Artikel om Psykologkampagnens workshop om Innovation og entrepreneurship i København, midt i maj.

1. SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013
foto:Colourbox
50
psykologer med iværksætterlyst er midt i maj mødt
op til Psykologkampagnens seminar ”Innovation og
Entrepreneurship”. Studerende, arbejdssøgende, an-
satte og selvstændige psykologer, der ønsker at sadle om eller få
friske input til virksomheden. Deltagerne bliver blandet fra start,
idet den største læring skal komme fra deltagerne selv i praktiske
øvelser og erfaringsudveksling ved bordene mellem oplæggene.
Dagens tovholder, Ivan Tyrsted, direktør ved IDEA Entrepre-
neurship Centre på Syddansk Universitet, lægger ud under titlen
”Hvad skal der til for at skabe en succes”. Med udgangspunkt i psy-
kologens mulige karrierestier og den høje ledighed vil han have
deltagerne til at flytte sig fra det røde ocean, hvor alle kæmper om
kunderne med samme ydelser, samme priser og om samme mar-
ked, til det blå ocean, hvor man må skabe værdi for sine kunder
på andre parametre:
- Halvdelen af alle psykologer vil være selvstændige, men I bli-
ver nødt til at forholde jer til markedet, hvor der er intern rivali-
sering, kunder, leverandører, potentielle nye konkurrenter og sub-
stituerende produkter. Hold blikket på markedet og dets teknolo-
giske, økonomiske, politiske, kulturelle og demografiske foran-
dringer, for det er her, I skal finde jeres plads.
Ideer og kreativ tænkning er en forudsætning for en iværksæt-
ter. En oplagt metode, når man vil udvikle, er brainstorming, hvor
Ivan Tyrsteds gyldne regler er, at målet skal være at få mange ideer,
gerne vilde og svært realiserbare. Kritik og vurdering undervejs er
forbudt, og først til sidst må man kombinere og forbedre sine ideer.
Ivan Tyrsted placerer et papir med 24 tomme cirkler foran hver
deltager med spørgsmålet om, hvilke muligheder deltagerne kan
se og udfylde de tomme cirkler med. Frustration og aktivitet er li-
Courage, kreativitet og gode kræfter. Det er bare tre af de byggesten,
en entreprenør skal være gjort af, fremgik det af et seminar i Psykologforeningen.
geligt fordelt, men efterhånden bliver cirklerne til sole, mennesker
og ure. Flere udfylder cirklerne med ord, men Ivan Tyrsted slår et
slag for en anden type kreativitet:
- Det vigtige er, at man træner sine kreative evner, for så kan
man udvikle sin virksomhed. Man kan også gå i idérum med en,
som man ikke kan lide. Det skaber uventede måder at se på ver-
den, frem for at forsøge at idéudvikle med en, som har samme tan-
kesæt og værdier som én selv.
Hvad nu hvis –
I et andet oplæg skal grupperne komme videre i entreprenørska-
bet ved at beskrive deres nuværende tilstand, deres fremtidsdrøm-
mescenarie, og hvilke aktioner og handlinger der skal til for at nå
målet. Hvad skal man gøre af nyt, hvad skal man holde op med,
og hvad skal man skrue op og ned for?
Øvelsen er perfekt for en deltager som cand.psych. Helen
Winther: - Jeg synes, at arbejdet i gruppen er rigtig inspirerende.
Jeg er privatpraktiserende og har ydernummer, men overvejer, om
jeg ikke fremover vil arbejde med processer og opbygning af ar-
bejdsliv. Derfor er det rigtig godt, at jeg får vendt mine tanker på
hovedet. Måske skal man hellere tage udgangspunkt i, hvad mar-
kedet vil have, end hvad man kan give dem.
Også cand.psych. Ole Meinild, bruger gruppen til at overveje,
hvordanhanskompetencerkananvendespåennymåde:-Jegeram-
bassadør i Psykologkampagnen, har haft praksis i masser af år, været
offentligt ansat og igennem et årti arbejdet lokalt med, bl.a. hvordan
mankanblødgøredethårdeNørrebro-miljø.Nuerjegarbejdssøgen-
de og vil gerne arbejde med noget nyt de sidste år af mit arbejdsliv. Fx
med organisation eller videreuddannelse af psykologer.
› IVÆRKSÆTTERI
Entreprenørens
byggesten

2. PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 19
Privatfotos
Ivan Tyrsted opfordrer deltagerne til at springe ud i det – men
ikke uden faldskærm. Man skal gøre op, hvad der er ”affordable
loss”. Og så må man prøve sig frem:
- De bedste ledere ser muligheder og handler på dem. De har
visioner, ambitioner og udholdenhed, er gode til at bygge nye kon-
cepter og til relationer og netværk. Entreprenant adfærd er evnen
til at se og handle på profitable muligheder, samt at man løbende
kan se og udnytte muligheder under hastigt skiftende rammebe-
tingelser. De evner skal man have, siger han.
Mod og lyst
Entreprenant adfærd lyser ud af cand.psych. og oberstløjtnant Ka-
ren Schultz, som i sit oplæg opridser et alenlangt CV som bevis på
sine iværksætteraktiviteter. Praksisindehaver, forfatter, foredrags-
holder, forlægger, censorformand m.v. Listen er lang.
- Jeg tager først og fremmest udgangspunkt i det, som inter­
esserer mig. Så kombinerer jeg som regel to velkendte elementer
og skaber en ny pakke ud af det. Desuden fornyer jeg biksen hvert
andet år. Jeg tænker altid i, hvordan jeg kan kapitalisere. Selv da
jeg fik brystkræft, var en meget hurtig tanke, hvordan jeg kunne
gøre en forretning ud af det, siger hun.
Karen Schultz lægger ikke skjul på, at det koster kræfter, pen-
ge og gode relationer at være selvstændig: - Hvis I allerede er selv-
stændige, så hold fast i det, I har, og prøv samtidig noget nyt af.
Hold de faste udgifter nede, vær klar til ikke at købe nyt tøj i tre
år. Lav et budget, der tager udgangspunkt i, hvornår I går fallit,
hvis I ikke får en eneste kunde. Man skal som selvstændig kunne
gøre tingene selv, der er ikke en chef, der styrer, og man står ikke
og lufter bekymringer over for sine kunder. For enden af dagen
har indsatsen givet penge eller ingen penge. Det kræver også gode
børn, mand, søskende eller venner.
Karen Schultz ved, hvad der driver hende, og hvorfor nogen
hellere vil gå fallit end at være ansat med pension. Hver enkelt har
sin egen historie, mener hun: - Min morfar spillede hele familiens
formue op. Min mor var 17 år, da familien pludselig ingenting eje-
de, og min mors opdragelse gik ud på, at jeg skulle få familien på
fode igen. Det er ligesom blevet mit drive.
- Udvikling er forbundet med smerte og ensomhed, og mange
entreprenører taler om det med smertesprog. Men privilegiet er,
at jeg gør, hvad jeg vil. Den frihed og den tilfredshed er enorm stor.
Penge skal der til. Jeg har lagt til side, så behøver jeg ikke være til
fals for noget nymodens.
Psykologisk hardware
Dagens sidste oplægsholder, cand.psych. Christian Harpelund, er
spiludvikler og udviklingsdirektør i eget firma i Roskilde med syv
ansatte. Firmaet hedder Relation Technologies, produktet er re-
fleksionsspil,somhansælgeridetmesteafEuropa,iIndien,Austra-
lien og USA. Refleksionsspil er en blanding af spilelementer og er-
hvervspsykologi og kan fx bruges i forbindelse med organisations-
forandringer, hvor man i en simuleret virkelighed får sat ord på
uhensigtsmæssige handlinger eller mønstre.
- Jeg havde ikke en fast forretningsplan, men var tidligt drevet
af ideen om at lave et produkt ud af vores fag – at skabe noget psy-
kologisk hardware. Der er derfor mange ting, som jeg har måttet
lære mig undervejs, fx salg, markedsføring og udadvendthed. Jeg
har nu taget konsekvensen af, at jeg ikke er god til det hele, og har
sørget for, at virksomheden har fået en administrerende direktør,
så jeg igen kan fokusere på mit produkt og nørde med det.
- For mig har det krævet rigtig meget mod både at udvikle mit
netværk og at opsøge andre kulturer. Folk er jo aldrig væmmelige,
men man skal vænne sig til, at man bliver afvist. Det kræver is i
maven, hvad jeg endnu ikke helt har. Forretningsmæssigt har det
været det hele værd - på familiekontoen er jeg lidt mere i tvivl.
Ønsker til ’næste gang’
Stud.psych. Helena Erikstrup er tilfreds med dagens udbytte:
- Jeg vil gerne arbejde som klinisk psykolog med behandling
over nettet, når jeg bliver færdig om et år. Jeg har fået værktøjer
til, hvordan jeg skal nå mine mål. Og jeg er ikke skræmt af Karen
Schultz, som jeg hørte tale om mod og drive. For mig skal det bare
ikke være eneste indtægt, jeg har en søn og kan ikke leve af hav-
regrød i 14 dage.
En anden deltager, stud.psych. Teresa Jakobsen, har især kun-
net bruge gruppen til at få konkretiseret sine ideer: - Jeg er ved at
nedsætte mig som konsulent i teambuilding og virksomhedskul-
tur. Man er nødt til at skabe sig et netværk, allerede inden man er
færdig. Jeg har fået billedet fasttømret i dag.
Nana Lykke, webredaktør