O slideshow foi denunciado.
Utilizamos seu perfil e dados de atividades no LinkedIn para personalizar e exibir anúncios mais relevantes. Altere suas preferências de anúncios quando desejar.
SEMINAR 3:
ANALYSE
& SYNTESE
Betina W. Rennison,
Ph.d., Lektor,
Inst. for sociologi
& socialt arbejde,
Aalborg Universitet...
FORTÆL SIDEMANDEN:
- Hvor langt du er med dit projekt
- Hvordan processen forløber
- Hvilke AHA-oplevelser du har du haft
...
ANALYSE
MASTERPROJEKT MODUL
AT PUSLE MED ANALYSEN
Analyse er som at lægge puslespil, hvor
vi ikke på forhånd kender det endelige
motiv. Vi har en mass...
HVAD BETYDER ANALYSE?
MASTERPROJEKT MODUL
“Analyse vil sige at adskille en helheds enkeltdele og at
undersøge disse enkelt...
ANALYSE - SYNTESE
”I virkeligheden er analyseprocessen en
bevægelse mellem at analysere (bryde ned,
stille skarpt) og synt...
HVAD STYRER ANALYSEN?
Hvad tvinger analysen til at udelade irrelevante
rådata og teoridele? Hvad bestemmer analysens
fokus...
HVORDAN FORLØBER ANALYSEPROCESSEN?
DE 5 K’ER
1. KLARGØRING
2. KONDENSERING
3. KATEGORISERING
4. KODNING
5. KONSTRUERING
MA...
1: KLARGØRING
Først udforskes datamaterialet og der dannes et indtryk
af materialet i dets helhed ved [her eksemplificeret...
DEN GODE SNEDKER
”Spørgsmålet: ‘Hvad siger data?’ er et vigtigt
element i den kvalitative forsknings håndværk.
Det svarer ...
Efter kategoriseringen genlæses materialet langsomt
med henblik på at etablere meningsenheder/betydnings-
blokke; dvs. de ...
Efter kondenseringen skal der etableres nogle kategorier
(temaer/emner/koder) til organisering af datamaterialet.
Nogle ka...
4: KODNING
Efter at have etableret koderne/temaerne, der kan
danne overskrifterne i analysen, skal det konkrete
kodningsar...
KODNING – illustration 1 (rekontekstualisering)
MASTERPROJEKT MODUL
TEMA X:
Andersen 2014: 204
MASTERPROJEKT MODUL
KODNING – illustration 2 (datamatrix)
Andersen 2014: 207
Efter endt kodning af alt datamaterialet, analyseres så den
nu reelt tilsynekomne tematisk opdelte tekst. Foran ligger
nu ...
FORTOLKNINGS-
METODOLOGI: HERMENEUTISK CIRKEL
MASTERPROJEKT MODUL
Insp.: Berg-Sørensen 2012: 223 + slideshare.net/Marianne...
MASTERPROJEKT MODUL
www.slideshare.net/MarianneHyen/filosofisk-hermeneutik-slides
FORTOLKNINGS-
METODOLOGI: HERMENEUTISK S...
7 PRINCIPPER FOR
GYLDIGHED AF FORTOLKNINGER
MASTERPROJEKT MODUL
1
2
3
4
5
6
7
P. Nedergaard, KU; http://slideplayer.dk/sli...
FORTOLKNINGSKONTEKSTER
Hvornår er en tolkning gyldig?: Gyldig for hvem?
1. SUBJEKTETS FORTOLKNINGSKONTEKST
De involverede ...
”Dokumentation af en undersøgelse
af et fagligt relevant problem
ved brug af fagets teorier og metoder
med det formål at o...
FORTOLKNINGSFIF I
 Sæt kontinuerligt dine forforståelser på spil
 Vær villig til at skifte fokus efterhånden som
‘virkel...
FORTOLKNINGSFIF II
 Søg ‘negativ bevis’, der udfordrer fortolkningen – og
forfølg således de forhold, der måske umiddelba...
FORTOLKNINGSFIF III
 Søg efter udtalte fordele/ulemper,
styrker/svagheder, muligheder/trusler om det
undersøgte tema.
 F...
FORTOLKNINGSFIF VI
 Skitsér den overordnede argumentation: Hvad vil du
argumentere for? Og hvilke indvendinger kan der is...
TRE FORTOLKNINGSSTRATEGIER
MASTERPROJEKT MODUL
1. BESKRIVENDE FORTOLKNING
der har som mål at gøre det åbenlyse åbenlyst;
a...
PROBLEMATISERINGS-METODOLOGI
MASTERPROJEKT MODUL
”Problematization is first and foremost an
‘endeavour to know how and to ...
INDHOLDET I ANALYSEKAPITLET
 ANALYSEDESIGN; Hvordan er analysen struktu-
reret? I en eller flere delanalyser? Hvordan
hæn...
DIN ANALYSE – EN ØVELSE
MASTERPROJEKT MODUL
S. Heger, AU; http://slideplayer.dk/slide/2569259/
ARGUMENTATION
MASTERPROJEKT MODUL
PROJEKTERS TYPISKE
ARGUMENTATIONSPROBLEMER
 Der fremsættes ingen overordnet påstand
(‘man kan ikke se, hvor du vil hen me...
ARGUMENTATIONENS KUNST
”1) Man skal argumentere for sin påstand (det er
fx ikke udtryk for rationel argumentation at
erklæ...
HVORDAN OPBYGGES ET ARGUMENT?
1. PÅSTAND
2. BELÆG
3. HJEMMEL
4. GENDRIVELSE
5. RYGDÆKNING
6. STYRKEMARKØR
MASTERPROJEKT MO...
ARGUMENTETS BESTANDELE I
MASTERPROJEKT MODUL
PÅSTAND
Hvad er din overordnede påstand? Hypotesen/pointen/
standpunktet som ...
ARGUMENTETS BESTANDELE II
MASTERPROJEKT MODUL
HJEMMEL
Hvilket generelle synspunkt kan få modtageren til at
acceptere, at d...
MASTERPROJEKT MODUL
ARGUMENTETS BESTANDELE III
GENDRIVELSE
Hvilke forbehold og usikkerhedsmomenter er der for gyldig-
hede...
PÅSTAND
Det standpunkt
som du argu-
menterer for
BELÆG
Den specifikke
grund til at dit
standpunkt bør
godtages
HJEMMEL
Den...
PÅSTAND
Lise skriver en
god opgave
BELÆG
Hun er flittig og
dygtig til dette
fag
HJEMMEL
(Hvis man er
flittig og dygtig
til...
PÅSTAND BELÆG
HJEMMELSTRYKEMARKØR
RYGDÆKNING GENDRIVELSE
forbundet af
støttet af
måler styrke af
forstærket af
ØVELSE:
Udf...
MODELLEN SOM ANALYSEREDSKAB
Toulmins model er nyttig på tre måder;
1. Til at vurdere kvaliteten af andres argumentation;
o...
FAGLIG KONTEKST FOR PROJEKTETS ARGUMENTATION
problemformulering som igangsætter af argumentationen,
projektformål som rele...
PROJEKTET SOM
ÉT ARGUMENT – EN TJEKLISTE
MASTERPROJEKT MODUL
S. Heger, DPU/AU; slideplayer.dk/slide/2569258/; efter skema ...
ØVELSE:
DIT PROJEKTS ARGUMENTATIONSLOGIK
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 304)
FREMSTILLING
MASTERPROJEKT MODUL
FREMSTILLINGSFIF I
 Skriv velargumenterende - ‘sloppy’ argumentation
trækker voldsomt ned
 Skriv fagligt; anvend faglige...
 Skriv korrekt! – dårlige formuleringer, sprogfejl
og sjusk er vanvittig vanskelig at abstrahere fra.
Korrektur er et abs...
 Skriv så du minimerer tekststykker hvor du blot
refererer, redegør og gennemgår stof – og
maksimerer tekststykker hvor d...
 Skriv så det med al tydelighed ses hvilke kilder
der taler hvornår; teoretiske kilder, empiriske kilder
eller egne tolkn...
 Sørg for aldrig at kede din læser; brug forskellige
tricks så du hele tiden ‘makes the reader care’
 Skriv levende og b...
METATEKST – at følge læseren på vej
 Er tekst om teksten: viser hvordan du bruger, vurderer
og ordner indholdet og styrer...
SIDSTE FIF…
SKRIV & SKRIV IGENNEM
IGEN & IGEN & IGEN
‘Åh, jeg orker ikke mere’
– koster en karakter!
MASTERPROJEKT MODUL
DISKUSSION
& KRITISK REFLEKSION
MASTERPROJEKT MODUL
NU BEVÆGER VI OS
OPAD I BLOOMS
TAXONOMI
DET KRITISKE BLIK
”Den gode opgave forholder sig kritisk til
sit stof, sit fag og sig selv” (Rienecker & Jørgensen 2014: 4...
VURDERINGENS FØRSTE SPOR
Vurdering som DISKUSSION
Placeres i tæt tilknytning til analysekapitlet
(evt. som eget kapitel) o...
HVAD ER EN DISKUSSION?
Ordet diskussion kommer af det latinske
ord ’discussio’ som oprindeligt betyder
’at ryste noget fre...
DISKUSSIONENS ELEMENTER
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 277)
1. Introduktion af diskussionens emne,
en pr...
DISKUSSIONENS SPØRGSMÅL
? HVAD-SPØRGMÅL:
Hvad går diskussionen ud på? Hvilke positioner/kontraster
er repræsenteret og hva...
DISKUSSIONENS AFSLUTNING
Som resultat af diskussionen kan man;
 skrive hvad man selv mener som fagperson
(efterfulgt af a...
VURDERINGENS ANDET SPOR
Vurdering som REFLEKSION
Placeres efter analyse/diskussion – umiddelbart før
konklusion. Her samle...
Refleksioner om fx:
 Hvordan er teoriens interne konsistens; hænger den
sammen uden indre modsætninger/modsigelser?
 Hvi...
EMPIRI KRITIK
- Er den valgte empiri velegnet, tilstrækkelig
omfattende, sigende..?
- Kan empirien forklares af de teorier...
METODE KRITIK
- Hvad er metodens validitet; den sikkerhed hvormed
den ‘måler’ det, den har til formål at ‘måle’?
- Hvad er...
HUSK
Kompetent selvkritik balancerer
mellem ekstremerne unødig
selvundergravende
virksomhed & upassende
promoverende selvh...
MASTERPROJEKT MODUL
NO GO’
KONKLUSION (enden)
& PERSPEKTIVERING (krøllen)
MASTERPROJEKT MODUL
PROJEKT DISPOSITION
 INDHOLDSFORTEGNELSE
 ABSTRACT
 KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN
 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI,
TEORI & M...
OP-NED-OP IGEN
”…videnskabelige tekster tager
udgangspunkt ‘oppe’ i overordnede
perspektiver, problemer, formål, teorier.
...
KONKLUSIONS INDHOLD
1. POINTE: Skriv svaret på projektets
problemformulering – angiv projektets
hovedpointe(r) og relatér ...
KONKLUSIONSFIF
 STICK TO THE PROJECT!
Bring ikke nye ting/temaer ind i konklusionen
 GÅ LIGE TIL BIDDET!
Undgå unødige g...
PERSPEKTIVERINGENS
UDSYN OG VIDSYN
Perspektiveringens formål er at tage
en tur op i helikopteren og vise, at du
kan løfte ...
IDEER TIL PERSPEKTIVERING
MASTERPROJEKT MODUL
 Præsentér alternative teorier og/eller metoder, der
kunne have været relev...
IDEER TIL PERSPEKTIVERING
MASTERPROJEKT MODUL
 Sæt essensen af konklusionen i perspektiv
i relation til andre felter. Kan...
SUM MED SIDEMAND
Del jeres foreløbige
konklusionspointer
og perspektiveringstanker
med hinanden
– og giv hinanden gode
ide...
KVALITETSKRITERIER
MASTERPROJEKT MODUL
Hvilke
kvalitets-
kriterier kan
lægges til
grund for
bedømmelsen
af viden-
skabeligt
arbejde?
MASTERPROJEKT MODUL
1. Kohær...
KVALITETSKRITERIER I
1. KOHÆRENS;
hvorvidt et projekts elementer og enkeltdele
hænger logisk sammen; a) rød tråd og intern...
KVALITETSKRITERIER II
3. TRANSPERANS;
hvorvidt et projekt tydeliggør dets valg og
fravalg, grundantagelser og fremgangsmåd...
KVALITETSKRITERIER III
6. VALIDITET [gyldighed]
hvorvidt projektet undersøger det, det siger det gør
a) Konstruktvaliditet...
KVALITETSKRITERIER IV
7. KOMMUNIKATIV VALIDITET [intersubjektivitet]
hvorvidt et udsagn og/eller resultat fra projektet
ka...
9. HÅNDVÆRKSMÆSSIG VALIDITET
hvordan et projekt praktiserer det akademiske
håndværk (problematisering- argumentering –
ana...
KVALITETSKRITERIER VI
9. GENERALISERBARHED [overførbarhed]
hvorvidt et projekts fund kan/skal generaliseres;
- Statistisk ...
ANALYTISK GENERALISERING
”Analytisk generalisering er således en
slutningsteknik, hvor et eller flere cases
studeres i lys...
KRAV TIL
ANALYTISKE GENERALISERINGER
1) Det skal kunne lade sig gøre at sammenfatte
et komplekst casemateriale på en enkel...
HVORFOR GENERALISERE?
For at vise;
1. HVAD DER ER; fastslå hvad der typisk sker; oftest er
tilfældet og hvordan ‘tingene’ ...
10. PRAKTISK RELEVANS [pragmatisk validitet]
hvorvidt projektet har umiddelbar relevans for
det studerede praksisfelt; her...
KVALITETSKRITERIER VIII
11. KREATIV OPFINDSOMHED
hvorvidt projektet formår at føre til ny viden,
indsigt og perspektiver. ...
Diskutér kvalitetskriterierne med
sidemanden
- Hvordan søger du i dit projekt
at indløse dem hver især?
- Hvilke af dem sk...
NO (EASY) WAY
Husk;
”…at et stift blik på lister med kriterier
undervejs i forskningsprocessen ikke udgør
en kongevej til ...
NÆSTE SEMINAR:
FREMLÆGGELSE &
FEEDBACK
MASTERPROJEKT MODUL
1. KÆRLIG: Hvad synes at være spændende, interessant,
appellerende ved projektet/teksten? Fremhæv tre positive
ting som fo...
AT MODTAGE FEEDBACK
MASTERPROJEKT MODUL
VI VED DET JO GODT…
MASTERPROJEKT MODUL
LÆRINGSLYRIK TIL FARVEL…
ORGANISATIONSSOCIOLOGI
”At lære er at famle i mørke, blind og stum,
at sprænge eller samle sit eg...
Próximos SlideShares
Carregando em…5
×

Analys & syntese, rennison

3.039 visualizações

Publicada em

A lecture on how to analyse the academic way (in Danish)

Publicada em: Dados e análise

Analys & syntese, rennison

  1. 1. SEMINAR 3: ANALYSE & SYNTESE Betina W. Rennison, Ph.d., Lektor, Inst. for sociologi & socialt arbejde, Aalborg Universitet MASTERPROJEKT MODUL, MPA/MPG AAU 2015 DAGENS FORMÅL At BLIVE KLOGERE PÅ; 1. Hvordan man analyserer og fortolker ens materiale 2. Hvordan man opbygger et videnskabeligt argument 3. Hvordan man bedst fremstiller sit stof 4. Hvordan man diskuterer og kritisk reflekterer over projek- tets fundament, fremgangs- måder og findings 5. Hvordan projektet rundes af i en opsamlende konklusion og en vidererækkende perspektivering 6. Hvordan projektet kan bedømmes ud fra forskelligartede kvalitetskriterier
  2. 2. FORTÆL SIDEMANDEN: - Hvor langt du er med dit projekt - Hvordan processen forløber - Hvilke AHA-oplevelser du har du haft - Hvilke UHA-oplevelser du har haft - Hvor du lige nu har de største udfordringer - Hvad dine næste skridt er med projektet DEL ERFARINGER & GIV GODE RÅD MASTERPROJEKT MODUL OPVARMNING: DIT PROJEKT SO FAR
  3. 3. ANALYSE MASTERPROJEKT MODUL
  4. 4. AT PUSLE MED ANALYSEN Analyse er som at lægge puslespil, hvor vi ikke på forhånd kender det endelige motiv. Vi har en masse brikker af varier- ende form og farve; diverse interview- udtalelser/rådata, forskellige teoritekst- stykker, egne umiddelbare tolkninger og foreløbige gisninger om sammenhænge. Og så handler det om at få brikkerne til at falde på plads; gruppere dem i ‘farver’ og ‘former’ - flytte rundt på nogle af dem – sætte dem sammen på anden vis - i en kontinuerlig og afsøgende frem-og- tilbage proces, hvor motivet langsomt men sikkert viser sig mere og mere – så vi til sidst har det fulde billede. MASTERPROJEKT MODUL
  5. 5. HVAD BETYDER ANALYSE? MASTERPROJEKT MODUL “Analyse vil sige at adskille en helheds enkeltdele og at undersøge disse enkeltdeles relationer til hinanden og eventuelt til helheden” (Andersen 2014: 169). At analysere vil sige at adskille, opdele og inddele et ‘hele’; en genstand (tekst/case/fænomen) i dele. At splitte helheden i dele for på den vis at få et bedre blik på hver del. Og så sætte delene sammen til en ny helhed, der giver fornyet indsigt.
  6. 6. ANALYSE - SYNTESE ”I virkeligheden er analyseprocessen en bevægelse mellem at analysere (bryde ned, stille skarpt) og syntetisere (bygge op, sætte sammen), og målet er at ende med et overblik over materialet, der sætter en i stand til at se nye sammenhænge [eller sammenstød, BR]… som ikke var åbenbar fra begyndelsen.” (Brinkmann & Tanggaard 2010: 46) MASTERPROJEKT MODUL
  7. 7. HVAD STYRER ANALYSEN? Hvad tvinger analysen til at udelade irrelevante rådata og teoridele? Hvad bestemmer analysens fokus på udvalgte elementer? - Problemformuleringen - Projekt-formålet (erkendelsesinteressen) - Paradigmet - Teorien (alt afhængig af slutningsform) - Datas beskaffenhed - Transskriptionens fravælgelser - Analytikerens evner MASTERPROJEKT MODUL
  8. 8. HVORDAN FORLØBER ANALYSEPROCESSEN? DE 5 K’ER 1. KLARGØRING 2. KONDENSERING 3. KATEGORISERING 4. KODNING 5. KONSTRUERING MASTERPROJEKT MODUL
  9. 9. 1: KLARGØRING Først udforskes datamaterialet og der dannes et indtryk af materialet i dets helhed ved [her eksemplificeret m. interview] 1. At mentalt at tage tilbage til interviewsituationen og genkalde det sagte/usagte/følte/tænkte. At notere sig, hvad der har overrasket en mest ved interviewene og hvad man har lært af informanterne. 2. At læse/lytte alle interviewene grundigt igennem. Og derved få et umiddelbart indtryk af hvilke informanter og hvilke udsagn der indeholder en nøgle til at forstå feltet/PF. Samt et blik for materialets nuancer og muligheder. Ambitionen er her at opnå et solidt kendskab til materialet – på materialets egne præmisser; dvs. man sætter egne forforståelser i parentes (forskerens epoché) og læser på tekstens ‘flade’. MASTERPROJEKT MODUL
  10. 10. DEN GODE SNEDKER ”Spørgsmålet: ‘Hvad siger data?’ er et vigtigt element i den kvalitative forsknings håndværk. Det svarer helt til, at en god snedker ser med respekt på sit materiale, betragter træets spil, åretegningen, knaster og uregelmæssigheder; lader hånden stryge henover materialet, måske bøjer det lidt og prøver at bedømme dets begrænsninger og muligheder.” (Andersen 2014: 199) MASTERPROJEKT MODUL
  11. 11. Efter kategoriseringen genlæses materialet langsomt med henblik på at etablere meningsenheder/betydnings- blokke; dvs. de dele af materialet, der fremstår som velafrundede helheder; sætninger eller tekstafsnit, der giver mening i sig selv og i sammenhæng med hinanden. Interviewudtalelser koges fx ned og essensen af betydningerne ved udtalelserne sammenfattes: Hvad er hovedpointerne? Hvilke betydningsfulde citater fortætter budskabet? Hvilke beskrevne situationer/eksempler illustrerer hovedindtrykkene? Centralt er samtidig afgrænsningsspørgsmålet: Hvad skal være hovedbestanddelen i den videre analyse – og hvad kan udelades? MASTERPROJEKT MODUL 2: KONDENSERING
  12. 12. Efter kondenseringen skal der etableres nogle kategorier (temaer/emner/koder) til organisering af datamaterialet. Nogle kategorier, der udtrykker det, som forskeren qua sin PF er interesseret i at få belyst. Det kan være; - åbne datadrevne koder, som opstår induktivt af selve materialet og hvor vi således går til data uden på forhånd at have lagt os fast på koderne. - selektive begrebsdrevne koder, som styrer vores blik og som på forhånd via teori, litteratur eller bestemte hypoteser fastsætter de temaer/koder, som datamaterialet organiseres efter - eller noget midt imellem (jf adaptiv tilgang) MASTERPROJEKT MODUL 3: KATEGORISERING
  13. 13. 4: KODNING Efter at have etableret koderne/temaerne, der kan danne overskrifterne i analysen, skal det konkrete kodningsarbejde i gang; dvs. datamaterialet gennemgås ift. hvori de respektive koder/temaer nævnes og diskuteres. Råteksterne/interviewteksterne splittes ad og dens dele/meningsenheder finder en mere organiseret form under hvert sit relevante tema. ‘Det der handler om det der, så det skal over til det tema; det, der handler om noget andet, så det passer bedre under det tema etc. Eller: ‘Ham her siger noget om det samme som hende før gjorde; så vi flytter hans citat ind under samme tema’… En gang ‘klippen og klisteren’ MASTERPROJEKT MODUL
  14. 14. KODNING – illustration 1 (rekontekstualisering) MASTERPROJEKT MODUL TEMA X: Andersen 2014: 204
  15. 15. MASTERPROJEKT MODUL KODNING – illustration 2 (datamatrix) Andersen 2014: 207
  16. 16. Efter endt kodning af alt datamaterialet, analyseres så den nu reelt tilsynekomne tematisk opdelte tekst. Foran ligger nu det analytiske tolkningsarbejde af de meningsenheder (udsagn om samme emner), der har fået samme kode. Alt afhængig af projektkonteksten analyseres fx i relation til spørgsmål som; Hvilke grundproblematikker er der på spil indenfor det respektive tema? Hvilke dilemmaer dukker op? Hvordan forholder de enkelte informanter sig til temaet? Er der modsigelser på tværs af de enkelte udtalelser? Hvor er der ligheder og forskelle mellem informanterne? etc. etc. Og ikke mindst: Hvordan kan teoretiske begreber berige de empiriske iagttagelser under hvert af de opstillede temaer? MASTERPROJEKT MODUL 5: KONSTRUERING
  17. 17. FORTOLKNINGS- METODOLOGI: HERMENEUTISK CIRKEL MASTERPROJEKT MODUL Insp.: Berg-Sørensen 2012: 223 + slideshare.net/MarianneHyen/filosofisk-hermeneutik-slides ‘Nede-fra-og-op’ ‘Oppe-fra-og-ned’ Forståelse; erfaringshorisont, kultur, historie Empiriaktør (‘den anden’)’ Forsker (en selv)
  18. 18. MASTERPROJEKT MODUL www.slideshare.net/MarianneHyen/filosofisk-hermeneutik-slides FORTOLKNINGS- METODOLOGI: HERMENEUTISK SPIRAL
  19. 19. 7 PRINCIPPER FOR GYLDIGHED AF FORTOLKNINGER MASTERPROJEKT MODUL 1 2 3 4 5 6 7 P. Nedergaard, KU; http://slideplayer.dk/slide/2452264/
  20. 20. FORTOLKNINGSKONTEKSTER Hvornår er en tolkning gyldig?: Gyldig for hvem? 1. SUBJEKTETS FORTOLKNINGSKONTEKST De involverede empiripersoner validerer ved at tilkendegive at de kan genkende sig selv [selvforståelse] 2. OFFENTLIGHEDENS FORTOLKNINGSKONTEKST Offentligheden validerer ved at acceptere fortolkningen [kritisk common-sense forståelse] 3. FORSKERSAMFUNDETS FORTOLKNINGSKONTEKST Forskerne på feltet validerer fortolkningen [teoretisk forståelse] MASTERPROJEKT MODUL TREGYLDIGHEDSIDEALER S. Kvale
  21. 21. ”Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusioner i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab” (Rienecker & Jørgensen 2014: 21) MASTERPROJEKT MODUL DEN VIDENSKABELIGE GENRE
  22. 22. FORTOLKNINGSFIF I  Sæt kontinuerligt dine forforståelser på spil  Vær villig til at skifte fokus efterhånden som ‘virkeligheden’ bliver mere tydelig  Skærp din empirifølsomhed; muliggør at empirien kan ‘gøre modstand’ mod dine forudantagelser.  Vær kritisk og forsøg at anvende konkurrerende og alternative tolkninger på dit materiale  Giv fortolkningen tid – undgå ‘lyn- diagnoser’ - døm ikke for hurtigt, så du blot får øje på det, du gerne vil se – giv det lige endnu et syn for sagen MASTERPROJEKT MODUL
  23. 23. FORTOLKNINGSFIF II  Søg ‘negativ bevis’, der udfordrer fortolkningen – og forfølg således de forhold, der måske umiddelbart ser ud til at modarbejde analysen og de teser du har opsat. Afsøg dem – test dem af.  Anlæg en ‘mistankens hermeneutik’; en kritisk læsemåde, hvor du som udgangspunkt ikke rigtig tror på det empiripersonen siger; det tvinger dig til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om hvorfor de siger som de gør.  Pas på ikke at overfortolke. Vær i fortolkningsproces- sen opmærksom på, at der ikke sker forvrængninger eller symbolske overgreb på det kilden faktisk siger (autencitetsreglen). MASTERPROJEKT MODUL
  24. 24. FORTOLKNINGSFIF III  Søg efter udtalte fordele/ulemper, styrker/svagheder, muligheder/trusler om det undersøgte tema.  Find spændingerne i materialet/på feltet; hvor er modsigelserne, modsætningerne, dilemmaerne, sammenstødende, ‘sprængstofferne’  Overvej hvor stor fortolkningsfrihed du vil overlade til læseren? Hvad forventes kendt information? Hvad skal ekspliciteres? Er der nu for mange detaljer? Eller er der for få detaljer? MASTERPROJEKT MODUL
  25. 25. FORTOLKNINGSFIF VI  Skitsér den overordnede argumentation: Hvad vil du argumentere for? Og hvilke indvendinger kan der især tænkes at være mod det du vil sige – og hvilken dokumentation kan der tænkes at være for disse indvendinger?  Vær bevidst om hvilke ‘fortælle-roller’ du indtræder i; neutral beskriver, iagttagende kommentator, tolkende analytiker, vurderende dommer, kritisk reflektør… Hvornår er du hvem og hvad betyder det for din tekst- konstruktion? [NB: gem den vurderende dommer og kritiske reflektør til diskussionen]  Lad dig ikke forføre af empirien – så du blot ureflekteret reproducerer den. Husk at når ‘de’ konstruerer virkeligheden kan de ikke se, hvad de konstruerer den med. Fokusér på at oplyse de blinde pletter. MASTERPROJEKT MODUL
  26. 26. TRE FORTOLKNINGSSTRATEGIER MASTERPROJEKT MODUL 1. BESKRIVENDE FORTOLKNING der har som mål at gøre det åbenlyse åbenlyst; at belyse de selvfølgeligheder, vaner og rutiner, som er så indlysende for os/informanterne/feltet, at vi ofte ikke er opmærksomme på dem 2. KRITISK FORTOLKNING der har som mål at gøre det skjulte åbenlyst; at afdække bagvedliggende ideologier og diskurser; umiddelbart skjulte kræfter og mekanismer 3. DEKONSTRUKTIV FORTOLKNING der har som mål at gøre det åbenlyse tvivlsomt; destabilisere selvfølgeligheder i vores måde at opfatte samfundet/fænomenet på – og vise at enhver fremtræden er perspektivistisk og kontingent, og at der derved altid kan åbnes for andre mulige fortolkninger. Noblit & Hare (1988) i Brinkmann 2012: 81ff
  27. 27. PROBLEMATISERINGS-METODOLOGI MASTERPROJEKT MODUL ”Problematization is first and foremost an ‘endeavour to know how and to what extent it might be possible to think differently, instead of legitimizing what is already known… the development of a given into a question is what constitute the point of problematization, and the specific work of thought.’” (Foucault in Alvesson and Sandberg 2012: 52)
  28. 28. INDHOLDET I ANALYSEKAPITLET  ANALYSEDESIGN; Hvordan er analysen struktu- reret? I en eller flere delanalyser? Hvordan hænger de enkelte analysedele sammen eller hvordan relaterer de sig til hinanden? Hvilke analysetemaer er den respektive analyse opdelt i? Hvordan er temaerne genereret? Hvordan spiller teori og empiri sammen? Hvilke slutningsformer anlægges?  ANALYSE 1; TEMA 1, 2, 3, X m. opsaml./delkon.  ANALYSE 2; TEMA 1, 2, 3, X m. opsaml./delkon.  ANALYSE X; TEMA 1, 2, 3, X m. opsaml./delkon.  De analytiske resultater sammenfattes – gerne med tabel/figur som illustration [pas på gentagelser ift. konklusionskapitlet] MASTERPROJEKT MODUL INDLEDNINGS- DEL ANALYSE - DEL AFRUNDINGS- DEL
  29. 29. DIN ANALYSE – EN ØVELSE MASTERPROJEKT MODUL S. Heger, AU; http://slideplayer.dk/slide/2569259/
  30. 30. ARGUMENTATION MASTERPROJEKT MODUL
  31. 31. PROJEKTERS TYPISKE ARGUMENTATIONSPROBLEMER  Der fremsættes ingen overordnet påstand (‘man kan ikke se, hvor du vil hen med det’)  Der fremsættes en masse udokumenterede påstande – teksten bliver postulerende  Der hentes belæg de forkerte steder; fx i private erfaringer eller i overdrevne generaliseringer  Den overordnede argumentation baserer sig på en implicit og underforstået hjemmel; altså ‘belægget for belægget’ er ikke ekspliciteret.  Den studerende er ukritisk overfor andres argumentation og overtager og fremsætter uden videre de påstande de fremsætter MASTERPROJEKT MODUL (S. Hegelund 2000: 6)
  32. 32. ARGUMENTATIONENS KUNST ”1) Man skal argumentere for sin påstand (det er fx ikke udtryk for rationel argumentation at erklære, at noget er rigtigt ‘fordi jeg siger det’). 2) Man skal i sin argumentation komme med belæg for, hvorfor man konkret mener, at man har ret i sin påstand (fx ved at henvise til en række konkrete forhold, som understøtter påstanden). 3) Man skal forbinde sin påstand og belægget for den med henvisning til noget, som er af mere generel karakter i form af det, man kalder en hjemmel (fx et princip eller en teori)…” (Nedergaard 2012: 463) MASTERPROJEKT MODUL
  33. 33. HVORDAN OPBYGGES ET ARGUMENT? 1. PÅSTAND 2. BELÆG 3. HJEMMEL 4. GENDRIVELSE 5. RYGDÆKNING 6. STYRKEMARKØR MASTERPROJEKT MODUL Stephen Toulmin 1922-2009; The Uses of Argument 1958. Toulmins argumentationsmodel Grund elementer Nuancerende elementer
  34. 34. ARGUMENTETS BESTANDELE I MASTERPROJEKT MODUL PÅSTAND Hvad er din overordnede påstand? Hypotesen/pointen/ standpunktet som du argumenterer for. Hvad er det for et udsagn afsenderen vil have modtageren til at acceptere gyldigheden af; til at tro på eller være enig i? BELÆG Hvad er den specifikke grund til at påstanden må godtages? Hvilke konkrete oplysninger skal få modtageren til at accep- tere påstanden? Hvordan dokumenteres påstandens gyldig- hed? [Indholdet af belæg skal være noget modtageren er mere villig til at acceptere end påstanden]. Belæg kan hentes i; 1. Faglige autoritetsudsagn (fx i teorier, definitioner, konklusioner). 2. Andres undersøgelser på feltet. 3. Egne undersøgelser. Og kombinationer af disse belægstyper. Ikke ok belæg: ‘mener’, ‘synes’, ‘tror’ – eller uredelig brug af teorier, undersøgelser, statistik etc. (S. Hegelund 2000: 8f,16)
  35. 35. ARGUMENTETS BESTANDELE II MASTERPROJEKT MODUL HJEMMEL Hvilket generelle synspunkt kan få modtageren til at acceptere, at de konkrete oplysninger (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet (påstanden). Hvad er det for en grundlæggende regel eller forestilling, der gør at modtageren vil acceptere at et belæg overhovedet er belæg for påstanden? Hjemmel er det generelle synspunkt der gør det muligt at slutte fra belæg til påstand. Hjemmel er et generelt synspunkt som kan være almengyldigt eller blot en antagelse, der deles af afsender og modtager. (S. Hegelund 2000: 9)
  36. 36. MASTERPROJEKT MODUL ARGUMENTETS BESTANDELE III GENDRIVELSE Hvilke forbehold og usikkerhedsmomenter er der for gyldig- heden af hjemlen og dermed påstanden? Metodiske/teoretiske begrænsninger, praktiske problemer etc. I gendrivelsen formuleres det i hvilke tilfælde hjemlens generelle autoritet sættes ud af kraft. RYGDÆKNING Hvad underbygger hjemlen? Hvilket grundlag og gode argu- menter er der for at stole på den generelle regel der udtrykkes i hjemlen? [Er nødvendig/anvendelig hvis afsenderen ikke uden forbehold tilslutter sig hjemlens evige gyldighed; dvs. i de situationer hvor der kan rejses gendrivelser]. STYRKEMARKØR Hvor sikker kan vi være på om påstanden er gyldig? I hvor høj grad gælder påstanden? [‘i de og de tilfælde’, ’sandsynligvis, formodent- lig, måske, ofte, tilsyneladende’] (S. Hegelund 2000: 11)
  37. 37. PÅSTAND Det standpunkt som du argu- menterer for BELÆG Den specifikke grund til at dit standpunkt bør godtages HJEMMEL Den generelle regel, der ligger til grund til at belægget må godtages STRYKEMARKØR Den grad af sikkerhed hvormed påstanden fremsættes RYGDÆKNING Dokumentation der understøtter hjemlen GENDRIVELSE De forbehold man kan anføre mod hjemlens gene- relle gyldighed forbundet af støttet af måler styrke af forstærket af
  38. 38. PÅSTAND Lise skriver en god opgave BELÆG Hun er flittig og dygtig til dette fag HJEMMEL (Hvis man er flittig og dygtig til et fag, så kan man skrive en god opgave) STRYKEMARKØR Det kan man ‘sandsynligvis’; alt andet lige RYGDÆKNING Det er min og mine kollegers erfaring at det er de centrale forudsætninger for at kunne skrive den slags opgaver GENDRIVELSE Men det kan selvfølgelig være at hun har en skriveblokering forbundet af støttet af måler styrke af forstærket af Eksempel (S. Hegelund 2000: 12)
  39. 39. PÅSTAND BELÆG HJEMMELSTRYKEMARKØR RYGDÆKNING GENDRIVELSE forbundet af støttet af måler styrke af forstærket af ØVELSE: Udfyld med eksempel fra dit projekt
  40. 40. MODELLEN SOM ANALYSEREDSKAB Toulmins model er nyttig på tre måder; 1. Til at vurdere kvaliteten af andres argumentation; og derved identificere og analysere dine kilders/ empiripersoners/ teoretikeres argumenter og argumentationsopbygning. At forstå deres argu- mentationslogik for derved bedre evt. at kunne kritisere den 2. Til at forberede og forbedre dine egne argumenta- tioner i de respektive analyseafsnit - og til kritisk at vurdere kvaliteten af dem 3. Til at betragte selve projektet i sin helhed – se dét som et stort argument – og teste dets samlede argumentationslogik MASTERPROJEKT MODUL
  41. 41. FAGLIG KONTEKST FOR PROJEKTETS ARGUMENTATION problemformulering som igangsætter af argumentationen, projektformål som relevansgørerer af argumentationen, perspektivet/paradigmet som udgangspunktet for argumentationen Påstand m. styrkemarkør KONKLUSION Belæg DOKUMENTATION Hjemmel FAGLIGT FUNDAMENT & FREMGANGSMÅDE (Teori & metode) Gendrivelse & Rygdækning DISKUSSION & METODEKRITIK (Insp.: Rienecker & Jørgensen 2014: 300. S. Heger, DPU/AU; slideplayer.dk/slide/2569258/) Underbygger konklusionen. Typisk brug og analyse af; - Observationer - Kilder - Citater - Teorier - Statistikker - Eksempler - Argumenter og ræsonnementer Påstanden som er svaret på PF med evt. forbehold; fx -resultat(er) af analyse(r) og/el. diskussion -be/afkræftelse af hypotese -fortolkning -vurdering -handleanvisning - Vurdering og kritik af fagligt fundament & fremgangsmåde - Legitimering og back-up af samme fundament & fremgangsmåde - Argumenternes omfang & styrke – Andre usikkerheder
  42. 42. PROJEKTET SOM ÉT ARGUMENT – EN TJEKLISTE MASTERPROJEKT MODUL S. Heger, DPU/AU; slideplayer.dk/slide/2569258/; efter skema fra KU Akademisk Skrivecenter
  43. 43. ØVELSE: DIT PROJEKTS ARGUMENTATIONSLOGIK MASTERPROJEKT MODUL (Rienecker & Jørgensen 2014: 304)
  44. 44. FREMSTILLING MASTERPROJEKT MODUL
  45. 45. FREMSTILLINGSFIF I  Skriv velargumenterende - ‘sloppy’ argumentation trækker voldsomt ned  Skriv fagligt; anvend faglige termer og teoretiske betegnelser (brug kun faglige udtryk som du kender betydningen af)  Skriv præcist og udtømmende – overlad det ikke til læseren at skulle gætte; husk ‘mellemregningerne’  Skriv relativ kortfattet; undgå gentagelser (de fremmer ikke forståelsen), drop uvedkom- mende og indholdstomme ‘fyld’-formuleringer  Skriv med et fokus, tema, én-ting-ad-gangen, skriv pointestyret MASTERPROJEKT MODUL
  46. 46.  Skriv korrekt! – dårlige formuleringer, sprogfejl og sjusk er vanvittig vanskelig at abstrahere fra. Korrektur er et absolut krav  Skriv i et akademisk sprog; skriv ‘analyserer’ (ikke ‘kigge på’), ‘jeg vurderer’ (ikke ‘jeg synes’), ‘diskutere’ (ikke ‘snakke om’). Men bliv ikke for rigid – bevar et vist ‘mundtligt’ sprog  Skriv sagligt - UNDGÅ værdiladet sprogbrug, vurderende udtryk uden faglig dokumentation, agiterende vendinger og ‘pådutter-ord’ (‘det er indlysende at’, ‘sådan er det jo’, ‘på frastødende måde’, ‘aparte form’, ‘mon ikke!!’) – eller adjektiver som ‘sigende’, ‘fremragende’, ‘uendelig’, ‘elendig’ MASTERPROJEKT MODUL FREMSTILLINGSFIF II
  47. 47.  Skriv så du minimerer tekststykker hvor du blot refererer, redegør og gennemgår stof – og maksimerer tekststykker hvor du analyserer, relaterer, syntetiserer, argumenterer, diskuterer og vurderer  Skriv ud fra et alsidigt ordforråd og med variation; brug synonymer; anvend forskelligartede fremstillingsformer (citér, referér, parafrasér, beskriv, sammenlign, kategorisér, eksemplificér, diskutér, vurdér, perspektivér) – hver form til sin tid. MASTERPROJEKT MODUL FREMSTILLINGSFIF III
  48. 48.  Skriv så det med al tydelighed ses hvilke kilder der taler hvornår; teoretiske kilder, empiriske kilder eller egne tolkninger og vurderinger.  Skriv med begrænset brug af fodnoter – hvis det har relevans skal det stå i hovedteksten – ellers skal det ud. Tænk dog i blærefodnoter.  Skriv ved ‘eksemplets magt’; følg abstrakte, generelle pointer op med konkrete eksempler  Skriv understøttet af illustrationer og visualiseringer (tabeller/figurer/billeder/tegninger/metaforer). Don’t just tell it – show it! MASTERPROJEKT MODUL FREMSTILLINGSFIF IV
  49. 49.  Sørg for aldrig at kede din læser; brug forskellige tricks så du hele tiden ‘makes the reader care’  Skriv levende og begejstret; ikke stift og mekanisk (fra kancellisten til kunstneren)  Skriv flydende og sammenhængende; ikke abrupt og ‘staccato’-agtigt  Skriv så det respektive afsnit åbnes med en temasætning der angiver emnet og hovedideen for afsnittet og afsluttes med en pointesætning, som fremhæver dets pointer.  Skriv metatekster… MASTERPROJEKT MODUL FREMSTILLINGSFIF V
  50. 50. METATEKST – at følge læseren på vej  Er tekst om teksten: viser hvordan du bruger, vurderer og ordner indholdet og styrer læserens opmærksomhed  Fortæller læseren om hvad du vil gøre, hvorfor og hvordan og skaber på den måde sammenhæng ml. dele  Sender signal om hvad givne informationer /tekstdele har af formål, status, vægt og relation til øvrige informationer/tekstdele  Det kan fx være en sætning, der foregriber hvad der vil blive omtalt i det fgl. afsnit, en opsummering af hvad hovedindholdet var af det foregående afsnit, overgangssætninger, der forbinder afsnit med hinanden, henvisninger frem og tilbage, markering af emne/fokusskift, oplistninger eller kursiveringer  Udtrykkes på flere tekstniveauer; Metaafsnit. Metasætninger. Metaord. Metategn. Metatypologi. MASTERPROJEKT MODUL (Rienecker & Jørgensen 2014: 332ff)
  51. 51. SIDSTE FIF… SKRIV & SKRIV IGENNEM IGEN & IGEN & IGEN ‘Åh, jeg orker ikke mere’ – koster en karakter! MASTERPROJEKT MODUL
  52. 52. DISKUSSION & KRITISK REFLEKSION MASTERPROJEKT MODUL
  53. 53. NU BEVÆGER VI OS OPAD I BLOOMS TAXONOMI
  54. 54. DET KRITISKE BLIK ”Den gode opgave forholder sig kritisk til sit stof, sit fag og sig selv” (Rienecker & Jørgensen 2014: 49) Vurdering og kritik af projektet;  højner opgavens kvalitet fordi du her forholder dig eksplicit til argumentationen (egen og andres) og til den videnskabelige vægt af projektets dokumentation.  foregriber de indvendinger som dine læsere kunne komme med  og sikre at læserne bedre kan tilslutte sig den styrke, hvormed du fremkommer med din konklusion. MASTERPROJEKT MODUL
  55. 55. VURDERINGENS FØRSTE SPOR Vurdering som DISKUSSION Placeres i tæt tilknytning til analysekapitlet (evt. som eget kapitel) og hvori de fremkomne synspunkter fra de forskellige teorier og/eller empiriens forskelligartede aktører samt de fremanalyserede analytiske resultater vurderes og diskuteres. Der tages fat på det analyserede materiale og det underlægges en ny mindre analytisk- deskriptiv og mere vurderende-kritisk diskuterende vinkel. MASTERPROJEKT MODUL
  56. 56. HVAD ER EN DISKUSSION? Ordet diskussion kommer af det latinske ord ’discussio’ som oprindeligt betyder ’at ryste noget frem og tilbage’. En diskussion handler netop om at få rystet sine synspunkter godt og grundigt igennem. Dette gøres ved at fremsætte flere modstridende synspunkter på et emne, et spørgsmål eller en problem- stilling – ”at sætte flere forskellige(s) synspunkter og argumenter op over for hinanden, gerne med det formål at nå frem til et nyt synspunkt gennem kombination og syntese.” (Rienecker & Jørgensen 2014: 276) MASTERPROJEKT MODUL
  57. 57. DISKUSSIONENS ELEMENTER MASTERPROJEKT MODUL (Rienecker & Jørgensen 2014: 277) 1. Introduktion af diskussionens emne, en problemformulering der præciserer, hvad der skal diskuteres - og en præsentation af “diskussionsparterne” (forfattere, teorier, tekster, interviewudtalelser). 2. Opstillen af diskussionskriterier/-kategorier som der skal diskuteres ud fra (“for at holde diskussionen til emnet”). 3. Analyse af diskussionsparterne ud fra kriterierne/ kategorierne. 4. Selve diskussionen: modstillen af holdninger, argumenter, kontraster, positioner, tese/antitese. 5. Resultatet af diskussionen: diskussionens konklusion, kompromis, kombination etc. 6. Diskussionens formål, brug, kontekst, perspektiv, konsekvens, resulterende handleanvisning.
  58. 58. DISKUSSIONENS SPØRGSMÅL ? HVAD-SPØRGMÅL: Hvad går diskussionen ud på? Hvilke positioner/kontraster er repræsenteret og hvad er deres respektive argumenter? Hvori består ligheder og forskelle? Hvad er de grund- læggende uenigheder? ? HVORFOR-SPØRGSMÅL Hvilket grundlag diskuteres der på; ud fra hvilke parametre? Og forklarer dette grundlag uenigheden? Har diskussionen en underliggende dagsorden? ? HVORDAN-SPØRGSMÅL Kan modsætningerne medieres? Skal de? Kan synspunkterne supplere hinanden? Hvor? Er bidragende mere eller mindre betydningsfulde/relevante – ift. hvad? Hvordan kan alterna- tive argumenter/synsvinkler berige diskussionen? Hvilke konsekvenser får diskussionen? MASTERPROJEKT MODUL (Rienecker & Jørgensen 2014: 278)
  59. 59. DISKUSSIONENS AFSLUTNING Som resultat af diskussionen kan man;  skrive hvad man selv mener som fagperson (efterfulgt af argumenter/dokumentation/ evt. konkretisering).  samle op på diskussionen ganske neutralt; uden selv at mene noget om diskussionens tema  eksplicit erklære sig uafklaret, afventende, stadig i diskussion og dialog med de forskellige synspunkter som diskussionen har rejst (evt. tage tråden op i perspektiveringen). MASTERPROJEKT MODUL (Rienecker & Jørgensen 2014: 279)
  60. 60. VURDERINGENS ANDET SPOR Vurdering som REFLEKSION Placeres efter analyse/diskussion – umiddelbart før konklusion. Her samles alle de indvendinger, der kan rettes mod projektets anvendte metode, teori, empiri/ datamateriale, analytiske fremgangsmåde og de analytiske resultater som projektet har frembragt. Der diskuteres fordele og ulemper. ‘Det har haft forskellige konsekvenser for analyseresultaterne, at jeg/vi har anvendt teori X/metode X/empiri X’… Det er her du forholder dig til fagligheden og videnskabeligheden i den måde, du har gennemført undersøgelsen på. MASTERPROJEKT MODUL
  61. 61. Refleksioner om fx:  Hvordan er teoriens interne konsistens; hænger den sammen uden indre modsætninger/modsigelser?  Hvilke rimelige indvendinger er der fra alternative teorier?  Hvad afgrænser teorien sig fra? Er den afgrænsning begrænsende?  Hvad er teoriens forklaringskraft og dækningsgrad ift. det undersøgte fænomen? Hvad kan teorien ’se’ og hvad kan den ikke ’se’? Hvordan har teorien fungeret i samspillet med empirien – har den haft ’huller’ ift. det analytiske arbejde? Hvor har den været utilstrækkelig i belysningen af problemstillingen? MASTERPROJEKT MODUL TEORI KRITIK (reminder fra sidste gang)
  62. 62. EMPIRI KRITIK - Er den valgte empiri velegnet, tilstrækkelig omfattende, sigende..? - Kan empirien forklares af de teorier og metoder der anvendes i projektet? - Bekræfter eller afkræfter den konkrete empiri teoriernes generelle udsagn? - Husk at være ærlig i vurderingen af datamaterialets udsigelseskraft ift. projektets argumentation. Hvis en anden empiri eller andre metodiske behandlinger af den ville have givet et bedre resultat, så skriv det. MASTERPROJEKT MODUL (Rienecker & Jørgensen 2014: 217)
  63. 63. METODE KRITIK - Hvad er metodens validitet; den sikkerhed hvormed den ‘måler’ det, den har til formål at ‘måle’? - Hvad er metodens reliabilitet; dens gentagelighed; viser metoden samme resultat hver gang? - Hvilke begrænsninger og fejlkilder har påvirket anvendelsen af metoden? - Hvad er dit metodisk svageste led og hvorfor/hvordan er det opstået? - Hvordan begrunder du, at du alligevel har anvendt metoden? - Hvordan påvirker din metodekritik din konklusion? Må du tage forbehold? - Hvordan ville du en anden gang tage højde for den kritik du nu har? Hvad ville fungere bedre? MASTERPROJEKT MODUL
  64. 64. HUSK Kompetent selvkritik balancerer mellem ekstremerne unødig selvundergravende virksomhed & upassende promoverende selvhævdelse MASTERPROJEKT MODUL 1. Kritik-del: Du kritiserer dit projekts fundament og fremgangsmåder – du viser forbehold og udpeger usikkerheder 2. Legitimeringsdel: Du argumenterer for hvorfor du så alligevel har truffet de valg, du har og hvorfor du alt andet lige vurderer, at projektets fundament og frem- gangsmåder - alt andet lige - har bibragt et pålideligt og brugbart resultat
  65. 65. MASTERPROJEKT MODUL NO GO’
  66. 66. KONKLUSION (enden) & PERSPEKTIVERING (krøllen) MASTERPROJEKT MODUL
  67. 67. PROJEKT DISPOSITION  INDHOLDSFORTEGNELSE  ABSTRACT  KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN  KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI, TEORI & METODE  KAPITEL 3: ANALYSE  KAPITEL 4: DISKUSSION  KAPITEL 5: REFLEKSION  KAPITEL 6: KONKLUSION  KAPITEL 7: PERSPEKTIVERING  LITTERATURLISTE  BILAG MASTERPROJEKT MODUL
  68. 68. OP-NED-OP IGEN ”…videnskabelige tekster tager udgangspunkt ‘oppe’ i overordnede perspektiver, problemer, formål, teorier. Så gås der ‘ned’ i analysens allermindste eksemplificerende detaljer, hvor efter teksten bevæger sig ‘op’ på et fortolkende, konkluderende plan, for at ende ‘oppe’ igen ved at vende tilbage til teoriernes og metodernes anvendelighed, anvendelserne, perspektiverne i større og fremtidig sammenhæng.” (Rienecker & Jørgensen 2014: 266) MASTERPROJEKT MODUL
  69. 69. KONKLUSIONS INDHOLD 1. POINTE: Skriv svaret på projektets problemformulering – angiv projektets hovedpointe(r) og relatér konklusionen til projektets formål 2. FUNDAMENT: Skriv hvad svaret hviler på; teori/empiri/metode/analyser; dokumentationen for konklusionen 3. UDSIGELSESKRAFT: Repetér kort pointerne fra den kritiske refleksion og vurdér konklusionens gyldighedsområde og udsigelseskraft 4. STAFET: Opstil nogle udfordringer (evt. i spørgsmålsform) til videre refleksion og udforskning. Opstil også gerne konkrete handleanvisninger MASTERPROJEKT MODUL
  70. 70. KONKLUSIONSFIF  STICK TO THE PROJECT! Bring ikke nye ting/temaer ind i konklusionen  GÅ LIGE TIL BIDDET! Undgå unødige gentagelser fra evt. delkonklusioner – vær kort og præcis ift. formidling af pointen  PROOF IT! Vær så veldokumenteret som muligt i din bevisførelse af dine resultater  VÆR IKKE OVERMODIG, MEN GERNE DRISTIG & DRILSK! der skal være hold i konklusionen, men vov også gerne lidt – provokér måske- stil ‘upraktiske spørgsmål til praksis’  BESVAR DIT PROBLEM SÅ DET REJSER NYE PROBLEMER! MASTERPROJEKT MODUL
  71. 71. PERSPEKTIVERINGENS UDSYN OG VIDSYN Perspektiveringens formål er at tage en tur op i helikopteren og vise, at du kan løfte blikket fra dine konkrete resultater til de mere generelle og principielle aspekter af din undersøgelse. Afgørende er at pege ud af, videre frem. At perspektivere til større/fremtidige kontekster – brug – bidrag – betydning – konsekvenser af det aktuelle projekt. MASTERPROJEKT MODUL
  72. 72. IDEER TIL PERSPEKTIVERING MASTERPROJEKT MODUL  Præsentér alternative teorier og/eller metoder, der kunne have været relevant ift. at belyse projektet/ problemet. Hvordan ville projektet have set ud med en anden tilgang? Lav et miniprojekt eller blot et design herfor.  Tag fat på nogle relevante spørgsmål som du stillede undervejs, men ikke havde plads til at undersøge – en ny vinkel; en ny relateret tematik  Oplist nye af konklusionen udledte problemer. Hvilke nye studier vil være relevante at udføre med dette projekts nye viden in mente? Opstil konturerne af nye problemformuleringer; et nyt projektdesign
  73. 73. IDEER TIL PERSPEKTIVERING MASTERPROJEKT MODUL  Sæt essensen af konklusionen i perspektiv i relation til andre felter. Kan resultaterne give mening og bibringe viden og potentiel forandring andre steder?  Diskutér projektets bidrag yderligere. Hvad betyder projektets nye viden for den eksisterende offentlige debat og/eller akademiske diskussion og/eller praksis? Hvordan bør vi ændre vores opfattelser af eksisterende teorier, viden og praksisser på dette felt? Mulighederne er mange – kun kreativiteten (sideantallet og den fremskredne tid!) sætter grænser…
  74. 74. SUM MED SIDEMAND Del jeres foreløbige konklusionspointer og perspektiveringstanker med hinanden – og giv hinanden gode ideer med hjem. MASTERPROJEKT MODUL
  75. 75. KVALITETSKRITERIER MASTERPROJEKT MODUL
  76. 76. Hvilke kvalitets- kriterier kan lægges til grund for bedømmelsen af viden- skabeligt arbejde? MASTERPROJEKT MODUL 1. Kohærens 2. Konsistens 3. Transperans 4. Realibilitet 5. Validitet 6. Kommunikativ validitet 7. Refleksivitet 8. Håndværksmæssig validitet 9. Generaliserbarhed 10. Praktisk relevans 11. Kreativ opfindsomhed DE 11 KRITERIER
  77. 77. KVALITETSKRITERIER I 1. KOHÆRENS; hvorvidt et projekts elementer og enkeltdele hænger logisk sammen; a) rød tråd og intern sammenhæng i de respektive kapitler, afsnit og sætningsopbygninger; b) rød tråd og intern sammenhæng ml problem/paradigme/teori/ metode/analyse/konklusion 2. KONSISTENS; hvorvidt et projekt anvender begreber, metoder og teorier med præcision og på en ensartet måde gennem hele projektet MASTERPROJEKT MODUL
  78. 78. KVALITETSKRITERIER II 3. TRANSPERANS; hvorvidt et projekt tydeliggør dets valg og fravalg, grundantagelser og fremgangsmåder så det er gennemsigtigt hvordan projektet er designet, hvorfor det har den form og det indhold – således så lødigheden og fornuften i undersøgelsens resultater kan vurderes 4. REALIBILITET [pålidelighed] hvorvidt et projekts fremgangsmåder er så veldefinerede at andre i princippet vil kunne gentage undersøgelsen og komme frem til samme resultat MASTERPROJEKT MODUL
  79. 79. KVALITETSKRITERIER III 6. VALIDITET [gyldighed] hvorvidt projektet undersøger det, det siger det gør a) Konstruktvaliditet; hvor vellykket er operationalise- ringen af anvendte begreber og hvorvidt afspejler det indsamlede datamateriale det fænomen, der ønskes undersøgt b) Intern validitet; hvorvidt der drages valide konklu- sioner ud fra analysen af data; er der tilfredsstillende sammenhæng ml. problemformulering og konklusion c) Troværdighedsvaliditet (‘credibility’); hvorvidt projektet giver korrekte fortolkninger af deltagernes mening og om det lader de forskellige synspunkter komme til udtryk MASTERPROJEKT MODUL
  80. 80. KVALITETSKRITERIER IV 7. KOMMUNIKATIV VALIDITET [intersubjektivitet] hvorvidt et udsagn og/eller resultat fra projektet kan holde til en efterprøvende dialog med; 1. empiripersonerne (respondentvalidering) 2. forskningsfællesskabet (peer-review) 8. REFLEKSIVITET hvorvidt et projekt er i stand til at træde ud af sig selv; at undersøge sine egne konstitutionsbeting- elser; stille spørgsmål til dem og pege på alterna- tiver. Herunder om projektet evner at behandle væsentlige indvendinger mod konklusionen – og hvorfor man indvendingerne til trods må godtage konklusionen MASTERPROJEKT MODUL Genkender & Godkender
  81. 81. 9. HÅNDVÆRKSMÆSSIG VALIDITET hvordan et projekt praktiserer det akademiske håndværk (problematisering- argumentering – analysering – syntetisering – reflektering) og hvor- dan det realiserer den videnskabelige undersøgel- sesproces; kyndigheden i håndteringen af metoden ift. materialet; afprøvningen af de interne præsta- tioner - og evnen til metodisk at situationstilpasse ift. konkrete udfordringer på feltet. ”Et håndværk som forskning læres uden tvivl ved hårdt arbejde, engagement, ved at gøre det, ved at være villig til at forsøge at lære af fejl, at lære af andre og ved at kigge de gode undersøgelser over skulderen.” (Tangaard & Brinkmann 2010: 479) MASTERPROJEKT MODUL KVALITETSKRITERIER V
  82. 82. KVALITETSKRITERIER VI 9. GENERALISERBARHED [overførbarhed] hvorvidt et projekts fund kan/skal generaliseres; - Statistisk generalisering (repræsentativitet); i hvor høj grad resultatet gælder for andre i samme målgruppe/felt; kan fundene fra delpopulationen (casen) sige noget om en større population? [Ofte ikke; så om der redegjort for resultaternes begrænsninger ift. andre kontekster er væsentlig) - Analytisk generalisering; a) projektets fund sammenholdes med teori eller øvrige (case)studier på området for at påvise overensstemmende resultater b) projektet fremviser en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden tilsvarende situation (baseret på analyse af ligheder og forskelle ml. de to situationer). MASTERPROJEKT MODUL
  83. 83. ANALYTISK GENERALISERING ”Analytisk generalisering er således en slutningsteknik, hvor et eller flere cases studeres i lyset af en eller flere teser for at se 1) om og 2) hvorvidt de afdækkede kendsgerninger støtter henholdsvis strider imod hidtil kendte afklaringsformer. Det er en støtte til bedre at kunne afstikke grænserne for tesernes gyldighed og dermed for 3) at udvikle nye.” (Maaløe 1999: 73) MASTERPROJEKT MODUL
  84. 84. KRAV TIL ANALYTISKE GENERALISERINGER 1) Det skal kunne lade sig gøre at sammenfatte et komplekst casemateriale på en enkelt måde, uden at væsentlige sider ved casen går tabt. 2) Generaliseringerne skal være kompatible med andre lignende undersøgelser og viden på forskningsområdet. 3) Det skal være muligt at kunne teste generaliseringer baseret på casematerialet. MASTERPROJEKT MODUL (Antoft & Salomonsen 2012: 51)
  85. 85. HVORFOR GENERALISERE? For at vise; 1. HVAD DER ER; fastslå hvad der typisk sker; oftest er tilfældet og hvordan ‘tingene’ generelt foregår i samfundet/organisationen/gruppen 2. HVAD DER ER MULIGT; fx undersøge organisationer der er på forkant indenfor et givent felt for derved med eksemplets magt at vise hvad der – alt andet lige - også burde være muligt for feltets øvrige org. 3. HVORDAN DET KUNNE BLIVE ; fx undersøge situationer, der er ideelle eller exceptionelle for at se hvad der foregår – og derved genere en effekt i samfundet MASTERPROJEKT MODUL S. Kvale; insp. efter L. Torp slideplayer.dk/slide/1911844/
  86. 86. 10. PRAKTISK RELEVANS [pragmatisk validitet] hvorvidt projektet har umiddelbar relevans for det studerede praksisfelt; herunder dokumenterer hvordan det er eller kan blive relevant, hvorfor, hvor og for hvem. Siger projektets resultater praksis noget? Er det meningsfuldt, vedkommende, bevægende, brugbart og indsigtsgivende? Står det til ‘andre menneskers tjeneste’? Har det nytteværdi? Indløser projektet sin evt. ambition om konkrete handleanvisninger, der kan antages at have en effekt i praksis. MASTERPROJEKT MODUL KVALITETSKRITERIER VII
  87. 87. KVALITETSKRITERIER VIII 11. KREATIV OPFINDSOMHED hvorvidt projektet formår at føre til ny viden, indsigt og perspektiver. Er undersøgelsen tilrettelagt, så undersøgeren selv kan blive overrasket? Og overraske andre? Evner projektet at rejse nye spørgsmål, ikke nødvendigvis at komme med nye svar. Vover det at eksperimen- tere opfindsomt med materialet og derved udvikle nye ideer, som er på kanten af eksisterende faglig viden? Hvordan balancerer projektet mellem kreative og konventionelle tilgange; mellem fast forankring og flyvske fantasier? Mellem ‘context of justification’ vs. ‘context of discovery’. MASTERPROJEKT MODUL
  88. 88. Diskutér kvalitetskriterierne med sidemanden - Hvordan søger du i dit projekt at indløse dem hver især? - Hvilke af dem skal lægges særlig til grund for bedømmelsen af dit arbejde? - Hvordan vil du sikre en kvalitetskontrol af de udvalgte kriterier? MASTERPROJEKT MODUL ØVELSE: DINE KVALITETSKRITERIER
  89. 89. NO (EASY) WAY Husk; ”…at et stift blik på lister med kriterier undervejs i forskningsprocessen ikke udgør en kongevej til målet om kvalitet. Dertil kræves tid, opøvelse af godt håndværk, snilde, kundskab og måske blod, sved og tårer. Kvalitetskontrol er først og fremmest et dagligt anliggende, der involverer faglige skøn og vurderinger.” (Tangaard & Brinkmann 2010: 479) MASTERPROJEKT MODUL
  90. 90. NÆSTE SEMINAR: FREMLÆGGELSE & FEEDBACK MASTERPROJEKT MODUL
  91. 91. 1. KÆRLIG: Hvad synes at være spændende, interessant, appellerende ved projektet/teksten? Fremhæv tre positive ting som forfatterne har gjort godt. 2. KRITISK: Er ambitionen realistisk? Er problemstillingen klar? Hænger valg af teori og metode sammen? Er designet gennemtænkt? Hvordan er den analytiske kapacitet? Hvad med synteserne; opsamlinger og konklusioner? Udsigelseskraften? Selvkritikken? 3. KONKRET: Hvilke konkrete eksempler fra teksten eksemplificerer min/vores kritik? [overordnet kritik bliver let for diffus]. 4. KONSTRUKTIV: Hvordan kan projektet komme videre? Har jeg/vi konkrete forslag? Hvad er det præcist forfatterne kan gøre nu og fremover? AT GIVE FEEDBACK – de 4 K’er MASTERPROJEKT MODUL
  92. 92. AT MODTAGE FEEDBACK MASTERPROJEKT MODUL
  93. 93. VI VED DET JO GODT… MASTERPROJEKT MODUL
  94. 94. LÆRINGSLYRIK TIL FARVEL… ORGANISATIONSSOCIOLOGI ”At lære er at famle i mørke, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum at vække det, der sover og gøre tanker fri at se himmel over hver drøm, man lever i...” Halfdan Rasmussen

×