Oplæg til TR repræsentantskab i Uddannelsesforbundet. 8. februar 2017.

1. Den Digitale
Erhvervsuddannelse
- hvornår og hvordan fører digitalisering
til bedre uddannelse?
Marianne Riis, lektor, ph.d.
Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)
Uddannelsesforbundet – Odense - 8. februar 2017

2. Min baggrund
• 2015-2017 – leder af forskningsprojekt om ikt, transfer og
grænsekrydsning i EUD
• 2014 – leder af forskningsprojekt (forundersøgelse) om ikt og
undervisningsdifferentiering i EUD
• 2013 – forsker og underviser i erhvervspædagogisk ikt på
Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Metropol
• 2003-2013 – ansat på Aalborg Universitet, Inst. for
Kommunikation, e-Learning Lab, Masteruddannelsen i Ikt
• 1999-2003 – faglærer på Hotel- og Restaurantskolen i Kbh.

3. Agenda
■ TR’s rolle ift. digitalisering?
■ HVORFOR digitalisering?
■ HVAD er/betyder digitalisering?
■ HVORNÅR og HVORDAN giver det
mening at digitalisere?
■ TR’s rolle – genbesøgt …

4. TR’s rolle ift. digitalisering af EUD
Bindeled mellem kolleger og ledelse
 Samarbejde med arbejdsmiljørepræsentant og samarbejdsudvalg
 Påvirke såvel strategier og (de økonomiske) rammer
 Kompetenceudvikling
 Udvikling, implementering og opfølgning
 Fokus på arbejds- og undervisningstid
 Ansættelser og afskedigelser

5. Hvorfor?
• Samfundsudviklingen
• Reformen

6. Den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi (2016-2020)
Den teknologiske udvikling er blevet et
grundlæggende vilkår i vores samfund.
Den hastige teknologiske udvikling stiller konstant
nye krav til, at børn og unge bliver rustet til det
digitale samfund og fremtidens arbejdsmarked.
(Samlede aftalepapirer, 2016, s. 15
- mine fremhævelser)

7. Erhvervsskolen i samfundet
Helms Jørgensen (2016) – brugt med tilladelse

8. 2017 dagsorden: digitalisering og
EUD

9. 2017 dagsorden: digitalisering og
arbejdsmarkedet

10. Unges manglende faglige it-
interesser (Dansk Erhverv, 2017, s. 39)

11. Erhvervsskoleelever anno 2017
Muligvis digitalt indfødte,
men
ikke pr. automatik digitalt
kompetente eller
dannede!
… hverken ift. skole-,
arbejds- el. samfundslivet

12.  Krav om digitalisering i EUD?
BEK nr. 367 af 19/04/2016 (Gældende), kap. 1, § 1,
stk. 2
 (…) Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og
social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og
kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder,
navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig
kommunikation samt informationsteknologi.
 Bemærk i selve loven skrives der, at skoleundervisningen skal
fokusere på relevant teknologi ift. at varetage de funktioner
uddannelserne tager sigte på.

Både erhvervspædagogisk og erhvervsfaglig it!

13.  Strategi for den digitale
erhvervsuddannelse
 Strategien skal understøtte erhvervs-
uddannelsesreformens overordnede mål om, at
alle elever bliver udfordret, at flere af dem
fuldfører deres uddannelse og at de i højere grad
trives.
 Erfaringer fra grundskolen viser, at inddragelse af
it kan styrke kvaliteten og give en bedre
udnyttelse af ressourcerne, og det ønsker
regeringen nu overført til erhvervs-uddannelserne.
(UVM, 23.03.15
- mine fremhævelser)

14. Hvad?
• Digitalisering?!
• Skole 2.0 som ramme

15. Digitalisering?!
Ifølge Den Danske Ordbog
a. Omsætning af fx data, lyd eller billeder til digital form
b. Udbredelse af elektroniske medier og computerbaserede
forretningsgange
Ifølge den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2016-2020): et
effektivt værktøj til at gentænke processer og arbejdsgange i
den offentlige sektor.
Bruges efterhånden synonymt med e-læring, digital læring,
inddragelse af it osv. – men er ikke det samme!
Økonomi  Pædagogik
standardisering  undervisningsdifferentiering

16. Digitalisering og uddannelse?

17. Skolen i industrisamfundet
(Sørensen, Audon & Levinsen, 2010)
 Læreren som instruktør
 Læreren som vidensressource
 Curriculum-/lærerstyret
undervisning
 Teoretiske og abstrakte principper
og oversigter
 Rutiner og øvelser
 Klasserumsfokus
 Computer som objekt for læring
(lær om it)
 Statiske medieproduktioner

18. Skolen i videnssamfundet
(Sørensen, Audon & Levinsen, 2010)
 Læreren som facilitator
 Læreren som medlærer
 Elev-/studenterstyret læring
 Projekt- og problembasering
 Virkelighed/konkrete handlinger og
refleksioner
 Gruppe-/fællesskabsfokus
 Computer som redskab for læring
(lær med og gennem it)
 Dynamiske medieproduktioner

19. Profession erhvervsskolelærer anno 2017
Erhvervs- og
fagfaglig viden,
færdigheder og
kompetencer
Informations-
teknologisk viden,
færdigheder og
kompetencer
Pædagogisk-
didaktisk viden,
færdigheder og
kompetencer
Self-
efficacy

20. Hvornår og hvordan?
• Viden om – forskning, forsøgs- og udviklingsprojekter
• STILs strategi udfoldet
• Gode råd fra EVA – kommenterede

21. Forskning i it i EUD

22. Forsøgs- og udviklingsprojekter
om it i EUD
Fra centrale systemer og stationære computere  personlige, mobile enheder

23. Strategi for den digitale
erhvervsuddannelse - fortsat
1. Øge elevernes muligheder for at lære
 viden, færdigheder og kompetencer om it
 på en differentieret måde med it
2. Øge lærernes muligheder for at undervise
 bedre  øget kvalitet
 differentieret
3. Øge skolernes muligheder for at skabe bedre sammenhæng til og fra praksis
 lærerstyret, elevstyret og/eller praktikpladsstyret – gennem it
4. Bedre ressourceanvendelse, herunder eksempelvis ift. geografisk adskilte
loklationer (små hold  skolesamarbejde) – gennem it
Digital dannelse

24. Strategi for den digitale
erhvervsuddannelse - udfoldet

25. Inspiration fra EVA (2015)

26. 1. Pædagogisk ledelse
Opmærksomhedspunkter
 Tænk organisationsdidaktisk
 Pædagogisk it-strategi og administrative
behov
 Ildsjæle har det med at “blænde” og
“brænde ud”
 Afdæk og brug lokal viden og kompetencer
 Tænk i både uformel og formel
kompetenceudvikling
 Overvej roller og ansvar nøje (hvem gør
hvad, hvornår og hvorfor?)
 Skab professionelle læringsfællesskaber,
hvor it indgår (it er sjældent interessant i sig
selv!)

27. 2. Videndeling
Opmærksomhedspunkter
 Bemærk forskellen på informations- og
videndeling - dialog er nødvendig
 Skab et fælles sprog  forudsætning for
fælles handling og ny kultur
 Afstem forventninger
 Italesæt både fordele og ulemper ved
videndeling
 Evaluer både successer og fiaskoer
 Husk etik og lovgivning
 Glem ikke de analoge fora!

28. 3. Ændret didaktik
Opmærksomhedspunkter
 Det er stadig didaktikken, som kan svare på
hvorfor, hvornår og hvordan
 Remediering kræver redidaktisering
 Tænk multimodalt  variation og
differentiering
 “På distancen”  flipped og fleksibelt
 Vær opmærksom på hvad og hvorfor I tester
– test kan aldrig stå alene
 Husk at it (især Web 2.0) kan øge elev-
inddragelse og –produktion/skabelse
 Kast ikke barnet ud med badevandet!

29. 4. Skole-praktik kobling
Opmærksomhedspunkter
 Brug læringsplatform (LMS) som
infrastruktur
 Man kan ikke bare lære en læringsplatform
at kende af sig selv – kræver stilleadsering
og it-support til tiden (hele tiden)
 “Less is more” ift. selve
implementeringsprocessen
 Brug Praktikum-opgaver – både på GF/HF
 Vær opmærksom på ansvarsfordeling
mellem elev, skole og virksomhed

30. Valg, implementering og brug af
læringsplatforme
(EVA, 2016)

31. Det er svært at spå …
(NMC Nordic, 2017)

32. TR’s rolle?
• Opmærksomhedspunkter

33. Spørgsmål til overvejelse lokalt
 Efterspørgsel på it-kompetencer/-dannelse –
hvilke? For de enkelte uddannelser?
 Mange udefrakommende krav – hvordan sikres
personlig og professionel meningsfuldhed og
motivation?
 Begrænset “sikker viden” – hvordan skelnes
mellem godt og skidt?
 Store forventninger – hvordan undgås, at
digitalisering og it bliver til “tryllestøv”?
 Hvordan sikres passende balance mellem
effektivisering og kvalitetsudvikling?
 Bedre uddannelse i forhold til …?
 Øget digitalisering i forhold til ...?
Hvordan kan TR støtte op her??

34. Vær opmærksom på den
pædagogiske ledelses værktøjskasse

35. 10 opmærksomhedspunkter ift.
digitale forandringstiltag
1. Forventningsafstemning, inkl. rollefordeling
2. Ledelsesopbakning – gennem aktiv involvering
3. Konkrete spørgsmål, fordrer konkrete svar
4. Tiltag/aktiviteter skal give mening, skal kunne
anvendes (med det samme)
5. Tiltag/aktiviteter kan kun lade sig gøre gennem
kombination af ny og gammel viden
6. Øvelse – tænk i iterationer
7. Dokumentation (multimodal)
8. Opfølgning og evaluering
9. Brug proceskonsulenter (neutrale)
10. Det tager TID,
at lære, at udvikle
og at omstille!

36. Mit bedste råd
Start med små skridt …

38. www.phmetropol.dk
Referencer og
ressourcer

39. Referencer og ressourcer
 Sørensen, B.H.; Audon, L. & Levinsen, K.T. (2010). Skole 2.0. Klim.
NYTTIGE LINKS – husk præsentationsmode for at links virker!
 Styrelsen for It og Læring – Platforme til videndeling
 EVA’s inspirationskatalog til øget digitalisering
 EVA’s guide til digitale læringsplatforme
 DEA’s guide til digitalisering
 Læring på jobbet – fokus på metoder
 Inspiration til evalueringsmetoder
 Tidsskriftet Læring og Medier
 Undervis lovligt

40. Inspiration
 Blended Designs projektet – bemærk klikbar model
 Den eDidaktiske Overvejelsesmodel - klikbar
 eDifferentieringsmodellen – klikbar
 Blog om Læringsteknologi
 Eksempler på EdTech – bemærk brugen af ZEEF til at organisere links
 Videnscenter Læremiddel.dk
Vores aktuelle forskningsprojekt om it og transfer kan følges her:
https://iktogtransferieud.wordpress.com/

41. Teknologibasering – generelt

42. Teknologibasering i forskellige
faser

43. Teknologibaseret differentiering

44. Teknologi-medierede GrænseObjekter
og –Krydsning (TGOK-modellen)
OBS! Det er didaktikken som afgør brugen

45. Dene-didaktiske
overvejelsesmodel

46. BlendedDesigns

47. Interaktiv guide til digitalisering
(DEA, 2015)