SlideShare uma empresa Scribd logo
1 de 14
Baixar para ler offline
Harrestrup Å Samarbejdet
EVA temadag ”På Tværs af klimatilpasning”
Hotel Nyborg Strand
Torsdag, den 19. maj 2022
Oplægsholder: Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent
22-06-2022
Indhold
▪ Harrestrup Å systemet
▪ Den brændende platform
▪ Historien og aftalerne
▪ Kapacitetsplan 2018
▪ Hvor står vi nu?
▪ Læring og udfordringer
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
2
Harrestrup Å-systemet
▪ Harrestrup Å er et åbent vandløb, der strømmer
gennem det vestlige Storkøbenhavn med udspring i
Harrestrup Mose og udløb ved Kalveboderne.
▪ Å-systemet består af cirka 30 kilometers å-løb og
har et samlet afstrømningsopland på cirka 80 km2.
▪ Vigtig vandvej for at afvanding af de ti kommuner i
Harrestrup Å samarbejdet: Albertslund, Ballerup,
Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev,
Hvidovre, København og Rødovre.
▪ Tidligere er Harrestrup Å blevet benyttet som
afledningskanal for byens spildevand. Derfor er åen
på flere strækninger dybt liggende under terræn,
stærkt reguleret og flisebelagt.
▪ Langs den ca. 20 km lange å ligger et bælte af
haveforeninger, boliger og smalle parker
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
3
Den brændende platform
▪ Oprindelige ådal bebygget og befæstet tættere og
tættere.
▪ Begrænset kapacitet i og langs åen
▪ Åen modtager jævnligt spildevand i overløb.
▪ Stigende risiko for skadesvoldende oversvømmelser
omkring åen ved skybrud.
▪ I over 20 år har der været arbejdet med, hvad åen
kan klare, uden at man har kunnet komme til
enighed, herunder om betaling…
▪ Mange interesser i og omkring åen.
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
4
2014
Historien og aftalerne
▪ Borgmestermødet oktober 2011 om skybrud
▪ Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013
▪ Borgmestermøde om første samarbejdsaftale juni 2014
✓Værdierne: Åbenhed, tillid og enighed + Vandselskaberne betaler
▪ Borgmestermøde om Aftaletillæg 1 - februar 2015
✓Sikringsniveau (100-års regnhændelse i åen om 100 år)
✓Økonomifordeling (Baseret på kloakeret areal indenfor åens opland)
▪ Borgmestermøde om Aftaletillæg 3 - juni 2016
✓Kapacitetsplan 2016 med anlægsoverslag + optimering i Fase 4
▪ Borgmestermøde om Aftaletillæg 4 - juni 2018
✓Kapacitetsplan 2018 med anlægsoverslag
✓Organisering af projekter
▪ Underskrift, godkendelse og start på implementering af Kapacitetsplan 2018 - juni 2019
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
5
https://www.tv2lorry.dk/nyheder/14-10-2018/1930/1930-14-okt-2018#player
Parternes rationale
▪ Samlet set kan parterne ved at samarbejde
om en fælles udnyttelse af Harrestrup Å
opnå en bedre og billigere løsning end hvis
parterne skulle løse udfordringerne alene
▪ Kapacitetsplanen udnytter nemlig, at regnen
ikke falder lige meget over hele oplandet
samtidig
▪ Hvis parterne skal løse udfordringerne alene,
skal de lokale løsninger dimensioneres til en
100-års regnhændelse over hele kommunen.
▪ De fælles løsninger kan derimod dimensioneres
til ca. 60% af den maksimale 100-års
regnhændelse
▪ Desuden koster planen kun ca. 300 kr. /m3
oversvømmelsesvolumen (1,1 mia. kr./3,6 mio. m3)
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
7
Mål for vandhåndtering
▪ Nærområder til Harrestrup Å-systemet skal være
sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra
åen op til en 100-års hændelse om 30 år.
▪ Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre i
oplandet og aflede vandet til åen (tilpasningen i
oplandet er Ikke en del af planen).
▪ Tilbageholdelse af vand (opstrøms) i grønne
områder, hvor vandet naturligt samler sig.
▪ Fælles styringsanlæg til, at sikre kontrollerede
oversvømmelser i de grønne områder.
▪ Synergieffekter af naturmæssig og rekreativ art kan
tænkes ind
22-06-2022 Iharrestrup Å Projektgruppemøde 8
Kalveboderne
Kapacitetsplan 2018
22.6.2022 INDSÆT PRÆSENTATIONSTITEL VIA SIDEHOVED & SIDEFOD
9
• Projektkatalog med de aftalte delprojektet som tilsammen
bedst opfylder formålet (sikre mod 100 års hændelse i åen
om 30 år.
• De hydrauliske krav til anlæggene fremgår, fx det ønskede
volumen, der skal etableres i oversvømmelsesarealer til
håndtering af skybrudsvandet.
• Kravene er faste, da de som tidligere nævnt er det fundet ved
en optimering for hele Å-systemet.
• Gennemføres efter en vedtaget rækkefølgeplan med fire
perioder (grøn på kortet er periode 1 projekter).
Evaluering af planen hvert 3. år
Første evaluering i gang
Fordelingsnøglen
▪ Forsyningsselskaberne finansierer planen efter en
enkel og reproducerbar økonomifordeling.
▪ Baseret på opgørelse af hver kommunes befæstede
og kloakerede arealer (Indenfor det opland, hvor
regnvand naturligt løber mod åen) og under
hensyntagen til befæstelsesgrad.
▪ 3,3 % til Frederiksberg Kloak A/S
▪ 4,4 % Glostrup Spildevand A/S
▪ 21,3 % til NOVAFOS selskaber (Ballerup + Gladsaxe)
▪ 71,0 % til HOFOR selskaber (Øvrige)
▪ Fordelingsnøglen evalueres hvert 3. år og opdateres
hvis nødvendigt (første evaluering i gang).
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
10
Organisering
▪ Alle parter er repræsenteret i Styregruppe og
Projektgruppe.
▪ Projektsekretariatet (HOFOR) faciliterer samarbejdet.
▪ (WSP og Horten er bygherrerådgiver for
Kapacitetsprojektet)
▪ Planlægning, projektering og etablering af delprojekter
er uddelegeret til en kommune eller forsyning i
samarbejdet.
▪ Ad hoc arbejdsopgaver varetages af Projektsekretariatet.
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
11
Delprojekterne
▪ Lokal PL og Delprojektgruppe har ansvaret for etablering af
delprojektet evt. puljet sammen med andre projektet
▪ Opgaven er at skabe det bedste projekt i den lokale
kontekst …
… som ligger inden for den anlægstype og med de
hydrauliske krav, der er beskrevet for delprojektet i
Projektkatalog 2018
▪ Skal leve op til rammerne for projektet (tid, kvalitet og
økonomi) og de øvrige krav der er stillet af Styregruppen
(udmøntet i bl.a. vejledninger) og arbejdet godkendes
løbende.
▪ Selv ansvarlig for håndtering af lokale krav og
beslutningsprocesser.
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
12
❑ Projektkatalog
❑ Projekthåndbog og skabeloner til delprojekterne
❑ Fagmanual Styringsoperatør
Delprojektgruppe
Repræsentanter fra alle
aftaleparter idelprojektet
Delprojektleder
Rådgiver for
delprojektet
Lokalprojektejer
Lokal Forsyning/ Kommune
Lokalstyregruppefor delprojektet
Lokale Forsyninger og Kommuner
Projektgruppe
Repræsentanter fra alle
aftaleparter i
Kapacitetsprojektet
Styregruppe
Repræsentanter fra alle aftaleparter iKapacitetsprojektet
KAPACITETSPROJEKTET
Nabokommuner
Uformelle aktører:
Foreninger,
Klageberettigede
Formelle aktører:
Myndigheder,
Politikere,
Grundejere,
Kommunale ejendomme,
Developere,
Driftsafdeling i kommunen,
Juridiske aspekter,
Arkæologiske interessenter
Rådgiverfor
Kapacitetsprojektet
A ppendiks 0 og 1
Sparring
ØVRIGE INTERESSENTER
DELPROJEKTORGANISATION
Ved oversvømmelsesarealer og
skybrudsbassiner:
Kravspecifikation evt.sluse
Projektsekretariatet
Varetages af HOFOR
A ppendiks
0 og 2-5
Hvor står vi nu?
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
13
• Fælles godkendt aftalegrundlag for beslutninger, samarbejde
og gennemførelse af Kapacitetsplan 2018.
• Ny fase i samarbejdet - arbejdet med at gennemføre
delprojekter er i fuld gang og løber over de næste 20 år.
• Alle projekter i periode 1 (2019-2023) er i gang og et par
projekter er fremrykket fra planens senere perioder.
• Fælles principiel styrestrategi er vedtaget, fælles
styringsoperatør er udpeget og fælles styringsanlæg på vej.
• Skabt et forum for samarbejde om myndighedsopgaver med
betydning for åen – løftet opgaver som: Fællesregulativ,
udledningstilladelser og indsatsplaner.
• Første evaluering af planen, fordelingsnøglen og samarbejdet
er undervejs.
• Ny lovgivning for klimatilpasning!
Første projekt er færdigt – Haraldsminde
Fotos: Sweco/Ballerup Kommune
Samarbejde og helhedsplanlægning
Læring og udfordringer
▪ Helhedsplanlægning for et vandløbssystem og fælles udnyttelse af volumen er en god ide!
▪ Dyrt at bygge underjordiske bassiner – god ide at samarbejde om at finde anvendelige arealer til de billigere
overfladeløsninger i et område med pladsmangel.
▪ Vigtigt for implementering af planen (gennemførelse af delprojekter), at der er kendskab og opbakning til planen og
samarbejdet hos de enkelte samarbejdspartnere på alle niveauer.
▪ Vigtigt med et sekretariat eller lignende, der arbejder for fællesskabet for at sikre fremdrift og den fælles bedste løsning.
Også for historikken!
▪ Vi er på flere måder et foregangsprojekt, så vi støder ind i problemstillinger, der ikke lige er lette løsninger på-
eksempelvis:
▪ Jura: projekter på tværs af lovgivninger (Spildevand, Medfinansiering, Vandløb) – hvad må forsyningen? Og
kommunegrænser – hvem gør hvad?
▪ Fælles styring (ansvar –hvem gør hvad?, ejerskab til anlæg?, økonomi)
▪ Myndighedstilladelser (vandløbsregulering og VVM) for delprojekter, der styringsmæssigt hænger sammen med andre
delprojekter og hvor styringen vil ændres over tid, når flere anlæg kommer til – hvordan gør vi det?
22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE
14

Mais conteúdo relacionado

Semelhante a Harrestrup.pdf

Notat odense letbane 120913
Notat odense letbane 120913Notat odense letbane 120913
Notat odense letbane 120913
Henrik Sivertsen
 

Semelhante a Harrestrup.pdf (20)

CV 2016
CV 2016CV 2016
CV 2016
 
4 praesentation-af-overfladeprojekt
4 praesentation-af-overfladeprojekt4 praesentation-af-overfladeprojekt
4 praesentation-af-overfladeprojekt
 
Københavns kommunes plangrundlag for klimatilpasning_Jan Rasmussen fra Københ...
Københavns kommunes plangrundlag for klimatilpasning_Jan Rasmussen fra Københ...Københavns kommunes plangrundlag for klimatilpasning_Jan Rasmussen fra Københ...
Københavns kommunes plangrundlag for klimatilpasning_Jan Rasmussen fra Københ...
 
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdfPotentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
Potentialer-og-udfordringer-i-skybrudsprojekter.pdf
 
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdfTingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
Tingbjerg-med-fokus-på-strategi.pdf
 
Best practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegningBest practice-til-kortlaegning
Best practice-til-kortlaegning
 
Tilvejebringelse af plangrundlag
Tilvejebringelse af plangrundlagTilvejebringelse af plangrundlag
Tilvejebringelse af plangrundlag
 
Klimabyen i middelfart
Klimabyen i middelfartKlimabyen i middelfart
Klimabyen i middelfart
 
7 landsby lar status og muligheder
7 landsby lar status og muligheder7 landsby lar status og muligheder
7 landsby lar status og muligheder
 
En-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdfEn-forsynings-perspektiv.pdf
En-forsynings-perspektiv.pdf
 
Den tørre jura_Pia Lisbeth Nielsen fra Molt Wengel
Den tørre jura_Pia Lisbeth Nielsen fra Molt WengelDen tørre jura_Pia Lisbeth Nielsen fra Molt Wengel
Den tørre jura_Pia Lisbeth Nielsen fra Molt Wengel
 
LUP - en guide til lokale udviklingsplaner
LUP - en guide til lokale udviklingsplanerLUP - en guide til lokale udviklingsplaner
LUP - en guide til lokale udviklingsplaner
 
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerAfstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
 
Hvidbog - samling af høringssvar ift. Kollektiv Trafikplan for flextrafik 201...
Hvidbog - samling af høringssvar ift. Kollektiv Trafikplan for flextrafik 201...Hvidbog - samling af høringssvar ift. Kollektiv Trafikplan for flextrafik 201...
Hvidbog - samling af høringssvar ift. Kollektiv Trafikplan for flextrafik 201...
 
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrateg
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrategFra tværfagligt samarbejde til klimastrateg
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrateg
 
Notat odense letbane 120913
Notat odense letbane 120913Notat odense letbane 120913
Notat odense letbane 120913
 
Avndcenter syd skibhuskvarteret
Avndcenter syd skibhuskvarteretAvndcenter syd skibhuskvarteret
Avndcenter syd skibhuskvarteret
 
Vision 2060 for ke afløb
Vision 2060 for ke afløbVision 2060 for ke afløb
Vision 2060 for ke afløb
 
Grisetrug i stor fællesledning
Grisetrug i stor fællesledningGrisetrug i stor fællesledning
Grisetrug i stor fællesledning
 
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
 

Mais de EVAnetDenmark

Mais de EVAnetDenmark (20)

Separat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdfSeparat-det-er-klart.pdf
Separat-det-er-klart.pdf
 
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdfForsyningernes-nye-udfordringer.pdf
Forsyningernes-nye-udfordringer.pdf
 
Er-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdfEr-separering-vejen-frem.pdf
Er-separering-vejen-frem.pdf
 
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdfKlimatilpasning-paa-forkant.pdf
Klimatilpasning-paa-forkant.pdf
 
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdfSynergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
Synergiprojekter-tvaerfaglig-samskabelse.pdf
 
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdfOm-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
Om-brug-og-misbrug-af-oekonomisk-analyse.pdf
 
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdfRetlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
Retlige-muligheder-og-udfordringer-i-klimatilpasning.pdf
 
GRAVA.pdf
GRAVA.pdfGRAVA.pdf
GRAVA.pdf
 
Kagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdfKagsaaparken.pdf
Kagsaaparken.pdf
 
Vandloeb.pdf
Vandloeb.pdfVandloeb.pdf
Vandloeb.pdf
 
HIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdfHIP-GEUS.pdf
HIP-GEUS.pdf
 
Kolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdfKolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdf
 
Robust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdfRobust-klimatilpasning.pdf
Robust-klimatilpasning.pdf
 
Kongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdfKongeaaen.pdf
Kongeaaen.pdf
 
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmarkKlimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
Klimatilpasnings i-jyllinge-nordmark
 
Indlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanningerIndlaeg om-3 d-scanninger
Indlaeg om-3 d-scanninger
 
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igenFra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
Fra helhedsplan-til-anlagt-projekt-og-tilbage-igen
 
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrupByudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
Byudviklingsprojekt i-hoeje-taastrup
 
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-designBrug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
Brug af-ar-vr-i-forbindelse-med-design
 
Baeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektorenBaeredygtighed i-vandsektoren
Baeredygtighed i-vandsektoren
 

Harrestrup.pdf

  • 1. Harrestrup Å Samarbejdet EVA temadag ”På Tværs af klimatilpasning” Hotel Nyborg Strand Torsdag, den 19. maj 2022 Oplægsholder: Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent 22-06-2022
  • 2. Indhold ▪ Harrestrup Å systemet ▪ Den brændende platform ▪ Historien og aftalerne ▪ Kapacitetsplan 2018 ▪ Hvor står vi nu? ▪ Læring og udfordringer 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 2
  • 3. Harrestrup Å-systemet ▪ Harrestrup Å er et åbent vandløb, der strømmer gennem det vestlige Storkøbenhavn med udspring i Harrestrup Mose og udløb ved Kalveboderne. ▪ Å-systemet består af cirka 30 kilometers å-løb og har et samlet afstrømningsopland på cirka 80 km2. ▪ Vigtig vandvej for at afvanding af de ti kommuner i Harrestrup Å samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. ▪ Tidligere er Harrestrup Å blevet benyttet som afledningskanal for byens spildevand. Derfor er åen på flere strækninger dybt liggende under terræn, stærkt reguleret og flisebelagt. ▪ Langs den ca. 20 km lange å ligger et bælte af haveforeninger, boliger og smalle parker 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 3
  • 4. Den brændende platform ▪ Oprindelige ådal bebygget og befæstet tættere og tættere. ▪ Begrænset kapacitet i og langs åen ▪ Åen modtager jævnligt spildevand i overløb. ▪ Stigende risiko for skadesvoldende oversvømmelser omkring åen ved skybrud. ▪ I over 20 år har der været arbejdet med, hvad åen kan klare, uden at man har kunnet komme til enighed, herunder om betaling… ▪ Mange interesser i og omkring åen. 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 4 2014
  • 5. Historien og aftalerne ▪ Borgmestermødet oktober 2011 om skybrud ▪ Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013 ▪ Borgmestermøde om første samarbejdsaftale juni 2014 ✓Værdierne: Åbenhed, tillid og enighed + Vandselskaberne betaler ▪ Borgmestermøde om Aftaletillæg 1 - februar 2015 ✓Sikringsniveau (100-års regnhændelse i åen om 100 år) ✓Økonomifordeling (Baseret på kloakeret areal indenfor åens opland) ▪ Borgmestermøde om Aftaletillæg 3 - juni 2016 ✓Kapacitetsplan 2016 med anlægsoverslag + optimering i Fase 4 ▪ Borgmestermøde om Aftaletillæg 4 - juni 2018 ✓Kapacitetsplan 2018 med anlægsoverslag ✓Organisering af projekter ▪ Underskrift, godkendelse og start på implementering af Kapacitetsplan 2018 - juni 2019 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 5
  • 7. Parternes rationale ▪ Samlet set kan parterne ved at samarbejde om en fælles udnyttelse af Harrestrup Å opnå en bedre og billigere løsning end hvis parterne skulle løse udfordringerne alene ▪ Kapacitetsplanen udnytter nemlig, at regnen ikke falder lige meget over hele oplandet samtidig ▪ Hvis parterne skal løse udfordringerne alene, skal de lokale løsninger dimensioneres til en 100-års regnhændelse over hele kommunen. ▪ De fælles løsninger kan derimod dimensioneres til ca. 60% af den maksimale 100-års regnhændelse ▪ Desuden koster planen kun ca. 300 kr. /m3 oversvømmelsesvolumen (1,1 mia. kr./3,6 mio. m3) 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 7
  • 8. Mål for vandhåndtering ▪ Nærområder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse om 30 år. ▪ Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre i oplandet og aflede vandet til åen (tilpasningen i oplandet er Ikke en del af planen). ▪ Tilbageholdelse af vand (opstrøms) i grønne områder, hvor vandet naturligt samler sig. ▪ Fælles styringsanlæg til, at sikre kontrollerede oversvømmelser i de grønne områder. ▪ Synergieffekter af naturmæssig og rekreativ art kan tænkes ind 22-06-2022 Iharrestrup Å Projektgruppemøde 8 Kalveboderne
  • 9. Kapacitetsplan 2018 22.6.2022 INDSÆT PRÆSENTATIONSTITEL VIA SIDEHOVED & SIDEFOD 9 • Projektkatalog med de aftalte delprojektet som tilsammen bedst opfylder formålet (sikre mod 100 års hændelse i åen om 30 år. • De hydrauliske krav til anlæggene fremgår, fx det ønskede volumen, der skal etableres i oversvømmelsesarealer til håndtering af skybrudsvandet. • Kravene er faste, da de som tidligere nævnt er det fundet ved en optimering for hele Å-systemet. • Gennemføres efter en vedtaget rækkefølgeplan med fire perioder (grøn på kortet er periode 1 projekter). Evaluering af planen hvert 3. år Første evaluering i gang
  • 10. Fordelingsnøglen ▪ Forsyningsselskaberne finansierer planen efter en enkel og reproducerbar økonomifordeling. ▪ Baseret på opgørelse af hver kommunes befæstede og kloakerede arealer (Indenfor det opland, hvor regnvand naturligt løber mod åen) og under hensyntagen til befæstelsesgrad. ▪ 3,3 % til Frederiksberg Kloak A/S ▪ 4,4 % Glostrup Spildevand A/S ▪ 21,3 % til NOVAFOS selskaber (Ballerup + Gladsaxe) ▪ 71,0 % til HOFOR selskaber (Øvrige) ▪ Fordelingsnøglen evalueres hvert 3. år og opdateres hvis nødvendigt (første evaluering i gang). 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 10
  • 11. Organisering ▪ Alle parter er repræsenteret i Styregruppe og Projektgruppe. ▪ Projektsekretariatet (HOFOR) faciliterer samarbejdet. ▪ (WSP og Horten er bygherrerådgiver for Kapacitetsprojektet) ▪ Planlægning, projektering og etablering af delprojekter er uddelegeret til en kommune eller forsyning i samarbejdet. ▪ Ad hoc arbejdsopgaver varetages af Projektsekretariatet. 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 11
  • 12. Delprojekterne ▪ Lokal PL og Delprojektgruppe har ansvaret for etablering af delprojektet evt. puljet sammen med andre projektet ▪ Opgaven er at skabe det bedste projekt i den lokale kontekst … … som ligger inden for den anlægstype og med de hydrauliske krav, der er beskrevet for delprojektet i Projektkatalog 2018 ▪ Skal leve op til rammerne for projektet (tid, kvalitet og økonomi) og de øvrige krav der er stillet af Styregruppen (udmøntet i bl.a. vejledninger) og arbejdet godkendes løbende. ▪ Selv ansvarlig for håndtering af lokale krav og beslutningsprocesser. 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 12 ❑ Projektkatalog ❑ Projekthåndbog og skabeloner til delprojekterne ❑ Fagmanual Styringsoperatør Delprojektgruppe Repræsentanter fra alle aftaleparter idelprojektet Delprojektleder Rådgiver for delprojektet Lokalprojektejer Lokal Forsyning/ Kommune Lokalstyregruppefor delprojektet Lokale Forsyninger og Kommuner Projektgruppe Repræsentanter fra alle aftaleparter i Kapacitetsprojektet Styregruppe Repræsentanter fra alle aftaleparter iKapacitetsprojektet KAPACITETSPROJEKTET Nabokommuner Uformelle aktører: Foreninger, Klageberettigede Formelle aktører: Myndigheder, Politikere, Grundejere, Kommunale ejendomme, Developere, Driftsafdeling i kommunen, Juridiske aspekter, Arkæologiske interessenter Rådgiverfor Kapacitetsprojektet A ppendiks 0 og 1 Sparring ØVRIGE INTERESSENTER DELPROJEKTORGANISATION Ved oversvømmelsesarealer og skybrudsbassiner: Kravspecifikation evt.sluse Projektsekretariatet Varetages af HOFOR A ppendiks 0 og 2-5
  • 13. Hvor står vi nu? 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 13 • Fælles godkendt aftalegrundlag for beslutninger, samarbejde og gennemførelse af Kapacitetsplan 2018. • Ny fase i samarbejdet - arbejdet med at gennemføre delprojekter er i fuld gang og løber over de næste 20 år. • Alle projekter i periode 1 (2019-2023) er i gang og et par projekter er fremrykket fra planens senere perioder. • Fælles principiel styrestrategi er vedtaget, fælles styringsoperatør er udpeget og fælles styringsanlæg på vej. • Skabt et forum for samarbejde om myndighedsopgaver med betydning for åen – løftet opgaver som: Fællesregulativ, udledningstilladelser og indsatsplaner. • Første evaluering af planen, fordelingsnøglen og samarbejdet er undervejs. • Ny lovgivning for klimatilpasning! Første projekt er færdigt – Haraldsminde Fotos: Sweco/Ballerup Kommune
  • 14. Samarbejde og helhedsplanlægning Læring og udfordringer ▪ Helhedsplanlægning for et vandløbssystem og fælles udnyttelse af volumen er en god ide! ▪ Dyrt at bygge underjordiske bassiner – god ide at samarbejde om at finde anvendelige arealer til de billigere overfladeløsninger i et område med pladsmangel. ▪ Vigtigt for implementering af planen (gennemførelse af delprojekter), at der er kendskab og opbakning til planen og samarbejdet hos de enkelte samarbejdspartnere på alle niveauer. ▪ Vigtigt med et sekretariat eller lignende, der arbejder for fællesskabet for at sikre fremdrift og den fælles bedste løsning. Også for historikken! ▪ Vi er på flere måder et foregangsprojekt, så vi støder ind i problemstillinger, der ikke lige er lette løsninger på- eksempelvis: ▪ Jura: projekter på tværs af lovgivninger (Spildevand, Medfinansiering, Vandløb) – hvad må forsyningen? Og kommunegrænser – hvem gør hvad? ▪ Fælles styring (ansvar –hvem gør hvad?, ejerskab til anlæg?, økonomi) ▪ Myndighedstilladelser (vandløbsregulering og VVM) for delprojekter, der styringsmæssigt hænger sammen med andre delprojekter og hvor styringen vil ændres over tid, når flere anlæg kommer til – hvordan gør vi det? 22-06-2022 IHARRESTRUP Å PROJEKTGRUPPEMØDE 14