Hvor fanden er Herning?
•Transferir como PPTX, PDF•
0 gostou•758 visualizações
- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark. Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel. Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution. Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage. Og faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste da jeg blev en ung mand, både som lokalpolitiker og biblioteksleder. Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne. Der var nemlig ingen protester, da de sidste 3 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Var det fordi borgerne var holdt op med at bruge de små og utidssvarende biblioteker? Var det fordi politikerne og lederne havde udsultet de små biblioteker eller var det som med købmanden, at vi kun brugte den som et supplement, men hellere ville kører ind til det store supermarked med det brede udvalg og gode tilbud?
Recomendados
Recomendados
Mais conteúdo relacionado
Mais procurados
Mais procurados (20)
Semelhante a Hvor fanden er Herning?
Semelhante a Hvor fanden er Herning? (15)
Mais de Michel Steen-Hansen
Mais de Michel Steen-Hansen (20)
Hvor fanden er Herning?
- 1. Hvor fanden er Herning? - eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER2010 I HERNING KONGRESCENTER, Michel Steen-Hansen Direktør Danmarks Biblioteksforening msh@dbf.dk www.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/
- 2. Den gang da jeg var lille ….så verden meget anderledes ud
- 5. Alting var meget bedre i gamle dage…. -eller var det?
- 7. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen – Direktør i Danmarks Biblioteksforening – Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted – Historiker fra RUC Michel Steen-Hansen msh@dbf.dk www.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/
- 8. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
- 9. Hvem er biblioteket? borgernes indgang til samfundet et identitetshus er andet end bare bøger mødestedet, der udvikles sammen med brugerne medvirker til vidensamfundet skaber samfundsnytte og sociale kapital
- 10. E-bog og hva så? se mere på biblioteksdebat.blogspot.com/
- 12. 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Hovedbiblioteker 250 250 250 250 253 250 249 249 250 250 251 252 245 244 229 227 224 222 221 97 Filialer 788 738 717 675 651 653 651 651 593 586 545 529 503 501 484 467 428 422 420 422 Bogbusser 68 66 64 64 59 59 56 50 57 56 53 52 52 52 51 48 44 42 40 31 0 200 400 600 800 1000 1200 Folkebibliotekernes betjeningssteder 1988-2007 Hovedbiblioteker Filialer Bogbusser Der bliver færre og færre biblioteker…… …bliver de så større og bedre?
- 13. Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker Der er nu 499 betjeningssteder (en halvering siden 1980) I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009 (En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.) I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio. bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%) Digitale udlån 7.294.916 (Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.)
- 14. Biblioteket i landdistrikterne • Hvad siger brugerne om bogbussen? • Hvad siger brugerne om filialerne? • Hvilken biblioteksservice fungerer for hvem i landdistrikterne? • Fremtidsperspektiver for biblioteksservicen i landdistrikterne En undersøgelse af den lokale biblioteksservice Dorthe Salling Kromann, Center for Landdistriktsforskning, SDU Esbjerg
- 15. Når vi tænker bibliotek, tænker vi først og mest på bøger, men vi er forskellige.. "Det er meget rart lige og få sagt hej. Det er tit her at man møder nogle andre børn, der går herom med deres forældre, så får man lige sludret ”. "Her er ikke så meget at lave, sådan, når vi har fri fra skolen, så kører vi tit herned, når der er åbent. Det er et hyggeligt sted at komme, så spiller vi computer" "Jamen det synes jeg da er utroligt dejligt, fordi ind imellem så møder man jo nogen, som man kender og dem man ikke kender, dem kan man da også sådan lige bare kaste et blik på. Så det synes jeg da bare, at det er dejligt". Bogbus-udtalelser Filial- udtalelser ”Men nu har jeg altså så stort set kun brugt det til at låne bøger på. Det der klassiske bibliotek. Hvis man ved, hvad man skal have, så går det jo automatisk nu. Du behøves næsten ikke snakke med nogen, man går bare hen og låner med selvbetjening jo. Ja man møder mange forskellige. Jeg kommer også i snak med dem jo, og så diskuterer vi jo gerne, hvad det er for nogle bøger, at vi skal have og sådan noget. "Bogbussen det er helt klart til afhentning af bøger der er bestilt over nettet, hvor biblioteket det er lidt mere, hvis man vil ind og søge lidt mere inspiration. Det er der, hvor man kan gå ind og finde lidt flere bøger, for det er der, hvor udvalget er større end i bogbussen".
- 16. Biblioteket skal være hjemligt og/ eller funktionelt Udtalelserne viser: Biblioteket er hygge og snak Biblioteket er viden og fordybelse Biblioteket er stedet man henter og afleverer Biblioteket er aktiviteter Biblioteket er bøger, computer/internet, spil, film, musik, legesager, borgerservice
- 17. Biblioteket skal være tilgængeligt • Der blev foretaget 74 interviews. ¾ boede inden for 2 km. • Afstanden har indflydelse på, hvor tit man kommer på biblioteket. • Er der over 2 kilometer til biblioteket eller bogbussen, får det betydning, at der findes indkøbsmuligheder eller andre fritidstilbud i nærheden. • Ændres afstanden til mellem 2 og 5 kilometer, vælger nogle brugere et andet bibliotek og nogle vil foretage færre besøg.
- 18. Brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet "Der er ikke andet end en ½ km. Det er meget vigtigt. Jeg kan sende mine egne børn herhen. De kan cykle herhen" og "hvis det lå længere væk, så ville det være lidt afhængig af, hvordan ens hverdag lige var indrettet. Nu er vi bare så heldige, at vi bor så tæt på, så vi kan altid nå det". "Så tror jeg, at jeg havde søgt til en af de løsninger med at købe en billigbogsudgave i Føtex til en halvtredser og se efter om børnene kunne finde lidt mere på skolebiblioteket". "Så kunne det godt være, at man bare var kørt til Varde, så havde det været nemmere ikke også. Jamen hvis jeg skulle i bilen alligevel, så kunne man lige så godt køre indtil Varde, hvor det hele er ikke også". "Så blev det nok for meget, for jeg skal jo gå derhen. Det kom an på, om jeg havde nogen at køre med". Det er nemt at komme til. Jeg kan kigge hen til mit hus. Så det er ikke så langt. Om det så er her eller i Skive, men vi er mest her, fordi det er tættest på. Men jeg kører derind hver dag alligevel, så".
- 19. Det kan konkluderes, at brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet. Hvis den nuværende løsning forsvandt, ville det få betydning. En del af brugerne falder fra. Det gælder især: - Børn - Voksne med mindre børn - Ældre med gangbesvær
- 20. Folkebibliotekets ydelser og placering Det tyder på, at biblioteket vil blive besøgt oftere, hvis det ligger tæt på indkøbssteder, andre steder man kommer jævnligt og er nemt tilgængeligt. Offentlig transport og gode parkeringsmuligheder inden for rækkevidde har betydning Folkebibliotek og borgerservice Brugerne af bogbusser med borgerservice udtrykker stor tilfredshed. Centraliseringen har for flere betydet, at de har fået længere til disse ydelser. De ser det derfor som en fordel at denne løsning findes Folkebiblioteker placeret i storcentre Biblioteket i storcentre har den fordel, at de trækker folk til fra lidt større områder. Biblioteksbesøget bliver en del af indkøbsturen Folkebiblioteker og idrætsanlæg Hvis det alligevel er her folk mødes, hvorfor så ikke placere biblioteket her også. Børnene kan dyrke sport og mor og far gå på biblioteket Folke- og skolebiblioteker Det giver nogle fordele, men skolebibliotekarerne har en anden rolle end folkebibliotekarerne. De kender børnene på en anden måde og kan bedre vejlede dem
- 21. Der skal være åbent, når brugerne har behovet • De fleste brugere har behov for, at der er åbent sidst på eftermiddagen og om aftenen. Som udtalelsen herunder også viser, er den ubetjente åbningstid her et godt supplement. • Der skal dog gøres opmærksom på, at mange samtidig giver udtryk for, at de nødig vil undvære bibliotekarerne og den vejledning de giver. "Det er rigtigt dejligt, at det er blevet sådan, at man selv kan gå ind, ellers synes jeg godt, at det kunne være lidt presset. Det er jo altid om mandagen, der kunne jeg ikke nå hjem. Så var der kun onsdag, så det er rigtig dejligt, at det er blevet sådan, at man bare kan gå ind". "Jamen det er helt perfekt for jeg er næsten lige kommet hjem fra arbejde og så har jeg hentet børn . "Altså nu er jeg på efterløn, så det kan jeg da indrette mig efter, og hvis jeg ville så kunne jeg da også få en kode og gå ind". ”Det vil give en lidte mere ensom følelse at gå på biblioteket. Det er rart, at der er nogen som man også kan spørge, hvis det er, at man ikke lige kan finde sine ting"
- 22. Karakteristiske udtalelser fra brugerne om fremtidens biblioteksservice ”Jeg havde forestillet mig sådan et mellemstort bibliotek ligesom her med støtte af personale og så også lidt af de her automater, og nogen biblioteker har de her områder, hvor de små de kan være.”. ”Jeg tror det skal være sådan et oplevelseshus, hvor man også som forældre kommer ind. Det er det jeg godt kan lide ved hovedbiblioteket. Der kan man sætte ungerne til at lege, og så kan man selv sidde og kigge i nogle af de blade, man ikke må låne med hjem, eller hvor det er meget kortvarige lån, som man næsten ikke vil ulejlige dem med, for det er for en uge, og så skal jeg døje med at aflevere dem igen”. ”nyere materialer og mulighed for sådan touchdown arbejdsplads, hvor man kunne sidde og arbejde”. ”måske en eller anden kantine, hvor man lige kunne tage en snack ”
- 23. Kultur til alle
- 25. En rapport Og hva’ så?
- 26. Anbefalinger 1. Åbne biblioteker 2. Inspiration og læring 3. Danskernes digitale bibliotek 4. Partnerskaber 5. Professionel udvikling
- 28. Hvilken rolle skal biblioteket spille i udformningen af fremtidens samfund?
- 30. Indsatsområder 2010-11 24 / 7 – det altid tilgængelige bibliotek Danmarks Biblioteksforening vil • udvidet åbningstid, men differentieret betjening • sammenhængen i det digitale og fysiske bibliotekstilbud • tage udgangspunkt i borgernes behov
- 31. I kan se mit oplæg på http://biblioteksdebat.blogspot.com/ Michel Steen-Hansen msh@dbf.dk www.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/