk til arbejde på cykel. Denne parkeredes altid
inde på fabrikkens område, men måtte først bestiges efter at ar-
bejderen var kommet uden for porten. Dette gav os en ekstra chan-
ce for større salg.
Det helt store var selvfølgelig, når portneren sagde: "Smut over
i kantinen, der er fri bane nu". Det var lykke. Solgte vi 20 bla-
de udenfor porten, så var det ca. 30 indenfor. Ovre i kantinen
kunne vi sælge 40-60 stykker. Disse tal er reelle. Jeg husker,
at jeg mange gange har solgt 30-40 blade i visse situationer flere
endnu.
Det specielle arbejdspladsnummer af Anbejder-Bladet var fredags-
bladet. Dengang fik man ugeløn, og den udbetaltes om fredagen.7
Derfor var der penge på lommen den dag. I kantinerne eller spise-
stuen, som det oftest kun var, samledes de fleste arbejdere om fre-
dagen efter fyraften i den første halve til hele time. Nogle ste-
der fik man vel sin bajer, men formålet med at møde op der i spi-
sestuen var, at her betalte man kontingent til sin faglige klub
på virksomheden, måske også til fagforeningen. Der foregik også
en vis politisk aktivitet her, så derfor var det gevinst at kunne
smutte op i kantinen på Odense Stålskibsværft og sælge løs.
På fredage i vore skoleferier hjalp vi til med at sælge Arbejder-
Bladet på kontrolstedet, som dengang befandt sig i det tidligere
omtalte "Folkets Hus". Her udbetaltes der understøttelse om for-
middagen, så vi Pionerer var på pletten med bladet -
dog ikke ale-
ne, men som en hjælp til Carl Sørensen, også kaldet "Carl Arbejder-
blad". Han var den faste sælger her. Carl var invalidepensionist.
Han supplerede sin lille pension ved at sælge Arbejder-Bladet over-
alt i byen. 2 eller 3 øre pr. solgt eksemplar var fortjenesten
-
prisen 10 øre. Carl var stolt af sit "job" som sælger af bladet.
Han havde forsynet sig med et stort rødt kuskeslag. Bag på dette
var der broderet (eller malet) ARBEJDER-BLADET i gul farve.
Carl holdt af at gå på "Strøget" -
Vestergade
-
og udråbe sit
“Arbejder-Bladet
-
kun 10 øre" eller lign. slagord. Men megen spas
ud af det havde han, når han kunne komme til at passere eller gå
efter de borgerlige avisers bladmand, der også havde et rødt slag,
men med påskriften “EKSTRABLADET".
13

SØNDERBORG-LEJREN 1932
Af en eller anden grund erindrer jeg ikke så mange enkeltheder
fra denne lejr, som fra de andre i 1931, 1933 og 1935, men en del
væsentlige og generelle ting er der dog.
Lejren lå på Als. På "Brohoved-skansen" lidt uden for Sønder-
borg by blev lejren slået op. Stedet var udpeget af de kommunale
myndigheder, men med så liden omtanke, at lejren kom lidt på kant
med den lokale befolkning.
I lejren deltog en del tyske Pionerer og deres ledere. Deres
deltagelse var sikkert led i vort internationale samarbejde, men
det var første gang, jeg oplevede det. Vore tyske kammerater var
kommet herop for at komme fra de hjemlige urolige politiske for-
hold en tid. De var kommet herop for at få lidt sul på kroppen.
For selv om vi danske børn ikke havde alt for meget at spise, så
var vore tyske kammerater endnu dårligere stillet, og det vidste
vi ganske udmærket. Vi havde også et ganske tydeligt indtryk af,
at nazismens fremmarch i Tyskland allerede var begyndt at præge de
tyske Pionerer og deres ledere. Lejren lå i grænselandet, det hav-
de måske også sin betydning.
Brohoved-skansen var et sted, hvor den lokale befolkning havde
gået sine aftenture, skudt genvej over om dagen, når man skulle be-
søge naboer eller til sin kolonihave. Og så lå lejren der altså i
Ice. 14 dage.
Alt i alt har jeg en tydelig erindring om, at lejren i Sønder-
borg ikke netop var så vellykket, som den kunne have været, under
andre ydre forhold. Der var et
præg
over lejren, som virkede ne-
gativt på os. Det var uenighed mellem danske og tyske Pionerlede-
re. Vi Pionerer forstod vel ikke hinanden for godt sprogligt set.
Dette og meget andet, som jeg ikke husker eller har kendt til,
gjorde sin virkning, og gav lejren et præg, som Vi gerne havde
været foruden.
Sommeren i 32 har sikkert været regnfuld. Det regnede i hvert
fald meget i de 14 dage, vi var i lejr i Sønderborg. Placeret i
Skansen med volde ,ud mod terrænet var lejren prisgivet regnvejret.
Vi vadede i pløre døgnet rundt. Mudder alle vegne, også i vore
telte. Det blev så slemt, at vore ledere måtte gå til de kommuna-
le myndigheder for at få en nødløsning for nogle dage. Vi blev
da også indkvarteret i et par dage i en større bygning. En tidli-
gere rytterkaserne eller lign.
Lejren lå altså et sted, hvor lokalbefolkningen mente at have
14

sine rettigheder. Røde faner, revolutionære sange og det lejren
iøvrigt stod for, passede heller ikke alle mennesker, så vi fik
hurtigt at mærke, at vi var uønskede i visse kredse, og det kom
til småbataljer. Lejrledelsen, partikammerater fra Sønderborg og
medlemmer af Skalmejeorkestret dernede måtte sammen med de ældste
Pionerer i gang med en kontrol af lejrområdet, så lejren kunne
gennemføres uden alt for mange uheldige indblandinger. Lejren
blev gennemført.
Lejren havde besøg af en delegation, der rejste rundt i Danmark
for at tale Soottsboro-Drengenes sag. En neger (sangerinde), hen-
des tolk og ledsagere var i lejren en dag. De fortalte os om,
hvordan mani USA havde indespærret 2 negerdrenge og beskyldt dem
for strafbare forhold. Mangeårig indespærring og evt. dødsdom
truede de 2 drenge, der vel var 14-16 år. Delegationen rejste i
Danmark og var et led i en verdensomspændende redningsaktion for
de 2 drenge. Alt dette fik vi Pionerer et indblik i gennem dele-
gationens besøg i lejren.
En dag var en del af lejren på tur rundt på Als og til fods.
Under et ophold på turen kom en mand fra egnen og fortalte os om
de dage efter den 1. verdenskrig, hvor republikken var udråbt på
Als. En lokalpolitisk kildeorientering af betydning. Den indgik
som et naturligt led i Pionerernes politiske opdragelse.
Landsdækkende blade for "Unge Pionerer".
11 Pioneren. Udg. af den kommunistiske børneorganisation "Unge
Pionerer";København, årg. 1 -
3 1924 -
1926
1924 udkom: nov., dec.
1925 udkom: jan., feb., marts, april, maj, juni-juli, julen
1926 udkom: febr. alle numre på 8 sider.
Redaktører: Mendel nov., dec. 1924, jan. 1925
Ansvarsh. redaktører: H.P. Hansen 1924
Arne M. Petersen (jan.-juni-ju1i 1925)
Otto Melchior julen 1925,1926
2) Trompeten. Udg. af Unge Pionerer, forening af arbejderbørn,
København 5. -
6. årg. 1928-1929.
1928 udkom: jan., april kvartal på hver 8 sider
1929 udkom: april kvartal på 12 sider.
Ansvarsh. redaktører: Harald Herdal 1928
Ragnhild Andersen 1929.
15

3) Trompeten. Månedsblad for arbejderbørn. Udgivet af Unge Pionerer.
Bladet er duplikeret og er formentlig igen startet i 1935. Der
foreligger 2 numre fra 1935, nemlig februar (8 s.) og marts
(10 5.), men der er udkommet flere numre (nemlig i 1935, nr. 3
(april) og juni og 1936 et nummer i maj;af disse foreligger dog
kun enkelte sider med sangtakster.
4) Der eksisterede også et formentlig duplikeret og uregelmæssigt
udkommende lederblad.
Der var pioner-sommerlejre i
1928 Hundige Strand (Trompeten april 1929)
1929 Holbæk Fjord (Trompeten april 1929)
1930 .
1931 Gals Klint ved Middelfart (Jeg deltog selv i lejrene 1931 til
1932 Brohoved-skansen i Sønderborg 1935)
1933 Fredericia sydstrand
1934 Ved Århus
1935 Vinderby-Øre på Tåsinge
1936 Tirsbæk strand ved Vejle Fjord
Noter
1) Uddrag af denne artikel hhv. supplerende artikler har været
bragt i Land og Folk den 23.-24. aug. 1975, 24.-25. jan. 1976,
14.-15. febr. 1976, 21.-22. febr. 1976 af 0.U. og den 13.-14.
sept. 1975 af Inge Nielsen, Frederiksberg.
2) Det fremgår af Pioneren, at organisationen i hvert fald havde
begyndt sit arbejde i august 1924. I et brev af 22. sept. 1936
fra U.P.'s landsledelse i
København til afdelingerne i provin-
sen foreslås, at U.P. skulle opløses (brevet er i min besid-
delse. 0.U.) Da jeg kom i lære i OdenSe i februar 1937, fand-
tes dër ingen U.P. organisation mere. Mit sidste medlemskort
i U.P. er fra 1935 med betalt kontingent for okt. måned.
3) I organisationens blade fandtes regelmæssigt artikler om hhv.
fra de udenlandske pionerorganisationers blade, f.eks. i det
første nummer af "Pioneren" en fortælling fra det tyske børne-
blad "Den unge kammerat". Det første nummer udkom den 7. no-
vember 1924.
4) Det er en kendt ting, at fhv. pionerer deltog i og at mange
satte livet til i borgerkrigen i Spanien 1936-39, modstandskam-
pen i Danmark i 1940-45 i tugthuse og KZ-lejre.
16

I anledning af hundredåret'for Gimlekongressen
I dagene 6. -
8. juni var det 100 år siden det socialdemokra-
tiske arbejderpati afholdt sin første kongres på forlystelsesetab-
lissementet "Gimle" på Frederiksberg. På kongressen kunne arbej-
derpartiet mønstre 75 repræsentanter for 56 faglige og politiske
organisationer med lidt over 6000 medlemmer. Kongressen vedtog et
socialistisk program, "Gimle-programmet", som trods adskillige re-
visioner bl.a. i 1882, 1888 og 1890 først blev afløst i 1913. Kon-
gressens hovedpunkt blev imidlertid ikke programmet, men derimod
en lang debat om arbejderpartiets organisationsform. Som helhed
formede kongresdebatten sig til et opgør mellem de to stridende
fraktioner inden for partiet, henholdsvis tilhængerne af en ren
politisk valgorganisation repræsenteret af Bjørnstrup (Socialdemo-
kratisk Samfund) og Anton Mundberg og tilhængerne af opretholdel-
sen af den faglige og politiske enhedsorganisation, repræsenteret
af Louis Pio og kongressens flertal. Samtidig udviklede kongres-
debatten sig til en strid mellem Pio og kongresflertallet -
en
strid som ikke blev bilagt, mens Pio endnu var i Danmark.
For at forstå kongresdebatten og de modsætninger, som denne frem-
bragte, er det nødvendigt at se på den indre udvikling i arbejder-
partiet, således som den formede sig op til afholdelsen af kongres-
sen. Louis Pios løsladelse fra fængslet og hans overtagelse af
Social-Demokraten den 1. juli 1875 betød indledningen til en ny
aktiv fase i arbejderpartiets historie. Socialistiske ideer og en
socialistisk målsætning blev skudt frem i forreste linje, og avi-
sen forvandledes til et aktivt kamporgan for selvstændige syns-
punkter. Der skulle nu slås en streg over Social-Demokratens mo-
derate optræden, især over for Venstre, og bladet skulle i stedet
stræbe efter at være, hvad det efter sin titel og sin fortid burde
være
-
et socialistisk blad 1).
I perioden fra midten af 1875 til udgangen af 1876 udviste ar-
bejderpartiet i
teori og praksis en initiativrigdom, som stod i
skarp kontrast til årene 1873 og 1874, og som kun i nogen grad kan
sammenlignes med årene 1871-72. Centralbestyrelsen for de frie
fagforeninger som i det foregående år havde lagt hovedvægten på
det nødvendige faglige organisationsarbejde, men som ikke havde
opnået store resultater, og som ikke havde formået at samle arbej-
derpartiet
2)
forsøgtes nu omdannet til et landsdækkende politisk
parti, hvis mål på kort sigt skulle være en
påvirkning af stats-
magten, på lang sigt en erobring af den politiske magt via parla-
mentarisk flertal. Centralbestyrelsen forsøgte i efteråret 1875
17

at formulere en principiel holdning til strejker3x. De internatio-
nale kontakter: genoprettedes og igennem 1876 offentliggjordes i
stigende grad bidrag fra udenlandske socialister til almindelig
skoling af arbejderne og til præcisering af det danske arbejder-
)
partis formål4 .
Arbejderpartiets negative erfaringer med Venstre
dannede grundlag for den vej, ad hvilken målet skulle nås. Arbej-
derpartiet måtte fremover optræde selvstændigt bl.a. ved folketings-
valg, og Venstre skulle bekæmpes på linje med Højre, for hvad det
var: et konservativt parti. Arbejderpartiet havde intet at vinde
ved moderation; Venstre havde langt fra indfriet forventningerne.
Partiet udmærkede sig ved mangel på grundsætninger og kunne kun
én ting i afgørende politiske situationer, nemlig gå i stykker til
gavn for Højre. Pio formulerede den strategiske linje således:
“Det er min urokkelige mening, at skal noget i den nærværende tid
hjælpe os fremad til bedre eksistens, da er det vore modstanderes
frygt og ikke deres velvilje."5)
Landagitationen, som i årene op til 1875 havde været priorite-
ret lavt i praksis og næsten ligget fuldstændig død, forsøgtes nu
genoplivet, og i foråret 1876 blev der gjort forsøg på at knytte
landarbejderne til arbejderbevægelsen; Forholdet til statsmagten
blev omend ikke ganske afklaret, så dog nærmere præciseret. En
dybere erkendelse af statens væsen og funktion opnåedes ikke, men
i
derimod udformedes en klarere opfattelse af den nuværende stats
begrænsninger. Pio understregede det således: "Når vi i vore for-
slag og fremtidsplaner taler om staten, da tænker vi ikke et ene-
ste øjeblik, at den kunne vedblive med at bestå i sin nuværende
form. Den stat, vi tænker på og taler om, er arbejderstaten, og
under den indordner vi os gerne, thi denne stat er os
selv.“6)
Arbejderpartiet søgte gennem petitioner at påvirke den nuværen-
de stat, men en tro på gennemgribende reformer fra den herskende
statsmagts side var på ingen måde fremherskende i arbejderpartiet.
I programkommentaren til Gimle-programmet hed det bl.a.: "Skulle
vi altså modtage noget af en nutidsregering, da måtte det være
med det bestemte forbehold, at vi ikke fik regeringskreaturer til
at rode i vore sager, men at de pågældende arbejdere s e l v u d-
'
7)
Karakteriserende for perioden 1875-76 var således en klar under-
v a 1 g t e a l l e d e r e s t i l l i d 5 m æ n d."
stregning af, at arbejderne måtte erkende deres selvstændige klas-
seinteresser og gennem organisation, agitation og skoling forbe-
rede sig på, at denne klasse skulle udkæmpe sin egen frigørelses-
kamp, en kamp som var en anden end Venstres.
18

Arbejderpartiets nye linje blev imidlertid ikke mødt med entydig
enighed. Efteråret 1875 og foråret 1876 prægedes af et stigende
opgør med en lassalleansk partiopposition med centrum i "den tysk
socialdemokratiske arbejderforening" i København og omkring sati-
rebladet "Figaro" (nov. 1875-maj 1876) samt i "Socialdemokratisk
Sámfun "
(1875). Diskussionen om arbejderpartiets organisations-
form, om faglig kamp contra politisk kamp bevægede sig fra efter-
året ind i centralbestyrelsen igennem den tyske cigarmager og or-
todokse lassalleaner Stein, der åbent kritiserede
centralbeätyrel-I
første omgang blev Steins kritik afvist af centralbestyrelsen, der
sens forhold til strejker og misbilligede den faglige kamp.
ironiserede over, at Steins kritik havde bestået iven direkte op-
læsning af et af Lassallesskrifter. På et møde i centralbestyrel-
sen så Geleff sig dog nødsaget til at rette en kritik imod Lassalles
læresætninger og advare imod personkultus. Ifølge Geleff trængte
Lassalleslæresætninger til en betydelig modifikationg). Stein
fortsatte imidlertid sine angreb på centralbestyrelsen, og i janu-
ar 1876 stillede han på et møde i centralbestyrelsen et forslag om
dannelse af en ren politisk organisationlo). Stein kritiserede
Pio, der ønskede redaktøren af "Figaro" ekskluderet af partiet for
dennes optræden og henviste tilLaSSdlleSudtalelser om strejker og
den jernhårde lønningslov. Forslaget fik ikke tilslutning, men
Stein forsøgte senere at bevæge tobaksarbejderforbundet "Enighe-
den" til at udtræde af centralbestyrelsen. På et møde i "Enighe-
den"ll) kom det til en skarp konfrontation imellem Pio og Stein,
der tilsyneladende vandt en del genklang for sine synspunkter her.
Cigarmagerne angreb Pio, bladet og centralbestyrelsen, men det lyk-
kedes Pio, der udtalte sig om strejker, agitation og valgret, at
forhindre forbundets udtrædelse. I Social-Demokraten gik Pio for
alvor til modangreb imod.den lasSalleanskesekt inden for arbejder-
partiet 12). 'Lassalles betydning for arbejderbevægelsen anfægte-
des ikke, men
Lassalles taktik var forældet og passede ikke til
arbejderbevægelsens nuværende situation. Artiklen opfordrede til
en kritisk læsning af Lassalles skrifter "dersom man ville tilegne
sig den rette opfattelse af dem, og dersom man ville undgå den tvivl
at betragte sætninger og forslag, der kun var dikterede af hensyn
til de foreliggende forhold, som en uforanderlig rettesnor og som
varige sandheder".
›
Diskussionen om faglig contra politisk kamp var imidlertid ikke
afsluttet hermed. Den 10. februar indgav Socialdemokratisk Samfund
et forslag til en ren valgorganisation, som kunne gøre mere fyldest
19

ved folketingsvalgl3). Pio angreb kraftigt dette forslag og an-
førte, at netop enheden mellem den politiske og faglige aktivitet
var arbejderbevægelsens styrke. En adskillelse ville efter Pios
opfattelse betyde indførelsendaf laugsånden i fagbevægelsen og en
politisk organisation alene ville uden det faglige grundlag savne
den fornødne agitationskraft. Forslaget fra socialdemokratisk
Samfund blev imidlertid alligevel henvist til et udvalg på 5 med-
lemmer. På denne baggrund kan det ikke undre, at Kiefer i begyn-
delsen af marts måned stillede forslag om indkaldelsen af en kon-
gres, der skulle drøfte partiets formål og organisationl4).
Pio havde også andre planer med en kongres. I kongresindbydel-
sen af den 30. april anførte han som det vigtigste: vedtagelse af
et fælles politisk program og ordning af den internationale fagli-
ge forbindelse med brødre og kolleger i udlandet. Kongressen fik
et andet forløb, end Pio havde ønsket sig. Kongressen vedtog et
socialistisk program og nye love, men Pios ønske om en centralle-
delse for den internationale faglige virksomhed (en genoprettelse'
af internationale) blev ikke debatteret, måske fordi Pio ikke fik
den nødvendige støtte hos Karl Marx, som han besøgte kort før kon-
gressenls).
Af kongressens seks møder blev de fem en debat om arbejderpar-
tiets organisations- og ledelsesform. Kongressen skulle tage stil-
ling til to lovudkast. Et udkast til love for det socialdemokra-
tiske arbejderparti fremlagdes af Piolö). Pios lovudkast lagde
vægten på foreningernes faglige og politiske virksomhed. Den or-
ganisatoriske opbygning var ifølge udkastet stærkt centraliseret,
og gav formanden en væsentlig indflydelse på alle partiets akti-
viteter. Det andet lovudkast blev fremsat af det omtalte 5 mands
udvalg, og var en genfremsættelse af forslaget fra Socialdemokra-
tisk Samfund. Forslaget benævnt "Grundrids til en forfatningsfor-
andring for Socialdemokratiet inden for det danske statsområde"l7),
lagde alene vægten på opbygning af en vælgerorganisation. Kongres-
sen udviste en bred enighed om, at organisationen måtte bevare det
faglige grundlag, og efter det 3. møde forkastedes forslaget fra
Socialdemokratisk Samfund. Der var således principiel enighed
blandt kongressens flertal om grundlaget i Pios lovudkast. Der-
imod opstod der en massiv modstand imod paragraf 7 i Pios udkast,
der omhandlede ledelsesformen. Pio ønskede uindskrænket magt til
partiets formand. Til kontrol af formand og kasserer skulle væl-
ges et kontrolråd på 9 medlemmer. Opstod der evt. modstand mod
formandens handlinger, kunne han -
når 5 af kontrolrådets medlem-
20

mer var enige
-
modtage en advarsel, og evt. afsættes, når 7 af rå-
dets medlemmer var enige. Størstedelen af de kongresdelegerede
ønskede denne kontrolfunktion erstattet med en bestyrelse, der ikke
blot kontrollerede formanden, men også havde indflydelse på arbej-
derpartiets ledelse. I lovens endelige udformning sejrede dette
synspunktls). Arbejderpartiet skulle ledes af en bestyrelse på 9
medlemmer, 4 fra provinsen og 5 fra København. Enhver sag skulle
af formanden forelægges bestyrelsen, og nægtede denne at gå ind
for et forslag, skulle det bortfalde. Pio forsvarede til det sid-
ste sit oprindelige udkast og henviste til, at formanden til en-
hver tid kunne afsættes, hvis der opstod mistillid til denne. Le-
delsesformen fra den internationale arbejderforenings dage var imid-
lertid et afsluttet kapitel for de mange organisationsvante fag-
foreningsledere. Pio derimod kom sig aldrig over dette "nederlag",
og i praksis kom bestyrelsen aldrig til at fungere gnidningsfrit.
Pio gjorde selv sit til at uddybe kløften ved -
få dage efter kon-
gressen
-
at true med at trække sig tilbage. Pios handlen er
imidlertid ikke helt forståelig. Kongressen havde enstemmigt valgt
ham til formand, partiet havde bibeholdt enhedsorganisationen, og
i den valgte bestyrelse sad kun to erklærede Pio-modstandere, nem-
lig P.Holm og Hørdum. Pio følte sig imidlertid degraderet til for-
retningsfører for et "nimandsdespoti", der ville fratage ham enhver
virkelyst og initiativrigdom.
Kongressens debat om organisationsformen levnede ikke megen tid
en diskussion af arbejderpartiets programlg). Også her forelå to
forslag. Det ene var forfattet af Bjørnstrup, Socialdemokratisk
Samfund, og var et rent praktisk program med krav om reformer af
den bestående stat uden forbindelse med en socialistisk målsæt-
ninggo). Det andet program var forfattet af kurvemager Georg Blies-
mann fra Århus. Dette program havde det tyske Gotha-program (1875)
'som forlæg, og var forsynet med en principiel indledning, der re-
præsenterede en socialistisk målsætning. Det endeligt
vedtagne
program byggede på Bliesmanns forslag, men et enkelt punkt; agrar-
programmet, blev medtaget fra Bjørnstrups forslag.
Gimle-programmet er opbygget i tre dele. 1) en principiel del,
der opridser den socialistiske målsætning, 2) en praktisk del, der
anfører arbejderpartiets overgangsmâl, 3) en praktisk del, der
fremfører umiddelbare krav til den bestående stat. Gimleprogram-
met er imidlertid ikke en ordret oversættelse af det tyske program,
som hævdet af tidligere forskning. Som følge af den ideologiske
offensiv imod lassalleanismeni efteråret 1875 og i foråret 1876,
manglede programmet sætningen om den jernhårde lønningslov. Gimle-
21

programmet krævede i stedet i den principielle del "Afskaffelsen
af lønarbejdssystemet, samt enhver slags udbytning, ligemeget i
hvilken form den optræder". Det danske program krævede endvidere
i dets anden del indførelsen af kvindelig valgret. I programmets
tredje del var indsat nogle specielt danske krav, f.eks. afskaffel-
sen af cellesystemet samt adskillelse imellem politiske og_såkaldte
simple forbrydere, og en social forsorg for syge, gamle og arbejds-
invalider.
Agrarprogrammet fik plads i den principielle del af programmet,
hvilket var
bemærkelsesværdigt, eftersom forslaget ikke var nogen
socialistisk løsning, men kun et middel til forbedring af landar-
bejdernes forhold. Pio var imod Bjørnstrups agrarforslag, og øn-
skede ikke et sådant indsat i programmet på dette tidspunkt. Pio
argumenterede for, at agrarspørgsmålet ikke var gennemdiskuteret
i partiet. Bjørnstrups forslag blev imidlertid med en lille æn-
dring indsat i programmet, og herefter kom den socialistiske mål-
sætning til at lyde: "Præstegårdsjordene inddrages, og anden til
salg værende landejendom købes af staten, og bortforpagtes deref-
ter af denne til husmand og andre landarbejdere"21).
I sammenhæng med programkommentaren får agrarprogrammet den me-
ning, at den socialistiske stat skal inddrage præstegårdsjord og
opkøbe ejendomme, som derefter skal
bortforpagtes. Jordene skal
overdrages kollektivt, derom kan der ikke herske tvivl. Kravet
om præstegårdsjordenes inddragelse var imidlertid tidligere blevet
betragtet som et overgangsmål, og Pios endelige mål i agrarspørgs-
målet var langt mere vidtgående. Socialdemokratiet gjorde senere
agrarprogrammet til et overgangsmål, og det er derfor nærliggende
at antage, at dette også var meningen. Det kan derfor tænkes, at
forslaget nærmest er blevet forkert anbragt under den almindelige
forvirring i kongressens afslutningsfase.
Sætningen "Alle partier er ligeoVer for den (arbejderklassen,
H.G.), kun en reaktionær masse" stammede fra det tyske program, og
bibeholdtes i det danske. Denne sætning faldt helt i tråd med ar-
bejderpartiets fastlagte taktik. Højre og Venstre betragtedes som
een side af samme sag, som reaktionære partier. Pio var dog over-
bevist om, at der i Venstre fandtes radikale elementer, men forud-
sætningen for at disse kunne komme frem, bestod i at Venstre kom
til magten og rejste sit rette konservative flag. "Først da vil de
ægte "radikale" i Venstre med os kunne krystalisere sig til et
"demokratisk" parti lige over for den øvrige reaktionære bunkeu22)_
I praksis fik opfattelsen af Venstre som et konservativt parti
22

*m
kun betydning ved folketingsvalget i efteråret 187623). Efter Pios
bortrejse i marts 1877 ændrede arbejderpartiet taktikken over for
Venstre. Den ændrede politiske situation som følge af Estrups før-
ste grundlovsbrud den l2. april førte-til en samling af de demo-
kratiske kræfter og afstah samtidig det foreløbige mål: den fæl-
les kamp for at styrte Højre og indføre parlamentarismen og grund-
lovsmæssige rettigheder. For at opnå dette foreløbige mål, måtte
Pios taktik over for Venstre vige til fordel for en aktiv støtte
til oppositionens største parti, Venstre. Den 12. februar 1878
dannedes Socialdemokratisk Forbund, og dermed var en formel adskil-
lelse af den faglige og politiske virksomhed indledt. Oprettelsen
begrundedes praktisk, men markerede en sejr for den politiske virk-
somheds varmeste fortalere. Oprettelsen var således kronen på de
bestræbelser, der gik tilbage tilytiden omkring Gimle-kongressen.
Kongressens brede enighed om enhedsorganisationens nødvendighed
var dermed to år efter opgivet. I årene indtil 1881 blev arbejder-
bevægelsen som følge af den internationale krise, der ramte Dan-
mark fra 1877, sat tilbage på det teoretiske og praktiske område.
Uenighed og splittelse samt diffuse ideer blev kendetegnende for
bevægelsen, som under krisen kun formåede at opretholde nogle få
organisatoriske rammer, som kunne udfyldes ved en senere ekspan-
24)
sion .
Henning Grelle
Noter
l) Social-Demokraten 19. august 75, "Svar til I.A. Hansen”
2) Jonna Duch Christensen: Fra radikalisme til Socialisme. Den
danske arbejderbevægelses udvikling fra ca. 1865-76 med sær-
ligt henblik på forholdet til venstregrupperne, Kbh. 1975, s.
77 ff. I begyndelsen af 1875 kom det til et brud mellem det
"jyske arbejderparti og centralbestyrelsen".
3) Social-Demokraten 21. okt) 75, "Om strejker".
4) Social-Demokraten 23. juni 76 “To kritikere". I denne program-
kommentar til Gimle-programmet omtaltes Liebknechts "Til for-
svar og angre ", der blev offentliggjort i S-D som en artikel,
hvis ræsonnement det danske parti havde godkendt, og hvor alle
spørgsmål vedr. det danske parti fandtes besvarede. Endvidere
Social-Demokraten 5. aug. 76 “Secialistisk Litteratur. Her an-
befaledes Marx' artikel “Det engelske landproletariat" og Lieb-
knechts artikel, som et fyldigt forsvar for det danske partis
principper. Smlg. endvidere Hans Dam Frandsen: Fortegnelse over
indlæg fra udenlandske socialister og udenlandske SOCialistiske
balde i "Socialisten" og "Social-Demokraten" 1871-1913.
5) Som note 1.
'23,

6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)'
17)
18)
.19)
20)
21)
22)
23)
24)
24
Social-Demokraten 3. aug. 75 "Hr. Lundes Velfærdsforening og
"Venstre"".
Social-Demokraten 23. juni-76, "To kritikere" _
Social-Demokraten 14. og 16. nov. 76 "Stor folkeforsámling"
Social-Demokraten 18. nov. 76 “Centralbestyrelsens møde"
Social-Demokraten 16. jan. 76, "Centralbestyrelsens møde"
Social-Demokraten 8. feb. 76, "Tobaksarbejderforbundet Enig-
heden" ”
Social-Demokraten 9. febr. 76, "Lassalle og lassalleanerne"
Social-Demokraten l7. febr. 76, "Centralbestyrelsens møde"
Social-Demokraten 5. marts 76 , "Centralbestyrelsens møde"
Pios internationale virksomhed er behandlet udførligt hos sø-
ren Federspiel: Den danske arbejderbevægelse og Internatio-
nalismen 1871-78, Kbh. 1974.
Social-Demokraten 8. juni 76 "Udkast til love for det social-
demokratiske arbejderparti"
Social-Demokraten 8. juni 76
Social-Demokraten 10. juni 76, "Love for det socialdemokra-
tiske arbejderparti".
Flere programpunkter var allerede vedtaget i begyndelsen af
1876. Se det af Pio forfattede svar til arbejderkommissionen
10/3-1876, "Arbejderspørgsmålets løsning. Åben svarskrivelse
fra centralbestyrelsen for de frie fagforeninger til Arbejder-
kommissionen",Kbh- 1875
Social-Demokraten 8. juni-76
Agrarprogrammet er ikke et udstykningsprogram som hævdet af
Lise Togeby i "Var de så Røde?" s. 63. Arbejderpartiets stil-
ling til agrarspørgsmålet både før og efter kongressen beret-
tiger ikke til en sådan slutning. Inddrages programkommenta-
ren (Social-Demokraten 23. juni 1876), bliver forslagets ho-
vedsynspunkt, at præstegårdene overdrages som samlede jord-
stykker til landarbejdere, der hver for sig driver et jord-
stykke af det samlede jordareal. Modellen er det gamle lands-
byfællesskab, og en sådan organisation skal give mulighed for,
at en socialistisk organisation kan opstå, idet producenterne
får lejlighed til at varetage produktionen i fællesskab.
Folkeviljen nr. 5 "De slemme tider"
Jonna Duch Christensen: anførte arbejde 5. 93 ff.
Niels Finn Christiansen: Hovedlinjer i arbejderbevægelsens ud-
vikling i 1870'erne. Trykt i "Kritiske Historikere",1976, nr.
1 s. 14-25. Denne artikel er både inspirerende og oplysende,
og udgør en god introduktion til arbejdet med 1870'ernes ar-
bejderbevægelse.

Arkivoversigt
Materiale om
arbejderbevægelsens historie i franske arkiver
Man har i Frankrig langt tidligere og mere indgående end i
Danmark beskæftiget sig med arbejderbevægelsens historie. Årsa-
gerne hertil er både politiske og institutionelle og skal ikke
analyseres her, hvor der blot skal forsøges at give et rids af ar-
kivsituationen i Frankrig, hvad angår fransk og i mindre grad in-
ternational arbejderbevægelses historie.
Det ligger i selve arbejderbevægelsens internationalistiske
karakter (selv hvor denne kun er en formalitet), at de nationale
bevægelser præges af den internationale udvikling. Eksempler er
overflødige, her skal blot nævnes to for at vise perspektivet i at
beskæftige sig mere indgående med fransk arbejderbevægelse end det
hidtil har været tilfældet i Danmark. Pariserkommunens betydning
for den internationale arbejderbevægelse er endnu kun yderst ske-
matisk gjort op, ligesom den betydning det franske socialistpartis
splittelse i 1920 havde for dannelsen af revolutionære bevægelser
verden over, hvor det franske eksempel i flere tilfælde, f.eks. i
Asien, kom til at spille en mere direkte rolle end det russiske.
Dette gav sig igen udtryk i det franske kommunistpartis centrale
placering i Komintern.
Omkring disse ting finder en omfattende international forsk-
ning sted, ligesom det er tilfældet omkring folkefronten, maj 68
og de sidste ti års udvikling med venstreenheden i centrum. Fran-
ske forskere har ofte understreget den værdi det kan have, at ud-
lændinge med andre forudsætninger og traditioner forsker i disse
ting, ligesom igen disse begivenheders og fænomeners genlyd i den
internationale arbejderbevægelses udvikling er ubestridelig, og
derfor også kan kaste lys over sider af udviklingen på nationalt
plan.
Skal man kort karakterisere forskningssituationen i Frankrig
ligner den på visse områder forholdene i Danmark. Manglende be-
villinger, nedskæringer og forringelser præger billedet. Men der
findes selvstændige institutioner, som beskæftiger sig med social
historie og arbejderbevægelsens historie, ligesom der
findes insti-
tutter for arbejderbevægelseshistorie på flere universiteter.
Hovedarkivet blandt de offentlige arkiver er det franske rigs-
arkiv, Archives Nationahes. Som det danske er det stort og over-
vældende, og det kræver grundige studier i registranterne for blot
at få et overfladisk indtryk af, hvad der ligger af betydning for
25

1
arbejderbevægelsens historie. Nået så vidt vil man opdage, at fle-
re registranter er ukomplette, at systematikken ofte svigter, og
har man langt om længe kæmpet sig frem til relevante oplySninger,
støder man på 50 års reglen, som håndhæves kategorisk. Der gives
dog dispensation frem til 1939, men f.eks. for perioden 1936 til
1939 findes der få ting af interesse i f.eks. indenrigsministeriets
arkiver, hvilket skyldes det enkle forhold, at en stor del af det-
te ministeriums materiale blev censureret, inden det blev over-
ført.
For ældre arbejderbevægelsers historie går man dog ikke for-
gæves. I serien F, ministerieserien, findes f.eks. arbejdsmini-
steriets arkiver, hvor der findes lokale arbejdsløshedstal, løn-
statistikker, behandling af konflikter etc., der sammen med sund-
hedsindberetninger, indberetninger om arbejdsvilkår etc. giver
meget materiale til socialhistoriske undersøgelser. I serie C,
den parlamentariske serie, findes en lang række vigtige personar-
kiver, hvor der især er vigtige ting til belysning af Kommunens
ledere, men også helt tilbage til 1848.
Ministerarkiverne befinder sig dog ikke alle i Archives Na-
tionales. Skal man f.eks. studere Kommunen, er det mest givtige'
officielle arkiv krigsministeriets arkiv i Vincennes. Denne pla-
cering viser den nære eftertids opfattelse af Kommunen! Ligele-
des har koloniministeriet sit eget arkiv i Aix-en-Provence, der er
betydningsfuldt til belysning af den franske arbejderbevægelses
holdning til kolonispørgsmålet. Udenrigsministeriets arkiv, også
vigtigt for Kommuneforskning, befinder sig i udenrigsministeriets
bygning på Quai d'Orsay i Paris. Her gælder dog en 100 års regel.
Et af de vigtigste officielle arkiver for arbejderbevægelsens
historie i Frankrig er politiets arkiver, Archives de la Préfec-
ture de la Police. Disse arkiver og deres indhold er grundigt be-
handlet i en artikel i Le Mouvement Social, No. 47, 1964 (står på
ABA).L Der er særdeles betydningsfulde person- og organisations-
arkiver i det godt organiserede arkiv, der er åbent mod attesta-
tion for seriøse arbejdsplaner!
Bibliothegue Nationale's arkiver har komplette samlinger af
landets dagblade, periodika af forskellig karakter, tidsskrifter
af ét nummers varighed, som ellers er umulige at finde. Der fin-
des en betydelig småskriftsamling, og sammen med politiets arki-
ver findes her den største samling af pjecer og flyveblade. Et
fotografisk arkiv er også enestående. I de omfattende personar-
kiver befinder sig bl.a. Auguste Blanquis arkiv sammen med fremtræ-
26

dende anarkistlederes arkiver.
For den parlamentariske side af arbejderbevægelsens virksom-
hed skal kort nævnes Assemblée Nationale og Senatets arkiver, der
indeholder ting til belysning af de socialistiske partiers parla-
mentariske virksomhed, ligesom naturligvis fuldstændige referater
af forhandlingerne. Der findes også statsrådets,Conseil d'Etats,
papirer.
I Bibliothegue de l'Arsenal findes arkiver vedrørende Bastil-
len og den store revolution, ligesom der findes en del ting med
berøring til den trotzkistiske bevægelse.
Man skal især være opmærksom på de lokale arkiver, dvs. kom-
munale og departementale arkiver. De er dels nødvendige ved re-
gionale studier, hvis betydning det ikke er nødvendigt at insiste-
re på her, men dels findes også ting af landspolitisk eller inter-
national interesse. I sit nyligt udsendte værk, “La guerre d'Espag-
ne et les francais" understreger David W. Pike, at han ikke havde
kunnet gennemføre dette meget vigtige studie uden de departemen-
tale arkiver. Den mere brede betydning understreges ved blot at
nævne, at det degartementale arkiv i Lyon har hele Albert Richards
arkiv og dermed en vigtig nøgle til I. Internationale. Der findes
desuden Parti Socialiste Francais' arkiv samt Vigtige arkiver fra
centrale skikkelser i Pariserkommunen.
Desuden findes partiernes lokale materiale samt præfektrap-
porter til indenrigsministeriet, som bygger direkte på politi- og
stikkerindberetninger. Med dette materiale er nu ved at blive
gennemført en landsdækkende undersøgelse af det kommunistiske par-
tis udvikling og gennemslag i forskellige områder. En hage ved
disse arkiver er dog, at de ofte er "udrensede" til fordel for
en præfekt eller andre lokale myndigheder, ligesom en del i den
nordlige del af landet er blevet mere eller mindre ødelagt i for-
bindelse med verdenskrigene.
Ser man på de private arkiver, er virksomhedsarkiverne ofte
i søgelyset. Der er dog ikke mange tilgængelige, og de der åbnes
er ofte forinden blevet grundigt "barberet". Fra universiteternes
side udgår dog ihærdige bestræbelser på at få flere åbnet, især
efter studier skrevet på grundlag af Renault fabrikkernes arkiver,
der har givet vigtige bidrag til f.eks. strejkebevægelserne un-
der folkefronten. I Archives Nationales finder man i serie A de
nationaliserede virksomheders arkiver, f.eks. jernbaner, miner,
el og gas.
Hvad organisations- og partiarkiver angâr, ser situationen
27

håbløs ud. De store faglige landsorganisationer har ikke åbnet de-
res arkiver.› Ingen ved, hvad der ligger, men sikkert er det, at
meget er brændt, dels i forbindelse med den tyske besættelse, dels
i forbindelse med diverse fraktionskampe! Mindre forbund er dog
begyndt at åbne, men et samlet overblik kan ikke gives endnu.
Det samme er tilfældet for de politiske partier. Lokalt lig-
ger en del materiale i de departementale arkiver, men ellers må
man i de spredte personarkiver. Dette gælder f.eks. socialistpar-
tiet SFIO. For det kommunistiske partis vedkommende er forholdet
det, at partiets arkiv fra starten i 1920 til 1943 er en del af
Kominterns arkiv, der befinder sig i Moskva. En del ting er dog
ved at blive overflyttet til partiets arkiv og historiske institut
i Paris, Institut Maurice Thorez, hvor der foreløbig er overført
til 1928, men materialet er endnu ikke ordnet, og åbnes ikke fore-
løbig. I Institut Maurice Thorez findes dog de fleste af partiets
centrale udgivelser, flyveblade, kongresreferater og betydelige
samlinger af partiets tidsskrifter og presse samt Kominternpubli-
kationer. Desuden store samlinger af billeder og plakater. Insti-
tuttets tidsskrift, Cahiers d'Histoire, udkommer hveranden måned
med et par hundrede sider, ofte med kildesamlinger, interviews med
partiets veteraner etc.
Centre d'Histoire du Syndicalisme er et institut under Sor-
bonne universitetet for arbejderbevægelsens historie, der ledes
af Jacques Droz og Jean Maitron. Foruden et bibliotek findes her
vigtige arkiver. Det vigtigste er André Martys arkiv. Marty var
fra tyverne til sin eksklusion i 1953 en af det kommunistiske par-
tis mest fremtrædende ledere, og fra 1935 medlem af Kominterns
øverste ledelse, EKKI's sekretariat. Alene disse funktioner an-
giver arkivets betydning. Der findes også et betydeligt arkiv
for maj 1968 med en stor samling af pjecer, foldere, hovedaktø-
rernes arkiver samt et billedarkiv med mere end 2000 fotos. In-
stituttet gennemfører et omfattende opsøgende arbejde og sørger
for systematisk at indsamle aktuelle ting. Der findes en omfat-
tende samling af afhandlinger (fra specialer til licentiat- og
doktorafhandlinger), som i de sidste år er lavet om fransk og
international arbejderbevægelse. Det samme er tilfældet for bib-
liotekerne og universiteterne i Vincennes og Nanterre, der des-
uden indeholder store samlinger af litteratur om arbejderbevægel-
sen, nationalt og internationalt.
Et andet Vigtigt arkiv og forskningscenter er Institut fran-
cais d'Histoire Sociale. Herfra udgår den betydelige franske
28

forskning omkring II Internationale, og her findes arkiver, der
er fundamentale for II Internationales franske arbejderbevægelse,
herunder internationale brevvekslinger ligesom kongresrapporter
for de forskellige socialistiske partier. Instituttet udgiver
tidsskriftet Le Mouvement Social, hvor der løbende publiceres af-
handlinger om arkiver, og hvor der løbende findes fortegnelser
over arkiver, der overføres til instituttet.
Af helt speciel karakter er de arkiver, der findes uden for
Frankrig, men som ikke desto mindre har stor betydning for fransk
arbejderbevægelses historie. Her kan nævnes instituttet for
marxisme-leninisme i Moskva, hvor der findes Proudhon, Babeuf og
Fourier arkiver. Stanford University i USA har arkiver og papi-
rer fra en lang række ledere fra det franske kommunistparti, som
enten forlod eller ekskluderedes af partiet i trediverne. Her kan
nævnes Vassart, Barbë og Celor (de to sidstnævnte PCF's ledere fra
Kominterns 6. kongres i 1928, der i 1932/33 udrensedes af partiet
'som ultravenstrefolk af Thorez, og som flygtede til USA efter en
karriere som kollaboratører). I mangel af andet materiale har
deres papirer og nedskrevne beretninger en stor plads i ameri-
kansk Kominternforskning (Lazitsch og Drachkowitch).
Her er kun nævnt de vigtigste arkiver og forskningscentrer
for fransk arbejderbevægelses historie. I flere museer findes
vigtige ting, ligeledes i lokale samlinger etc. Målet her har
været at give en første meget grov orientering ñmrdem, der di-
rekte har tænkt sig at arbejde med fransk arbejderbevægelse eller
hvor den indgår i andre sammenhænge. Der kan findes mange nyttige
henvisninger i Le Mouvement Social og Cahiers d'Histoire, der
begge findes på ABA. Hvad angår praktiske oplysninger om de
nævnte
arkiver og institutioner kan de fås ved henvadelse til den fran-
ske ambassades kulturelle afdeling i København.
Michael Seidelin Hansen.
29

Færdiggiorte afhandlinger
Listen over færdiggjorte afhandlinger omfatter specialer, guld-
medaljeafhandlinger, utrykte bibliografier og projektarbejder etc.
Afløsningsopgaver optages normalt ikke på listen, undtagen hvor
redaktionen finder det relevant. Alle der har færdiggjort et pro-
jekt, opfordres til at sende oplysninger om dette til redaktionen.
De anførte afhandlinger på denne liste kan alle hjemlånes på ABA.
Arnfred, Signe:
Kvinder og kapitalisme. Byggesæt til en kvindeteori. 163 s. +
appendix.
Roskilde Universitetscenter 1973.
Bager, Torben:
En bestemmelse af andelsbevægelsen som
kooperationstype, samt en
analyse af den danske andelsbevægelses historiske udvikling og
fremtidsmuligheder. 180 s.
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Behrend, Cai Schat: 1976
Videnskabsteori og politisk videnskab. Thomas Kuhns Videnskabsteo-
ri og dens anvendelse inden for politisk videnskab. 130 5.
Institut for Samfundsfag, Københavns Univer-
Borre, Niels: 51t8t 1975
Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked 1932-1940
med særligt henblik på statens lovindgreb til hindring af arbejds-
konflikter. 168 5.
Institut for Statskundskab, Århus Universitet
Brok, Birte: 1976
Kvinderne i den københavnske konfektionsindustri 1890-1914: Ar-
bejdsforhold og organisation. 105 5. + bilag.
Historisk institut, Københavns Universitet
Christensen, Niels K.: 1976
En analyse af udviklingen i dansk jordpolitik 1948-1963 med henblik
på udstykningsmålsætningen og realiseringen af denne. 110 5.
Institut for Statskundksab, Århus Universitet
2&
Frandsen, Bjarne Avlund: 1974
«Pau1Mattick. En bibliografi 1924-1975. 35 5.
Danmarks Biblioteksskole 1976.
30

Frandsen, Hans Dam:
Fortegnelse over indlæg fra udenlandske socialister og udenlandske
socialistiske blade i "Socialisten" og “Social-Demokraten" 1871-
1913. 144 5.
Danmarks Biblioteksskole 1976.
Groes, Birgit Kjems:
Eliten i Kenya. En etnografisk redegørelse for borgerskabets hi-
storiske udvikling og særlige karakter i et af den fattige verdens
g beskrevet på baggrund af sammenstødet mellem et
117 5.
lande analyseret 0
“
kapitalistisk samfund og prækapitalistiske samfund.
Etnografisk Institut, Århus Universitet 1974.
Harder, Jens og Johansen, Steen:
En empirisk belysning af industrien
lingen af produktionsoverskud og kapitalgevinster. 80+83 5.
Institut for Samfundsfag, Københavns Universitet
Jensen, Svend Åge:
1975-
En identifikation af væsentlige demokratiproblemer i d
fagbevægelse på grundlag af diskussionen herom inden for HK og
DASF/SID i,perioden 1926-74. 167 5. + bilag.
Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1976
s indtjening, herunder forde-
I
en danske
Johansen, Ove:
Bestemmende faktorer i udformningen af socialdemokratiets boligpo-
litik 1957-64 med særligt henblik på boligorganisationernes akti-
vitet. 180 5.
Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1974.
Jørgensen, Vagn:
Kravet om folkelighed i dansk skønlitteratur omkring år 1900. En
/ ,...,4 H.rr (1)H R! H m 0 0 p 0 H0 0 P 01 x. 4: :s 0. (DH 01 '8 u:m ,_.m m m rn H:O H :1*O p-a(i.(D r., 5 m ,_.E 7:'c Hrr x: H "0O ._.l.. rr H x.
og litteraturhistorie. 221 5.
Århus l976
Kibsgaard, Elin:
-y En undersøgelse af de københavnske kvinders faglige organisering
1900-1914 . 95 s .
Historisk Institut, Københavns Universitet 1975.
Kragh, Jens:
Socialistisk Folkepartis dannelse og opbygning. En analyse af pro-
blemer omkring dannelsen af et socialistisk parti 1 et kapitalis-
tisk samfund. 121 5. + bilag.
Institut for Samfundsfag, Københavns Universitet
.
1976

Else Boxe:
Hartvig Frisch 1893-1950. En bibliografi. 26 + 119 5.
Danmarks Biblioteksskole 1976
31

Knud Elm:
Den europæiske faglige samarbejdsorganisations dannelse og udvik-
ling: et studie af konflikter og konfliktløsninger i Vest-europæisk
fagligt samarbejde centreret om perioden 1971-75. 177 5.
Institut for Statskundskab, Århus Universitet 1976
Lindhardt, Svend:
En undersøgelse af Jens Peter Sundbos politiske synspunkter perio-
Larsen,
den 1880 til slutningen af 1896, samt en
undersøgelse af J.P. Sund-
bos relation til socialdemokratiet 1890-96.
Historisk Institut, Københavns Universitet 1976
Møller, Niels Friis:
'
Storlockout og septemberforlig. En analyse af den historiske bag-
grund.
Institut for samfundsfag, Københavns Universitet
1975.Nielsen, Kurt:
Danmarks kommunistiske parti 1930-1935. 124 s.
Historisk Institut, Århus Universitet 1976
Nielsen, Mogens:
'En analyse af socialdemokratiets politik 1943-45 med henblik på
de
kommunistiske enhedsbestræbelser. 187 5. + bilag.
Historisk Institut, Københavns Universitet 1976
Pedersen, Ejner Friis:
Socialistisk Ungdoms Forum 1961-1971, med særligt henblik på or-
ganisationens indre politiske udvikling 1967-1971. 129 s.
Historisk Institut, Århus Universitet 1975.
Seeberg, Peter m.fl.:
Arbejdspapirer om det danske socialdemokratis statsforstâelse
1870-1913, herunder forsøg på påvisning af sammenhængen mellem
statsforståelsen og udviklingen inden for den danske kapitalisme.
53 s.
'
Storgård, Finn:
Drift og klassekamp hos Nexø. En analyse af drifts- og klassekamps-
problematikken i Martin Andersen Nexø's romaner: "Familien Frank"
og"Pelle Erobreren". 179 5.
Århus 1974
Tetzschner, Helge:
Institutionalisering. -
En
organisationssociologisk skitse af fag-
bevægelsens strukturelle udvikling. 189 s.
Sociologisk Institut, Københavns Universitet 1976
32

Topholm, Jens:
Emil Marott (1856-1940), socialdemokrat med sociale og nationale
særstandpunkter.
Unnerup, Birgit:
Årsag og anledninger til splittelsen i DKP 1956-58. 19 s.
Delopgave i Samfundsfag, Hørsholm 1975
Waaddegaard, Lisbeth m.f1.:
Fagoppositionen i Danmark. 155 s.
Roskilde Universitetscenter 1976.
Projekter under udarbejdelse
I denne fortegnelse anføres navn, adresse, projektets titel, be-
skrivelse af projektet, projektets art, påbegyndelse og afslutning
med numrene: l, 2, 3, 4, 5, 6.
1. Hansen, Ebbe
2- Gudrunsvej 24, 4. th., 8220 Brabrand
3. Masseidræt. -
Frihed, sundhed, kultur. En analyse af Dansk
Arbejder Idrætsforbund 1929-43
4. Idet klassekampen betragtes som den vigtigste faktor for idræts-
udviklingen, analyseres den borgerlige idræts ideologi og den
alternative arbejderidræts ideologi i perioden 1922-43. Sam-
tidig behandles arbejderidrætten som en del af begrebet: Ar-
bejderkultur.
Materiale: DAI's eksterne og interne korrespondance, love, cir-
kulærer osv. Medlemsblade og jubilæumsskrifter fra
arbejderidrætsklubber. Social-Demokraten, Arbejder-
bladet og Berl. Tidende 1929-43
5. Speciale
6. April 1976 -
maj 1977.
1. Hansen, Ulla Bendix, Hansen, Bir itte Bloch
2. Høgevej 31, l., 8210 Århus V. (06)103183 -
Sølystvej 51 gt.,
8000 Århus C. (06) 139905
3. Landarbejderklassen og Socialdemokratiet 1890-1920
4. En bestemmelse af landarbejderklassens omfang og struktur. En
bred undersøgelse af klassens materielle kår med henblik på for-
udsætningerne for dannelse af klassebevidsthed. Organiseringen
af landarbejderklassen. En analyse af hvordan socialdemokra-
tiet forholder sig over for landarbejderklassen i perioden.
4. Gruppespeciale.
5. Forventes afsluttet september 1976
1. Kristiansen, Kristian
2. Box 705, 5000 Odense
3. l) Bibliografi over de danske Spaniensfrivillige
2) Bibliografi over Oskar Hansen
4. ad 1) Så vidt muligt vil jeg forsøge at registrere alt væsent-
ligt materiale, der forefindes om emnet (trykt/utrykt, dansk
og udenlandsk). Det eneste større, der hidtil er lavet om em-
net er Leo Karis bog fra 1952, og i betragtning af Danmarks
33

l. Persson,
2.
3.
4.
34
2) Barnbegränsningsfrågan
procentuelt meget høje deltagelse af frivillige, må der her
ligge et stort og taknemmeligt materiale at arbejde videre på.
ad 2) Der tilstræbes fuldstændighed i forbindelse med 0.H.'s
produktion. Endvidere tænkes udarbejdet (som tillæg) en for-
tegnelse over større artikler, afsnit i bøger m.m. om O.H.
ad 1) Bibliografi. Trykkes evt. 1 Meddelelser
ad 2) Bibliografi til ABA
Maj 1976 -
? -
Lennart
Mottagaregat. 3,421 33 V. Frölunda, Sverige
1) Interskandinavisk syndikalism 1910-1918
Sverige 1860-1940
1) Relationerna mellan FS i Danmark, F0 i Norge och SAC i Sve-
rige. Hovedfråga: fristående syndikalistiske organisationer el-
ler opposition inom respektive landsorganisation. Hovudvikten
i studien ligger på åren 1916-1917 da den fristående Norsk Syn-
dikalistisk Federasjon tillkom och Sveriges Fackopposition såg
dagens ljus.
2) Propagerade ideer, attitvder och reaktioner, praktik: lag-
stiftning, undervisning, demografi.
1) Artikel för Historisk Tidskrift i Sverige, nr. 4, 1976
2) Monografi
1) Se ovan
2) Pågår f.o.m. oktober 1976-1978
sta e, Else, S arvath Kirsten, Simonsen, Son'a

Carl Ploughsvej 3, 1913 Kbh. V (01)212108, Amager Boulevard
101, vær. 5 B, 2300 S (01) SU. 40 062, Vædderens Kvt. 5 B,
2620 Albertslund (02) 643004
Arbejdernes Læseselskab 1879-1962
Registratur over A.L.S.'s arkiv samt kort beskrivelse af virk-
somhed.
Hovedopgave til Danmarks Biblioteksskole
April 1976 -
1. maj 1977.
Stræde, Terkel
Norgesgade 48, 3. th., 2300 S
Fagbevægelse og fagopposition. Lager- og pakhusarbejdernes
Fagforening og Forbund i København 1890-1940.
Projektet sigter på at belyse årsagerne til, at reformismen
har været dominerende i den danske arbejderbevægelse lige fra
dennes opståen. Dette problem tages konkret op i beskrivelsen
af den socialdemokratisk faglige praksis inden for LPF. De
tre fagoppositionelle linjer, som forekom inden for LPF. -
1.
kredsen omkring bladet Korsaren (0.1907), 2. Fagoppositionens
Sammenslutning (1918-21) og 3. Revolutionær fagopposition
(1931-33) -
undersøges med henblik på at forklare, hvorfor de-
res kamp og organisationspraksis kun i begrænset omfang var i
stand til at fremme en bevidsthed hos arbejderne, som tenden-
tielt brød med socialpartner ideologien.
Projekt til afløsning af modul 1 i historie, inden for over-
bygning 3, RUC
Januar 1976 -
december 1976
Henning Grelle

.
Forskningsmeddelelser
Statsbibliotekets danske "småtryk"
-
Deres anvendelse i studiet
af arbejderbevægelsens historie
I Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr.
5, oktober 1975, beskrev Steen Bille Larsen side 31 Det kgl. Bib-
lioteks småtryksafdeling med særligt henblik på studier i arbej-
derbevægelsens historie. En lignende pligtaflevering, som den
.
deri beskrevne, finder (siden 1902) sted i Statsbiblioteket i År-
hus, og en småtryksafdeling, som den på Det kgl. Bibliotek, findes
også her, blot benævnes den "arkivet".
Pligtafleveringen til Det kgl. Bibliotek omfattede før 1902 to
eksemplarer af hver tryksag, og den dubletsamling, man herved var
kommet i besiddelse af, overførtes -
desværre ikke i komplet stand -
til Statsbiblioteket efter dettes oprettelse i 1902. Dette bety-
der i praksis, at småtryk er dårligere repræsenteret før 1902 end
efter.
Ordningen efter emner og benyttelsesmuligheder er på Statsbib-
lioteket i hovedprincippet som på Det kgl. Bibliotek. Materialet
er ordnet systematisk i et betydeligt antal smågrupper, der erer
let i hovedgrupper. Skal man give en låner mulighed for at bestil-
le præcist, hvad han har brug for, må man give en oversigt, der ta-
ger samtlige undergrupper med, hvad der vil føre alt for vidt på
dette sted. Opgiver man kun hovedgrupperne, vil det kunne føre
til unødvendige ekspeditioner af store mængder småtryk til gene for
såvel bibliotek som låner.
Men enhver interesseret vil ved henvendelse til Statsbibliote-
kets publikumsafdeling (udlån, katalogsal eller læsesal) kunne kom-
me til at tale direkte med "arkivet", der selvfølgelig vil være be-
hjælpelig med at finde frem til og ekspedere (til læsesal), hvad
låneren måtte ønske. Det må dog bemærkes, at netop materiale om
arbejderbevægelsens forskellige organisationer i øjeblikket er gen-
stand for stor efterspørgsel.
Karl V. Thomsen
I "Meddelelser" nr. 4, 1975, publicerede undertegnede en rekonstruk-
tion af en nøgle til registraturen af det socialhistoriske stof i
Socialisten/Social-Demokraten 1871-1929, udarbejdet af det afdøde
Institut for Historie og Samfundsøkonomi. Nu er den oprindelige
35

nøgle blevet fundet på Det kgl. Bibliotek, den er renskrevet og ud-
sendt af Statsbiblioteket. Der er så god overensstemmelse mellem
rekonstruktionen og den originale nøgle, at man nok fortsat kan be-
nytte rekonstruktionen aftrykt 1 "Meddelelser", hvis man ikke har
den originale nøgle ved hånden. Iøvrigt skal det bemærkes, at
Statsbiblioteket også har udsendt en ligeledes af Instituttet for
Historie og Samfundsøkonomi udarbejdet registratur over behandlin-
gen af "Arbejdersagen i Danmark 1871-1882" i "Fædrelandet".
Jens Engberg
Iffagforeningsbladet "dansk grafia", der ofte bringer småartikler i
meget populær form om nyere historiske emner, har Fr. Martner i no.
l7/22.4.1976 en lille artikel om den finske borgerkrig januar ; 5.5,
1918 skrevet på basis af Carsten Palmær/Raimo Mankinen: Finlands
röda garden, der allerede kom 1973 (forlaget Oktober, stockh.), og
mest rummer arbejdererindringer. I forvejen forelå der bl.a. den
nOk Så instrUktive= Manfred Menger: Feuer über Suomi. Finlands Rote
Garde im Kampf gegen Weissgardisten u. deutsche Militaristen (i
skriftrækken "Gewehre in Arbeiterhand"), Østberlin 1962.
Den finske borgerkrig udkæmpedes til dels (men ikke i "til-
strækkelig" grad: fronter, slag, ganske kort krig) som "Kleinkrieg";
et efterretningsblad for den tyske division, der hjalp de hvide,
sammenlignede det røde forsvar af Helsinki 11.-14. april med den
belgiske civilbefolknings franctireur-krig i augustdagene 1914.
Årsagen til de røde garders nederlag ses i manglende evne til at
vinde små- og mellembønderne, skønt 0. 20.000 landarbejdere og hus-
mænd var rødgardister, i formaldemokratiske illusioner, hvortil vel
må føjes umuligheden af at koordinere gardernes aktioner med Røde
Armës samlede strategi (landets nye "selvstændighed", bolsjevik-
kernes skrupuløse overholdelse af Brest-Litovsk-freden 3.3.1918),
mens Tyskland ved nævnte fred fik frigjort nævnte hjælpedivision
til indsættelse i Finland -
iøvrigt til Englands*fortrydelse. Her-
36

til har justitskommissæren i det finske Folkekommissariat 1918 Lauri
Letomäki fremholdt manglende fleksibilitet (guerilla taktik) i de
røde garders operationer: "En snabb beväpning, ingen regelbunden
front utan i stället sökt sände trupper bak slaktarnas rygger och
å andre siden att ha rensat Kareliska näset, (...) hade varet de
förste förutsättningarne för segern" (underforstået: manglende)
("Den finske socialdemokratin och revolutiönen, Stockh. 1919, 5.30)
I "Informations" kronik 13.2.1976 har Stig Andersen givet et li-
geså interessant som humoristisk rids af "Det ny Studenter-Sam-
funds" "Pressen" -
et venstresocialistisk blad", som forlaget UGA
iøvrigt har udsendt et "uddrag" af i facsimileudgave (1975). Den
er noget utilfredsstillende for den, der måtte beskæftige sig med
det revolutionære ugeblad: mens dette udkom med 66 numre a 4 5.
sept. 1923 -
nov. 1924, har UGA-udgaven kun 40 af disse mange blad-
sider.
Ole Stender-Petersen
I det amerikanske tidsskrift "International Labor and Working
Class History" (tidligere "Newsletter") nr. 9, maj 1976 findes
nogle konferencerapporter og artikler om forholdet mellem kvinder
og arbejderbevæglese: Jean H. Quataert: Feminism and Social De-
mocracy in Pre World War I Europe s. 6-9
Daryl M. Hafter: The Twentieth Century Trade Union Woman: Vehicle
for Social Change s. 11-12
Richard J. Evans: Women and Socialism in Imperial Germany s. 16-19.
Artiklerne er til dels meget interessante. Hvis man iøvrigt in-
teresserer sig for historieskrivningen om arbejderbevægelsen i USA,
kan det godt betale sig at følge med i dette halvårlige tidsskrift
ved siden af det meget mere omfangsrige "Labor History".
Knud Elm Larsen: Den europæiske faglige samarbejdsorganisations
dannelse og udvikling: et studie af konflikter og konfliktløsninger
i vesteuropæisk fagligt samarbejde centreret om perioden 1971-1975.
Specialopgave ved Institut for Statskundskab, Århus Universitet,
1976, 177 5., kr. 25,-. Bestilles hos forfatteren, Sandgravvej 2,
8000 Århus C.
Afhandlingen er et traditionelt politologisk studie med alt det nu
implicerer. Det giver en hel del informationer om de europæiske
faglige forhold på topplan, og da de har været meget forvirrende,
er det en stor fordel. Afhandlingen bygger på et ret omfangsrigt
upubliceret materiale.
37

Nordisk konference.
Den 19.-21. marts i år afholdt Nordisk Selskab til Forskning i Ar-
bejderbevægelsens Historie
konferense i Stockholm. Der deltog ca.
10 historikere fra hvert af landene Finland, Sverige, Norge og Dan-
mark. Konferencen behandlede på grundlag af nationale rapporter
fællestemaet: splittelsen af den nordiske arbejderbevægelse 1910-
1930. I tilknytning hertil blev der holdt et par foredrag. En
samlet konferencerapport er under udgivelse og vil i et mindre an-
tal eksemplarer kunne købes af ikke deltagere. Mere herom, når
den foreligger. Den næste konference skal foregå i Danmark, sand-
synligvis i efteråret 1976. Mere herom senere.
Jens Christensen
38

Debat
Historieundervisningen i gymnasiet
Bekendtgørelsen for gymnasieskolerne af 16. juni 1971 betød for
histories vedkommende, at der i undervisningen skulle lægges særlig
vægt på den nyeste tids historie, at den kronologiske gennemgang
af det historiske forløb skulle erstattes af arbejde med perioder
og emner, og at historisk metode, specielt kildekritikken, skulle
have en central placering i undervisningen. I forbindelse med den
nye bekendtgørelse vrimlede det fra forlagene frem med historiske
kildehæfter, som kom til at danne en væsentlig del af grundlaget
for undervisning i emner og korte perioder.
Den samme tendens i historieundervisningen kan iagttages i HF
omkring bekendtgørelsen for HF af 24. april 1974, og en lignende
udvikling har været at spore i folkeskolen i begyndelsen af 70'erne.
Denne atomiserede kildekritiske historieundervisning er ved at
komme i alvorlig modvind, først og fremmest fordi den forsømmer at
give overblik: viden om udviklingslinier i samfundsforhold gennem
tiderne. Debatten om historieundervisningen i gymnasiet er fore-
løbig kulmineret med en lang række kortere indlæg i "Gymnasiesko-
len" fra april til oktober 1975, fulgt op af et nummer af "Noter
om historie og undervisning" i maj 1976. Langt de fleste af de-
battørerne synes at pege på løsninger på problemet, som fører til-
bage til en uproblematiseret, objektivistisk gennemgang af "de lan-
ge linjer" på mere eller mindre traditionel måde. Kun enkelte pe-
ger på det ønskelige i at arbejde med flere kontrasterbare frem-
stillinger (Johan Nielsen: "Noter" s. 6, Lars Bjørneboe: "Noter"
s. 16-19 og Anders Bøgh: "Noter" s. 20-33); men ingen ser mulig-
heden i at udnytte det dialektiske forhold mellem kildematerialet,
analysen af den enkelte begivenhed, på den ene side, og fremstil-
lingerne, de sammenhængende beskrivelser og forklaringer på lange
udviklingsforløb, på den anden side, i historieundervisningen.
Det er en skam, for der er ingen mening i, at historie i gymnasiet
skal føres tilbage til den traditionelle lærebogscentrerede under-
visning, hvor lærebogen udgjorde et konglomerat: dvs. en tilfæl-
dig ophobning af historiske fænomener, som kun hang sammen derved,
at de fulgte efter hinanden kronologisk. Hvad vi har brug for er
synteser, dvs. sammenhængende forklaringer på historiske udviklings-
forløb, hvor de enkelte elementer er bundet sammen af et bevidst
39

historiesyn. Og flere synteser med forskellige historiesyn, begri-
beligvis, fordi undervisningen skal afspejle den virkelighed, hvori
og hvorom den gives. 0g virkeligheden, også den fortidige, er plu-
ralistisk, ikke i sig selv, men i menneskenes tolkning af den.
Også 1 "Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie"
har historieundervisningen været berørt. I en artikel i nr. 5,
oktober 1975 (s. 64-72) giver Torben Peter Andersen og Michael
Seidelin bl.a. en vurdering af de undervisningsmæssige muligheder
i de fem kildehæfter om konflikter i arbejderbevægelsens historie,
som SFAH har været med til at udgive. Deres konklusion er, at
selv om hæfterne er bedre end de fleste kildehæfter på markedet,
er de i vid udstrækning uanvendelige, fordi de forudsætter en
grund-
bog i arbejderbevægelsens historie. En sådan grundbog findes ikke;
den må laves, evt. flere grundbøger på forskellige undervisnings-
niveauer. Men det ligger forfatterne meget på sinde, at man ved
udarbejdelsen af grundbøgerne ikke gør knæfald for pluralismens
alter, f.eks. ved at lave flere fremstillinger af arbejderbevægel-
sens historie, således at de beskriver og forklarer udviklingen på
flere måder i overensstemmelse med de forskellige retninger i ar-
bejderbevægelsen. Hvad vi skal have, er altså én fremstilling af
arbejderbevægelsens historie, som har den rigtige helhedsopfattel-
se af udviklingen.
Jeg er enig med Torben Peter Andersen og Michael Seidelin i, at
fremstillinger skal have en helhedsopfattelse, for det er det, der
gør dem til meningsfulde synteser. Men findes der kun én helheds-
opfattelse, som er rigtig? Hvorfor er den rigtige fremstilling så
ikke allerede skrevet? Hvorfor har Aurora-folkene ikke gjort det?
(Det mener de nu nok selv, de har!) Hvorfor har Torben Peter An-
dersen og Michael Seidelin ikke? Kommer der en dag en forfatter,
som ved tilstrækkeligt, og som har tid, og skriver den én gang
for alle? Eller hvad?
Også når det gælder undervisning og undervisningsmateriale om
arbejderbevægelsens historie, må jeg fastholde en radikal plura-
lisme. Hvad vi har brug for, er flere forskellige syntetiske frem-
stillinger om arbejderbevægelsens historie, altså repræsenterende
forskellige helhedsopfattelser, også gerne forskellige marxistiske
opfattelser. Det betyder ikke, som nogen ynder at fremstille det,
at de forskellige opfattelser er lige gyldige, og dermed ligegyl-
dige for eleverne, for ud fra den enkelte elevs hele samfundsmæs-
sige baggrund vil hun/han naturligvis tilegne sig en som den bedste
for hende/ham. Men eleven skal vide, at de andre opfattelser også
40

findes. Og det vil være rimeligt, hvis hun/han i nogen grad kan un-
dersøge, på hvilken baggrund opfattelserne er blevet til. Derfor
kildehæfterne. V
Også “den jyske historiker" har interesseret sig for historie-
undervisningen i gymnasiet og ofret et helt nummer på problemet
(nr. 5, 1975). Artiklerne er skrevet af gymnasiegruppen inden for'
Fagkritik Historie i Århus, og de har som formål at "danne basis⁄
for socialistisk politik i uddannelsessektoren". (5.8). Hans Jørn
Nielsen skriver om ændringer i gymnasieskolen som
kvalificeringsT
institution set i relation til den økonomiske og politiske udvik-“
ling siden 50'erne. Niels Christensen forsøger at analysere fag-
hæftet for historie 1974 og opstille en kritisk didaktik. Steen
Busck skriver kritisk om den moderne historieundervisning, som den
formodes at foregå i sin idelle udformning, og opstiller som alter-
nativ til den borgerlige historieundervisning nogle retningslinier
for en tilnærmet socialistisk undervisningspraksis. Endelig af-
sluttes nummeret med tre korte analyser af Gads historie for gym-
nasier, bl.a. en analyse af John Danstrups behandling af arbejder-
bevægelsens historie i bind IV.
Her skal kun gøres nogle få bemærkninger til Steen Buscks in-
teressante og velskrevne artikel. Busck deler sin artikel i to
afsnit: i 1. afsnit hudfletter han den moderne historieundervis-
ning og hævder, at den ideologi, som ligger bag, er socialpartner-
bevidstheden, som er udviklet i den borgerlige kapitalistiske stat.
Denne bevidsthed virker ind på historieundervisningen i alle dens
led: undervisningens mål, indholdet, elevernes og lærernes roller
og opfattelse af faget, undervisningsmetoden og -situationen. Hi-
storieundervisningens formål er at skabe fleksible teknokrater i
den borgerlige socialstat, og midlet er først og fremmest en ahi-
storisk, teorifri og samfundsfjern undervisning, hvor nøgleordene
er problemcentrering og værdipluralisme.
-
I 2. del opstiller
Busck to alternativer: det autoritære alternativ og den socialis-
tiske undervisning. Det første alternativ med lærerstyring og
lærebogen reserverer Busck til DKF-pædagogerne, som finder deres
forbillede i de østeuropæiske folkedemokratier og som i virkelig-
heden kun er en borgerlig model af ældre tilsnit. Den socialis-
tiske undervisning står Buscks hjerte nært, men han erkender dog
realistisk, at en sådan undervisning faktisk ikke er mulig i det
danske gymnasium. Men en tilnærmelse kan og bør ske inden for de
givne rammer. Eleverne skal bevidstgøres om deres aktive rolle i
den historiske proces, og ikke blot som i den borgerlige historie-
41

undervisning være uforpligtende tilskuere. De skal bevidstgøres
gennem et engageret arbejde med "familiens og skolens_politiske
økonomi og historie" og forstå deres egen situation i det kapita-
listiske samfund. De skal naturligvis også arbejde med kapitalisi
mens og arbejderbevægelsens historie, men det prioriteres ikke
højst, bl.a. fordi en gennemgang af disse emner let ender i plu-
ralismen og elevernes manglende engagement. _
Lærernes funktioner
i denne undervisning diskuteres derefter, og der stilles forslag,
som forekommer mindre gennemtænkte, som f.eks. at en stor del af
undervisningen skal foregå i studiekredse uden for undervisnings-
tiden og med udvalgte elever.
Bortset fra at Steen Buscks forslag til en socialistisk under-
visning i det hele taget forekommer ret svagt i forhold til hans
meget overbevisende kritik af den borgerlige historieundervisning,
er artiklen særdeles tankevækkende, fordi historieundervisning
er sat ind i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Kun på ét_
punkt i kritikken af den borgerlige historieundervisning er jeg
uenig med ham. Den pluralisme, som Busck tager afstand fra, er af-
født af socialpartnerbevidstheden i den borgerlige stat. Det må,
så vidt jeg kan forstå, betyde, at pluralismen er udtryk for en har-
monisering af synspunkterne og opfattelserne i samfundet, eller
måske snarere, at alle synspunkter skal med i samme fremstilling.
Denne opfattelse af begrebet pluralisme finder jeg også 1 Niels
Windfeld Lunds analyse af Gad (s. 117), og meget kunne tyde på, at
Gymnasiegruppen inden for Fagkritik Historie i Århus generelt op-
fatter pluralisme på den måde. Jeg opfatter ikke pluralisme som
et harmoniseringsbegreb, men som et konfliktbegreb: de forskellige
fremstillinger står over for hinanden og er forskellige, fordi de
er blevet til ud fra forskellige historiesyn og samfundsopfattel-
ser. Vi lever i et samfund med konflikter og klassekamp. Det er
naturligt og ønskeligt, at også historieundervisningen afspejler
klassekampen, så den ikke tilsløres. En pluralistisk historieun-
dervisning er altså efter min mening ikke nødvendigvis udtryk for
en borgerlig samfundsopfattelse, tværtimod. At give afkald på en
radikal konflikt-pluralisme fører til det første alternativ hos
Steen Busck: den autoritære, lærer- og lærebogsstyrede historie-
undervisning, som i virkeligheden er en borgerlig model af ældre
tilsnit.
Vagn Oluf Nielsen
42

Lidt om anmeldelser
På SFAH's generalforsamling 6. feb. (særdeles kort refereret 1
Meddelelser nr. 6) rettede bibliotekar Annagrethe Ottovar en ret
hvas kritik af anmeldelserne i SFAH's Årbog-
en kritik, der også
må ramme dem 1 Meddelelser -
idet hun fandt dem forældede, når de
nåede frem. Hun fremsatte ønske om indskrænkning af anmeldelser ,
af historisk litteratur arbejderbevægelsen vedkommende til fordel
for en (formentlig spartansk) fortegnelse over bøger indgået til
ABA. Jeg bemærkede på generalforsamlingen straks, at jeg var godt
tilfreds med Årbogens anmeldelser, at jeg finder dem fortrinlige.
Jeg specificerede ikke denne opfattelse nærmere, lige så lidt som
fr. Ottovar nærmere uddybede, hvorfor anmeldelserne skulle være for-
ældede, når de når frem. “Meningen må vel være, at de ikke så læn-
gere skulle besidde aktualitetens interesse, men dette må da så
også logiskvis gælde de anmeldte bøger selv.
På opfordring af red. af Meddelelser vil jeg-gerne uddybe min
opfattelse lidt nærmere.
Anmeldelser i vor Årbog -
og det gælder anmeldelser i videnska-
belige tidsskrifter som helhed -
må ikke måles med dagspressean-
meldelsernes eller folkebibliotekernes lektørudtalelsers alen. Dis-
se anmeldelser skal netop være "aktuelle" og friske fra fad, de
bringes i reglen kort tid efter bøgernes udgivelse, ja, for nogle
bøgers vedkommende endog på selve udgivelsesdagen, i pressen (her
bortset fra de tilfælde, hvor bøger ;EEE anmeldes). Hvorfor er
og skal nævnte anmeldelser være "aktuelle", hvorfor kommer de
gan-
ske kort efter de anmeldte bøgers opdukken i bogladerne? Ja, her
tæller aktualitetshensyn i første række -
også salgsfremmende (må-
ske også til tider salgshemmende) hensyn. Dagspressen skal jo først
og fremmest holde publikum underrettet om aktuelle begivenheder,
også om nye bøger, også på det kulturelle område.
For de videnskabelige tidsskrifter har disse hensyn sekundær be-
tydning. For dem tæller helt andre hensyn. Videnskabelige tids-
skrifters anmeldelser har først og fremmest til formål kritisk at
analysere pågældende værker -
ud fra videnskabelige kriterier, på-
vise evt. fejl og mangler, evt. bringe nyt stof ind i problemstil-
lingen, kort sagt videnskabeligt vurdere pågældende udgivelser, og
en slig vurdering bliver selv sagt ikke "forældet" eller mindre
rigtig af, at den først bringes på tryk et par, ja, nogle år efter
de pågældende værkers udgivelse, et forhold, der bl.a1 ligger i
selve disse periodiske skrifters natur (kvart-, halv- eller hel-
årlige), men en tid, der forekommer urimelig lang, men som nok så
43

, ,i
, ,
"T

/
meget skyldes påg. redaktion, der ofte må kæmpe med finansielle 0;
a. vanskeligheder, end recensenterneh jeg taler med en vis erfa-
ring som anmelder i
"Dansk teologisk Tidsskrift" og Årbogen. Der
kan blive tale om, at pågældende værk bliVer "forældet" ved selve
kritikken, der jo ofte drager -
foruden andre Synspunkter og syns-
vinkler -
anden litteratur og andre kilder, måske overset af påg.
bogs forfatter, eller nyopdukkede kilder med ind i bedømmelsen.
Videnskabelige boganmeldelser har naturligvis også den opgave
at gøre den kreds, der er interesseret i resp. tidsskrifts viden-
skab, i det, "det står for", bekendt med bøger, der er fremkommet
inden for denne videnskab, her kan den lange "ventetid" være sær-
lig ubehagelig, især hvis pâg. Værk er udsolgt, når anmeldelsen
bringes. Men dels bliver videnskabelig litteratur ikke udsolgt
særlig hurtigt, dels er den litteratur, der anmeldes i Årbogen -
i hvert fald for de udenlandske udgiveISers vedkommende -
ofte
"nyheder" i den forstand, at de her for første gang omtales i
Danmark, dels behøver en anmeldelse jo ikke bare at animere til
køb af anmeldte bog, men også til lån af bogen på et videnskabe-
ligt bibliotek. (Jvf. hvad der er sagt ovenfor om de salgsfrem-
mende hensyn som sekundære for videnskabelige tidsskrifter.)
Alt dette er den videnskabelige recensions vilkår, også hvad
angår historisk litteratur.
Samtidshistorie -
og her opfattes denne i ordets snævreste be-
tydning: skildring af "nuet" -
lider ofte den skæbne at blive for-
ældet meget hurtigt, kort efter udgivelsen, ikke først og fremmest
fordi alle faktorer ikke er medtaget, men fordi selve den histo-
riske udvikling visse steder på jordkloden går med så hastige
skridt
-
især i de revolutionære "stormcentre" -
at det, der i går
var oppe, ofte i dag er nede, og omvendt. Og det samme må gælde
(dog i mindre grad) kritikken af samtidshistorien. Som et eksem-
pel kan jeg anføre enkelte nyere bøger
-
vist fornemmelig Rob. E.
Lambergs “Die Guerilla in Latinamerika. Theorie u. Praxis eines
revolutionären
Modellst, 1974 -
om guerillaen i Sydamerika, der
skildrede dette fænomen og dets udsigter alt for "optimistiSk",
idet det -
skematisk sagt
-
næsten rent ud blev hævdet, at nu hav-
de det udspillet sin rolle på det subkontinent. Her var det så
oplagt, at en række -
ganske vist store -
nederlag for guerillaen
i Guatemala, Bolivia, Peru, Venezuela, Uruguay siden også i Mexico
havde "fascineret" påg. forfattere i den grad, at de kunne komme
til nævnte resultat, mens de ikke formåede at forudse fortsatte,
om end svagere guerillaaktiviteter i Sydamerika, ligesom de ikke
44

Meddelelser 07 1976

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Destaque

Destaque (20)

Semelhante a Meddelelser 07 1976

Semelhante a Meddelelser 07 1976 (20)

Mais de SFAH

Mais de SFAH (20)

Meddelelser 07 1976