Tilknytning og udvikling af mentaliserings-kompetence.

1. Mentalisering
-en evne vi kan udvikle!
Oplæg Statsforvaltningen, Århus
Maj 2011
Piet Draiby
Børne- og Ungdomspsykiater
Par-relationsterapeut
www.relationsterapi.dkwww.mentalisering.dk

2. Forældrekonflikter i Skilsmissefamilier
Hvordan møder vi forældrene?
Årsmøde
Børnesagkyndige ved statsforvaltningerne
Odense, Maj 2011
Piet Draiby og Kirsten Seidenfaden
www.relationsterapi.dk

3. Program
Hvordan møder vi forældrene?
Nøglebegreber
Nøgleprocesser
Teoretisk og klinisk baggrund

4. Relationel psykologi
• Mentaliseringsbaseret arbejde med par og forældre
• Tilknytning – tryg/utryg danner basis for udvikling af evnen
for mentaliseren / refleksiv funktion
• Det Anerkendende Nærvær / Mentaliseren er:
evnen til at se os selv som andre ser os
og
evnen til at se andre som de ser sig selv

5. Relationel neurobiologi
• Forestillingen om at hjernens udvikling i al
væsentlighed bestemmes af relationens
kvalitet livet igennem

6. Pejlemærkerne er:
Rummet
Broen
Mødet

7. En prototypisk session / 2 timer
1. Kontakten til terapeuten etableres
2. Rummet og kontakten i parret etableres
– via en værdsættelse
3. Valg af temaer til fordybelse, udforskning og undren
4. En gensidig værdsættelse af "mødet”
5. Afrunding / Tilbagemelding til terapeuten f.
Seidenfaden & Draiby
7
www.relationsterapi.dk

8. Anerkendelse og Værdsættelse
Metaforen med broen:
Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til den
anden og anerkender den virkelighed der levet i "dit land" ud
fra dit perspektiv.
Når vi værdsætter hinanden så bliver vi på vores side af broen
og taler til den anden som står på den anden side af broen om
hvad jeg værdsætter hos ham/hende set fra "mit land"/ set fra
mit perspektiv.
Seidenfaden & Draiby
8
www.relationsterapi.dk

9. Seidenfaden & Draiby
9
www.relationsterapi.dk

10. 1. videoklip
Værdsættelse

11. Den Anerkendende Dialog
Dialogen er kendetegnet ved
turtagning og følelsesmæssig afstemning
og er en nænsom måde at skabe gensidig
forståelse på mellem parterne.
Består i grundformen af tretrin.
Spejling - anerkendelse - Indføling
Seidenfaden & Draiby
11
www.relationsterapi.dk

12. Seidenfaden & Draiby
12
www.relationsterapi.dk

13. Formål med ”Den Anerkendende Dialog”
 En tryg ramme – et trygt rum
 En klar struktur - broen
 Etablering af kontakt i parret
 Ro og ned i tempo
Seidenfaden & Draiby
13
www.relationsterapi.dk

14. Spejling - spilleregler
Det er lytterens ansvar at være:
1. Opmærksom over for det, som den anden siger.
2. Nærværende gennem hele processen.
3. Nysgerrig over for den andens måde at opleve tingene på.
4. Villig til at opleve den andens virkelighed og midlertidigt at afstå
fra egne tanker og følelser.
5. Ubetinget lydhør.
Det er fortællerens ansvar:
1 At tale om sig selv i jeg-form.
2 At undgå kritik og nedgøring af partneren.
3 At udtrykke sig så kortfattet og præcist som muligt.
4 At holde sig til en fortælling.
5 At lytte til modtagerens spejling uden at afbryde.

15. 2. Videoklip
Valg af tema
Konflikt og frustration
Intro
Spejling

16. 3. Videoklip
Resume
Anerkendelse
Indføling

17. Mentalisering eller på dansk:
Det Anerkendende Nærvær
Seidenfaden & Draiby
17
www.relationsterapi.dk

18. Min inspiration:
Mentaliseringsbegrebet udgør ”The
missing link”
Høj forklaringsværdi i forhold til:
- individuel og relationel
udvikling
- parforholdets udfordringer
- veje i terapien

19. Fonagy´s mentaliseringsbegreb
Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør
brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske
forestillinger om egne og et andet menneskes mentale
tilstande
Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for
mentaliseringsevnen
Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a.
egen affektregulering forandres gennem mentalisering.
Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007)
Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk
Forlag

20. Eller:
Den implicitte og eksplicitte fortolkning af egne og andres handlinger og
intentioner
Having mind in mind
Eller på dansk:
Den intuitive og eftertænksomme forståelse af egne og andres handlinger og
hensigter
-at have sindet i sinde
-at se sig selv udefra og andre indefra

21. Ingredienserne under
Mentalisering
Udvikles normalt de første 6-7 år:
Affektregulering:Det dobbelte arousal
system
Opmærksomhedsregulering
Fornemmelse af et selv

22. Udvikling af egenskaber i den trygge tilknytning
• - Afstemt kommunikation (indføling)
• - Emotionel balance
• - Kropsregulering (stress)
• - Fleksible reaktioner
• - Indsigt
• - Empati
• - Modulering af angst
• - Intuition og moralsk evne
• Daniel Siegel, The Mindful Brain 2007 p.341

23. Om betydningen over tid af den tidlige tilknytning for
•den senere psykisk sundhed
•kvaliteten af kammeratskabs-relationer med jævnaldrende
•koncentrationsevne
•grader af akademisk formåen
•færdigheder i at forstå følelser
•hvordan de klarer sig i kærlighedsforhold som unge voksne
•overordnet fornemmelse af selv/pesonligheder
•evne til at reflektere over hvorledes hver af deres forældre
har influeret på hvordan de er blevet den person de er

25. Nedbrud i Det anerkendende Nærvær
Klingerne og Gearskiftet
Seidenfaden & Draiby
25
www.relationsterapi.dk

26. Udfordringer for Mentaliseren
Rådgiveren og klienterne
• Når
– der er stærke følelsesmæssige situationer hos
forældrene
– så udløses høj arousal/stress hos alle
– det registrerer vi det ved at vores sædvanlige
nuancer går fløjten og erstattes af mere enkle
følelser og skematiske opfattelser
Seidenfaden & Draiby
26
www.relationsterapi.dk

28. Når Mentalisering ikke
fungerer
- Hel eller delvis nedbrud
Pseudomentalisering
-ingen usikkerhed
-ingen handling
Hypermentalisering
-medtager ikke egen verden

29. Genetablering
af
Det anerkendende Nærvær:
Gearskiftet
Seidenfaden & Draiby
29
www.relationsterapi.dk

31. Ingredienser i god mentaliseren
hos
Klienten og rådgiveren
• Åbenhed for nye opdagelser
• Tålmodighed med foreløbighed – utydelighed
• Refleksiv overvejelse
• Perspektivtagning
• Tilgivelse
• Opmærksomhed på påvirkning
• Tillidsfuld holdning
• ydmyghed
Seidenfaden & Draiby
31
www.relationsterapi.dk

32. Ingredienser forts.
• Legesyg og selvironisk humor
• Villighed til turtagning
• Tror på foranderlighed
• Tager ansvar og er pålidelig
• Autobiografisk kontinuitet
– De anerkendende dialogprocesser forstærker hver
af disse elementer
Seidenfaden & Draiby
32
www.relationsterapi.dk

33. Relationel etik
• En etik hvor alle medlemmer af det sociale
fællesskab kan føle sig anerkendte.
• At an-erkende ….knytte an til den andens
erkendelse.
• Den Anerkendende Dialog – et bud på en
praksis i relationel etik
• At opretholde dialogen – retten og pligten til
at artikulere en uretsfølelse

36. Fra London parent child project(Påbegyndt i 1986 og fortsat løbende)
”Med baggrund i omfanget af den evidens der fremlægges her,
finder vi det uomgængeligt nødvendigt at foreslå at
For at hjælpe børns vækst fra den tidligste barndom
til deres fulde sociale og emotionelle potentiale,
må et centralt mål for intervention og forebyggelse være
at styrke den refleksive funktion hos forældre og kommende forældre.
(Howard Steele& Miriam Steele i K. Grossmann & E. Waters (eds.):
Attachment from infancy to adulthood:
The major longitudinal studies, Guilford Press 2005)

38. Spejling - affektiv afstemning

40. Tilknytning og selvafgrænsning /selvrefleksivitet
- Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor
som fremmer barnets egne målrettede intentionelle væremåder.
- Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor
selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at
repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og til at
bearbejde følelsesmæssige oplevelser.
- Børn kan lettere regulere egne og andres følelser når de er trygge.
-fra seminar med Anne-Lise Løvlie Schibbye, november 2005

41. Tilknytnings-kvaliteten som forudsætning
For udvikling af Selvregulering
 Stress-robusthed / Stress-regulering
Evnen til at regulere intensiteten af emotioner
 Opmærksomhedsevne
Evnen til at opretholde en fornemmelse af adskilthed
 God indlevelsesevne / mentaliseringsevne
Evne til im-og explicit fortolkning af andres
handlinger og egne motiver
Forstå andre indefra, sig selv udefra

45. Hos personen med: - finder vi et narrativ som er:
Den trygge tilknytningsstil Farverigt og sammenhængende
Den utrygt afvisende Blegt og sammenhængende
tilknytningsstil
Den utrygt ambivalent Farverig men
tilknytningsstil usammenhængende

46. Autobiografisk integration
Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi
er.
Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge
hændelser og mentale processer i vores liv vil vores
selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.
Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og
andre menneskers righoldige indre verden.
Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006),
”Forældre Indefra”, Akademisk forlag

47. Adult Attachment Interview
(Main 1991)
Test/klinisk instrument til studiet af voksnes erindringer om tidlig
tilknytning.
Ideen:
Hvad og hvordan individet husker, og især hvordan han/hun omtaler
forskellige sider ved sin barndom, giver nyttig information om tidlige
tilknytningsforhold.
Undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem børns
tilknytningsproblemer sådan som de viser sig i Ainsworths procedure
"The Strange Situation"
og
mødrenes svar/resultater i Mains "Adult Attachment Interview".

50. Formål med ”Den Anerkendende Dialog”
- En tryg ramme
- En klar struktur
- Etablering af kontakt i parret
- Ro og ned i tempo

51. Grundlaget for den Relationsfokuserede Terapi
Tilknytnings-erfaringer
Overlevelses-strategier
Mentalisering-
Hjernens udvikling
Min fortælling og narrativet

52. Spejling
• Spejling – hvor lytteren udviser fokuseret
opmærksomhed og nærvær overfor
fortælleren og herefter gengiver indholdet af
det fortalte så tæt på den andens ord/sprog
som muligt, uden at lade egne meninger,
tolkninger og følelser komme til udtryk.
• På denne måde hjælper lytteren fortælleren
med at få fremstillet sin egen
fortælling/narrativ så præcist og differentieret
som muligt.

53. Anerkendelse og Værdsættelse
Metaforen med broen:
Når vi anerkender hinanden går den ene
over broen til den anden og anerkender
den virkelighed der levet i "dit land" ud fra
dit perspektiv.
Når vi værdsætter hinanden så bliver vi
på vores side af broen og taler til den
anden som står på den anden side af broen
om hvad jeg værdsætter hos ham/hende
set fra "mit land"/ set fra mit perspektiv.

54. Forskellige kontekster, som kan være ramme
for en anerkendende dialog
Professionel/arbejdsmæssig kontekst, f. eks:
Parterapi
Familieterapi
Supervisionssamtaler
Kollegiale konflikter
Gruppedannelse og gruppeudvikling
Vejledning
Ideudveksling
Privat kontekst, f.eks.:
Samtaler om vores parforhold
Samtaler med familiemedlemmer om vanskelige emner
Konflikthåndtering i forhold til venner og bekendte