powerpoint brugt til et kollokvium om social ulighed

2. disposition
 Teksterne
 Rousseau
 Rawls
 Bourdieu
 Erik Jørgen Hansen
 ”The spirit level”

3. Jean-Jaques Rousseau
 En af de ”store” Franske oplysnings-
Filosoffer 1712-1784
 Hans ideers udgangspunkt er den franske
revolution
 Musiker, komponist, politisk filosof og
pædagogisk filosof
 Politisk hovedværk: Den sociale kontrakt
1762

4. Den sociale kontrakt 1762
 Mennesket er ”for intelligent” til
naturtilstanden
○ Vi bygger politiske systemer der forhindre os i at
være frie
 ”Hvordan kan det da binde disse uden at
skade sig selv og uden at fordømme sig
selv.”
 Hvordan kan vi bygge (moderne) systemer
der sikre friheden?

5. Den sociale kontrakt
 ”sammenkoblingen af en sum kræfter, som
kan overvinde modstanden; via en enkelt
drivkraft og får dem til at handle i fællesskab”
 Den sociale kontrakt: Afgivelse af egen vilje til
fællesviljen eller almenviljen
 Almenviljen gjorde dermed folkets vilje til den
øverste ”lov”
 modsvar til Hobbes
 ”Thi det er først når alle giver sig selv
fuldstændigt, er betingelserne de samme for
alle(..) intet medlem har mere noget at klage
over”

6. Den sociale kontrakt
 [enhver af os lægger i fællesskab sin person og hele sin
magt under almenviljens øverste ledelse; og vi optager
ethvert medlem i fællesskabet som en uadskillelig del af
helheden] –
 Nancy Freser og Honneth om arbejde og anerkendelse
 Medlemmerne er altså altid parthavere i suverænen
 ”Man kan ikke fornærme et af medlemmerne uden også
at angribe fællesskabet; Endnu mindre kan man
fornærme fællesskabet uden af medlemmerne bliver
stærkt berørte af det – Således binder pligt og interesser i
lige høj grad de to kontraherende parter til at hjælpe
hinanden indbyrdes og de samme mennesker må i dette
dobbelte forhold forsøge at forene og fordele, som
afhænger heraf”

8. John Rawls – En teori
om retfærdighed
 Amerikansk politisk filosof
ved Harvard (1921-2002)
 Hovedværk: En teori om retfærdighed
1971
 Tager udgangspunkt i Rousseau , Locke og
Kant
 - Hvad er det retfærdige samfund
○ Et modsvar til utilitarisme

9. En teori om retfærdighed
 Vi må tilbage til naturtilstanden
 ! En hypotetisk situation! – til forklaring
 I naturtilstanden er vi ”gemt” bag et slør af
uvidenhed
 ingen forudsætninger - Man kender ikke til noget
 Rationelle valg…
 Hvordan får jeg selv de bedste muligheder??
= Alle får de bedste muligheder, hvis goder
deles lige
 Det er en fair aftale = retfærdighed som
fairness

10. De 2
refærdighedsprincipper
1) Lighed i tildelingen af grundlæggende
rettigheder og pligter
2) Sociale og økonomiske uligheder er kun
retfærdige hvis de fører til
kompenserende fordele for alle  deles
i flere principper

11.  Differensprincippet:
 Det er okay at der er ulighed i de ufortjente goder:
intelligens
 Genopretningsprincippet:
- De dårligst stillede skal have bedre muligheder end de
bedst stillede
- Det handler om omfordeling
• Kombination: Har man mere end andre, skal de overskud
komme de andre til gavn, hvis det skal være retfærdigt.
 Frihed, lighed og broderskab er den essentielle
parole til indretningen af et retfærdigt samfund

12. Pierre Bourdieu
 Fransk sociolog
 Har inspieret til mange studier i
ulighedens plads i uddannelse
 Syntesteteoetiker

13. Kapitaler
Kultruel
Økonomisk Social
Symbolsk

14. Habitus 1
 Skabes igennem vores opdragelse og
socialisering
 Ubevist kropsliggørelse af værdier og
livsstil
 Forbindelsen imellem indvidets mentale
stukturer og samfundets ydere objektive
realitet.

15. Habitus forsat
 Tæt forbundet med kapitaler
 Habitus strukturerer samfundet og
samtidig strukturerer aktøren habitus
 Forsøg på at overkomme
modsætningen imellem Aktør og
Sturktur

16. Hvorfor er der stadigvæk
ulighed? - Symbolsk vold
 Uddannelsessystemets
sorteringsmekanismer
 Magt der ikke opfattes som magt
 Sker i det skujte

17. Bourdieu - opsamling
 Ulighed har flere aspekter end økonomi
 Ulighed reproduceres via symbolsk vold

18. Sociale klasser og social
ulighed
Erik Jørgen Hansen

19. Social ulighed
 De forskelle mellem individer og mellem
samfundsgrupper, man finder overalt,
kaldes social ulighed, hvis forskellene har
en tydelig sammenhæng med individernes
og samfundsgruppernes positioner i
samfundsstrukturen, og hvis de giver sig
udslag i forskelle i levevilkår og
livschancer.
 Traditionelt opgjort som forskelle i indkomst
og formue, men kan også dække over
ulighed i helbred, levealder, arbejdsmiljø,
boligforhold og opvækstvilkår m.m.

20. Hvad er lighed?
Forskellige lighedsbegreber:
 Formel lighed; når ingen diskrimineres.
 Reel lighed; også kaldet ressource
lighed, hvor alle tildeles samme
mængde ressourcer, f.eks. samme antal
skoleår.
 Resultat lighed; ved at fordele
ressourcerne forskelligt, så dem der
trænger mest, får mest. F.eks. de mest
syge bliver behandlet først.

21. Sociale klasser
 Marx: overordnet to sociale klasser:
Kapitalisterne og proletariatet
 Weber: enig, men mener grænsen
er mere flydende og man placerer
sig i den klasse man føler samhørighed
med.

22. Socialgrupper
Socialforskningsinstituttets inddeling
Bygger på 5 socialgrupper:
1. Funktionærer eller selvstændige i byerhverv med lang,
videregående uddannelse, funktionærer med 51
underordnede eller derover samt selvstændige i
byerhverv med 21 ansatte eller derover.
2. Funktionærer eller selvstændige i byerhverv med
mellemlang, videregående uddannelse, funktionærer
med 11-50 underordnede samt selvstændige i byerhverv
med 6-20 ansatte.
3. Funktionærer med 1-10 underordnede, selvstændige i
byerhverv med 0-5 ansatte samt gårdejere.
4. Funktionærer med 0 underordnede og faglærte arbejdere
samt husmænd.
5. Ikke faglærte arbejdere.

23. Køn og social klasse
 Socialgruppestrukturen kan ikke
kønsopdeles.
 Familie socialgrupper inddeles efter
højeste fællesnævner.

24. generationsmobilitet
 Når man bevæger sig fra en socialgruppe til en anden
To typer:
 Inter-generationsmobilitet: Når man som voksen er
bevæget sig væk fra den socialgruppe ens forældre
tilhører.
 Intra-generationsmobilitet: Personers skift fra social
placering igennem voksenlivet.
 Derudover finde opadgåede mobilitet, hvor folk
bevæger sig op i hierarkiet og nedadgående hvor det
omvendte finder sted.

26. ”Det gode samfund”?

29. Life expectancy is strongly related to
income within rich countries
80
79
Life expectancy (years)
78
77
76
75
74
73
72
71
70
Richest Poorest
Local Neighbourhoods
(in England & Wales)
Wilkinson & Pickett, The Spirit Level www.equalitytrust.org.uk

30. Inequality...
How much richer are the richest 20% in
each country than the poorest 20%?
Income gaps
How many times richer 9.7
are the richest fifth than
the poorest fifth? 8.5
8.0
7.2
6.7 6.8 6.8 7.0
6.1 6.2
5.6 5.6 5.6 5.7
5.2 5.3
4.8
4.3 4.6
3.4 3.7 3.9 4.0
ly
a
ia
l
e
um
d
ce
ar k
y
nd
UK
d
A
ai n
l
d
n
en
s
re
ay
da
ae
ga
an
ali
nc
nd
lan
pa
lan
an
US
st r
It a
po
ee
rw
ala
ed
na
Isr
r tu
l gi
Sp
nm
st r
rm
Fra
Ja
erl
r la
Au
Ir e
Fin
ga
Gr
No
Sw
Ca
Ze
Be
Po
Au
Ge
De
t he
izt
Sin
w
Sw
Ne
Ne
Wilkinson & Pickett, The Spirit Level www.equalitytrust.org.uk

32. Oprationalisering af ”det gode
samfund”
Index
 Tillid
 Psykisk sygdom (misbrug)
 Forventet levealder + pludselig død
 Fedme
 Analfabetisme / børns udd. Præstation
 Teenage fødsler
 Selvmord
 Fængslings Rate
 Socialmobilitet

35. Social mobilitet

39. What kind of stressful tasks raise
Cortisol response (effect size)
stress hormones most?
1
0.8
0.6
0.4
0.2
0
Tasks with ‘social Other
evaluative threat’ tasks
(uncontrollable)
Dickerson SS, Kemeny ME. Acute stressors and cortisol
responses. Psychological Bulletin 2004; 130(3): 355-91.

41. Nu skal vi se en film yay!
http://www.ted.com/talks/richard_wilkinson.
html

42. Spørgsmål
Er fordelingsmæssig lighed og økonomisk vækst uforenlige i
et samfund?
Skal økonomisk vækst altid være lige fordelt i et samfund.
Hvem bør de økonomiske goder
tilfalde, skal det fordeles lige, eller er det ok hvis det kun
er de rige der bliver
rigere eller de fattige der bliver rigere?
Diskuter med udgangspunk i Fraiser, Honneth og
Rousseau i hvor høj grad og hvordan
individer er en del af samfundet.
Diskuter med udgangspunkt i Rawls og Bourdieu om det
er mennesket eller samfundet der er
herre over sin egen skæbne?