1.
Koblingen mellem
digital teknologi og
erhvervsdidaktik
Marianne Riis, docent, ph.d
Forskningsprogrammet ‘Digitale læringsmiljøer og didaktisk design’
Center for Skole og Læring @Absalon

2.
Pointer
• Digitale teknologier er ikke neutrale, men tilbyder
forskellige betydningsfulde handlemuligheder
• Digitale teknologier kan understøtte og udvide
handlemuligheder og didaktiske intentioner – men
de kan også hæmme og begrænse!
• Digitale teknologier kan fungere som mål, midler
og rum for læring og undervisning
• Meningsfuld forståelse og anvendelse af digital
teknologi kræver derfor dyb og bred viden – ikke
blot om teknologierne, men også om koblingen til
og samspillet med fag, erhverv og didaktikker.
↓↓↓
Didaktiske til- og fravalg

3.
Erhvervsuddannelsernes særkende
• Erhvervsuddannelser er først og fremmest
erhvervs- og arbejdsmarkedsorienterede
• Erhvervsuddannelser (flertallet) er organiseret som
vekseluddannelser
• Erhvervsuddannelser styres i vid udstrækning af
arbejdsmarkedets parter
• Erhvervsuddannelser er mangfoldige i forhold til
fagligt indhold og elevgrupper
↓↓↓
Kræver fokus på erhvervsdidaktik

4.
Erhvervsdidaktik
• Handler om at fokusere på ”praktisk-
teoretisk planlægning, gennemførelse,
vurdering og kritisk analyse af
erhvervsspecifikke uddannelses-,
undervisnings- og læreprocesser” (Hiim &
Hippe 2005, s. 24).
• Fokus på de erhvervsfunktioner og
erhvervsopgaver, som eleverne skal
varetage i oplæring og som faglærte ..
→ mening og motivation
Se Brodersen & Riis (in press)
Hiim & Hippe (2005) i Juul & Riis (in press_a)

5.
Didaktiske til- og fravalg
Se Juul & Riis (in press_b)

6.
Den meningsfulde kobling med digital
teknologi
• Kræver kontekstuel
teknologiforståelse og
–anvendelse Se
Lomholt & Holmboe (in press) og Riis,
Hansen & Holmboe (2021)
• Samspil mellem
forskellige typer af
viden
TPAC-modellen oversat i Holmboe & Riis (in press)

7.
Det digitalt teknologiske aspekt
• Kræver bred og dyb viden om digital
teknologi og feltets centrale begreber
og fænomener →
• Hvordan – og hvorfor – kan
teknologien forstås og anvendes af
elever og lærere?
• Hvad er det særlige ved den konkrete
teknologi?
• Hvad er det for handlemuligheder
(affordances) teknologien tilbyder?

8.
Handlemuligheder (affordances)
• Affordance henviser til et objekts latente
handlemuligheder i form af reelle (Gibson, 1979) eller
subjektivt opfattede egenskaber (Norman, 1990), som
objektet stiller til rådighed for aktøren.
• Skruetrækkeren tilbyder mig en reel mulighed for at skrue,
men jeg kan også opfatte (og dermed bruge) den som et
våben.
• Affordances er relationelle, kontekstafhængige og kan
være meget komplekse og skal derfor læres → stejl
læringskurve, meningsløst design?

9.
6 handlemuligheder med digital
teknologi
Laurillard (2012) bearbejdet i Holmboe & Riis (in press)
OBS! De fleste teknologier er multifunktionelle og multimodale
- og kan dermed anvendes på forskellige måder og til forskellige formål.
Se Hachmann & Carlsen (in press)

10.
Understøttende digitale teknologier
(midler og rum)
Funktionelle læremidler, der skal didaktiseres – se Lomholt & Ravn (in press)

11.
- handlemuligheder
→ didaktiske til- og fravalg

12.
Padlet-portfolio som bindeled (grænseobjekt)
Se Riis, Rasmussen & Brodersen (2019), Riis & Brodersen (2021)

13.
Det 3. læringsrum – medieret af digital teknologi
gennem grænsekrydsning
Digitale grænseobjekter
- kan fungere som rum for dokumentation, refleksion
og fælles meningsforhandling på tværs
Se Riis & Brodersen (in press_b) og
evt. Riis, Andersen & Hald (2022)

14.
Det faglige og erhvervsrettede aspekt
• Kræver dyb og bred viden om fag,
faglighed og de erhverv, der
uddannes til
• Fordring om praksisrelatering - og
erhvervsrettethed – også i grundfag
(jf. §30 i BEK nr 2499 af 13/12/2021)
• Identitet, historik, indhold og praksis
adskiller sig fra fag til fag
• Mange fag og erhverv udøves vha.
digitale teknologier, som dermed
også bliver mål i sig selv

15.
Faglige digitale teknologier
(mål og rum)
Se Mikkelsen (in press), Ravn (in press) Wahlgren (in press) og Aakrog & Wahlgren (in press)

16.
Det pædagogisk-didaktiske aspekt
• Kræver dyb og bred viden om både
almen-, fag- og erhvervsdidaktik
• Afhængigt af den didaktiske
intention med undervisningen vil de
forskellige didaktikker træde mere
eller mindre frem → til- og fravalg
↓↓↓
• Hvad skal eleverne lære – hvorfor
og hvordan?
Se Juul & Oettingen (in press) og Riis & Brodersen (in press_a)

17.
Didaktiske spørgsmål → til- og fravalg!
Se Riis & Brodersen (in press_a)

18.
Spørgsmål??
Kommentarer??
Se evt. mere på min
forskningsblog:
https://mariis.net/blog/

19.
Opslag i ‘Erhvervsdidaktisk opslagsbog’
- bogen udkommer på Hans Reitzels Forlag i januar 2023
• Brodersen, A. & Riis, M. (in press). Motivation.
• Hachmann, R. & Carlsen, D. (in press). Multimodalitet.
• Holmboe, P. & Riis, M. (in press). It-didaktik.
• Juul, H.L. & Oettingen, A. V. (in press). Almendidaktik.
• Juul, H.L. & Riis, M. (in press_a). Didaktiske modeller.
• Juul, H.L. & Riis, M. (in press_b). Indhold.
• Lomholt, P. & Holmboe, P. (in press). Erhvervsrettet teknologiforståelse.
• Lomholt, P. & Ravn, M. (in press). Læremidler.
• Mikkelsen, M.M. (in press). Simulation.
• Ravn, M. (in press). Materialitet.
• Riis, M. & Brodersen, A. (in press_a). Fag- og erhvervsdidaktik.
• Riis, M. & Brodersen, A. (in press_b). Grænsekrydsning.
• Wahlgren, B. (in press). Teori og praksis.
• Aarkrog, V. & Wahlgren, B. (in press). Undervisningsmiljø.

20.
Øvrige referencer
• Gibson, J. J. (1979:1986). The Ecological Approach to Visual Perception. Lawrence Erlbaum Associates, Publishers
• Hiim, H. & Hippe, E. (2005). Didaktik for fag- og professionslærere. Gyldendal.
• Jank, W. & Meyer, H. (20o6). Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. Gyldendal.
• Laurillard. D. (2012). Teaching as design science. Building pedagogical patterns for learning and technology. Routledge.
• Norman, D. A. (1990). The design of everyday things. Doubleday.
• Riis, M., Andersen, B.L. & Hald, A.M. (2022). Multimodale scenarier i de pædagogiske diplomuddannelser – domænekendskab.
Professionshøjskolen Absalon.
• Riis, M., Hansen, J.J. & Holmboe, P. (2021). Teknologiforståelse for alle? fagdidaktisk analyse af erhvervsuddannelsernes nye
grundfag Erhvervsinformatik. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 10(10), 350-381.
• Riis, M. & Brodersen, A. (2021). Designing for boundary crossing and ICT-based boundary objects in dual VET. I N. Bonderup
Dohn, J. J. Hansen, S. Børsen Hansen, T. Ryberg, M. de Laat, & S. B. Hansen (red.), Conceptualizing and innovating education and
work with networked learning (s. 37-51). Springer.
• Riis, M., Rasmussen, C.L. & Brodersen, A. (2019). Skitse til en grænsekrydsningsdidaktik i erhvervsuddannelser: Med fokus på
muligheder for at skabe samspil og sammenhæng gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi. Nationalt Center
for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole.

21.
Udkommer i
januar 2023
- på Hans Reitzels Forlag
58 opslag med cases!

22.
Yderligere inspiration 👍
Fokus på hvordan digitale teknologier kan
udvide og forstærke handlemuligheder.
4 digitale læringsrum, der styrker individuel
og kollaborativ handlekraft,
vidensopbygning og -deling samt
interaktion med omverdenen.
• Det individuelle rum
• Arbejdsgruppe
• Interessefællesskab
• Åbne forbindelser