fag5_tema-screen

BARNDOMSVENNEN TVANG
NADIA TIL PROSTITUTION
MENNESKEHANDLERNE
STYRER BYEN - OG POLITIET
DANMARK SVIGTER
KVINDER SOLGT TIL SEX
VIND BILLETTER TIL FILMEN “DRØMMEN”:
16. december 2005 købte Fagbladet 16-årige Carmen for
15.000 kroner hos menneskehandlere i Rumænien
TILBAGE TIL DE TØRRE TÆV
SOLGT
FOR 15.000
NR. 5 10. MARTS 06
STOPKVINDEHANDEL.NU
SOLGT
FOR 15.000
STOP
DET! SKRIV UNDER PÅ STOPKVINDEHANDEL.NU
01 fagbladet nr5 07/03/06 11:38 Side 1

14
FAGBLADETNUMMER052006
Handlen med kvinder, der sælges
som sexslaver, trækker et spor af
organiseret kriminalitet og umenneskelig
mishandling tværs gennem Europa.
Fagbladet 3F besluttede at dokumentere,
at forbrydelsen sker - både inden og uden
for Danmarks grænser.
un er 16 år. En ganske almindelig
teenagepige, som lige så godt kunne
være min egen eller naboens datter. Men det
er hun ikke. Hun er sexslave, og jeg er hen-
des nye ejer.
Det er 16. december 2005, klokken er
22:00. Jeg sidder i en bil i Rumæniens hoved-
stad, Bukarest. Ved siden af mig sidder 16-
årige Carmen. For få øjeblikke siden har jeg
købt hende af en menneskehandler.
Sælgeren har garanteret mig, at hun nu
hundrede procent er min ejendom. Jeg kan
gøre med hende, hvad der passer mig. Jeg
kan udnytte hende seksuelt, bruge hende i
pornofilm, lade hende trække for mig på ga-
den eller installere hende på et bordel.
Ønsket om at købe en kvinde til ejendom vækker ikke opsigt i Rumænien. Menneskehandleren tilby
AF JENS HØVSGAARD FOTO: CLAUS BIE OG PETRUT CALINESCO
15.000
KRONER
FOR PIGEN
MED DE
STORE
BRYSTER
STOPKVINDEHANDEL.NU H
14-21 fagbladet nr5 06/03/06 14:51 Side 1

15
eren tilbyder teenagepigen Carmen, der som 14-årig blev solgt som sexslave af sin far.
Når jeg bliver træt af hende, kan jeg lade
hende forsvinde fra jordens overflade eller
sælge hende videre. Ingen vil undre sig over
hendes skæbne, og ingen vil melde hende
savnet.
Jegharbetalt2000euroellerknapt15.000
kroner for hende. Det er hverken en særlig
høj eller en særlig lav pris. Det er dagspri-
senpåetmenneskeiRumænien,landet,der
efter alle solemærker at dømme bliver med-
lem af EU januar 2007.
Slavemarked i Europa
Jeg er i Bukarest for at dokumentere, at sla-
vehandelikkeeretfænomenfraenfjernfor-
tid på et andet kontinent, men at handel
med mennesker også sker i det 21. århund-
rede - her i Europa.
Derforharjegværetnødttilatudgivemig
for at være sexkøbmand fra Danmark.
Aftenenførharjegsammenmedtorumæn-
ske kolleger og min danske fotograf kørt
rundt i kvarteret bag Nordre Banegård. I de
smallegadermedderamponeredehusehar
vi mødt nogle af menneskehandlerne.
Typer, vi normalt ikke ville omgås, hvis vi
havde mødt dem i Danmark. De er store,
læderklædte bodybuilder-brød med tyre-
nakker, tonstunge halskæder af guld og de
- i de kriminelle kredse sædvanlige - sorte
Addidas træningsbukser.
Vi fortæller dem, at jeg er en dansk forret-
ningsmand, der er interesseret i at købe
en kvinde, som jeg kan tage med tilbage
til Danmark. Forespørgslen vækker ikke
opsigt - tværtimod.
- Vis os pengene, så finder vi ud af det, bli-
ver der svaret. Flere af dem er parate til at
lukke en handel med os allerede den aften,
menvifortæller,atviikkeharpengenemed
os, men at vi vil vende tilbage en af de kom-
mendedage.Hvadviikkefortællerer,atnår
vi kommer tilbage, så er det med skjulte ka-
meraer og mikrofoner monteret på vores
krop og i vores tøj.
Frysende kvinder på rad og række
Klokken er 21:30 torsdag aften. Vi kører op
STOPKVINDEHANDEL.NU
FORTSÆTTES NÆSTE SIDE
16. december 2005
slap 16-årige Carmen fri
af sigøjnerfamilien,
der solgte hende til op
mod 20 mænd om dagen.

16
mod et af de huse, vi besøgte aftenen i for-
vejen. Uden for står en ung sigøjnerkvinde
og varmer sine hænder ved flammerne fra
båletiengammelolietønde.Vikenderkvin-
den. Vi har talt med hende aftenen i forve-
jen. Hun har fortalt os, at hun og hendes fa-
milie har kvinder til salg. Jeg forklarer
hende endnu en gang, at jeg er interesseret
i at købe en sexslave, som jeg kan gøre med,
hvadderpassermig.Enkvinde,somjegkan
tage med ud af landet. En kvinde, som er
min ejendom for altid. Kan hun tilbyde det?
- Intet problem, hvis du bare har pengene,
siger hun med et smil og beder mig om at
følge med.
Vi går ind gennem porten og og fortsæt-
ter ud i en lang, smal gyde. Gyden bliver op-
lyst af lyset fra vinduerne i de små faldefær-
dige rønner, som ligger på begge sider. Bag
de duggede ruder kan jeg skimte et utal af
kvinder. Sigøjnerkvinden tager mig med
ned i bunden af gyden og beder mig vente
et øjeblik. Få minutter efter kommer fem
unge kvinder frem og stiller sig op på en
række foran mig. Det er frysende koldt, jeg
harbådelangeunderbukserogtermotøjpå,
ogalligevelhundefryserjeg.Pigernepåræk-
ken foran mig er alle iført undertøj eller
mindre.Deskuttersigikuldenogserpåmig
med kolde og hårde øjne.
Kvindehandel - en familie-forretning.
- Er der nogen af dem, du kan bruge? spør-
ger sigøjnerkvinden.
-Ja,deterligenøjagtig,hvadjegsøger,sva-
rer jeg. Jeg er ikke særlig tryg ved situatio-
nen. Ud over sigøjnerkvinden har vi selskab
af to store gorillaer, som på afstand diskret
følger med i vores samtale. Derfor gælder
det om at få overstået en handel så hurtigt,
som muligt og så komme af sted.
- Hvad er prisen? spørger jeg.
Violetta, som sigøjnerkvinden hedder,
forlanger 4.000 euro - cirka 30.000 kroner.
Det er for dyrt, siger jeg, og efter kort tids
forhandling enes vi om det halve.
- Du kan få hende her, siger hun og præ-
senterer mig for en spinkel pige med kort
lyst hår. Jeg slår til, men kort tid efter har
Violetta ombestemt sig.
- Jeg har en anden pige. Hun har store bry-
ster, så hende er du sikkert mere interesse-
ret i, siger hun og præsenterer mig for
Carmen. Jeg accepterer, og Violetta sender
Carmen ind for at pakke.
Mens Carmen pakker sine få ejendele for-
sikrer jeg mig endnu en gang om, at vi har
en aftale om, at Carmen nu hundrede pro-
cent er min ejendom.
-Hunerdin.Dukangøremedhende,hvad
du vil, svarer Violetta og smiler til mig. Jeg
betaler hende de 2.000 euro. Vi giver hinan-
den hånd på handlen, og jeg går bort med
Carmen.
På vej mod friheden
Klokken er nu 22:15, og vi er på vej ud af
Bukarest. Inden vi er gået i gang med vores
projekt, har vi lavet en aftale med Iana
Matei, der er leder af krisecentret Reaching
Out. Vi har aftalt med hende, at hvis det lyk-
kes os at købe en kvinde af menneskehand-
lerne, kan vi bringe kvinden i sikkerhed på
hendes center.
Jeg tager en plasticpose frem. I posen har
jeg en cola, et par plader chokolade og en
pakkecigaretter.JegtilbyderCarmencolaen
og chokoladen. Hun afslår, men cigaret-
terne vil hun gerne have. Hun tager et par
dybe drag af en cigaret, og læner sig forsig-
tigtindmodminskulder.Hunseroppåmig
med skræmte, men bedende øjne, men si-
ger ikke noget. Ord er heller ikke nødven-
dige. Øjnene siger alt - hun beder mig om
ikke at være for hård ved hende.
Klokken er nu 22:30. Vi er nået uden for
Bukarest,ogjegkanendelig
afsløre den rette sammen-
hæng for Carmen. Jeg for-
tæller hende, at vi ikke er
sexkunder eller menneske-
handlere, men journalister,
som har købt hende fri og
nu vil bringe hende i sikker-
hed. Hun tror mig ikke,
men bryder grædende sam-
men, da jeg forklarer
hende, at sigøjnerkvinden
Violetta har solgt hende til
mig. Hun skriger sin vrede
ud, da hun får at vide, at jeg
har købt hende for altid og
ikkeforenuge,somVioletta
har bildt hende ind.
- Hvad skal der ske med
mig nu, hvad skal der ske med mig nu, rå-
ber hun igen og igen. Jeg prøver atter at for-
klare hende, at jeg vil hende det godt, men
hun tror mig stadig ikke.
-Hvorforskullejegvilledet.Hvorforskulle
nogen ville gøre noget godt for mig? spør-
ger hun grædende samtidig med, at hun
nervøst piller ved sine neglerødder.
Blev solgt af sin egen far
Klokken er 01 natten mellem torsdag og fre-
dag. Vi har været på krisecentret i en halv
time.PsykologenIanaMateiharhaftenkort
samtale med Carmen og forklaret hende, at
hun er i sikkerhed på centret. Hun får et
varmt bad, rent tøj og et værelse, men hun
kan ikke sove. I stedet bruger hun natten på
at fortælle Iana om sit liv.
Allerede som et-årig mister Carmen sin
mor. Faren gifter sig hurtigt igen, men sted-
moren kan ikke lide hende. Det eneste faste
holdepunktihendestilværelsebliverderfor
hendes mormor, som dør, da Carmen er 14
år. Kort tid efter mormorens død præsente-
rer faren hende for en 35-årig tyrkisk mand,
som er bosat i Rumænien. Carmen får at
vide, at hun skal pakke sine ting, tage med
manden og gøre, som han siger. Efter et
halvt år som sexslave hos den over dobbelt
så gamle mand, lykkes det hende at stikke
af. De næste par måneder lever hun som ga-
debarn i Bukarest.
Sex med 20 mænd om dagen
En dag møder Carmen den unge sigøjner-
kvinde Violetta, der tilbyder, at hun kan
blive en del af sigøjnerfamilien.
- Vi skal nok tage os af dig, lover hun, og
Carmen flytter ind hos familien i gyden bag
Nordre Banegård. Her bliver hun holdt un-
der konstant opsyn og hver
dag tvunget til at stille sin
krop til rådighed for op mod
20 mænd. Som prikken over
i’et sælger de hende til sidst
videre til mig - sexkøbman-
den fra Danmark.
Inden jeg dagen efter skal
flyve hjem til Danmark, ven-
der jeg tilbage til krisecen-
tret. Centerlederen Iana ban-
ker på døren til Carmens
værelse, og et par minutter
senere kommer hun ud på
gangen. Hun får øje på mig
og kommer hen til mig. Der
er et ganske lille smil i de
øjne, der i går aftes var
skræmte og fulde af mistro.
Hun tager min hånd og hvisker:
- Tak, tak for alting.
Vi skilles. Jeg tager tilbage til Danmark.
Carmen går ind i centerets stue og hilser på
de andre beboere.
Menneskehandlerne meldt til politiet
Klokken er 15:30 1. februar 2006, og jeg står
igenilufthavneniBukarest.Sidenjegkøbte
Carmen fri i december, har jeg jævnligt talt
i telefon med Iana Matei for at høre nyt om
Carmen.
Ianafortællermig,atCarmenhardetgodt
STOPKVINDEHANDEL.NU
Violetta,
som sigøjner-
kvinden hedder,
forlanger 4.000 euro
- cirka 30.000 kroner.
Det er for dyrt,
siger jeg, og efter
kort tids
forhandling enes
vi om det halve.

17
ogglædersigtilatbegyndepåetnytliv.Hun
vil gerne tilbage i skole, og hun vil gerne
have en uddannelse. Hun tager del i livet på
krisecentretogharfåetengodveninde,som
hun deler værelse med, og så har hun an-
meldtsigøjnerfamilientilpolitiet.Dererop-
taget rapport, og politiet efterforsker nu sa-
gen.
Det går altså langt bedre med Carmen,
endbådeIanaogjegharturdethåbepå.Men
der har også været kriser.
Den største af dem befinder hun sig i, da
jeg ser hende igen. To af de andre kvinder
på centret har en aften fortalt, at de begge
nu igen har fået kontakt til deres familier.
Den ene af dem har holdt jul hjemme hos
sin far og mor, og den anden besøger jævn-
ligt sin familie.
Deres historier gør Carmen fortvivlet.
Hun vil også have en familie, og derfor har
hun nu besluttet at opsøge sin far. Iana har
tilbudt, at de sammen kan gøre det på et
senere tidspunkt, men for Carmen kan det
ikke gå hurtigt nok. Derfor har hun bildt
Iana ind, at hendes tante vil hente hende og
køre hende hjem til hendes far. Hun fortæl-
ler, at hun skal møde tanten nede ved mo-
torvejen, selv samme dag, som jeg ankom-
mer. Men tanten eksisterer kun i Carmens
fantasi.
- Jeg skammer mig sådan. Det var jo ikke
meningen, at jeg ville lyve over for Iana, si-
ger Carmen grædende til mig, da vi mødes
igen.
- Men jeg ville af sted, så jeg kunne finde
min far.
- Din far har jo tidligere behandlet dig ret dår-
ligt?
- Ja, jeg ved det godt.
- Men tror du, at din far har ændret sig?
- Nej, det har han nok ikke. Men jeg vil så
gerne have en familie.
Foran mig sidder en ganske almindelig
teenagepige på 16 år. Hun kunne være min
egen eller naboens datter. Men det er hun
ikke. Hun er en ung, såret kvinde, der på sin
egenkropharoplevet,hvorbeskidt,uretfær-
digogsmertefuldverdenkanvære.Manden,
hunkantakkeforaltdet,erhendesegenfar.
Alligeveldrømmerhunom,atdeendagkan
blive en rigtig familie. ø
Carmens navn er opdigtet af hensyn til
hendes sikkerhed.
HVEM ER MENNESKEHANDLERNE?
Der findes overordnet to forskellige typer menneskehandlere.
Der er de store professionelle netværk, som er kontrolleret af kriminelle organisationer, hvor menneskehandel kun er en del
af den kriminelle forretning, og så er der de mindre grupper, hvor alfonseri g handel med kvinder er hovederhvervet.
De store netværk kontrollerer alle led. De finder pigerne, får dem transporteret ud af hjemlandet og installerer dem på
vestlige bordeller eller natklubber, som de selv ejer eller kontrollerer.
De små grupper, som oftest er styret af en familie, er første led i kæden. De finder kvinden og installerer hende i en periode
på deres eget bordel, inden hun sælges videre enten internt i landet eller til forbindelser i udlandet.
Carmen er nu ved
at finde tilbage
til et normalt liv
på krisecentret
i Bukarest.
Men hun savner
en familie.

18
e triste øjne lyser op i varme smil, når
de ser hende. De kaster sig i hendes
favn og holder blidt og kærligt om hende.
Hun er deres ven og fortrolige, og for de fle-
ste, det eneste faste holdepunkt i tilværelsen.
Hun hedder Iana Matei. Hun er 48 år, psy-
kolog og stifter og leder af krisecenteret
Reaching Out i den rumænske by Pitesti.
Pigerne,dermodtagerhendesåvarmt,har
alleenfortidsomprostituerede.Langtdefle-
steafdemharværetofreformenneskehand-
lere og har været tvunget ind i prostitution
enten i Rumænien eller som eksporterede
sexslaver på bordeller eller på gaden i
Vesteuropa. Pigerne er i alderen fra 14 til 29
år.Langtdeflesteafdemerunder18,oguden
Iana ville deres fremtid være uvis.
Penge i sex uden kondom
Når en ny pige ankommer, sørger Iana som
det første for, at hun kommer under læge-
lig behandling.
- Mange af pigerne er smittet med kønssyg-
domme eller er gravide. Deres alfonser tvin-
ger dem til at dyrke sex uden kondom. Det
er der flere penge i, fortæller Iana.
Næste skridt er at læge de mentale sår.
Uden undtagelse har alle kvinderne oplevet
at blive banket sønder og sammen og vold-
taget af deres alfonser. Samtidig skal de leve
ifrygtfor,atdebagmænd,deersluppetvæk
fra, hævner sig på deres familie.
Frygter at blive bortført igen
Nadia, der blev lokket til Italien af naboens
søn og hans kone, kan fortælle om denne
frygt.
NadiaerblevetlovetetjobihusetiItalien,
men undervejs på rejsen mod Italien begyn-
der hun at ane, at alt ikke er som det skal
være. Hun forlanger at blive sat af bilen, så
hun kan komme hjem igen. Men nabosøn-
nens kone, som hun følges med, afviser.
“Du er en dum luder, og du gør bare som
der bliver sagt, ellers bliver det værst for din
mor og din søn”, truer hun Nadia.
- Det er en helt almindelig måde at presse
pigernepå.Menneskehandlerneved,athvis
de truer med at hævne sig på familiemed-
lemmer, så makker pigerne som regel ret,
forklarer Iana Matei.
Det koster hende 100.000 kroner om året
at drive centret, hvor der er plads til 12-13
kvinder ad gangen. Tidligere har hun fået
tilskud fra Unicef, men bevillingen er ikke
blevet fornyet, så nu er eneste indtægt de
penge, pigerne selv kan skaffe ved at sy sen-
getøj på den lille systue, der er oprettet i for-
bindelse med centret.
- Men det er altså ikke nok, så jeg har væ-
ret nødt til at afskedige de to socialarbej-
dere,dervartilknyttetstedet,fortællerIana,
der nu er ene om at tage sig af de 12 kvinder
på stedet. Ene om at passe på dem, og ene
om at give dem troen på sig selv og på livet
tilbage. ø
Forståelse, accept og masser af kærlighed. Psykologen Iana Matei hjælper menneskehandlernes ofre tilbage til livet.
Hendes center er det eneste i Rumænien, men måske må hun lukke.
AF JENS HØVSGAARD
BARNDOMSVENNEN T
TIL PROSTITUTION
Nadia er lykkelig, da nabosønnen og barndomsvennen
skaffer hende job i huset i Italien. Få dage efter
voldtager han hende og tvinger hende til at trække
langs motorvejen.
AF JENS HØVSGAARD
eg er tvunget til det her. Jeg er her ikke frivil-
ligt. Hjælp mig, hjælp mig.”
Men der var ingen hjælp at hente. De
mænd, 29-årige rumænske Nadia gentagne
gange tryglede om hjælp, var ligeglade. Det
eneste, de var interesserede i, var et hurtigt
knald i bilen, før de skulle hjem til deres ko-
ner eller kærester.
Nadia famler nervøst ved lynlåsen i sin
brune strikkede trøje, mens hun med svag
og skælvende stemme fortæller om sit livs
mareridt som tvangsprostitueret i Italien.
Vi møder den spinkle kvinde med de
store, brune, men triste øjne på krisecente-
ret for tidligere prostituerede 100 kilome-
STOPKVINDEHANDEL.NU
J
D
ENESTE ASYL MOD ALFONSERNE

19
N TVANG NADIA
ter uden for Rumæniens hovedstad Buka-
rest.
Sidenaprilsidsteårharhunsammenmed
sin 5-årige søn, Robert, boet på et lillebitte
og sparsomt møbleret værelse på centret.
Et paradis i forhold til det helvede Nadia
oplevede i det halve år, hun blev tvunget til
at trække som prostitueret på en busholde-
plads i en forstad til Rom.
Lokkede med job i huset
- Der er stor fattigdom og ikke noget arbejde
at få i den landsby, jeg kommer fra. Så da na-
boens søn, som nu bor i Italien, tilbød at
skaffe mig et job i huset i Rom, var jeg na-
turligvis meget lykkelig og glad. Min mor
ville gerne tage sig af Robert, mens jeg var i
Italien, og de penge, jeg kunne tjene der,
kunne være med til at give os alle en bedre
tilværelse, forklarer Nadia, mens hendes
stemme knækker over.
- Jeg kunne jo slet ikke forestille mig, at
han ville snyde mig. Vi har kendt hinanden
hele livet og leget sammen, da vi var børn.
Jeg kunne jo ikke vide, at han i virkelighe-
den var et udyr, hvisker hun.
Sammenmedtreandreungekvinderfrag-
ter nabosønnens kone Nadia i bil til Italien.
LigeførgrænsentilUngarnsvingerbilenind
på en parkeringsplads. Pigerne tvinges til at
aflevere deres pas og får at vide, at der går
noget tid, inden de kan krydse grænsen.
Da Nadia spørger hvorfor, skifter den tid-
ligere så venlige kvinde karakter.
- Hun var meget nervøs og bad mig om at
holde min kæft og være rolig. Så låste hun
og chaufføren bildørene og gik over på et
cafeteria.
Det går ud over din søn
Efterathavesiddetindespærretibileniotte
timer ved Nadia, at noget er galt. Da kvin-
EN LUDER ER
EN LUDER
I Rumænien er prostitution
ulovligt. Derfor betragtes
rumænske kvinder,
som er blevet tvunget ind
i prostitution i enten
Rumænien eller i udlandet
som kriminelle.
Iana Matei har tidligere fået penge fra Unicef. Men bevillingen er slut, så nu er krisecentrets skæbne uvis.

20
denvendertilbage,forlangerkunatblivesat
af bilen, så hun kan komme hjem igen. Men
kvinden afviser.
- Du er en dum luder, og du gør bare som
der bliver sagt, ellers bliver det værst for din
mor og din søn, truer hun Nadia.
Nadia fortsætter med at protestere, men
får et par på siden af hovedet.
- Jeg vil af, jeg vil ikke med, jeg vil ikke
med, skriger hun, da de kommer til paskon-
trollen, men opgiver at blive hørt, da hun
ser, at betjenten udover passene også får
stukket et par pengesedler ind gennem ru-
den.
- Da forstod jeg, hvorfor vi skulle vente så
længe med at krydse grænsen. Vi havde ven-
tet på, at en korrupt betjent skulle overtage
vagten, fortæller Nadia.
Voldtaget igen og igen
Efter at have kørt gennem Ungarn og Østrig
ankommerminibussenetdøgnseneretilen
skov uden for Rom. Her bliver Nadia banket
gul og blå.
Barndomsvennen sparker og slår hende
for til sidst gentagne gange at voldtage
hende for øjnene af sin kone og de tre andre
kvinder.
Nadia besvimer, og da hun vågner op, be-
finder hun sig i en hytte af bambus, plastic
og aviser.
- Der var ingen vinduer i rummet, der var
tregangefiremeterstort.Deteneste,dervar,
var en balje, som vi skulle bruge som toilet
om natten og til at vaske os i om dagen. Vi
sov alle fire direkte på jorden. Der var hver-
ken tæpper eller andet, fortæller Nadia.
Ingen kunder - ingen mad
Dagen efter flyttes de fire kvinder ud til en
busholdeplads i en af Roms forstæder. Det
er også et mødested for sexhungrende
mænd og prostituerede. En strøm af biler
kører langsomt frem og tilbage på pladsen.
Fra vejbroen lige over busholdepladsen hol-
des både kunderne og pigerne konstant un-
der opsyn af pigernes alfonser.
- Vi fik at vide, at vi skulle gøre tegn til
mændene i bilerne, så de var klar over, at vi
var prostituerede. Men jeg nægtede at gøre
det. Jeg lod bare som om, jeg ventede på en
bus, fortæller Nadia.
Det gør naboens søn rasende. Nadia får
endnu flere bank og besked om, at hvis hun
ikke tager kunder, så får hun ingen mad.
- Jeg holdt til det i fire dage, men så var jeg
så sulten, at jeg var nødt til at sætte mig ind
til en mand i en af bilerne. Det var frygte-
ligt. Jeg fortalte ham, at jeg var blevet bort-
ført, men han var ligeglad. Han ville bare
havesex,fortællerNadia,menshungræder.
- Hvad ville han have dig til at gøre?
- Han ville have mig bagi, hulker hun.
Hvad får dog mænd til at ville sådan noget?
Nadia kryber sammen på stolen og græ-
der.
- Jeg fortalte altid mændene, at jeg ikke
gjordedetfrivilligt.Jegbaddemomatredde
mig, men de var ligeglade, fortæller hun.
Et nummer til friheden
Hjemme i Rumænien er Nadias mor blevet
STOPKVINDEHANDEL.NU
Fattigdommen er synlig og arbejdsløsheden stor i Nadias
rumænske landsby. Derfor var hun lykkelig, da barndoms-
vennen tilbød hende au pair-job i Italien.

21
nervøs for, hvad der er sket med hendes dat-
ter.
En gang om ugen får Nadia lov til at låne
nabosønnens mobiltelefon, så hun kan
ringe hjem til sin familie. Hun må kun tale
i to minutter, og kun under opsyn. Derfor
kan hun ikke fortælle, hvad hun bliver ud-
sat for, men moren fatter mistanke.
- Er du tvunget til at arbejde som prosti-
tueret, spørger hun en dag i telefonen. Bare
svar ja eller nej - ikke andet.
Nadia svarer ja, og moren giver hende et
telefonnummer.
- Husk det nummer, og ring det op, hvis
det lykkes dig at slippe fri. Det er til en
kvinde, der kan hjælpe dig, forklarer hun i
telefonen.
Solgt til sigøjnere
Men der skal gå yderligere to måneder, før
Nadia får mulighed for at ringe nummeret
op. Efter fire måneder er naboens søn ble-
vetsåtrætafNadia,athanbeslutteratsælge
hende til to rumænske sigøjnere. Sigøj-
nerne installerer Nadia i en gammel gods-
vogn på en øde og nedlagt jernbanestræk-
ning uden for Rom. I endnu to måneder
tvinges Nadia til at prostituere sig og bliver
også her jævnligt gennembanket og voldta-
get.
Menenaftenfårhunchancenforatslippe
ud af sit mareridt. Sigøjnerne holder fest,
drikker tæt og glemmer at låse døren til tog-
vognen. Nadia venter, til hun er sikker på,
at de fulde mænd er faldet i søvn, så stikker
hun af.
- Jeg bare løb og løb. Jeg vidste ikke i hvil-
ken retning, jeg skulle løbe, men på et tids-
punkt nåede jeg ud til en motorvej, fortæl-
ler hun.
Hunstillersigmidtpåmotorvejenogfæg-
ter med arme og ben for at få en af bilerne
til at stoppe.
Enbilstopper,ogNadiafårmønter,såhun
kan ringe fra en telefonboks i den nærme-
ste by.
Hun får kontakt til Iana Matei, der driver
et privat krisecenter i Rumænien. Med
hjælp fra Iana og et midlertidigt pas kan
Nadia flyve hjem til Rumænien.
Et liv uden mænd
-HvisdetikkehavdeværetforIana,såhavde
jeg sikkert været der endnu, siger Nadia.
- Nu kan jeg koncentrere mig om at bygge
en tilværelse op sammen med Robert. Nu
kan vi igen være en familie.
Men foreløbig bliver det en familie uden
en mand.
- Der er gået noget i stykker inden i mig.
Jeg tror ikke på mænd længere. Men måske
om mange år kan jeg igen være sammen
med en mand, men det vil tage tid - lang tid.
Men jeg håber da, siger den sårede kvinde.
- Hvis du sad foran en mand, der havde planer
om at købe sex hos en prostitueret, hvad ville du
så sige til ham?
Nadia fastholder mit blik og svarer:
- Se på hendes øjne. Se hende i øjnene, og
se den sandhed hendes øjne fortæller dig.
Nadias navn er opdigtet af hensyn
til hendes sikkerhed ø
TUSINDER
AF KVINDER
SÆLGES
Omfanget af menneske-
handel er i sagens natur
svært at klargøre. Men
EU, FN og internationale
organisationer skønner,
at mellem 120.000 og
500.000 mennesker
hvert år sælges til
Vesteuropa.
Ligestillingsministeriet
anslår, at der er cirka
6.000 prostituerede
kvinder i Danmark. Heraf
kommer 2.000 fra ud-
landet, og af dem kom-
mer 1.000 fra Østeuropa.
Det anslås, at andelen af
kvinder fra Østeuropa og
3. verdenslande på det
danske prostitutions-
marked er tidoblet i
løbet af de seneste år.

yen er beskidt og grim. Både at se på og
at leve i.
- Den her by er ikke rar. Man skal passe på
med, hvem man taler med. Alt for mange
her i byen er korrupte, siger kriminalassi-
stent Maria Baciu.
De store grå industrianlæg, der under det
kommunistiskediktatursørgedeformadog
brød på bordet til byens 60.000 indbyggere,
stårtommeogforfaldnehen.Gaderneerstø-
vede, og bilerne hakker og hoster deres ud-
stødning ud i hovedet på de arbejdsløse
mænd, der hænger ud på byens gadehjør-
ner. Det eneste, der lyser op er Hotel
Romantics røde og grønne neonskilt, som
lokker med striptease non-stop.
Slobozia i det sydlige Rumænien er en by
i forfald - både fysisk og moralsk.
- Det er Dværgen og Skovmanden, der sty-
rerhelebyen.Deresmagterstorognårlangt
ind i politiets og i anklagemyndighedens
rækker, siger Maria Baciu.
Dværgen og Skovmanden
Dværgen og Skovmanden, hvis borgerlige
navne er Gheorghe og Frusin Toma, er men-
neskehandlereidenheltstorestil.Deresnet-
værk breder sig over hele Rumænien, og
hvermånedmodtagerdeviaWesternUnion
op mod 600.000 kroner fra deres udenland-
ske forretningsforbindelser. Alle i byen ved,
hvordandetjenerderespenge.Brødreneud-
øver åbenlyst deres forretning og udstiller
deres rigdom med store, dyre BMW’er, ejen-
domsopkøb og investeringer i byens restau-
rationsbranche. Alligevel er der aldrig rejst
tiltale mod de to menneskehandlere.
- Da jeg startede i kriminalpolitiet her i
byen for et år siden, fandt jeg ud af, at der
var flere sager på de to brødre, men alle sa-
gerne var arkiveret. Ingen af dem var efter-
forsket færdig, fortæller Maria.
Den 34-årige politikvinde, som blev ansat
tilatbekæmpeorganiseretkriminalitet,går
derfor i gang med at efterforske sagerne.
Hun er ny i byen, og ingen ved, hvem hun
er, og hvad hun laver. Det lykkes hende at
infiltrere brødrenes netværk ved at blive
“veninde” med en kvinde, der er højt range-
ret i forbryderfirmaet. Kvinden inviterer
hende ofte hjem, og her
hørerhunomtolokale
piger, der skal sendes
til Spanien for at ar-
bejde som prostitue-
rede. Hun slår alarm til
grænsemyndighederne
og får stoppet de to piger
ved den rumænsk/ungar-
ske grænse.
3.000 euro for at
holde kæft
Maria kører selv op til græn-
sen og får pigerne bragt i sik-
kerhed. Hun får endda den ene
af dem til at indvilge i at vidne
mod de to brødre. Da hun kom-
mer tilbage til Slobozia aflægger
hun omgående rapport til sin
chef. Et kvarter senere ringer hen-
des mobiltelefon. Det er Dværgen,
der er i den anden ende, og han er
vred.
“Jeg ved, hvem du er. Du er ny her
i byen, så her er et godt råd. Lad være med
atblandedigivoresforretninger.Deterikke
sundt for dig,” truer han.
- Jeg ved også hvem du er, og hvordan du
tjener dine penge. Det er dit job. Mit job er
at få dig i fængsel, svarer hun.
Dværgenbliverrasendeogsmækkerrøret
på, men kort tid efter ringer han igen, og nu
i en venligere tone. Han foreslår, at de mø-
des, så de kan tale om tingene. Maria indvil-
ger og et par timer senere mødes de foran
restaurant Nattergalen lidt uden for byen.
Maria med en mikrofon og en båndoptager
skjult på kroppen.
“Ingenidenherbystårivejenformig.Pas
på. Jeg har mange venner i politiet, og jeg
vedalt,hvaddersker”,sigermenneskehand-
leren til Maria.
Han tilbyder hende i første omgang 3.000
euro - eller hvad der svarer til næsten ti må-
neders løn for Maria - for at lukke sagen.
“Vi skal nok tage os af dig. Fra nu af behø-
ver du ikke at bekymre dig om penge”, lok-
ker han.
Samtidig tilbyder han hende en mobilte-
lefon, som han lover at forsyne med nyt ta-
letidskort hver uge. Telefonen skal kun bru-
22
MENNESKEHAN
STYRER BYEN -Kriminalbetjenten Maria Baciu undrede sig, da hun fandt en masse arkiverede sager. Så begyndte hun sin e
STOPKVINDEHANDEL.NU
B
Teksten på plakaten advarer
mod menneskehandlere

ges til kontakt mellem ham og Maria, siger
han.
Maria afslår og tager hjem. Kort tid efter
banker det på hendes dør. Udenfor står
Dværgen. Han rækker hende en pose. I po-
sen er der 3000 euro, en mobiltelefon og en
flakon med Organza parfume.
Maria præsenterer gaverne og den bån-
dede samtale for sin chef. Han mener ikke,
at der er beviser nok til at rejse tiltale. Heller
ikke den offentlige anklager er interesseret i
at gøre en sag ud af Marias efterforskning.
Lige meget hvor og til hvem Maria henven-
dersig,bliverhunmødtmedmodstandmod
at retsforfølge de to brødre. Kort tid efter bli-
ver hun forflyttet til en anden afdeling.
Davimøderhendetilenfrokostpårestau-
rant Nattergalen, hvor hun havde sit møde
med Dværgen, viser hun os de sager, hun er
sat til at efterforske denne dag: to hønsety-
verier og en voldtægt.
Vispiservoresfrokostiro,menikkeifred.
Brødrene Tomas øjne og ører følger med i
hver eneste mundfuld og i hver eneste sæt-
ning. Selvom der er masser af tomme borde
i det store restaurationslokale, vælger de to
andre gæster i restauranten at sætte sig
klods op ad os, så de er inden for hørevidde.
Samtidig gør to andre mænd ude på parke-
ringspladsenoseffektivtopmærksompåde-
res tilstedeværelse. Under hele frokosten
vandrerdeuafbrudtfremogtilbagehelttæt
foran vinduet ved vores bord.
Ingen i Slobozia skal stikke næsen i brød-
reneTomasforretninger.Isærikkeennæven-
yttig, ung politikvinde som Maria Baciu. ø
23
ANDLERNE
N - OG POLITIEThun sin egen efterforskning, men det kostede hende jobbet.
KORRUPTE MYNDIGHEDER
Rumænien er et land med stor økonomisk ulighed. Enkelte er meget rige, men langt den største del
af befolkningen har mindre i årsløn end det en dansk faglært arbejder tjener om måneden. Især er
de offentlige lønninger meget lave. Derfor fristes mange politifolk, anklagere og dommere til at
modtage bestikkelse for at vende det blinde øje til menneskehandlernes aktiviteter.
Menneskehandlerne
tilbyder Maria Baciu
over 3.000 euro
– eller næsten ti
måneders løn – for at
holde kæft.

24
STOPKVINDEHANDEL.NU
ØSTEUROPÆISKE P
ER SEXSLAVER I D
AF JENS HØVSGAARD FOTO: CLAUS BIE
lokkenerlidtifemfredageftermiddag.
Vi er i Skelbækgade på Vesterbro i
København - få skridt fra de tjekkede caféer
på det nyrenoverede og hippe Halmtorvet.
På caféerne nipper pigerne forsigtigt til
caffe latten for at undgå skader på læbestif-
ten. I Skelbækgade foran døren til nummer
4 tager Lucy et dybt drag af en smøg. Hun
bekymrer sig ikke om sin læbestift. Den er
allerede ødelagt. Det eneste, der er tilbage,
er den blå streg, hun tidligere på dagen har
trukket læberne op med.
- Du har fået ny frisure. Det klæder dig.
De pæne ord til den tjekkiske prostitue-
rede bliver sagt af Erik Hauervig.
Lucy smiler. Hun er ikke forvænt med, at
mænd taler pænt til hende.
Erik Hauervig er kriminalassistent og ar-
bejder på Station City, der ligger skråt over
for Skelbækgade. Gennem sine 33 år i poli-
tiet har han haft Vesterbros prostitutions-
miljø tæt inde på livet. Derfor kender han
også de fleste af de piger, der hver dag bli-
ver tvunget til at lægge krop til de lyster,
mændene i gadens strøm af langsomt kø-
rende biler betaler få hundrede kroner for
at få tilfredsstillet.
Fem piger på et værelse
- Hvor bor du henne nu? spørger Erik
Hauervig, som har inviteret os med på tur
på den mindre mondæne del af Vesterbro.
-Hotel,svarerLucyoggiverikkeyderligere
detaljer, men det er heller ikke nødvendigt.
Erik Hauervig ved, at det højst sandsynligt
drejer sig om et af de billige hoteller på
Vesterbro. Enten Hotel Metropol i Viktoria-
gade eller Turisthotellet i Reverdilsgade.
Deterpådetohotellerogpådeendnubil-
ligere hotelpensionater på Nørrebro og på
Østerbro, alfonserne foretrækker at ”opbe-
vare”deresimporteredepiger.Mangegange
op til fem piger på det samme værelse.
- Prøv at se der oppe på hjørnet, hvor den
røde bil holder. Det er der, pigernes alfonser
sidder og overvåger det hele, siger Erik og
peger over mod en af indkørslerne til
Kødbyen.
- Der er efterhånden kun piger fra
Østeuropa og fra Afrika her i gaden. Før var
derogsådanskepiger,mendeerblevetpres-
setvækafalfonserne,somogsåallekommer
fra Østeuropa, fortæller politimanden.
Bank bag butikscentret
Imens vi sammen går ned ad Skelbækgade,
ruller en hvid bil op foran en af pigerne.
Vinduet bliver rullet ned. Der diskuteres
pris, og den sorthårede pige hopper ind i bi-
len, som hastigt kører væk.
- De kører som regel over og ordner forret-
ningen på parkeringspladsen bag Fiske-
torvet eller ud til H.C. Ørstedsværket lidt
længere ude i Sydhavnen, forklarer Hauer-
vig.
Men det er ikke kun de mandlige sexkun-
der i bilerne, der benytter de to steder. Det
gør alfonserne også selv. Hvis en pige ikke
har opført sig ordentligt eller ikke har tjent
penge nok, er det typisk der, hun bliver kørt
hen for at blive banket på plads. Hvis ikke af
Alfonserne fra Østeuropa sidder tungt på prostitutionsmiljøet i København.
De danske gadeprostituerede er blevet fortrængt af alfonsernes egne sexslaver.
FORTSÆTTES SIDE 26
K
Bordellerne på disse adresser har udelukkende østeuropæiske kvinder:
Sommerstedgade 26
Øehlenschlægersgade 26

25
E PIGER
I DANMARK
Enghave Plads 2 Eskildsgade 1
Sex for en “hund” er
prisen i Skelbækgade, og
pigerne skal tjene mindst
1.000 kroner hjem om
dagen til alfonserne.

26
STOPKVINDEHANDEL.NU
Historien om Carmen, som
Fagbladet 3F købte fri fra
menneskehandlere, er ikke
enkeltstående. Vi ser masser
af piger med samme
historie, lyder det fra
organisationen Reden.
CARMEN
KUNNE
BO PÅ
VESTERBRO
Dorit Otzen, lederen af KFUK’s
krise- og rådgivningscenter for
prostituerede, Reden, er rystet.
Hun har netop set de skjulte
optagelser af vores køb af 16-
årige Carmen i Rumænien.
Men hun er ikke chokeret eller
overrasket.
- Det er desværre den
samme historie, vi hører fra
stort set alle de kvinder, som
søger hjælp her hos os. Mange
af dem er blevet handlet igen
og igen op gennem Europa for
til sidst at ende på gaden her
på Vesterbro, fortæller Dorit
Otzen.
Det er rigtig god forretning,
at have en sexslave gående på
gaden i Danmark. Reden
skønner, at en tvangsprosti-
tueret mindst afleverer 1.000
kroner om dagen til sin bag-
mand. Som regel ser hun ikke
en krone selv. Den eneste ud-
gift alfonsen har, er udgifter til
mad for at holde hende i live,
og selv det kan det knibe med.
- Vi har hørt om et eksem-
pel, hvor en pige ikke fik noget
at spise, før hun havde afleve-
ret 3.000 kroner til sin alfons,
og når en kunde kan få den
suttet af for 100 kroner, så kan
man selv regne ud, hvad det
er, hun skal igennem, siger
Dorrit Otzen.
AF JENS HØVSGAARD
alfonsen selv, så af et tæskehold, han har
hyret til opgaven.
- Det er nogle brutale fyre. For dem er
pigerne ikke mennesker, men varer, der
skal tjenes på, og hvis pigen ikke tjener
nok, så får hun bank eller bliver udsat for
voldelige, seksuelle overgreb, fortæller
kriminalbetjenten, mens vi runder hjør-
net af Istedgade og Viktoriagade.
Hauervig standser op og peger over
mod sexbiografen ”Non-Stop”, som uden-
for skilter med pornofilm og topløs betje-
ning i fadølsbaren.
- Det er også et af de steder, pigerne ta-
ger deres kunder med hen, siger han og
fortæller,atdesekssmåvideokabiner,der
ligger i bunden af lokalet bag den topløse
fadølsbar, bruges til andet end visning af
pornofilm.
- Der er simpelthen så ulækkert og be-
skidt dernede. Nogle gange kan du føle,
at skoene svupper under dig, når du går
på gulvtæppet, siger han.
Flere østeuropæiske piger
Mens vi går videre ned ad Istedgade, for-
tæller Erik Hauervig om det stigende an-
tal østeuropæiske piger på Vesterbro.
Dagligt ankommer der nye piger med
blandt andre Eurolines’ busser, som kø-
rer i fast rutefart mellem Danmark og et
stort antal byer i Østeuropa.
- For få år siden ville jeg have forsvoret,
atviogsåskullesedempåmassageklinik-
kerne, men der er de også nu. Hvis du går
ned i Eskildsgade 1, så er det kun østeuro-
pæiske piger. Det er det også ude på Eng-
haveplads 2. Det samme ovre i Sommer-
stedgade 26 og i Oehlenschlægersgade 26
- kun østeuropæiske piger. Men husk så
også lige på, at det ikke kun er her i min
lille andedam på Vesterbro, at de er. De er
over hele landet.
Klokken er 20 fredag aften. Café-pi-
gerne på Halmtorvet gør sig klar til en
weekend med venner og veninder. I
Skelbækgade bliver Lucy samlet op af
endnuenkunde.Weekendmedvennerne
erikkeetbegreb,hunkendertil.Denene-
ste sociale kontakt, hun kan se frem til,
er den, hun får med mændene i de lang-
somt kørende biler. ø
Kriminalassistent Erik Hauervig har
færdedes i Vesterbros prostitutionsmiljø i
mange år. Med de østeuropæiske bagmænd
er volden og brutaliteten mod pigerne øget,
fortæller han.
Lucy hedder hun, den tjekkiske pige, der via menneskehand-
lere er havnet på bunden af det danske prostitutionsmiljø
Turisthotellet i Reverdilsgade er et af de steder alfonserne
opbevarer deres piger
Sexbiografen “Non-Stop” er et af de steder pigerne tager
deres kunder med hen.

27
DDaannmmaarrkk:: Menneskehandel
straffes med op til otte års
fængsel. Ofrene har 15 dage til
at overveje om de vil anmelde
bagmændene. Hvis de derefter
hjælper politiet med en even-
tuel efterforskning, kan de få
en midlertidig opholdstilla-
delse. Længden af opholdet
vurderes fra sag til sag.
NNoorrggee:: Menneskehandel straffes
med op til ti års fængsel. Ofrene
har 45 dage til at overveje,
hvorvidt de vil anmelde bag-
mændene. Herefter udstedes
en midlertidig arbejds- og
opholdstilladelse, hvis offeret er
villig til at samarbejde med
politiet og bryde med miljøet.
Opholdet gives maksimalt for et
år ad gangen.
FFrraannkkrriigg:: Menneskehandel
straffes med op til syv års
fængsel. Ofrene modtager en
midlertidig opholds- og
arbejdstilladelse, når de sam-
arbejder med politiet. Den kan
variere fra en til seks måneder.
De får beskyttelse og et sted at
bo.
LOVGIVNING
I ANDRE LANDE
I andre EU-lande er ofrene for menneskehandel sikret hjælp som fx opholdstilladelse, arbejdstilladelse
og betænkningstid. Herhjemme beder både værestedet “Reden” og oppositionen om bedre muligheder
for at hjælpe kvinderne, men regeringen afviser.
AF GERTRUD THISTED HØJLUND,
FOTO: JOACHIM RODE & CLAUS BIE
øbt og solgt til sex, vold og ydmygelser.
De kvinder, der sælges som kvæg for
til sidst at ende på bordeller eller på flisen i
Danmark, har lidt overlast på både krop og
sjæl. Alligevel kan de kigge langt efter den
hjælp, som både danske og internationale
eksperter mener, de har brug for. Retten til
at komme til hægterne, inden de sendes ud
af landet.
På to punkter halter Danmark bag efter
de lande, vi normalt sammenligner os med.
I Danmark har kvinderne 15 dage, fra de bli-
ver taget af myndighederne, til de skal for-
lade landet. Norge og Belgien derimod tilby-
der kvinderne 45 dage til at komme til
hægterne, forberede deres hjemtur og over-
veje en politianmeldelse. Og i Holland har
kvindernetremånedersbetænkningstid,in-
den de sendes hjem. De tre måneder svarer
til de anbefalinger, som en ekspertgruppe
nedsat af EU-kommissionen er kommet
med.
Andet punkt handler om den opholds- og
arbejdstilladelse, som kvinderne kan nyde
godtafiseksmåneder,hvisdevælgeratsam-
arbejde med politiet. Det er en lov fra EU,
K
DANMARK SVIGTER
KVINDER SOLGT TIL SEX

28
HHoollllaanndd:: Menneskehandel
straffes med op til seks års
fængsel. Ofrene for menneske-
handel har tre måneder til
at overveje, hvorvidt de vil
anmelde bagmændene.
Samarbejder kvinden med
myndighederne kan hun få op-
holdstilladelse i maksimalt et år
ad gangen, men med mulighed
for forlængelse.
SSvveerriiggee:: Menneskehandel straf-
fes med to til ti års fængsel.
Kvinderne har mulighed for at
blive i landet, hvis politiet har
brug for det. De svenske politi-
kere diskuterer, hvordan man
kan forbedre tilbuddene til
ofrene for menneskehandel.
BBeellggiieenn:: Menneskehandel straf-
fes med et til fem års fængsel.
Kvinderne har 45 dages
betænkningstid. Hvis bagmæn-
dene bliver anmeldt, udløser
det en midlertidig opholds- og
arbejdstilladelse på tre måne-
der. Der er mulighed for for-
længelse, og kvinden har ret til
sociale ydelser i den tid, hun er
i landet.
IIttaalliieenn:: Menneskehandel straffes
med otte til 20 års fængsel.
Ofrene har to muligheder for at
opnå opholdstilladelse. Hvis
kvinden anmelder bagmændene
får hun seks måneders opholds-
tilladelse med mulighed for for-
længelse, indtil retssagen er
forbi. Desuden kan hun få op-
holdstilladelse i seks måneder,
hvis hun har været udsat for
voldsomme overgreb eller anses
for at være i overhængende fare.
STOPKVINDEHANDEL.NU
der åbner for den mulighed, men da
Danmark har et forbehold på retsområdet,
gælder reglerne om opholds- og arbejdstil-
ladelse ikke hos os.
Brug for ro og eftertanke
IDanmarkfindesderingenlovgivning,som
tager hensyn til de udsatte kvinders speci-
elle situation. Her gælder udlændingeloven
for dem, som for alle andre.
Den manglende lovgivning strider mod
anbefalingerfrabådeinternationaleeksper-
ter og det danske rådgivningscenter for pro-
stituerede, Reden - STOP kvindehandel. Det
er Reden, der hjælper kvinderne, inden de
sendes hjem, og derfor er forstanderen for
Reden, Dorit Otzen, et af de mennesker i
Danmark, der kender kvindernes behov
bedst.
- Kvinderne har ofte brug for mere hjælp,
endvikangivedempå15dage.Hvisvihavde
tre måneder, ville de have en anden mulig-
hed for at falde til ro og begynde at tænke
over deres liv. Det kan man ikke på 15 dage.
De er så stressede og pressede, at de har
sværtvedatkoncentreresigogoverskueden
situation, de er endt i, siger hun.
Forslag på vej
Hendes kritik vinder også gehør hos
Socialdemokraterne, der prøver at samle
flertalforetforslagom,atkvinderskalhave
tre måneders betænkningstid, inden de rej-
ser hjem.
- Kvinderne er ofre for organiseret krimi-
nalitet og har mistet tilliden til politi, myn-
dighederogandremennesker.Dettagertid
at genopbygge deres tillid til systemet.
Derfor håber vi også, at et udvidet tilbud
om beskyttelse, på længere sigt vil give
flere kvinder mod på at samarbejde med
politiet, så vi på den måde kan få opklaret
flere sager og forebygge, at kvinderne bli-
ver genhandlet, siger ligestillingsordfører
Kirsten Brosbøl, der står bag forslaget.
Afsæt i ofrenes behov
Også Det Radikale Venstre så gerne en for-
længet betænkningstid.
- De 15 dage, vi har nu, er intet værd.
Kvinderne har brug for tryghed og ro til at
komme videre til et normalt liv og måske
endda vidne mod deres bagmænd. Derfor
har vi støttet og vil fortsat støtte tiltag, der
giver kvinderne en længere betænknings-
tid, siger partiets retsordfører Elisabeth
Arnold.
- Regeringen og Dansk Folkeparti har ind-
til videre gjort det umuligt at få et flertal,
men deres argumenter bunder i en kynisk,
økonomisk tilgang til ofrene for menneske-
handel, mener hun.
Derudover så Det Radikale Venstre også
gerne, at Danmark tog EU’s direktiv til sig.
- EU’s direktiv tager udgangspunkt i ofre-
nes behov, og den arbejdstilladelse, der gi-
ves mulighed for, forbedrer kvindernes
chancerforatkommeindietandeterhverv
end prostitution, siger Elisabeth Arnold.
Regeringen siger nej
Men de, der sidder på flertallet, deler i sa-
gens natur ikke oppositionens holdninger.
Flere gange har regeringen og Dansk
Folkeparti gjort det umuligt at skabe flertal
for en længere betænkningstid. Justits-
minister Lene Espersen (K) mener, at lovgiv-
ningen dækker de behov, ofrene for kvinde-
handel har.
- Kvinderne vil bare gerne hjem igen. Og
desuden er der en mulighed for, at de får lov
tilatbliveilandet,hvisdesamarbejdermed
politiet, siger justitsministeren.
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er
ansvarlig for en eventuel lovgivning om for-
længetbetænkningstidtilofrene.Fagbladet
3F ville gerne have spurgt ministeren, hvor-
for hun mener 15 dages betænkningstid er
nok, når både nationale og internationale
eksperter siger det modsatte. Men desværre
har det ikke været muligt at få en kommen-
tar fra ministeren. ø

29
LLeettllaanndd:: Menneskehandel
straffes med op til fire års
fængsel. Hvis handlen sker som
en del af organiseret kriminali-
tet og rammer børn under 14
år, kan straffen dog være helt
op til 15 års fængsel. Der er
ingen statsstøttet hjælp til
ofrene for menneskehandel,
men private organisationer
tilbyder dog en vis hjælp.
EEUU:: Fra august 2006 kræver et nyt direktiv, at
ofrene får en betænkningstid inden de sendes
hjem. Det er op til det enkelte land at afgøre
længden. Hvis ofret vælger at samarbejde med
politiet, udløser det opholdstilladelse i seks
måneder. Hvis ofret ikke selv har midlerne til det,
er staten ansvarlig for, at vedkommende har ad-
gang til bolig, hjælp under sygdom og lignende.
Derudover foreslår EU’s ekspertgruppe blandt
andet, at ofrene får tre måneder til at overveje,
om de vil anmelde bagmændene. Dette skal dog
ikke ses som Kommissionens holdning.
FFNN:: Prostitution og handel med kvinder benæv-
nes i 1995 som ”vold mod kvinder”. I 2000 kom-
mer Palermo-protokollen til. Her lover medlems-
landene hinanden, at de vil forebygge og
bekæmpe menneskehandel. Og at de vil sikre
ofrene beskyttelse og retshjælp. I protokollen
opfordres medlemslandene også til at overveje
midlertidige eller permanente opholdstilladelser
til ofre for menneskehandel.
SKRIV UNDER
3F står bag en underskriftindsamling, der skal få politikernes øjne op for, at menneskehandel
er et stigende og uværdigt problem i det danske samfund. Jagten på menneskehandlerne skal
intensiveres, og de misbrugte ofre skal beskyttes.
Gå ind på www.stopkvindehandel.nu og sæt din underskrift.
SØNDAG
DEN 12. MARTS
PÅ TV2
Du kan se hele historien om
købet af Carmen i “Dags Dato”
på TV2 søndag den 12.
marts kl. 20.00.

fag5_tema-screen

Recommended

Recommended

More Related Content

Featured

Featured (20)

fag5_tema-screen