BRIEFING
VELFÆRDSSTAT OG BEFOLKNING I
SKANDINAVIEN

PROGRAM
Kl. 10.00-10.05 Velkomst ved moderator Rolf Ejlertsen.
Kl. 10.05-10.25 Oplæg ved forskningschef Jan Rose Skaksen.
Kl. 10.25-10.30 Afklarende spørgsmål.
Kl. 10.30-10.55 Paneldebat ved professor Torben M. Andersen fra Aarhus
Universitet, professor Grete Brochmann fra Oslos Universitet
og professor Joakim Palme fra Uppsala Universitet.
Kl. 10.55-11.15 Spørgsmål og debat.

BOGENS INDHOLD
• Bogen beskriver udviklingen siden 1960’erne i de tre skandinaviske
velfærdssamfund: Norge, Sverige og Danmark.
• Mange dimensioner beskrives:
• Arbejdsmarked og makroøkonomi.
• Demografi og familieforhold.
• Indvandring.
• Skatter og offentlige udgifter.
• Uddannelse.
• Sundhed.
• Og meget mere.
• Bogens fremstillinger baseres på kendte datakilder – fx OECD.

HVORFOR EN SÅDAN BOG?
• De tre lande har meget til fælles:
• Historie.
• Sprog.
• Alle tre lande har valgt en universel velfærdsstat som
samfundsmodel.
• De har i høj grad et fælles udgangspunkt - men overordnet set, hvor står
de tre lande i dag – hvad er status for den universelle velfærdsstat i tre
varianter:
• Tre velstillede og ret velfungerende lande.
• På mange områder er de over tiden blevet mere ens.
• På enkelte områder er de blevet mere forskellige.

EKSEMPLER PÅ, AT DE ER BLEVET MERE ENS
• Nogle meget overordnede eksempler – i bogen findes mange
flere, der går mere i dybden om familieforhold, bolighold,
tidsanvendelse i familier, erhvervsforhold, beskatning, politiske
partier, globalisering og mm.

ARBEJDSMARKEDET - LEDIGHED

ULIGHED – GINI I DISPONIBLE INDKOMSTER

OFFENTLIG SEKTOR – ANDEL AF BESKÆFTIGELSEN

FERTILITET

EKSEMPLER PÅ, AT DE ER BLEVET MERE FORSKELLIGE

BNP PR. INDBYGGER

ANTAL IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE

ANMELDTE FORBRYDELSER PER 100.000 INDBYGGERE

HVORFOR TENDENS TIL MERE ENSARTETHED?
• Alle tre lande udbyggede velfærdsstaten voldsomt i 60’erne og start 70’erne.
Udbygningen blev prioriteret på forskellig vis i de tre lande.
• Fra oliekriserne og fremefter blev det tydeligt, at der var strukturelle problemer:
Høj ledighed og underskud på betalingsbalance.
Voksende offentlig gæld og manglende holdbarhed af offentlige finanser.
• Problemerne gav anledning til en reformproces:
Arbejdsmarkedsreformer/reformer af overførselsindkomster.
Mere fokus på nødvendighed af prioriteringer i den offentlige sektor.
”Ændre for at bevare”.
• Reformerne har givet mere ensartethed.