Ryslinge InnovationsHøjskole strategi rapport
•
1 gostou•3,059 visualizações
Udarbejdet af Maria Rasmussen i forbindelse med bachelor opgave på VIA university august 2013
Recomendados
Recomendados
Mais conteúdo relacionado
Mais de Tyge Mortensen
Mais de Tyge Mortensen (20)
Ryslinge InnovationsHøjskole strategi rapport
- 1. Maria Rasmussen, Tabent5a812 Praktikopgave 6. Semester. 2013. Del 2 Vejleder: Pia Hansen Censor: Kent Haun Anslag: 72.061 V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e A a r h u s Opgaveløsning
- 2. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 1 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 2 2.0 PROBLEMFELT .................................................................................................................................................... 2 4.0 AFGRÆNSNING .................................................................................................................................................... 5 5.0 HØJSKOLENS BAGGRUND ................................................................................................................................ 5 5.1 KANVAS BUSINESS MODEL ...................................................................................................................................................... 6 5.2 HØJSKOLELIVET ........................................................................................................................................................................ 7 6.0 INTRO TIL METODEN ME2 MODEL ............................................................................................................... 8 7.0 PREJEKTFASEN .................................................................................................................................................... 8 7.1 OPSAMLING PÅ PERSONKARAKTERER ............................................................................................................................... 12 7.2 DISHARMONIER ..................................................................................................................................................................... 12 7.2.1 Den økonomiske krise .................................................................................................................................................. 13 7.2.2 Ældrebyrden .................................................................................................................................................................... 14 7.2.3 Iværksættertrangen overtages af frygt ............................................................................................................... 14 7.2.4 Det er udansk at være iværksætter ....................................................................................................................... 14 7.2.4 Drop alle fordommene ................................................................................................................................................ 15 7.2.5 Uudnyttede iværksætter tilbud i Danmark ........................................................................................................ 17 8.0 PROBLEM ........................................................................................................................................................... 17 9.0 DIVERGENS ........................................................................................................................................................ 18 9.1 DEFINITIONEN PÅ INNOVATION, IVÆRKSÆTTERI OG ENTREPRENØR .......................................................................... 19 9.2 RESEARCH ............................................................................................................................................................................... 20 9.2.2 Iværksættergeneration ............................................................................................................................................... 22 9.3.3 Opsamling af research ................................................................................................................................................. 22 9.4 IDÉGENERERINGSPROCESSEN ............................................................................................................................................. 23 9.4.1 Konkurrenterne .............................................................................................................................................................. 23 9.4.2 ideudvikling ..................................................................................................................................................................... 25 9.4.3 OPSAMLING PÅ DIVERGENS .............................................................................................................................................. 29 10.0 KONVERGENS ................................................................................................................................................. 29 10.1 KRITERIEMODEL ................................................................................................................................................................. 29 10.2 UDVÆLGELSE AF IDÉ .......................................................................................................................................................... 32 10.2.2 Resultat af onlinespørgeskema for universitets studerende .................................................................... 33 10.3 NABC MODEL ...................................................................................................................................................................... 36 10.3.1 Needs ................................................................................................................................................................................ 36 10.3.2 Approach ........................................................................................................................................................................ 38 10.3.3 Benefits ............................................................................................................................................................................ 39 10.3.4 Competition ................................................................................................................................................................... 40 11.0 KONKLUSION .................................................................................................................................................. 41 12.0 PERSPEKTIVERING ....................................................................................................................................... 42 13.0 REFLEKSIONER OVER ANALYSEMODELLENS ANVENDELIGHED ................................................... 43 14.0 KILDE –OG LITTERATURFORTEGNELSE ............................................................................................... 44 BILAG 1 ...................................................................................................................................................................... 45 BILAG 2 ...................................................................................................................................................................... 48 BILAG 3 ...................................................................................................................................................................... 51
- 3. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 2 1.0 Indledning I min praktikperiode har jeg valg en spændende og lidt atypisk form for praktik. Jeg har valgt at tage i praktik på en fynsk højskole. Jeg lod mig tiltrække af muligheden for at få en oplevelse ud over det sædvanelige ved at teame ind på en højskole med kursister fra mange dele af verden. Jeg blev en del af holdet, iTeam3, hvor jeg indlogerede mig på min eget værelse de næste to måneder. Jeg var klar over, at dette betød nye spændende udfordringer af social karakter og formidlingsbarrierer. Højskolen viste sig at være international, hvilket betød, at al undervisning og samtale i øvrigt foregik på engelsk. Jeg blev derfor klar over, at jeg havde hevet mig selv ud af min egen komfortzone. En måned inde i mit ophold på Ryslinge Innovationshøjskole fik de ansatte at vide, at højskolen skulle lukke ned i et halv år for at gentænke konceptet, og de derfor var fritstillet per d. 8. juni 2013. Det kom som et stort chok både for de ansatte og kursisterne på højskolen. Hvad skulle der nu ske fremover? Det et netop dette problemfelt, min praktikløsningsdel kommer til at omhandle. Det har derfor fra min side ikke været forudindtaget, at jeg netop skulle arbejde med konceptudvikling for højskolen. Ingen fra højskolen ud over ledelsen var klar over at fremtidens beslutning var en nedlukning med det formål om at skabe stærkere koncept. 2.0 Problemfelt Jeg har i min praktikopgave valgt at benytte mig af en metode, der først indleder til et problem efter at have oplukket disharmonier. For læsers skyld anskueliggør jeg derfor først, hvilket problemfelt og underordnede spørgsmål, opgaveløsningen tager udgangspunkt i. Hvordan kan Ryslinge Innovationshøjskole skabe et lukrativt koncept? Dette spørgsmål vil besvare ved at: • Konkretisere bagrund og kompetencer • Foretage en segmenteringsanalyse • Lave research og løsningsforslag
- 4. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 3 3.0 Metodeafsnit Procesmodel: Jeg har valgt at bygge min opgave op ud fra ME2-‐modellen. Denne model der derfor afgørende for, hvilke andre metoder jeg igennem min opgave vil benytte mig af. I ME2-‐modellen går opgaveløseren igennem bestemte faser, der tager denne igennem procesmodellen. I første fase kortlægges midler ved at beskrive processens involverede. I anden fase lukkes der op for dis-‐ harmonier. Det leder ind til pro-‐ blemfeltet, og det er her, udgangs-‐ punktet for opgaven formes. I tredje fase handler det om at kvalificere muligheder med udgangspunkt i fundne disharmonier. Det er i denne del, at jeg udvælger og kommer med løsningsforslag. Fjerde og sidste del af processen handler om, hvad det kræver at implementere de valgte løsningsforslag. Jeg har valgt at stoppe min opgaveskrivning efter konvergens. Pitch og realisering kommer med i mundtlig præsentation.
- 5. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 4 Metoder: Business Kanvas Model af Osterwalder. Den er valgt for at give læseren og mig selv et overskueligt billede af kernen i forretningskonceptet. Den hjælper desuden til at give en forståelse af forretningsplanen og medvirke til opbygningen af den. Den giver en form for kort over den strategi, man ønsker at implementere. Kanvas-‐modellen gør det nemt at idéudvikle, fordi man kan adskille og sammensætte på en ny innovativ måde. Det er ydermere nemt at opnå en fælles forståelse af den forretning, man tager udgangspunkt i. Jeg bruger modellen til fremvise en nuværende forretningsmodel og efterfølgende som ideløsning. Interview: Tyge Mortensen, Forstander på Ryslinge Innovationshøjskole Sine Larsen, Videnskabsafdelingen i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise Rasmus-‐Erik, iværksætterrefugium på Ryslinge Innovations Højskole Studerende på Syddansk Universitet, blandede specialer. Surveyundersøgelse: Syddansk Universitet Ungdomsuddannelse og videregående. Online dataindsamling som en del af min kortlægning af disharmonier og videre research. Kriteriemodel en udvælgelsesmodel via point, som tydeliggør en udvælgelse. Idégenerering fortaget visuelt og via indsamlede data. NABC model som værdi-‐ og behovs-‐udviklingsmodel for et fremtidigt koncept
- 6. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 5 SWOT analyse for at belyse virksomheden i forhold til konkurrenternes svage og stærke sider. Grafisk facilitering for visuelt at vise fremvise mine tanker og udnytte tillært viden igennem praktikforløb 4.0 Afgrænsning Jeg har valgt at gøre ME2-‐ modellen til omdrejningspunkt for problemløsningen i min opgave. Jeg har valgt at udforme opgaven efter min opfattelse af praktikkens interesse. Jeg har derfor valgt løsningsforslag ud fra egen dømmekraft på trods af stillede opgave fra praktikstedet. Det har senere vist sig være i stor interesse og med positiv dialog fra virksomheden (højskolen). 5.0 Højskolens baggrund Ryslinge Innovationshøjskole ligger et naturskønt sted på Midtfyn. Højskolen er Danmarks næstældste højskole, grundlagt af Christen Kold i 1851. Der går derfor en lang tradition forud for det smukt beliggende sted. Sammen med højskolen ligger Ryslinge Efterskole med 140 elever på 10. klasses niveau. Højskolen og efterskolen ligger tæt op ad hinanden, og eleverne deler spisefaciliteter. I januar 2012 ændrede højskolen sit navn fra Ryslinge Højskole til Ryslinge Innovationshøjskole. Det nye navn skulle nu give skolen et nyt fokus på innovation og iværksætteri, og der blev ansat en ny forstander, Tyge Mortensen, som skulle være drivkraften i implementeringen af det nye tiltag. Forinden havde højskolen desværre været ramt af et stort elevfrafald igennem de seneste fem år, og de forudgående 10 år havde der været adskillige udskiftninger af forstanderen på højskolen. Forstander Tyge Mortensen var derfor klar over, at der skulle nogle radikale ændringer til for at vende tendensen. Derfor ændrede han højskole til en innovationshøjskole for at give skolen et nyt spark fremad.
- 7. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 6 Her ses Højskolens nuværende fundament:1 Som en Innovationshøjskole i konstant forandring føler vi, det er vores pligt at have mange visioner for fremtiden, og vi opfatter dem som en dynamisk del af vores eksistens. Der, hvor vi adskiller os, er … o Vores vision om en ny form for skole – hvor du bliver drevet af din egen indre motivation og ikke den ydre styring. o Vores vision om at være et miljø, ikke kun en højskole, hvor der er plads til alle former for nytænkning og iværksætteri. o Vores vision om at gøre en forskel – selvom det er lidt tabu at sige i øjeblikket. Derfor har vi som mission … o At være en aktiv del af forandringen o At være åbne for al slags nytænkning – så vi som institution, hverken begrænser os selv, dig eller samfundet. o At styrke dig og din fremtid som innovator, entreprenør eller iværksætter. Vores værdier stamme fra vores menneskesyn – nemlig at hvert menneske er unikt. Vores værdier er derfor … o Mangfoldighed og accept af forskellighed. o Ansvar og medansvar overfor os selv og andre. o Fællesskab med personlig frihed. Ovenstående forretningsmission for Ryslinge Innovationshøjskole er magen til den nye, som jeg er i besiddelse af nu. Skolen arbejder derfor ud fra samme udgangspunkt, som da de startede i år 2012. 5.1 Kanvas business model For at danne mig overblik over Ryslinge Innovationshøjskoles forretningsidé har jeg valgt at anskueliggøre den i en business kanvas model. 1 http://ryslinge.nu/visionmissionvaerdier/ 2013-‐06-‐22
- 8. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 7 5.2 Højskolelivet Ryslinge Innovationshøjskole er lige som mange andre danske højskoler traditionstro. Det skal derfor understreges, at selv om innovationselementet er integreret, så er dagligdagen ikke så forskellig fra så mange andre højskoler. Det er under en grundtvig-‐koldsk forudsætning om, at højskolen skal have sin berettigelse i dag. Skoledagen starter typisk kl. 8.00 med forsamling, og derefter undervisning frem til ca. kl. 17.00. Det er en undervisningsform, som ikke har det mål for øje, at eleverne skal opnå ECTS point eller gennemføre en eksamen. Det betyder, at kursisterne har stor indflydelse på undervisningen og planlægningen. En stor del forløbet på en højskole handler om at opbygge sociale relationer. Herefter er undervisning og andre aktive aktiviteter som regel en ramme for det sociale. Det er derfor helt sikkert, at højskolens største evne og målsætning er af social karakter. Ryslinge Innovationshøjskole har specialiseret sig i innovation, hvorfor det er omdrejningspunktet for den fælles undervisning. Højskolen er international, hvilket betyder at al undervisning og daglig dialog foregår på engelsk. Erhvervspartn er. Uddannelses-‐ organisationer Iværksætter. Underviser. Service organisationer. Kommuner. Tidlig. Elever. Uge kurser Halvårs kurser Foredrag Forstander Tyge M. Eksterne samarbejdspartner Selvudvikling. Forretningsudvikling. Dyrkelse af innovation Netværk og netværks tænkning. Et go eller no go for virksomheds opstart. Forventnings afstemme sin fremtid som iværksætter. Redskaber til koncept. virksomheds-‐ udvikling. Markedsføring Samarbejdspartner, via erhvervs og udd. Hjemmeside Netværk PR fra tidligere elever Iværksættere Studerende fra Uni Uddannelsessøgende Inspirationssøgende Unge med sabbatår Afsluttende på ungdoms uddannelser Uddannelsesorgani-‐ sationer. Virksomheder Kommuner Lokalråd Brugerbetaling: • Lange kurser • Sommer kurser • Foredrag • Korte kurser • Uge kurser • Innovations camps. • Løn til fastansatte • Kursusaktiviteter. • Kost og logi • Servicemedarbejdere
- 9. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 8 6.0 Intro til metoden ME2 model Som en del af opgavens struktur har jeg valgt at arbejde med overstående model, ME2-‐ modellen. Denne model er normalt vis brugt som en undervisningsmodel inden for entreprenøriel undervisning. Modellen er udviklet i samarbejde med undervisere og forskere fra Aarhus universitet2. ME2-‐modellen tager udgangspunkt i 4 dele som først går ud på at kortlægge egene/gruppens midler. Dette giver læseren et indblik i hvem, hvilke evner og belæg opgavetager har, i forhold til den videre proces i opgaven. Dernæst søger man at oplukke disharmonier, hvilket vil sige at man laver en bred arena, ud fra interesse, med elementer der er til gene eller skal oplukkes. Det tredje punkt er at kvalificere muligheder, og det handler om at bruge sine disharmonier til at lave research, idégenerering og mulige løsninger. Sidste del af processen handler om hvordan man realisere værdi. Det betyder, at man afslutningsvis fortæller, hvordan behovet og løsningen skal implementeres for virksomheden. Jeg stopper mit løsningsforslag ved Pitch. Den øvrige del fremlægges til den mundtlige eksamination. 7.0 Prejektfasen 2 http://eship.au.dk/undervisning-‐i-‐entreprenoerskab/me2-‐model-‐for-‐entrepreneurial-‐education/ 3.07.2013, kl. 14.43
- 10. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 9 I prejekt-‐fasen kortlægges opgavens personlige midler som grundlaget for den videre proces. Det er nødvendigt at redegøre for og sammenholde de involveredes midler, i dette tilfælde Tyge Mortensen og jeg selv, som belæg for den videre proces. Har vi samme interesse, og hvor kan vi supplere hinanden? Nedenstående del er udformet igennem et interview med Tyge Mortensen. Det er derfor baseret på hans egne udtalelser om personlige kompetencer3. Tyge Mortensen er forstander på Ryslinge Innovations Højskole. Tyge har haft stillingen som forstander i ca. 1,5 år, hvor han overtog en højskole med store problemer kommunikativt, internt og et utilstrækkeligt antal kursister. Tyge Mortensen siger, at han som iværksætter ikke helt var klar over, hvilken stor opgave han skulle løfte. Han blev forstander på en højskole, hvor mange forhold gjorde begyndelsen svær, og Tyges kendskab til højskolemarkedet var forholdsvis svagt. Tyge Mortensen har en lang fortid inden for uddannelsessektoren. Han har erfaring indenfor uddannelsesområdet på 10-‐15 år. Han har undervist på mange forskellige niveauer, dog mest på erhvervsakademier og andre videregående uddannelser. Han har haft ledelses-‐ og personaleansvar på institutioner, som er større end den nuværende stilling som forstander på Ryslinge Innovationshøjskole. Innovation og iværksætteri har Tyges store interesse. Han har arbejdet med området de seneste 10-‐15 år og har derfor et stor kendskab til området, både praktisk og teoretisk. Han har været med fra starten, da innovation ikke var alment kendt. Han har samarbejdet med andre på feltet om at udvikle modeller og principper på området, som har indflydelse på faget i dag. Tyge har derfor en stor viden om, hvor hurtigt udviklingen skrider frem indenfor innovation, kreativitet og iværksætteribranchen. 3 Interview på Ryslinge innovations Højskole, d. 19.06.2013
- 11. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 10 Højskolekulturen har altid fascineret Tyge. Han har selv taget et højskoleforløb i sin ungdomstid, hvor det meste af familien og vennerne delte samme interesse. Højskoleopholdet tillærte ham mange værdier, nemlig det at have frihed, mulighed for at udbrede sit netværk og socialisere. Tyge har i en stor del af sin ungdom været på landbrugsskole, hvor han er uddannet agronom. Tyge mener, at faciliteterne og livet på landbrugsskolen minder om højskolelivet. Højskoleforstander har han aldrig selv forstillet sig, at han skulle blive. Det var først, da Ryslinge Højskole kontaktede ham, at han ikke kunne modstå tilbuddet som forstander. Sådan har hans liv tit været, at han får nogle udfordringer foræret, og han har aldrig sagt nej til en, i hvert faldt ikke de største muligheder der har budt sig. Da Tyge fik tilbuddet om et job som forstander, havde han allerede en velfungerende virksomhed. Han havde et vellønnet job som selvstændig erhvervsdrivende. Det tidligere job gav ham i øvrigt mulighed for at se sine 5 børn meget mere end i dag. Tyge var ikke klar over skolens historik med de mange tidligere forstandere, før han overtog. Han betragter sig selv som en iværksætter, og det, han sætter i værk, er en højskole. Han vurderer sine styrker som at være visionsskabende og idégenerende. Han evner at overtale og få andre til at lytte og overbevise dem om sine ideer. Tyge er i besiddelse af en evne til sætte en eller anden form for kurs. Tyge tror på, ”at virkeligheden er altid kaotisk, den er aldrig struktureret. Han har selv nemt ved, at virkeligheden er kaotisk, men når man skal have andre med, skal man lade dem føle, at de bare kan læne sig tilbage. En, der tager rattet og bestemmer retningen”. Tyge vil definere sine svagheder som evnen til at skabe ro på fremdriften, han er altid ivrig. Det er derfor altid til stor diskussion, hvor lang tid vi skal søge/udforske. Han er selv meget drevet af at finde den rigtige kurs, så søgning af informationer er han meget engageret i, hvilket han selv ser som en svaghed. Positive sider i forhold til sin fokusprofil er hans udviklingsevner og integrationsværdier.
- 12. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 11 Svaghed forbundet til profilen vil han betegne sig selv som en svag grunder, og nogle gange mindre resultatorienteret. Maria Rasmussen(mig selv) Ryslinge Innovationshøjskole kan få stor gavn af min passion indenfor det entreprenante område. Jeg er i gang med min professionsbachelor i entrepreneurship, hvor jeg har opnået evner inden for teoretisk og praktisk arbejde med udvikling af nye produkter, ydelser og markeder. Jeg har som en del af et undervisningsforløb taget en Garuda-‐test af egne kompentencer, bl.a. med det resultat, at jeg er en person, der ”fokuserer på det at være kreativ og nyskabende, bruger gerne sin intuition og sine fornemmelser, når der træffes beslutninger”4. Jeg har tidligere gennemført en uddannelse i Designteknologi, Branding & Marketingmanagement i 2011. Her har jeg opnået en viden inden for gennemførelse af markedsundersøgelse, markedskendskab, kreativitet, iværksætteri, værdikædestruktur og tekstilkendskab. Handelsgrunduddannelsen (HG) 2003-‐2005 Igennem min handelsskole deltog jeg i Young Enterprise-‐forløb5 som en del af min uddannelse Yderlige erfaringer: • Opstart af Jensens Bøfhus i Herning 2010 og Oslo 2012 Deltog i forbindelse med de nyåbnede restauranter som oplæring af nyt personale og klargøring af restaurant. • Praktik : Fonden for entreprenørskab – Young Enterprise 2011 Indgik i et forløb på ca. 3 måneder med stor indflydelse i det daglige arbejde hos Fonden. Praktikforløbet mundede ud i en praktikcase om en selvvalgt problemstilling. • Summer camp, London 2007. Igennem Idea House Odense. 4 Tekst fra personlig Garuda-‐test, 2013 5 Young Enterprise fungerer som serviceorganisation for uddannelsessteder og regionale støtteforeninger, som igangsætter unge under uddannelse med etablering og drift af selvstændig virksomhed eller gennemfører andre kompetenceformidlende aktiviteter.
- 13. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 12 Costumer Driven innovation – IDEO Methods, Idea Generation and Idea Evaluation, The innovation Process, The international Idea, Business Planning, The MIT-‐ Elevator Pitch, How to network, Team Building. • Young Enterprise 2004 o Innovationspris for kreativ stand. • Cambridge eksamens test 2004 o Young Enterprise International Examination. 7.1 Opsamling på personkarakterer Sammenholder man egenskaberne hos Tyge og mig er det tydeligt, at vi deler samme passion for entreprenørskab. Det vil sige at tænke kreativt, innovativt og iværksættende. Vi er ens i forhold til måden, hvorpå vi evner at benytte vores netværk. Som fællesnævner arbejder vi begge hen imod et fremtidigt bæredygtigt koncept for højskolen. Det er dog stor forskel på Tyge og jeg i forhold til uddannelsesbaggrund, alder og interesseområde. Vi har derfor ikke har helt samme syn på, hvilke muligheder og forhindringer der ligger forude. Vi er meget enslydende af sind og normer og har derfor nemt ved at kommunikere og tale ærligt og åbent til hinanden. Vi er begge lydhøre for hinandens råd og kritik i forhold til skabelsen af et fremtidigt koncept. Grundet Tyges og egne kompetencer har jeg sat mig for at undersøge iværksætterforholdene i Danmark. Det er nødvendigt for Tyge og jeg at kende til det område/fag, vi skal konceptudvik-‐ le indenfor. Derfor skal vi inddrage vores fælles kompetencer i forhold til den videre udvikling i dette procesforløb. Dette vil ske ved at oplukke nogle af de disharmonier der findes på området. 7.2 Disharmonier Som en elementær del af prejekt-‐fasen er det nødvendigt at kortlægge nogle af de disharmonier, som opleves i forbindelse med udførelsen af den videre proces, hvor der skal kortlægges et problemfelt. Der laves derfor en arena, hvor relevante disharmonier tages i betragtning for at udvælge retning. At finde disharmonier vil sige at finde ting/måder, som besværliggør det område, man gennemarbejder.
- 14. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 13 Jeg har valgt at laven en arena med overskriften: Iværksætteri i Danmark. Det er arenaens opgave at syne bred, så man senere kan udvælge et centralt område at gennemarbejde. De enkelte punkter i disharmonien er uddybet og beskrevet nedenfor. Disharmonierne er valgt ud fra, hvad jeg finder relevant og aktuelt i forhold til iværksætteri i Danmark. Billedet ovenfor er en kreativ illustration af en arena med mine disharmonier. 7.2.1 Den økonomiske krise Krisen gør det svært for danske iværksættere at låne penge. Bankerne er tilbageholdende med deres lån, og danskerne holder på deres penge.
- 15. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 14 7.2.2 Ældrebyrden Et øget antal af ældre i fremtiden gør det nødvendigt at tænke innovativt, hvis vi skal opretholde vores levestandard i Danmark. En stor generation betyder, at der samfundsmæssigt skal tages mere hensyn. Der bliver et større fokus på at afhjælpe dette problem nu og i fremtiden. Det er derfor ikke utænkeligt, at der skulle føres mere innovation på dette område. 7.2.3 Iværksættertrangen overtages af frygt Karsten Mølgaard Jensen, Direktør i ASE, udtaler, at den økonomiske krises start i 2008 har fået den selvstændiges tilværelse til at fremstå mindre attraktiv. De fleste vil i dag have stor sikkerhed i deres økonomi i form af en fast månedlig indtægt. Et analysefirma har for ASE bekræftet den faldende attraktivitet ved at sammenholde til tal fra 1999, hvor halvdelen af danskerne svarede nej til, hvorvidt de har overvejet at blive iværksættere. I dag viser undersøgelsen at 3 ud af 4 ønsker den trygge lønmodtagertilværelse.6 Karsten Mølgaard Jensen siger, at den kedelige iværksættertendens skyldes frygten og spørgsmål som ”Hvad nu hvis det ikke går godt?” eller ”Er usikkerheden for stor, så de opsparede penge ikke tør satses?” Man anser ikke i samme grad iværksætteri for at være forbundet med succes, som man gjorde for få år tilbage, fordi de dårlige sider ved at være iværksætter afholder os fra at blive iværksættere. Karsten Mølgaard Jensen siger afslutningsvis, at han ikke mener, at det danske uddannelsessystem er ideelt for iværksættere. Han mener dog ikke, at der er nogen opskrift på at uddanne succesfulde i iværksættere, ”fordi der sjældent er en opskrift på succes”7. 7.2.4 Det er udansk at være iværksætter Morten Bay, journalist for Berlingske, citerer i sit indlæg Martin Thorborgs8 debatskabende bemærkninger. 6 http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-‐afholder-‐os-‐fra-‐ivaerksaetteri, 2013-‐06-‐22 kl. 15.37 7 http://www.jobindex.dk/cms/Frygt-‐afholder-‐os-‐fra-‐ivaerksaetteri , linje 32.
- 16. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 15 Der skal startes iværksætterskoler for at forbedre iværksætterkulturen i Danmark. Thorborg citeres for, at han i en undersøgelse engang har set, at kun 10 % af danskerne ønsker at blive selvstændige. Thorborg mener, at dette clasher med denne stor megatrend, som er fremstormende i USA, hvor flere og flere bliver freelancere eller selvstændige. ”I USA forventer man f.eks. at det amerikanske arbejdsmarked vil bestå af 40 % freelancere om otte år”9. Vi lever i et netværkssamfund, hvor det kræves færre mennesker til at starte en virksomhed. En 15-‐ årig dreng kan sidde hjemme i sin kælder og starte en millionvirksomhed ved blot at have de rigtige evner og idéer. Thorborg mener derfor, at det er katastrofalt, at så få danskere har lyst til at starte egen virksomhed. Vi skal tro på de mange små virksomheder, der netværker med hinanden for at opnå volumen. Thorborg mener, at nogle af grundene til, at danskerne ikke finder det attraktiv at være selvstændig er vores lønmodtagerkultur. Danske bankers villighed til at investere i gode ideer er lav, især efter krisens indtog. Thorborg mener samtidig, at det ligger centralt i den danske kultur at være trygheds-‐ narkoman og leve en uudfordrende tilværelse. ”Det er derfor at danskerne til trods for en tårnhøj selvmordsrate blev kaldt de lykkeligste mennesker i verden flere år i træk. Fordi vi ikke tør forvente mere af livet”10. 7.2.4 Drop alle fordommene Den unge iværksætter Casper Blom på 20 år er klar og bevidst om, hvad der skal til for at få flere unge iværksættere i Danmark. Han er selv i fuld gang med at drive tre virksomheder som tilsammen omsætter for 1 million. Han startede selv sin iværksætterkarriere som 12-‐ årig med at samle og videresælge brugte golfbolde. 8 Martin Thorborg (født 1970) dansk iværksætter, der blev kendt for at være medstifter af firmaet Jubii i 1995. Thorborg profileret sig en del i medierne, og har afholdt betalte foredrag siden 1997, ligesom han har optrådt mange gange i fjernsynet. 9 http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-‐er-‐udansk-‐at-‐være-‐iværksætter/ ,2013-‐06-‐24, kl 16.40 10 http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/06/03/det-‐er-‐udansk-‐at-‐være-‐iværksætter/ linje 56.
- 17. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 16 Casper Blom arbejder ud over sine virksomheder med at gøre en seriøs indsats for at få iværksætteri på skoleskemaet. Han har derfor sammen med Mads Lund taget en tur ud på 30 af landets handelsskoler og holdt foredrag om iværksætteri. ”Turen gik ud ikke kun ud på at tale – vi ville skabe nogle iværksættere på turen,” siger Casper Blom. Formålet med turen var at finde ud af, hvorfor så mange potentielle iværksættere holder sig tilbage. Det gik op for ham, at mange af fordomme er forbundet med det at være iværksætter: ”Der var utrolig mange unge der troede at de skulle og opfinde den dybe tallerken. De har ofte innovation på skoleskemaet som forbundet med det at skulle være ”Ole Opfinder”.” Casper Blom mener dog ikke, at det har nogen grund til at kæde de forventninger og fordomme sammen. ”Du skal ikke være opfinder for at være iværksætter. Man kan sagtens tage noget, der allerede eksisterer, og så gøre det bedre”. En anden fordom, Casper Blom oplevede, var undervisernes tilgang til iværksætteri: ”Det bliver ikke betragtet som et fag ligesom det at blive sygeplejerske eller tømrer. De mener, at der skal uddannelse til, så man har noget at falde tilbage på”. Casper mener, at man skal springe ud i det efter sin gymnasiale uddannelse, da det er der, man har energien og lysten. ”Det skader ikke at vente et par år med at gå i gang med din videreuddannelse,” siger Casper. En af fordommene lyder også på, at en iværksætter er en slags superhelt, og at det kræver superkræfter. Men sådan mener Casper Blom ikke, det behøver at være. Man skal ikke nødvendigvis bruge 19 timer om dagen på at være iværksætter. Casper nævner et praktisk eksempel som ”at i stedet for se fjernsyn i 10 timer hver dag, så tager du bare 4 timer herfra, hvor du kan afprøve din ide”.
- 18. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 17 7.2.5 Uudnyttede iværksætter tilbud i Danmark Der findes i Danmark et væld af iværksættertilbud på mange niveauer og med forskellige formål. Det forekommer dog stadigvæk meget nødvendigt at markedsføre mange af de tilbud, da det for nogle stadigt er svært at komme ud af starthullerne. 7.2.6 Opsamling på disharmonierne Alle ovenstående disharmonier har betydning for måden, hvorpå vi er præget af at træffe valg og imødekomme iværksættermiljøets behov. Det er dog nødvendigt for den videre proces at udvælge enkelte disharmonier, som kan indsnævre mit arbejdsområde. Jeg tager derfor udgangspunkt i de forhold, som jeg synes har størst relevans for Ryslinge Innovationshøjskoles fremtidige højskolekoncept. Ud fra ovenstående disharmonier er det efter min vurdering især interessant at se på forholdene omkring potentialet hos unge, som netop har færdiggjort eller er i gang med en uddannelse. Derfor er disharmonien Drop alle fordommene aktuel for det videre forløb i min proces. Det er efter min mening også relevant at se på disharmonien, det er udansk at være iværksætter. 8.0 Problem Vi har tidligere set på nogle af de disharmonier, der findes i arenaen for iværksætteri i Danmark. Det er nu nødvendigt at indsnævre dette til et reelt problem, der kan føre til skabelsen af et bæredygtigt koncept for Ryslinge Innovationshøjskole.
- 19. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 18 De ovenstående disharmonier har stor relevans for Ryslinge Innovationshøjskole. Problemet for Ryslinge innovationshøjskole er derfor, hvordan højskolen kan tiltrække flere kursister med lyst innovation og iværksætteri. Disharmonierne viser tydeligt, at flere forhold i det danske samfund gør det mindre attraktivt at være iværksætter. 9.0 Divergens I denne fase skal der laves research og genereres mange ideer med udgangspunkt i de tidligere identificerede disharmonier og problemer. I denne proces udfoldes problemet også yderligere, og der defineres undren og udfordringer igennem en åben diskussion, hvor forskellige synspunkter samles. Min undren er altså, hvordan der kan skabes et bæredygtigt koncept for Ryslinge Innovationshøjskole. Den største udfordring ligger i at finde det rigtige segment til sådan et koncept. Det mest nøjagtige ville være at lave en segmentanalyse, vælge et segment med størst potentiale og derefter konceptudvikle. På Ryslinge Innovationshøjskole sker det dog i en anden rækkefølge. I stedet for at lade en segmentanalyse bestemme, hvilket segment der skal konceptudvikles for, har forstanderen besluttet at gå i gang med at udvikle et forløb henvendt til universitetsstuderende. Han vil herefter lave en prototype på konceptet og vurdere succesen. Denne form afspejler i høj grad, hvilken iværksætter der står bag dette projekt. Han arbejder frem i mod en idé, som han alene har sat sig for og tror på.
- 20. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 19 Denne opgaves udfordring er derfor også at klarlægge, hvilke andre forhold der værd tage i betragtning i forhold til at vælge et marked, man ikke har belæg for eller kendskab til. Det er faktum, at højskolen kæmper for at holde sine økonomiske hjul i gang. Højskolen har igennem de sidste par år givet underskud, fordi der ikke har været nok kursister. Det er derfor nødvendigt at tænke i, hvad den størst mulige indtægtskilde er, og hvem der har i forvejen interesse for højskolekulturen? Det er derfor dumt i denne proces at gisne om hvem, man synes kunne være ”sjovest” at have som kursister. Jeg vil derfor gøre mit for at undersøge, hvilke segment der har størst interesse i en innovationshøjskole. Inden vi bevæger os ud i mere ud i områderne innovation, kreativitet, iværksætteri og entreprenørskab, som ofte går hånd i hånd, vil jeg gøre rede for mine definitioner af de lidt mudrede begreber. 9.1 Definitionen på innovation, iværksætteri og entreprenør Jeg mener en stor del af det, man kæmper med, er en redegørelse for disse ”oppe i tiden-‐ord”. Det er ikke sikkert, at der findes en rigtig beskrivelse eller oversættelse. Igennem min arbejdsproces har jeg efterhånden været ude for at mange har forskellige holdninger til og anvendelser af begreberne. Innovation betyder, for mig, måden, hvorpå man tænker kreativt og nyt. Det kan være i forhold til et nyt produkt eller forbedring af et eksisterende produkt. Jeg tolker innovation som værende mere håndgribelig og specialiseret viden om et givent produkt. Innovation er for mig en mere lukket definition af det at tænke kreativt. Ordet er for mig mere rammesat, fordi det skal være nyskabende. Iværksætteri bruges også i sammenhæng med at være iværksætter. Mange ville endda også dele ordet op til det at ”sætte i værk”. Det er derfor ingen tvivl om, hvorfor mange bliver forvirret over dette begreb. At være iværksætter vil for de fleste nok forbindes med det at
- 21. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 20 starte en virksomhed op. Jeg vil sige, at ordet forpligter til opstart af en eller anden form for virksomhed. Iværksætteri er et flertalsbegreb og iværksætter er ental. At sætter i værk har for mig en helt anden betydning, nemlig det at give noget en start, som kan være alt fra tage et initiativ eller være projektmager. Entreprenørskab har været et in ord, i nyere tid. Dette ord stammer fra oversættelsen af det engelske ord entrepreneurship. Jeg forholder mig til dette ord som værende et paraplybegreb, der dækker over det at være iværksætter eller tænke innovativ, kreativ. Jeg mener, at det at være entreprenør forpligter mindre til opstart af virksomhed, fordi det her handler mere om et mindset. Det handler mere om at være projektmager og have igangsættende evner end om at starte egen virksomhed. Jeg har i min dialog om opgaven diskuteret begrebet innovation med forstanderen. Han har en anden fortolkning af innovation end mig. Han ser innovation som værende paraplybegrebet for iværksætteri og entreprenørskab og udtaler, at han godt er klar over, at det har skabt lidt mudder. Der bør derfor skabes større klarhed over, hvad innovation betyder. Han nævner i den forbindelse, at det muligvis er nødvendigt et tilføje et slogan til Ryslinge Innovationshøjskole for at forklare skolens mission. 9.2 Research Jeg vil nu se på nogle udfordringer, som Danmark står overfor, i forhold til at fremme iværksætteri. Hvem skal i fremtiden kunne løfte den udfordring? 9.2.1 Iværksætternes vilkår i Danmark Erhvervsstyrelsen har udgivet rapporten Iværksætterindeks 2012 – vilkår for iværksættere i Danmark.11 Denne rapport holder Danmarks iværksættersituation op imod de bedste OECD-‐ lande12. De danske rammebetingelser for iværksætteri ligger samlet på en 10. plads. I rapporten berettes det, at den største udfordring for Danmark er iværksætterkulturen, hvor 11 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf 12 OECD Lande: OECD er en international organisation, som arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande.b.la Frankrig,Norge, Italien, Belgien, Canada m.fl.
- 22. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 21 særligt danskernes begrænsede lyst til at starte virksomhed trækker ned13 på det samlede resultat. Markedsforholdene giver Danmark en topplacering. Det betyder at danske virksomheder generelt har gode vilkår for at handle på tværs af grænserne og lav grad af priskontrol14. Jeg har netop fundet denne rapport interessant, fordi den i høj grad underbygger min disharmoni omkring fordommene om og udanskeden ved at være iværksætter. Det står derfor meget klart, at den danske iværksætterkultur skal have et positivt løft for at kunne konkurrere med de andre OECD-‐lande i fremtiden. Det er tankevækkende, at vi ligger i toppen i forhold til de bedste markedsforhold, men trækkes ned af jantelov og dansk ydmyghed. Rapportens konklusioner bekræftes af Martin Thorborg, der i et interview på DR p4Fyn udtalte, at danskerne har de bedste forhold til at starte egen virksomhed. Han fortæller, at han nu igennem 4 år har boet i USA og har her oplevet, hvordan man som virksomhedsdrivende bliver sagsøgt for selv det mindste. Han forstår derfor ikke, hvorfor danskerne ikke benytter sig af den frihed og luksus. Det er derfor meget klart, at der skal sættes en fod i døren for at ændre det negative mønster, og her kan ungdommen, den nye iværksættergeneration, spille en stor rolle. 13 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf, side 8 14 http://erhvervsstyrelsen.dk/file/291799/Ivaerksaetterindeks-‐2012-‐endelig-‐version.pdf, side 19
- 23. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 22 9.2.2 Iværksættergeneration Efter at have fået overblik over iværksættersituationen Danmark er der utroligt interessant at undersøge, hvem der udgør den nye iværksættergeneration. Hvem skal løfte Danmark i en positiv retning i forhold til at forbedre os som iværksættere? Jeg har derfor sat mig for at finde ud af, hvem der kunne være med til at gavne Danmark og fremtidens iværksættere. Er der en bestemt generation eller gruppe, som er mere iværksætterlystne end de øvrige? Dette er relevant viden for et fremtidigt koncept for Ryslinge Innovationshøjskole. I et indlæg af Finn Havaleschka bruges betegnelsen Generation Y om personer født mellem 1980 og 199515. Denne generation er lige nu mellem 17-‐ 32 år og må sige at være den generation, der overordnet skal konceptudvikles for. Denne generation er den typiske højskolealder og er karakteriseret ved at have større fokus på moralske dilemmaer og ved at vægte samarbejde og netværk højere end tidligere generationer. Generation Y er bedre til at multitaske og har et større selvværd og højere uddannet. 1/3 del af generation Y er opvokset i single-‐familier og har igennem størstedelen deres liv været vant til at benytte den nyeste IT-‐ teknologi. Finn Havaleschka mener, at den udmærker sig ved at være ”den ikke specielt loyale generation”. I fremtiden vil man opleve, at denne generation vil bliver kortere tid på samme arbejdsplads og i højere grad stiller krav til indholdet i deres job. Jeg vil derfor tolke overstående som værende meget relevant for udformningen af et fremtidigt koncept. Det er interessant, at vi faktisk her har med en generation at gøre, som er mere forandringsparate og værner højt om moralen. Jeg vil tolke, at denne generation er mere risikovillige og værner om at kunne skabe muligheder for sig selv. 9.3.3 Opsamling af research Vi har indtil videre opnået en viden som oplukker og underbygger de udvalgte disharmonier. Vi har fundet ud af, hvordan Danmark er placeret i forhold til andre OECD-‐lande i forhold rangering af iværksætteres rammebetingelser og vilkår. Det står klart, at Danmark er i en situation, hvor det halter bagud med iværksætterkultur. Til gengæld har vi de bedste 15 http://www.conscribo.dk/generation-‐y-‐og-‐zapperne/
- 24. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 23 markedsforhold, som taler for at starte op. Fremtidens generation på arbejdsmarkedet er mere omstillingsparate og risikovillige. Det er derfor mere sandsynligt, at der vil komme flere entreprenører eller iværksættere ud af denne generation. 9.4 Idégenereringsprocessen I denne del vil der blive set på, hvilke konkurrenter der findes på det danske marked inden for innovation. Jeg synes, det er relevant at finde ud af, hvilke højskoler på det danske marked, der tilbyder forløb med ligheder til Ryslinge. Efterfølgende vil jeg starte min idegenerering af mulige koncepter for Ryslinge Innovationshøjskole. 9.4.1 Konkurrenterne Det er nødvendig for Ryslinge Innovations Højskole at kende til sine konkurrenter på højskolemarkedet. Jeg har derfor valgt at lave en research af mulige konkurrenter, da jeg ikke kender markedet og udbud. Konkret vil jeg undersøge, hvem der også tilbyder innovation og iværksætteri som ramme for et højskoleforløb. Jeg vil derfor sætte mig ind i nogle de højskoler, der ville betegnes at være i konkurrence med Ryslinge Innovationshøjskole. Innovationshøjskolen, med tidligere location i Esbjerg, blev dannet i 2008. Denne højskole er af en ren Innovativ international tankegang. Højskolens mission statement er Empower People to Innovate16. Innovationsøjskolen omtaler deres værdier som Åbenhed, Ærlighed og modig17. Højskolen bygger på det innovative mindset, som underbygges af deres værdisæt, og bærer præg af kaospilotuddannelsens tankegang. Innovationshøjskolen leder efter location og kursister netop nu. Innovationshøjskolen var i 2011 en del af Esbjerg Højskole. Det nye koncept måtte dog melde økonomisk konkurs efter kun et års levetid. Denne indtil nu for mit vedkommende ukendte højskole vil jeg betragte som konkurrent til Ryslinge Innovationshøjskole. Begge institutioner arbejder med den tunge ekspertise i viden om og målet innovation. Vallekilde Højskole, denne højskole har Forstander Tyge Mortens defineret som en konkurrent. Jeg har derfor valgt se nærmere på, hvad de tilbyder deres kursister. Tyge 16 http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html 17 oversat fra engelsk. http://www.innovationshojskolen.com/Innovationshojskolen/About_us.html
- 25. Maria Rasmussen Praktikopgave 06.08.2013 Tabent5a812 6. semester 24 Mortensen kender til det forhold, at de har et samarbejde med Roskilde festival. Det er en projektbaseret højskole med plads til omkring 40 kursister. Kommunikation er skolens røde tråd.18 Vallekilde Højskole vægter ifølge materialet på skolens hjemmeside det sociale, politiske og kreative m.v. Ordet innovation nævnes som en øvrig dimension i højskolearbejdet. Denne højskole arbejder derfor ikke ud fra samme vision og mission som Ryslinge Innovationshøjskole. Jeg vil derfor ikke betragte denne højskole som værende i direkte konkurrence. Brandbjerg Højskole. Denne højskole ser Tyge Mortensen som værende en modpart, der arbejder med samme interesseområde som Ryslinge Innovationshøjskole. Brandbjerg Højskole har et samarbejde med Jelling-‐festivalen. Højskolen bygger på 3 værdier: Udfordring, Innovation og Lidenskab19. Innovationsdelen definerer de som det at bevæge sig og tænke på nye måder. At sætte sig ind i, hvordan andre ser verden. At perspektivere, hvilket fører til kreativitet og samarbejde for at forbedre forhold for sig selv og hinanden. Denne højskoleform ligger derfor ikke i direkte konkurrence, da Tyge i højere grad definerer innovation i forbindelse med iværksætteri i form af virksomhedsdannelse. Rødding Højskole er en almen højskole, der bygger på de traditionelle tanker bag højskolekulturen. Dog tilbyder Rødding en række forskellige linjefag, som linker op til uddannelse og kvalifikationsopnåelse for sit drømmestudie. Du kan blandt andet vælge linjen Design og Innovation20, som opfylder kursistens drøm om at arbejde med sin egen designdrøm eller uddannelsesfremtid. Højskolen her vil jeg heller ikke betragte som en konkurrent for Ryslinge Innovationshøjskole, da man ikke arbejder overordnet med begrebet innovation og iværksætteri. På baggrund af ovenstående gennemgang af konkurrenter konkluderer jeg derfor, at Ryslinge Innovationshøjskole i høj grad ligger alene i sit felt. Ryslinge Innovationshøjskole er lidt en niche og den første af sin art som har oplevet i mere end et år. Begrebet innovation er ikke 18 http://vallekilde.dk/om-‐vallekilde/vaerdigrundlag/ 19 http://www.brandbjerg.dk/H%F8jskole/velkommen.htm 20 http://www.roedding-‐hoejskole.dk/index.php?design-‐innovation