NonUsers - flere kunder i butikken? I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken. Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere” https://www.odensebib.dk/NonUsers Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers. Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum. I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden. På den vis kan jeg få så klare budskaber som: Der er flere besøgende Der er færre der bruger biblioteket 90 % kommer for at låne materialer under ½ kommer for at låne De unge er vilde med biblioteket Der er få unge der bruger biblioteket I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før. I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse. Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken. Du kan se mere på biblioteksdebat.dk

1. -
1
Michel Steen-Hansen, 25. nov. 2012 www.db.dk

2. -
2
Vi ved en masse…………….

3. -
3
Der er flere
besøgende
Dererfåungeder
brugerbiblioteket
Deungeervildem
ed
biblioteket90 % kommer for at
låne materialer
Der er fæ
rre
der
bruger biblioteket
under ½ kommer for
at låne
StatistikLØGN?

4. -
4
Hvem skaber sandheden?

5. -
5
"Statistik er en stor løgn, der
består af lutter små
sandheder."
(Lionel Strachey)
Lad os se nærmere på påstanden

6. -

7. -
Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de
De fleste låner bøger og blade: 89%
Ca. 13% bruger tilbud på nettet:
19% får råd og vejledning
15% bruger borgerservice – lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%)
29% ledsager børn –

8. -
8
Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005

9. -
9

10. -
10
I alt 36 millioner besøgte
bibliotekerne i 2011
(En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og
den lærings- og kulturinstitution, som bruges
hyppigst og af flest mennesker.)

11. -
Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer
 Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især
indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet
For biblioteker:
Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker
er faldet siden 2004:
54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket
mindst en gang det mindst det seneste år.

12. -
12

13. -
13

14. -
Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge
Årsager til ikke brug:
Manglende interesse:
”Biblioteket interesserer ikke
de helt unge og dem med laveste
uddannelsesniveau”
Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49%
Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang
videregående: 31,9%
Tid:
”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på
biblioteket”
Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
Uddannelse: Llang videregående udd.: 38,9%

15. -
Hvad er biblioteket?
• Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar?
• Og hvorfor gør brugerne ikke?
15

16. -
Er biblioteket…
Bogens hellige hal?
16

17. -
Er biblioteket…
Borgernes indgang til samfundet?
17

18. -
Er biblioteket ….
18
Eller skal vi overlade det til andre?
Digitalt?

19. -
Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de
”digitalt indfødte”?

20. -
20

21. -
Generation C
Change
Connect
Communicate

22. -

23. -
23

24. -
Det Digitale Danmarks
Bibliotek
Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgere
På tværs af kommunegrænser og sektorer

25. -
Findes det ikke på nettet, findes
det ikke!

26. -
26

27. -
27

28. -
28

29. -
29

30. -
30

31. -
Gratis det nye sort
31

32. -
32
De 3vigtigste tendenser på 3 minutter i 3 mandsgrupper

33. -
Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@dbf.dk
www.dbf.dk
Biblioteksdebat.dk

34. -
Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

35. -
Udfordringer
• At skabe adgang til de digitale der skabes nu
• At skabe fornuftige forretningsmodeller
• At organisere og finansiere digital brug
• At få digitaliseret kulturarven

36. -

37. -
En ny verden i Danmark
proportioner
Udlån
• Bogudlån = 77.000.000
• E-bogsudlån = 700.000
Bestand
• Bogbestand = 400.000
• E-bøger på eReolen = 4.000
2.000

38. -
E-bogen har ringe markedsandel
38

39. -
Når den ”digitalt indfødte” læser?

40. -

41. -
41
Har vi så brug for det fysiske rum?

42. -
42

43. -
Derfor har vi brug for det fysiske rum
• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested
• Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere
• Det efterspørges af brugerne
• Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan
understøtte både det enkelte individ og den danske
samfundsudvikling positivt

44. -

45. -
Kulturværftet i Helsingør

46. -
Multimediehus i Århus:
Schmidt Hammer Lassen architects, Arkitekt Kristine Jensens
Tegnestue aps, ALECTIA A/S, Bosch & Fjord aps, Bibliotekskonsulenter
Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen

47. -
Hjørring Bibliotek - Bosch & Fjord

48. -

49. -
49
db.dk

50. -
50

51. -
51

52. -
Vi låner mere og besøger oftere de
færre og færre biblioteker
Der er nu 482 betjeningssteder
(en halvering siden 1980, men der er oprettet
62 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011
(En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings- og kulturinstitution, som
bruges hyppigst og af flest mennesker.)
I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
(Der har siden 2007 været en stigning i udlånet, væksten skyldes dog udelukkende
fornyelser.
Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie og udgør over 60% af de samlede
udlånsaktiviteter)
Læring på biblioteket
En aktivitet i kraftig stigning. I 2010 blev der f.eks. holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-
kurser” på bibliotekerne, herunder intro til Nem ID

53. -
53
Der er nu 482 betjeningssteder
(en halvering siden 1980, men der er oprettet
62 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)

54. -
54
I alt 36 millioner besøgte
bibliotekerne i 2011
(En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og
den lærings- og kulturinstitution, som bruges
hyppigst og af flest mennesker.)

55. -
Meget mere åbent
123 ”åbne biblioteker” (dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente
åbningstid) og otte af dem er drevet udelukkende af frivillige

56. -
I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
(Der har siden 2007 været en stigning i udlånet, væksten skyldes dog udelukkende
fornyelser. Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie og udgør over 60% af de
samlede udlånsaktiviteter)

57. -

58. -
58

59. -
Digitalt forbrug
59

60. -
60
Har biblioteket
sejret sig ihjel?

61. -
Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hovedpointer
 Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især
indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet
 Den teknologiske udvikling har ændret borgernes kulturvaner. De traditionelle kulturområder og
medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.
For biblioteker:
 Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker er faldet siden 2004:
54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt biblioteket mindst en gang det mindst det seneste år.
 Køn: Kvinder kommer oftere end mænd
1 gang/måned eller oftere: Kvinder: 32% & mænd: 18%
 Uddannelse: Højtuddannede kommer oftere end lavt uddannede
1 dag/måned eller oftere: Lang videregående: 35%
Kort videregående: 23%
Grundskole: 20%
 Andel af nydanskere, der bruger biblioteket jævnligt er større end den samlede befolkning
36% vs. 25%
 Indtægt: Personer med laveste indkomster, under 300.000 kommer oftere på bibl.
end personer med indtægter over 600.000

62. -
Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de
De fleste låner bøger og blade: 89%
Ca. 13% bruger tilbud på nettet:
19% får råd og vejledning
15% bruger borgerservice
– lidt flere mænd (m:17% vs. k: 14%)
29% ledsager børn –

63. -
63

64. -
64
Trafikanalyse Brugerne på Hovedbiblioteket i Århus 2005

65. -
Kulturvaneundersøgelse 2012 – Hvem kommer ikke og hvorfor
46% kommer sjældent eller aldrig (mænd: 53%, kvinder: 38%) heraf
49 % pga. manglende interesse
23% pga. tid
Årsager til ikke brug:
Manglende interesse:
”Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste
uddannelsesniveau”
Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49%
Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang
videregående: 31,9%
Tid:
”De helt unge, voksne fra 30-39 år og højt uddannede har ikke tid til at gå på
biblioteket”
Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
Uddannelse: Llang videregående udd.: 38,9%

66. -
”Statistik er kunsten med præcise
termer at fastslå det, man ikke ved”
William Kruskal
66

67. -
67
”Det kunne også være nyttigt med en
mere præcis viden om, hvad der gør
biblioteket attraktivt for de mange
mennesker, der kommer uden at
benytte de traditionelle tilbud”
(Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
36 mio kan ikke tage fejl!
……..eller?
”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes
mere systematisk med at tilvejebringe aktuel
evidensbaseret viden gennem undersøgelse af
brugere, ikke-brugere og forskellige
segmenters interesser og behov. Mange af de
tilgængelige undersøgelser giver desværre
ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af
målgrupperne.”
(”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)

68. -
Fremtidens Biblioteker

69. -
Tænketanke det nye sort?
Mandagmorgen
KRAKA
DEA
Musiktænketank
Social Innovations Forum (SIF)
Antal tænketanke i DK
2011: 27
2012: 43
Antal tænketanke i:
USA: 1816
Frankrig: 176
UK: 278
Tyskland: 191
Forstædernes Tænketank

70. -
Opgaven
I løbet af 2 år:
 Sætte det moderne bibliotek til debat
 Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og funktion
i videnssamfundet
 Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med fokus
på:
• Services/tilbud
• Brugerne
• Fri og lige adgang til viden & information
• Rummet (Realdania Modelprogram )
I kontekst af
• Folkebiblioteket
• Skolebiblioteket
• Fag- og forskningsbiblioteket

71. -
71

72. -
Organisering
Styregruppe
Tænketank
Advisory
Board/panel
Brugerpanel
Partnere

73. -
Organisering/ressourcer
Styregruppe:
Danmarks Forskningsbiblioteksforening (Michael Cotta-Schønberg)
Kommunernes Skolebiblioteksforening (Gitte Frausing)
Bibliotekschefforeningen (Mogens Vestergaard)
Danmarks Biblioteksforening /administrator (Michel Steen-Hansen)
Deltagere d.d.:
28 Folkebiblioteker
3 private aktører
4 organisationer

74. -
Niveau 3: Radikal innovation
Niveau 2: Service innovation
Niveau 1: Raffinering
Model for TT Fremtidens Bibliotek
Spor 1:
Viden/indsigt
Undersøgelse
& analyse
Spor 2
’Innovation’
6 caseprojekter
(min. et folkeskole og
et Forskninsgbibl. )
Spor 3
Debat
Synlighed &
debat

75. -
Perspektiver
Biblioteker/
Fagprof.
Politikere
Borgere/brugere Erhvervsliv/
andre samfundsaktører

76. -
Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?

77. -
77

78. -
Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk
Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels
twitter.com/saintmichels
facebook.com/saintmichels
Se oplægget på
biblioteksdebat.dk

79. -
Måske bliver vi bare klogere af
biblioteket
79
Se oplægget på biblioteksdebat.dk

80. -
80
Michel Steen-Hansen, 25. nov. 2012 www.db.dk