Netdating eksamensopgave

Iscenesættelse online
En opgave om netdating
i det senmoderne samfund
12-12-2012

Eksamensopgave:Introduktiontil medierogkommunikation Anna,Julie, Cecilie,Anne ogJannie
1
Indholdsfortegnelse
Abstract................................................................................................................................................. 2
Keywords............................................................................................................................................... 2
Indledning.............................................................................................................................................. 3
Problemformulering ............................................................................................................................... 4
Fordeling af ansvarsområder i opgaven.................................................................................................... 5
Definition af de vigtigste anvendte begreber............................................................................................ 5
Metodeafsnit......................................................................................................................................... 5
Egen spørgeskemaundersøgelse.......................................................................................................... 6
Interview med bruger på Dating.dk...................................................................................................... 9
Ekspert udtalelse ...............................................................................................................................11
Brugerprofiler fra Dating.dk................................................................................................................12
Iscenesættelse i det senmoderne samfund .............................................................................................13
Selviscenesættelse - Erving Goffman...................................................................................................13
Den nye middle region - Joshua Meyrowitz .........................................................................................14
Det senmoderne samfund - Anthony Giddens......................................................................................16
Den kulturelle frisættelse – Thomas Ziehe...........................................................................................18
Årsagen til netdatings popularitet...........................................................................................................19
Dating.dk – fra A til Z .............................................................................................................................20
Netdatings udbredelse...........................................................................................................................21
Sammenligning af statistikker.............................................................................................................23
Identitetsdannelse og iscenesættelse online – en analyse af brugernes adfærd på Dating.dk.....................26
”Ja, nu kommer det svære. At beskrive sig selv uden det skal lyde som en jobannonce(…)”....................26
”Pille”– en dating profil på Dating.dk...................................................................................................31
Kan kærligheden findes på nettet?......................................................................................................34
Er singlerne bange for at blive afvist IRL?.........................................................................................36
Hvilken betydning har netdatingfor samfundet, når singler kan målrette deres søgning? ..........................38
Målretning af søgningen på nettet......................................................................................................38
Social opdeling af samfundet..............................................................................................................41
Konklusion ............................................................................................................................................43
Litteraturliste ........................................................................................................................................45

2
Abstract
This paper examines the way Internet dating has affected the search for true love in the late
modern society. We summarize the causes of popularity of Internet dating, as well as an
account for our chosen dating site www.dating.dk. Through an analysis of the individual self-
presentation online, we explore profiles from the dating site. Furthermore we look into the
debate, about whether or not love can exist online. At last we explore the significance Internet
dating has on society, with focus on targeted dating. This document shows that users of dating
sites have a tendency to create an “ideal self”, because it makes them seem more attractive.
The assignment reveals different views upon love on the Internet. Some people are sceptical.
Is it really possible to achieve the same chemistry online as IRL? Our questionnaire and
personal interviews support our point about romantic relationships online. There are
advantages and disadvantages, when talking about targeted dating. On one hand Internet
dating can become shallow and unreal, but on the other hand Internet dating can create
opportunities as never seem before. There is unambiguous answer as to selection within
different social classes whether or not you choose partner online or offline.
Julie
Keywords
Late Modern Society – Self Representation – Identity Creation – Internet Dating
Online Communication – Online Vs. Offline – Social Classes

3
Indledning
Det har aldrig været let at finde den eneste ene. Vi lever i dag i et samfund, hvor nye måder at
kommunikere på er i fokus. Moderne kommunikationsteknologi har skabt en masse nye
muligheder, heriblandt netdating som giver individet mulighed for at finde kærligheden
online. Vi er som mediebrugere ikke længere afhængige af at være i samme fysiske rum, som
vores korresponderende. På den måde kan man skabe flere relationer og netværker end
tidligere.
Målet med vores opgave er først og fremmest at undersøge, hvordan netdating har påvirket
vores søgen efter den rette partner i det senmoderne samfund. Dette gøres indledningsvis
ved, at redegøre for årsagen til netdatings popularitet. Derudover vil vi lave en
grundlæggende redegørelse af Dating.dk, da vi har valgt at gå i dybden med nævnte datingsite.
Vi har arbejdet kvantitativt på alle tre niveauer vha. statistikker fra Danmarks Statistik samt
eget udformet spørgeskema.
De nye medier er meget personfikserede og åbner dermed muligheden for at stille den private
person frem til offentlig skue. Datingsiderne ligger op til iscenesættelse, som netdating
brugerne skildrer gennem deres personlige profil. Vi har valgt at lave en analyse af individets
iscenesættelse på internettet, hvor vores fokus har været på at lave en dybdegående analyse
af brugerprofiler fra Dating.dk. Ydermere har vi valgt at analysere og diskutere, om
kærligheden egentlig kan findes på nettet, samt om datingbrugerne er bange for at blive afvist
offline. På det analyserende og diskuterende niveau har vi arbejdet kvalitativt vha. et
personinterview med en tidligere Dating.dk bruger samt en ekspertudtalelse fra Dating.dk’s
PR-chef.
Vi har afslutningsvis valgt at diskutere, hvilken betydning netdating har for samfundet, når
singler kan målrette deres søgning, samt om det har nogen betydning for klasseopdelingen i
samfundet. Til at underbygge vores påstande og iagttagelser har vi benyttet teoretikerne
Giddens, Ziehe, Goffman og Meyrowitz.
Anne og Jannie

4
Problemformulering
Hvordan har netdating påvirket vores søgen efter den rette partner i det senmoderne
samfund?
Dette vil vi undersøge med udgangspunkt i datingsitet Dating.dk, hvor vi vil redegøre for den
stigende popularitet af netdating. Vi vil endvidere foretage en analyse af brugernes adfærd,
hvor vi kommer ind på identitetsdannelse samt iscenesættelse online. Afslutningsvis vil vi
diskutere, hvilken betydning netdating har for samfundet, når singler kan målrette deres
søgning.
Afgrænsning
Vores udgangspunkt er taget i dating sitet Dating.dk, som er den største og mest benyttede
datingside. Sitet har brugere fra et bredt udsnit af den danske befolkning. Dette har gjort, at
det er nemmere for os at finde data omkring sitet, samt at finde en tidligere bruger at
interviewe. Vi har valgt ikke at undersøge de forskellige minoritetsdatingsites, som kun
omtales i anden sammenhæng i vores opgave. Der er rigtig mange grunde til, at folk opretter
en profil. Vi har valgt at afgrænse os til kun at fokusere på dem, der bruger datingsitet til at
finde en partner. Dette er endnu en grund til, at vi har valgt Dating.dk, da det bliver set som en
mere ”seriøs” side1.
I forhold til vores aldersafgrænsning valgte vi at fokusere på aldersgruppen 25-34 år. Det
gjorde vi, fordi vi i den indledende undersøgelse fandt ud af, at det er den aldersgruppe, der
hyppigst bruger netdating ifølge Danmarks Statistik.
Det kunne også have været relevant at inddrage Facebook, fordi mange møder hinanden
derigennem. Men fordi det ikke er den primære grund til, at man opretter en profil, ville vi i
stedet hellere fokusere på den klassiske datingside.
Anna
1 Vores spørgeskemaundersøgelse viste ligeledes at ca. 84 % af de adspurgte ledte efter et seriøst forhold.

5
Fordeling af ansvarsområder i opgaven
Denne opgave er et produkt af en fælles proces og et tæt samarbejde. Vi har været fælles om
udarbejdelsen af opgaven og om at indsamle empiri. Som det formelt påkræves, har vi under
hvert afsnit anført, hvem som har været primært ansvarlig for hver del.
Problemformuleringen og konklusionen er skrevet i fællesskab.
Jannie
Definition af de vigtigste anvendte begreber
Netdating: er blevet et bredt begreb efter den stigende brug af online kommunikation, og
skillelinjen mellem netdating – og sociale netværks sider er svært definerbar. I vores opgave
har vi valgt at definere netdating som sites, hvis primære formål er, at skabe kontakt til andre
mennesker via internettet. Dette med henblik på at møde nye bekendtskaber enten i form af
kærestepotentiale, dates eller venskaber. Det foregår ved at oprette en profil, hvor man
skriver en kort tekst om sig selv, som indebærer, hvad man søger samt indsætter billeder af
sig selv. Herfra kan man komme i kontakt med andre brugere, som man chatter med, og dette
fører i mange tilfælde til et personligt møde. Vi har derfor valgt ikke at inkludere sociale
netværks sites, eftersom vi ikke ser deres primære formål for værende at møde nye
bekendtskaber.
IRL: er en engelsk forkortelse for ”in real life”. Forkortelsen bruger vi flere steder i vores
opgave. Det betyder ”i virkeligheden” og bruges ofte, når man referer til, om man har mødt en
person online (på nettet) eller i virkeligheden (IRL).
Jannie
Metodeafsnit
I dette afsnit præsenteres de valgte metoder, som vi bruger som redskab til at bearbejde vores
indsamlede empiri.

6
Egen spørgeskemaundersøgelse
Fordelen ved et spørgeskema er, at dataene er nemme at bearbejde statistisk. De indsamlede
data bliver omsat i tal, så de efterfølgende kan fremlægges i enkle tabeller eller visualiseres i
forskellige former for kurver, figurer og diagrammer. Vi vurderer, hvilken pålidelighed og
gyldighed undersøgelsen kan tillægges. Vi har eksempelvis valgt at lave et cirkeldiagram over
de bevarendes geografiske placering samt over de besvarendes uddannelsesniveau.
For at skabe et overordnet syn på netdating har vi udarbejdet et spørgeskema og dermed
arbejdet kvantitativt. Spørgeskemaets målgruppe har vi fordelt over aldersgrupper fra 18 og
op til 50+. Måden hvorpå vi fik spredt vores spørgeskema på var ved hjælp af vores Facebook
netværk. Vi kontaktede hver især en Facebook ven indenfor hver af de inddelte aldersgrupper
og bad dem sætte spørgeskemaet som deres status. Da man ofte er venner med jævnaldrende,
håbede vi, at denne metode ville give brugbare resultater.
Vores undersøgelse blev naturligvis begrænset, da det kun var folk, der er tilknyttet Facebook,
som havde mulighed for at besvare spørgeskemaet. Dog er det omkring hver anden dansker,
som er på Facebook - mere præcist 3 millioner ud af de 5,6 millioner danskere2. Facebook er
derfor et forholdsvis repræsentativt forum at publicere vores spørgeskemaundersøgelse i.
Trods de mange tilknyttede på Facebook er vi opmærksomme på, at det selvfølgelig kun er
den kontaktedes netværk, som kan blive en del af undersøgelsen.
Spørgeskemaet indeholdt 10 spørgsmål af forskellig karakter. Først og fremmest indeholdt
undersøgelsen demografiske spørgsmål såsom køn, alder, uddannelse og bopæl. Derudover
indeholdt den binære spørgsmål, som dog i nogle af tilfældene blev efterfulgt af en uddybning.
Åbne spørgsmål benyttede vi også, da de tvinger interviewpersonen til at svare med egne
formuleringer. Ydermere gjorde vi brug af valgmuligheden ”other” (andet), da vi umuligt kan
have medtaget alle tænkelige og utænkelige svarmuligheder i vores undersøgelse.
Vi valgte at lukke ned for besvarelser af spørgeskemaet efter 100 besvarelser. Selvom det må
siges at være en god svarrate, så dækker vores spørgeskema kun et lille udsnit af den danske
befolkning. Vi kan derfor ikke drage større og generaliserende konklusioner ud fra vores
2 http://atcore.dk/blog/danskerne-pa-facebook/

7
undersøgelse, men vi har brugt den til at få en indsigt i de forskellige aldersklassers holdning
til netdating. Derudover kan de indsamlede svar bruges til at udregne sandsynligheder,
gennemsnit, signifikans og korrelationer. Vi ser altså på årsagssammenhænge; korrelationer,
og vurderer sandsynligheden vs. tilfældigheden af en sammenhæng; signifikans.
En ulempe ved strukturen af spørgeskemaprogrammet KwikSurveys3 er, at når man indstiller,
at den besvarende kan uddybe svaret nedenfor, har de samtidig mulighed for at vælge flere
svarmuligheder. Dette har resulteret i, at nogle har afkrydset modstridende svarmuligheder,
hvilket medfører statistisk skæve resultater.
I spørgsmål fem (bilag 1) ønsker vi, at den besvarende i tilfælde af, at have haft en dating
profil fortæller, hvad grunden er til, at de ikke har den længere. Her søger vi at få besvaret,
om de eventuelt har fundet kærligheden enten online eller offline. Mange af de besvarende
begrunder først deres svar i den tilhørende kommentarboks eller først længere nede i
spørgeskemaet. Det er derfor ikke lykkedes os at få alle til at besvare spørgeskemaet på den
planlagte måde. Selve spørgsmålet kunne have været formuleret anderledes for at undgå, at
de besvarende satte kryds flere steder samt blev forvirret over strukturen. Spørgsmålet
kunne med fordel have lydt: ”Har du en aktiv datingprofil”. Denne formulering havde passet
bedre med svarmulighederne.
I forhold til opgaven kunne vi have fordelt spørgeskemaerne imellem de 25-34 årige, som er
opgavens målgruppe. På den måde kunne vi have fokuseret vores opgave yderligere. Det var
dog ikke muligt, da vi først fandt frem til en målgruppe sent i forløbet, og på daværende
tidspunkt var spørgeskemaerne allerede spredt ud til de forskellige aldersgrupper.
Reliabiliteten af vores undersøgelse er tvivlsom, da en ny undersøgelse foretaget af en anden
person, som benytter samme metode muligvis ville resultere i nogle af de samme tendenser,
men personens Facebook ven og dennes netværk vil naturligvis ikke være identisk med vores.
Det er eksempelvis meget tydeligt, at vores nuværende eller forhenværende bopæl har haft
indflydelse på de besvarendes geografiske placering4.
3 http://kwiksurveys.com/
4 Kommenteres senere i opgaven

8
I spørgsmål syv kunne vi have taget højde for, at vi ønsker besvarelsen af, hvilke(t) dating site,
som de besvarende enten er eller var tilknyttet. En sådan formulering ville have resulteret i
mere brugbare data. Spørgsmålet kunne derfor have lydt: ”Hvis du har/har haft en
datingprofil, hvilke(t) datingsite er/var du så tilknyttet”.
Ikke alle nuværende eller forhenværende datingaktive har ønsket at oplyse, hvilke(t)
datingsite de benytter eller har benyttet. Resultatet heraf er derfor ikke helt præcist, men
viser derimod procentdelen af de besvarende, som har valgt at oplyse det. Fokusset i dette
spørgsmål var at undersøge, hvor mange der har været/er tilknyttet Dating.dk. Derfor kan der
i princippet have været mange flere af de besvarende, som er eller var tilknyttet Dating.dk.
Spørgsmål fire vejleder ikke den besvarende ordentligt. Mange af de besvarende har tastet
alle deres gennemførte og eventuelt igangværende uddannelse(r) ind. Da vi nåede til den
analyserende og fortolkende del af dataene, var det umuligt for os at vide, hvilken af
uddannelserne, som den besvarende skulle høre indenunder. Vi forsøgte at udlede, hvilken af
de indtastede uddannelser, som var den sidst påbegyndte/færdiggjorte. I tilfælde af at den
besvarende både havde en erhvervs- og en (professions) bacheloruddannelse, talte vi den
besvarende med under (professions)bacheloruddannelse. På grund af denne antagelse, vil der
muligvis være flere besvarende placeret under kategorien (professions) bacheloruddannelse
end der muligvis skulle have været. Vi kunne derfor med fordel have formuleret spørgsmålet,
så de besvarende skulle markere deres sidst påbegyndte/færdiggjorte uddannelse.
I både spørgsmål otte og ni ønsker vi at vide, om de besvarende tror på, at kærligheden kan
findes på nettet, og om de selv har erfaring med det. Nettet er et meget bredt begreb at bruge
her, da det både indebærer datingsites, sociale netværk sites osv. Spørgsmålet udformede vi
tidligt i vores arbejdsproces, og på daværende tidspunkt inkluderede vi også sociale medier
som et forum, hvori kærligheden kunne findes. Vi har med tiden ændret vores fokus, så vi nu
kun fokuserer på datingsites, som defineret tidligere i opgaven. Ordet ”nettet” skulle derfor
erstattes med ordet ”datingsites”, hvis spørgsmålene skal stemme overens med vores
nuværende fokus.

9
En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse giver ikke svar på alle spørgsmål. Derfor har vi også
foretaget et personinterview med en tidligere Dating.dk bruger samt Dating.dk’s PR-chef for
at gå mere i dybden end det omfangsrige spørgeskema.
Anne
Interview med bruger på Dating.dk
Vi har lavet et kvalitativt individuelt dybdeinterview med Jannies barndomsveninde Mette, som er
tidligere bruger af Dating.dk. Vores opgaves primære målgruppe er fra 25-34 år, men det lykkedes
os desværre ikke at finde en interviewperson i denne aldersgruppe. Mette er 22 år, og vi har
derfor besluttet, at hun godt kunne bruges, selvom hun ligger udenfor målgruppen. Vi har valgt at
lave et kvalitativt interview, da vi gerne vil have en Dating.dk brugers syn på søgningen efter en
potentiel partner samt vedkommendes erfaring og oplevelser med Dating.dk. Det personlige
interview er godt til at afdække holdninger, og kan bruges mere dybdegående end en kvantitativ
undersøgelse.
Vi valgte, at Jannie skulle udføre interviewet, da Mette ville være mere komfortabel og tryg
ved dette. Vi håbede på, at Mette i den forbindelse ville være mere ærlig og åbne sig mere op,
da intervieweren er en person, som hun har kendt hele livet. Interviewet vil derfor blive mere
uformelt, og man vil bryde den personlige barriere, da hun allerede er fortrolig med
intervieweren. Samtidig kan det være en ulempe i og med, at både Mette og Jannie kan have
nogle antagelser på forhånd, da de kan have diskuteret og omtalt nogle af emnerne i private
sammenhænge. De kan derfor komme til at tage nogle af spørgsmålene eller
svarmulighederne for givet, og det kan være svært at være objektiv. Vi har dog forsøgt at
skrive spørgsmålene så neutrale som muligt med tanken om, at Jannie ikke har nogen
baggrundsviden om Mettes datingliv.
Da Mette er bosiddende i Nordjylland, blev interviewet lavet som et telefonisk interview over
Skype. Fordelen ved dette er, at selvom der er en stor geografisk distance, kan vi bruge hende
i vores opgave. En ulempe ved dette er, at der ikke er den samme interaktion mellem
interviewer og interviewede. Man kan ikke aflæse kropssprog og ansigtstræk, eftersom man
ikke er i samme rum. Vi var opmærksomme på dette fra start, og vi har forsøgt at lave vores

10
spørgsmål så åbne som muligt, så hun var tvunget til at tale og ikke svare ved fx at nikke med
hovedet eller andre ansigtsbevægelser.
Vores spørgsmål var hovedsagligt åbne, men vi havde også nogle binære spørgsmål.
Eksempelvis spørgsmål 14 (bilag 2.2), som lyder: ”Vidste du hvilken type forhold du søgte, da
du oprettede din datingprofil?” samt spørgsmål 15 (bilag 2.2) ”kunne du forestille dig at have
mødt din kæreste i den virkelige verden i stedet for?”. Vi ville gerne have omskrevet
spørgsmålene til åbne spørgsmål, men vi kunne ikke lave dem om til hv-spørgsmål uden at
ændre meningen. Heldigvis var Mette utrolig god til at kommentere på spørgsmålene og ikke
kun svare ja eller nej. Spørgsmål 15 er skrevet ud fra Jannies baggrundsviden om, at Mette har
fundet en kæreste på Dating.dk, hvilket hun var bevidst om, før vi lavede interviewet. Dette
betyder, at vi ikke har været 100 % objektive, da vi udformede spørgsmålene. Derudover er
spørgsmål 18 (bilag 2.3) også lidt farvet, da vi har spurgt hende ledende: ”Føler du, at du på en
eller anden måde skal sælge dig selv i din profiltekst?”. Vi skulle i stedet have spurgt hende
mindre direkte og med et åbent spørgsmål, så hun selv kunne reflektere over det. De
resterende spørgsmål går mere i dybden med hendes generelle erfaring med Dating.dk.
Til at starte med oplyste vi Mette om, at der er 18 spørgsmål i alt. Det var en talefejl, da der er
19. Her skulle vi have været mere præcise og forberedte, men heldigvis virkede det ikke, som
om hun opdagede det. Det er vigtigt at forklare den interviewede, hvordan forløbet kommer
til at foregå, samt hvor mange spørgsmål, der præcis er, så de kan forberede sig på dette. I
bilaget kan alle spørgsmålene ses, og hvert spørgsmål har vi givet et nummer, som er inddelt
efter rækkefølgen, de er blevet spurgt efter. Hvis spørgsmålene har en decimal stående
efterfølgende, fx 9.1 er det indskudte spørgsmål, som ikke var forberedte. De er udelukkende
blevet brugt impulsivt til at få en bedre forståelse af hendes svar. Vi udformede spørgsmålene
tidligt i forløbet, og vi har derfor lavet dem meget brede, da vi på daværende tidspunkt ikke
var 100 % afklaret med, hvordan opgaven skulle udformes. Vi har i opgaven ikke inkluderet
alle spørgsmålene men udelukkende dem, som vi har fundet relevant for opgaven.
Jannie

11
Ekspert udtalelse
Ud over spørgeskemaet og det dybdegående interview, ønskede vi en ekspertudtalelse fra PR-
chefen Martin Shultz Andersens fra Dating.dk. Det gode ved at bruge en ekspert inden for
området er, at vi får indblik i hans viden og indsigt omkring Dating.dk. Da han er PR-chef for
websitet, går vi ud fra, at han har en stor viden og erfaring inden for feltet, som kan være til
gavn for vores opgave. PR-chefen havde ikke tid til at deltage i et personinterview, så vi
udarbejdede et kvalitativt spørgeskema, som vi sendte pr. mail.
Vi havde otte spørgsmål, som vi udformede, så det komplementerer de informationer, som vi
har samlet gennem vores spørgeskemaundersøgelse og vores interview med den tidligere
Dating.dk bruger. Dermed får vi en eksperts syn på de data, vi allerede har uddraget. Hvis
vores påstande kan underbygges via eksperten, vil det skabe en troværdighed til resultaterne.
Det kvantitative spørgeskema består af åbne spørgsmål for, at vi kan få så nuancerede svar
som muligt. Da det foregår over mail, er det en meget vigtig faktor, da der ikke er mulighed for
at få uddybet svarene.
At vi ikke kunne foretage interviewet det ved et personinterview eller via telefon, er en
ulempe, fordi vi ikke havde mulighed for at spørge ind til de svar, han kom med. Derfor er
svarene på spørgsmålene ikke særlig dybdegående, gennem et personinterview kunne vi have
fået mere detaljerede svar.
Som PR-chef taler Martin Shultz Andersen på vegne af Dating.dk, hvilket kan være med til at
gøre hans svar lidt farvede. Hans svar kan være subjektive og prægede af ønsket om at give en
positiv vinkel til netdating. Dette gælder især de svar, som indebærer en holdning eller
vurdering frem for en faktuel information. Et eksempel fra vores spørgeskema: ”Kan det være
problematisk, at brugerne har frihed til at iscenesætte sig selv, som de vil?”
Svar fra PR-chef: ”Nej - brugerne har kun lyst til at fremstille sig selv på den bedste måde, og
dette prøver vi selvfølgelig kun at hjælpe dem med. Vores regler arbejder bestemt ikke imod
brugerne” (bilag 3.1).
I et af spørgsmålene har vi bedt ham om at forholde sig til, om den mest hyppige aldersgruppe
på Dating.dk stemmer overens med den aldersgruppe, som Danmarks Statistik peger på. Her
har vi ikke fået vedhæftet filen, og da han ikke havde kendskab til tallene i forvejen, kunne han

12
ikke sammenligne dem. Til gengæld kunne vi selv holde hans besvarelse op imod tallene fra
Danmarks Statistik.
Hans udtalelser vil løbende blive brugt gennem opgaven, som understøttende kilde.
Anna
Brugerprofiler fra Dating.dk
I vores analyse af brugerprofilerne på Dating.dk ønsker vi at undersøge, hvilke tendenser man
kan udlede ud fra deres profiltekster. Vi udvalgte ti profiler, som var henholdsvis fem mænd
og fem kvinder til videre analyse. Heraf valgte vi så igen en af profilerne ud, som vi mente
kunne være interessant at gå i dybden med. Alle profiler forefindes som bilag og er
selvfølgelig anonymiserede i forhold til billede - de er i forvejen anonyme med navn, da man
som bruger oprettes med et brugernavn. Profilerne er naturligvis valgt ud fra vores
målgruppe. Vi er klar over, at denne stikprøve af datingprofiler ikke er repræsentativ, da vi
kun har udvalgt ti profiler, ud af de, ifølge Dating-eksperterne.dk, mere end 525.000 profiler
på siden. Dog mener vi, at stikprøven kan være med til at give os et godt billede og indtryk af
de mange forskellige profiler og personligheder, der findes på Dating.dk. Vi har forsøgt at få et
tilfældigt udsnit af profiler ved at søge på profiler i vores målgruppe fra hele Danmark.
Vi har valgt at anvende sociologen Anthony Giddens, mikrosociologen Erving Goffman, den
amerikanske medieforsker Joshua Meyrowitz og Thomas Ziehe, som forsker i pædagogik, som
de bærende teoretikere i vores opgave. Deres teorier vil vi bruge til vores analyse af, hvordan
brugerne på Dating.dk iscenesætter sig selv.
Julie
Ydermere har vi benyttet os af Den Hermeneutiske Spiral, hvor vi gennem analyse og
fortolkning har forsøgt at opnå en større og bredere forståelse ved først at have en
forforståelse, og derefter undersøge teksterne nærmere og så opnå ny viden via fortolkning,
som senere bliver til en ny udvidet forståelse. Det har været hensigtsmæssigt at benytte sig af
denne metode i forhold til analysen af vores selvvalgte datingprofiler samt i analysen af
tekster.
Cecilie

13
Iscenesættelse i det senmoderne samfund
Vi vil i dette afsnit komme ind på Anthony Giddens teori om tilværelsen, som bliver en
refleksiv proces for det senmoderne menneske samt hans definition af det senmoderne
samfund. Thomas Ziehe, videreudvikler Giddens refleksivitetsteori, som omhandler den
kulturelle frisættelse. Selvpræsentationen er et vigtigt element i identitetskonstruktionen, og i
den forbindelse kan Erving Goffmans 50 år gamle teori om menneskets identitetsudvikling
igen fremhæves. I forlængelse af Goffmans teori kommer vi ind på Joshua Meyrowitz, og hans
videreudvikling af teater metaforet.
Anna
Selviscenesættelse - Erving Goffman
Den canadiske mikrosociolog Erving Goffman fremlægger i sin klassiker ”Presentation of Self
in Everyday Life” fra 1959 en teori om den menneskelige identitetsudvikling. Han mener, at
alle mennesker agerer, som var de skuespillere på en scene (Goffman, 1992, s. 208).
Goffman bruger teateret som metafor til at forstå, hvordan mennesker agerer i sociale
situationer. Vi spiller alle en rolle for omverdenen. Rollen bliver evalueret af et publikum, som
dermed er med til at skabe identiteten. Netdatingsider som Dating.dk kan være den perfekte
scene, hvor man som individ kan spille en rolle foran et publikum, som i dette tilfælde er alle
de andre brugere på Dating.dk (Berliner, 2010, s. 178).
Et essentielt begreb Goffman taler om er frontstage eller the personal front, som er den
socialt tilpassede adfærd. Begrebet frontstage dækker over de sociale handlinger, som foregår
på en offentlig scene, hvortil der forekommer tilskuere. Individets frontstage skabes i
interaktionen med samfundet. Bagved frontstagen, findes individets backstage. Backstage
adfærden foregår bag tæppet dvs. uden for offentlighedens synsfelt (Berliner, 2010, s. 178).
I vores samfund betragtes den rolle man fremfører og ens eget selv nærmest som samme sag.
En korrekt fremført og tilrettelagt scene får publikum til at tilskrive en fremført rolle et selv,
men dette selv er et produkt af den fremførte scene. (Goffman, 1992, s. 208)

14
Man har i dag via sociale medier og i det tilfælde med fokus på dating sider langt større
mulighed for selv at kontrollere, hvordan man gerne vil fremstå, da kroppen ikke er bundet til
den virtuelle verden. Det at man har langt flere muligheder for at skabe sin egen identitet, kan
være motivation for mange af dem, som vælger at oprette en dating profil. Goffman nævner
begrebet the ideal self, hvor der reflekteres over de normer og værdier, der i samfundet
fremstår som de ideelle. På den måde giver dating sider altså mulighed for at skabe en
identitet, som man selv ønsker den skal være og derigennem påvirke, hvordan andre ser en
(Berliner, 2010, s. 179).
Goffman levede i en tid, hvor al kommunikation foregik face-to-face, og derfor var hans
begreber anvendelige for sin tid. I dag har vi fået en hel masse nye kommunikationsformer,
derfor kan man med fordel bringe en mere nutidig teoretiker på banen. Joshua Meyrowitz har
udbygget Goffmans teori ved at tilføje begreber, som gør teorien mere anvendelig i vores
mediesamfund.
Anna
Den nye middle region - Joshua Meyrowitz
Ligesom Goffman bruger teaterscenen som udgangspunkt, låner Joshua Meyrowitz begreber
fra teatrets verden til at karakterisere, hvad der sker, når nye informationssystemer tager
over. “A social situation is… an ‘information-system’, that is… a given pattern of access to social
information, a given pattern of access to the behaviour of other people” (Meyrowitz, 1985).
De to sfærer, som Goffman fremsætter, er gensidigt afhængige, så når skellet mellem den
private - og den offentlige optræden flyttes, sker der ændringer i forholdet mellem, hvad der
er henholdsvis front- og backstage. ”Privatlivet er ikke mere privat og det offentlige rum ikke
mere offentlig i traditionel forstand” (Jerslev, s. 20, l. 25-26).
Meyrowitz ser kritisk på Goffmans model, og mener at den er for statisk og for bundet til en
tænkning i konkrete rumligheder (Jerslev, 2004, s. 111).
Han koncentrerer sig om, hvad der sker, når den sociale interaktion bliver medieret, samt
hvordan de elektroniske medier har ændret muligheden for at få adgang til eller
informationer om hinandens sociale performances (Jerslev, 2004, s. 111).
”(…) nye medier skaber nye scener og nye publikummer, ny onstage-adfærd og nye relationer

15
mellem front- og back-områder” (Jerslev, s. 111, l. 25-27). Nye medier vil derfor ændre drastisk
på de roller, som folk spiller og dermed individets selvfremstilling.
Meyrowitz udbygger Goffmans teori og inddeler den i tre sfærer: Middle region, deep
backstage og forward frontstage. Han tilføjer dermed en tredje sfære til Goffmans teori, som
illustreret i figur 1 nedenfor.
Den nye middle region opstår idet grænsen mellem front- og backstage bliver forflyttet, og på
den måde bliver regionen betegnelsen for den nye offentlige stil (Jerslev, s. 112).
Denne nye offentlige stil er præget af en halvt privat, halvt offentlig adfærd, og individets
adfærd bliver dermed præget af roller af både offentlig og privat karakter (Hjarvard, 2005, s.
27).
Derudover er der opstået to nye regioner, nemlig deep backstage og forward frontstage, som
er mere ekstreme versioner af Goffmans back- og frontstage. Deep backstage karakteriseres
som værende ”… helt isolerede private felter” og forward frontstage som værende ”nye og
meget formelle frontkoder” (Jerslev, s. 112, l. 22-24). Deep Backstage sfæren indebærer en
lukket privathed. Denne sfære er et tilbagetrukket fristed og et øverum. I øverummet kan
individet være sig selv og øve sig på sin optræden i den nye middle region, som er blevet den
sociale optrædens foretrukne scene (Hjarvard, 2005, s. 28).
Den sidste sfære er forward frontstage, der indebærer en adfærd, som er forbeholdt offentlige
og ceremonielle anliggender (Hjarvard, 2005, s. 28).
Figur 1 (Hjarvard, S. 2005, s. 28). Figuren illustrerer forholdet mellem den sociale
interaktions steder i henholdsvis Erving Goffman og Joshua Meyrowitz.

16
Anne
Det senmoderne samfund - Anthony Giddens
Den engelske Anthony Giddens er en af nutidens store sociologiske tænkere og fremlægger i
et af sine væsentligste værker ”Modernitet og selvidentitet” tre begreber, som hver især
belyser aspekter vedrørende det senmoderne samfund samt individets identitetsdannelse.
Begreberne adskillelsen af tid og rum og refleksivitet er begge centrale at gøre brug af i
forhold til vores opgave vedrørende netdating, og vil i løbet af dette afsnit blive uddybet
nærmere.

17
Ifølge Giddens er Det Senmoderne Samfund, overordnet set, karakteriseret ud fra tre
begreber, der påpeger modernitetens dynamiske aspekter: Adskillelse af tid og rum,
udlejringen af sociale systemer og refleksivitet (Giddens, 1996, s. 32). Det senmoderne
samfund er yderligere kendetegnet ved den forøgede individualisering, der på samme tid
sætter flere af de forhenværende moderne samfunds fællesskaber under pres (Øe, 2008).
Som forklaret foroven har vi valgt at sætte to af hans tre begreber i relation til vores emne:
netdating. I forhold til teorien om udlejringen af sociale systemer anser vi i gruppen de to
øvrige begreber som værende mere brugbare til analyse af vores selvvalgte Dating.dk
brugeres profiler.
Kort fortalt koncentrerer teorien adskillelsen af tid og rum sig om at sociale relationer ikke
længere behøver at foregå samme tid og sted (Giddens, 1996, s. 28). Hvor det præmoderne
menneske førhen var bundet til dets placering i det geografiske eller tidsmæssige rum, har
modernitetens globalisering nu medført, at det senmoderne individs sociale aktiviteter nu kan
foregå spredt i tid og rum. Årsagen til dette kan både skyldes fremgangen i
transportmuligheder – herunder bil og fly, men også forbedringen af kommunikationsmidler i
det senmorderne samfund – heriblandt internettet.
Begrebet refleksivitet beskæftiger sig med det senmoderne menneskes ekstreme frihed og de
uanede mængder af valgmuligheder, som vedkommende kan træffe (Giddens, 1996, s. 26).
Førhen anså man, at et individ havde en såkaldt ”forudbestemt identitet” forstået på den
måde, at individets identitet var afgjort på forhånd ud fra familiens sociale lag og stand. Dagen
i dag bygger det senmoderne samfund derimod på, at normer og traditioner er forsvundne, da
mennesket er selv-identitetsdannende på baggrund af muligheden for at tage ansvar for sig
selv og træffe egne valg. (Ravn, 2012). Hvert enkelt individ har altså ”frit valg på alle hylder”;
med andre ord, er vedkommende frisat til selv at vælge egen livsstil. ”Vi ”har” ikke blot en
biografi hver især, vi lever en biografi, som er refleksivt (…)” (Giddens, 1996, s. 25). På baggrund
af denne teori og pga. den store frihed hos det enkelte menneske, er det senmoderne individ
underlagt en fundamental eksistentiel angst og tvivl (Thorndal, 2008, s. 185).

18
Det at skulle bygge sit liv på baggrund af en række valg medfører en grundlæggende
usikkerhed hos individet samt en risiko for, at trufne valg kan forekomme at være forkerte.
(Thorndal, 2008, s. 185).
Cecilie
Den kulturelle frisættelse – Thomas Ziehe
Thomas Ziehe (1947) er en tysk professor i pædagogik, som har videreudviklet Anthony
Giddens teori om refleksivitet. Han beskriver denne tendens som øget refleksivitet, hvilket
skal forstås ved, at unges videnshorisont konstant udvides. Det gør dem ikke nødvenligvis
klogere, men de får en følelse af at ”vide alt”. Han knytter det sammen med to yderligere
kulturelle tendenser; formbarhed samt individualisering. Formbarheden skal forstås ved, at
alt kan formes som man vil, og man kan for eksempel formes på en speciel måde ved at gå til
psykolog. Individualisering skal forstås ved individets frigørelse fra den sociale arv. Han
beskriver en aftraditionalisering, som skete i 1950-70’erne, hvor de unge fik en friere og mere
individuel bane at tænke i. Man fik ikke længere sin identitet fra sine forældre, da det ikke var
forventet og økonomisk logisk, at man fik samme erhverv som dem. Samtidig mindskedes
religionens indflydelse, og man havde ikke samme faste retningslinjer som førhen.
I alle tre tendenser ses en dobbelthed, hvilket giver mange positive muligheder for individet
samtidig med, at det åbner op for en usikkerhed. I bogen ”Ny ungdom og usædvanlige
læreprocesser” af T. Ziehe og H. Stubenrauch beskrives det som følgende: ”Selv om vi her taler
om en frisættelse i kulturel betydning, skal det ikke tages for bogstaveligt. Der menes ikke, at vi
simpelthen reelt er blevet »friere«! Den kulturelle frisættelse bevirker snarere en udvidelse af det,
man forventer, drømmer og længes efter i sit eget liv, også selv om det ikke kan opnås i det
virkelig liv” (Ziehe & Stubenrauch, 2008, s. 30). Man har altså ikke længere familien som
støttepude, og den faldende sikkerhedsfølelse kan ende ud i, at de unge føler sig usikre og
aldrig føler, at de har gjort det godt nok. Det kan skabe tab af orienteringspoler og være svært
for individet at navigere i et kaos af kulturelle muligheder, som også beskrives ved at: ”(…)

19
brede sig i os som depression, lidelse og somatisk sygdom (Ziehe, & Stubenreauch 2008, s 33).
Denne teori kaldes for den kulturelle frisættelse5.
Ziehe mener, at disse tendenser kan bunde ud i, at unge i en tidlig alder kan blive narcissistisk
traumatiserede og forstyrrede, og derfor hele tiden vil søge bekræftelse. De vil undgå
situationer, hvor det er muligt at blive såret. Selvom denne teori er henvendt til unge, mener
vi godt, at vi kan bruge den i vores opgave, selvom den ligger under vores målgruppe.
Jannie
Årsagen til netdatings popularitet
Danskerne er blevet mere vant til at bruge internettet til mange af de daglige gøremål, som fx
netbank, skiftning af læge, shopping mv. som gør, at vi stoler mere på internettet. Dette har
resulteret i, at det ikke længere er så grænseoverskridende for os, at bruge det til at date og
møde nye mennesker. Forsker ved Københavns Universitet Charlie Breindahl udtaler til
Fri.dk: “Udviklingen hænger ifølge eksperterne sammen med internettets udbredelse. I dag
skelner man ikke så skarpt mellem det, der foregår på nettet og det, der finder sted i
virkelighedens verden. Du er ikke længere en afvigende nørd, hvis du bruger meget tid på nettet.
Tværtimod skiller du dig ud, hvis du ikke benytter dig af de nye medier” (Marsi, 2011). Uanset
hvad formålet med netdating er, fører datingen ofte til møder i det virkelige liv. Op mod 80 %
af de danskere, der netdater mødes med nogen i virkeligheden, og næsten halvdelen af dem
finder en partner via netdating (Marsi, 2011).
Netdating appellerer til et bredt publikum, og der findes nichedatingsites, der henvender sig
til forskellige målgrupper såsom Elitedaters til singler med en længere videregående
uddannelse, Victoria Milan til gifte, der ønsker en affære og Singleplus for enlige forældre. Det
er i dag blevet muligt at målrette sin søgning på internettet og finde præcis den partner, som
man leder efter uanset, om det er en sexpartner, giftepotentiale eller en almindelig date. Flere
5 http://sociologi-hooliganisme.wikispaces.com/Den+kulturelle+frisættelse

20
af datingsiderne er også begyndt at arrangere sociale arrangementer som kurser, ferier og
singlefester, der udelukkende er henvendt til sitets brugere.
Online dating er en billigere og mere fleksibel måde at møde potentielle partnere på. Vi lever i
en stresset hverdag, hvor det kan være svært at få presset dates ind i kalenderen.
Fleksibiliteten ved at kunne benytte sig af netdating, er også en faktor, der har været med til at
gøre denne datingform mere populært. Alt i alt bliver de online platforme brugt mere til at
date og møde nye mennesker, og den kraftigt stigende trafik på de forskellige sites tyder på, at
netdating er kommet til for at blive.
Jannie
Dating.dk – fra A til Z
Det er nu 14 år siden, internetsiden www.dating.dk åbnede sine døre til en verden af online
dating. Dating.dk er Danmarks første datingsite, som blev startet i 1998 af tre unge drenge,
hvoraf den ene var Morten Wagner; ” Jeg tror egentlig bare, det var en meget stærk interesse
for kvinder, der gjorde, at vi fik lyst til at starte hjemmesiden” fortæller han i en artikel fra
Information (Wolfhagen og Kræn, 2011). Morten Wagner fortæller også i artiklen, at han
mener, at online dating er en nemmere måde at komme i kontakt med det modsatte køn på, i
stedet for at skulle købe den klassiske drink til en fremmed pige i byen. Han gætter på, at der
er ca. 70 % af Dating.dk’s brugere, der ønsker at finde en fast partner. (Masri, L. 2011). I følge
forskeren Troels Schultz Larsen6 fik dating.dk ikke en varm velkomst af den danske
befolkning – man fandt kun ”nørder” på sådan en side.
Ifølge Dating-eksperten.dk er der lige nu over 525.000 brugere af Dating.dk. I denne sene
aftentime (torsdag d. 29-11-12 kl. 23:01) er der lige nøjagtig 22.093 singler online på sitet. Vi
har tilladt os i gruppen at oprette en profil på siden for at lære mere og for at kunne bidrage
med vores egne oplevelser fra sitet. Den største gruppe brugere på Dating.dk, er mænd og
kvinder mellem 25-34 år7. Derfor er det selvfølgelig oplagt at tage udgangspunkt i lige netop
denne målgruppe, hvilket vi også har valgt at gøre brug af senere i opgaven. Det, at der findes
så mange profiler på siden Dating.dk, tyder på, at der er sket en kæmpe forvandling fra det
6 http://rucforsk.ruc.dk/site/person/tschultz
7 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR448.pdf

21
tabu, Troels Schultz Larsen mente, netdating var; ”Det er blevet helt legitimt i dag at date på
nettet, næsten alle har prøvet det, unge som gamle”. ”(Wolfhagen og Kræn, 2011)
Som nævnt længere oppe, valgte vi gruppen at oprette en profil på datingsiden Dating.dk.
Dette var nødvendigt for at kunne undersøge det miljø, der finder sted på siden. Profilen er
lukket ned igen, og vi læste aldrig de privatbeskeder, der blev sendt til vores bruger.
Derudover er vores observationer af sitet og brugere fuldstændig anonyme.
Da vi oprettede profilen på Dating.dk, modtog vi med det samme ”post” på siden (bilag 4). I
dette brev blev vi budt velkommen og fik hurtigt et par gode råd med, som helt nye
”netdatere”. Det blev hurtigt klart for os, at siden lægger op til, at man er aktiv bruger. I det
modtagne ”brev” stod, at der skulle oprettes en interessant og uddybende profiltekst, man
skulle bruge billeder samt bruge sin profil aktivt og opdatere den og være udadvendt. Siden
består altså kort og godt af en profil, man kan opdatere med tekst og billeder. En profil består
af informationer om højde, vægt, alder, interesser m.m., og minder en smule om den kendte
kontaktannonce.8 Derudover er det muligt at målrette sin søgning efter den rette partner, da
der findes en helt række valgmuligheder. Skal drømmefyren have blå øjne? Skal han være
ryger? Må han have børn? Det er muligt at skabe en søgning efter prinsen på den hvide hest,
og så er det kun et spørgsmål om tid, før der måske er et match (bilag 5).
Julie
Netdatings udbredelse
Ifølge en undersøgelse fra Oxford University fra 2010 har hver fjerde danske par mødt
hinanden på nettet. (Wolfhagen & Kræn, 2011). Danmark er et af de mest datende lande i
verden, i hvert fald når det kommer til netdating. Koncentrationen af netdatere er nemlig
tredje højeste på globalt plan. Alene på de otte største danske dating sites, er der 1,65
millioner dating profiler (Wolfhagen & Kræn, 2011).
8
http://www.faktalink.dk/titelliste/netd/netdhele

22
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i september 2011 var 300.000 brugere, som ledte efter
kærligheden via netdating.9 Ud fra Dating-eksperten.dk er der alene på Dating.dk 525.000+
brugere.10 Hvilket umiddelbart ikke stemmer overens med tallene fra Danmarks Statistik. Det
kan være fordi, at der er 300.000 aktive brugere men over 525.000 profiler på Dating.dk, som
ikke nødvendigvis er aktive. En artikel i Politikken fra oktober 2012 skriver, at 500.000
danskere besøger dating sites i løbet af en måned, det viser tal fra Danske Medier, der
overvåger internetsider (Andreasen, 2012). Der er sket en stigning på næsten 200.000
brugere det seneste år, hvilket passer med tallene fra Danmarks Statistik fra 2011.
Tallene svarer til at 8 % af alle internetbrugere besøger online dating sites i 2011.
Kønsfordelingen var næsten lige, men en lidt højere procentdel af brugerne er mænd (9 %),
og 7 % er kvinder. Se figur 2.
Figur 3 fra Danmarks Statistik viser, at netdating var mest udbredt blandt de 25-34 årige i
2011. Gruppen udgør ca. 12 % af brugerne. Dette var baggrunden for, at vi tog udgangspunkt i
netop denne aldersgruppe, i vores analyse af iscenesættelse, på Dating.dk. Martin Shultz
Andersen (PR-chef for Dating.dk) bekræfter ligeledes via det tilsendte spørgeskema, at deres
brugere ligger mellem 25 og 45 år. Han skriver dog, at der selvfølgelig også er nogen over og
9 DST: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR448.pdf
10 http://www.datingeksperten.dk/ (2012-12-01)
Figur 2

23
under (bilag 3). Dette kan ses i figur 3 som viser, at fordelingen hælder skævt til højre, således
at der er relativt færre i de sidste tre grupper i alderen over 54 år, der anvendte netdating i
2011.
Danmarks Statistiks IT-undersøgelse, er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og
resultaterne kan derfor være behæftet med statistisk usikkerhed. Undersøgelsen er blevet
gennemført ved telefoninterview og suppleret med mulighed for web-baseret indberetning.
Danmarks Statistisk gennemfører årligt et stor antal interviews blandt et repræsentativt
udsnit at den danske befolkning. I 2011 er undersøgelsen baseret på 4.988 gennemførte
interviews i alderen mellem 16-89 år.11
Der er endnu ikke en fordeling af netdatere tilgængelig med tal for 2012. Vi antager dog, at
fordelingen for 2011 kan være retningsgivende.
Anna
Sammenligning af statistikker
Som vi har beskrevet i metodeafsnittet, har vi selv udarbejdet en kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse, som vi delte via Facebook. Spørgsmålene er vedlagt i bilag 6 og
6.1.
11 Kilder og metoder fra DST: www.dst.dk/varedeklarationer/88078
Figur 3

24
I dette afsnit vil vi holde de relevante resultater fra spørgeskemaet op imod oplysningerne fra
Danmarks Statistik.
Vi fik alt i alt 100 besparelser, og heraf er der 29 % mænd og 71 % kvinder, som har svaret.
Undersøgelsen viste, at der var 49 personer, fordelt på alle aldersgrupperne, der har eller har
haft en dating profil. Tallene er derfor ikke kun gældende for vores målgruppe. Det svarer til
at, der er 41 % flere datingbrugere, ifølge vores undersøgelse, end der er i Danmarks Statistik.
Andelen af personer, der anvender netdating er således overrepræsenteret i vores
prøvemateriale i forhold til fordelingen på landsplan.
Af de 49 personer der har eller har haft en dating profil, er fordelingen på 53,52 % kvinder og
37,93 % mænd. Kønsfordelingen i vores undersøgelse stemmer ikke overens med tallene fra
Danmarks Statistik, som viser, at der er flere mænd end kvinder, der benytter dating siderne.
Men da der er flest kvinder, som har besvaret spørgeskemaet, vil antallet af kvinder, som
benytter eller har benyttet dating sites være større end andelen af mænd. Desuden er det som
nævnt kun en lille stikprøve, og er derfor ikke repræsentativ for hele befolkningen.
I spørgeskemaet skulle de besvarende svare på, i hvilken del af Danmark, de er bosat. Ud fra
disse oplysninger, har vi udarbejdet et cirkeldiagram, som viser den geografiske placering af
alle de adspurgte (figur 4).
Figur 4

25
Der er et klart flertal af besvarelser fra Sjælland. Det hænger sammen med, at fire ud af de fem
medlemmer af gruppen er opvokset på Sjælland, og det ses tydeligt i vores spørgeskema, da
den geografiske placering og ens netværksplacering jo oftest hænger sammen. Det femte
medlem af gruppen er opvokset i Aalborg, og derfor er det den lokation, hvorfra der er næst
flest besvarende.
Vi udregnede derefter, hvor mange fra de forskellige geografiske placeringer, som har eller
har haft en dating profil. Diagrammet, kan ses herunder (figur 5).
Diagrammet viser, at der igen er flest fra København og omegn, som har været aktive på en
dating portal. Dette kan være årsagen til at andelen af personer, der anvender netdating er
overrepræsenteret i vores undersøgelse i sammenligning med landfordelingen. Dette passer
med kommentaren fra Martin Schultz Andersen: ”En stor del af vores brugere kommer fra
storbyerne. Dette er da også meget naturligt, da det er her størstedelen af befolkningen bor, men
det kan måske også være svært at finde en kæreste, når man møder så mange forskellige
mennesker i løbet af en dag i storbyen. Dating på nettet kan derfor være en god løsning for
mange” (bilag 3.1).
Den hektiske hverdag i det senmoderne samfund (som vi uddyber senere i opgaven) gør, at vi
ikke har meget tid til overs i dagligdagen. Det kan være én af grundende til, at dem fra byen
især søger ud på netdating siderne.
Figur 5

26
Netdating anvendtes i 2011 af 8 % af befolkningen i Danmark fordelt med ca. 9 % mandlige og
7 % kvindelige brugere. De fleste brugere findes i storbyerne.
Vi har i vores undersøgelse fået langt højere tal for anvendelse af netdating og en større andel
af kvinder end mænd. Forklaringen på dette kan findes i, at vores datamateriale ikke er
udvalgt som en tilfældig repræsentativ gruppe. Den er skabt ud fra vores eget netværk på
Facebook, som netop er koncentreret i København og omegn samt Aalborg. I storbyerne er
der en forholdsmæssigt større andel af netdatere set på landsplan. Desuden har en større
andel af kvinder end mænd besvaret vores spørgeskema.
Igen måske et resultat af, at vi er fem kvinder i gruppen og at vores Facebook-venner i ret stor
grad er kvinder.
Anna
Identitetsdannelse og iscenesættelse online – en analyse af brugernes
adfærd på Dating.dk
”Ja, nu kommer det svære. At beskrive sig selv uden det skal lyde som en
jobannonce(…)”12
I dette afsnit, har vi valgt at analysere et udvalg af profiler fra Dating.dk med udgangspunkt i
de fire tidligere gennemgåede teoretikere Goffman, Ziehe, Giddens og Meyrowitz. Desuden vil
vi supplere analysen med eksempler fra vores indsamlede empiri.
”Ja nu kommer det svære. At beskrive sig selv uden det skal lyde som en jobannonce:) Men det er
jo ens for alle, så her er mit forsøg” (mand, 27 år, bilag 7). Dette citat stammer fra en af de 10
profiler, som vi i gruppen har udvalgt fra Dating.dk. Denne mand er absolut ikke den eneste,
der føler, at det er svært at skrive en profiltekst. Det er faktisk noget, der går igen i mange
profiler, f.eks. i bilag 8: ”Jeg skal ses og opleves live….ikke læses om” (mand, 27 år) og i bilag 9:
”der er så mange ting. vil ikke beskrive mig herinde. Spørg hvis der er noget du vil vide.” (Mand,
27 år). Det at konstruere en profiltekst, der ikke lyder som den gammeldags kontaktannonce,
12 Mand, 27 år (bilag7)

27
er tydeligvis ikke lige til. Når man skriver en profiltekst, handler det kort og godt om, at
beskrive sig selv – det er her, vi kan snakke om selviscenesættelse. For er det alt om sig selv,
man skriver i en profiltekst? Eller vælges noget specifikt ud?
”Hold nu….jeg er sgu meget sød, og ikke særlig kompliceret(…)"(bilag 10, Kvinde, 30 år). Dette
er bare et ud af utallige eksempler på, at brugerne på Dating.dk ønsker at fremstille sig selv på
den bedst mulige måde. ”Jeg er en utrolig glad person. Nyder livet med vennerne. Elsker min
familie meget højt. (…) Rejse er en fantastisk ting i livet. Kan rigtig godt lide at møde nye
mennesker(…)” (bilag 11, kvinde, 28 år). Brugerne fra Dating.dk har en kæmpe frihed til, at
skrive lige hvad de lyster, hvilket i stort set alle eksemplerne gør, at profiler holdes positive og
indbydende. Med denne frihed følger også muligheden for snyd og falske profiler på
internettet. Alle kan oprette en profil på Dating.dk, man kan indsætte hvilket som helst billede,
man ønsker, og man skal ikke oplyse en e-mail, hvilket kan føre til falske informationer på
internettet.
Netdating er blevet større i takt med, at flere og flere danskere har tilgang til nettet. I 2010
havde 88,7 ud af 100 danskere internetadgang13. Før de elektroniske medier blev
hvermandseje som f.eks. mobilen og computeren, var det afhængigt for en persons adfærd,
hvilket selskab personen befandt sig i. Dvs. at man sagtens kunne have én adfærd og opføre
sig på én måde sammen med en gruppe mennesker og anderledes sammen med en anden
gruppe mennesker. Med andre ord: Man begår sig forskelligt alt efter, hvilken social arena
man befinder sig i. Et eksempel ville være den adfærd, man har sammen med sin familie – som
ikke nødvendigvis er den samme, som sammen med en gruppe venner. De elektroniske
mediers udbredelse har givet mulighed for, ikke bare at skabe en ny adfærd, men en eller flere
helt nye personligheder. Denne mulighed, er ikke noget vi kan vide om finder sted på
eksempelvis Dating.dk, men vi kan bruge os selv som eksempel og testpersoner for at
illustrere, at vi sagtens kunne oprette en fiktiv profil på siden henvendt til undersøgelserne af
denne opgave.
Disse profiltekster som er en del af brugernes selviscenesættelse, er noget Goffman’s teorier,
som er gennemgået tidligere i opgaven, belyser. Det interessante i teorien er, at han mener, at
den rolle individet spiller, bliver vurderet af publikummet. Det er lige nøjagtig det der sker,
13 http://www.globalis.dk/Statistik/Internetbrugere/(country)/247#bars

28
når man opretter en profil på nettet. Man bliver bedømt af alle de besøgene, ud fra hvor godt
de kunne lide rollen. Hvilken rolle man vælger at spille, er så op til den enkelte bruger.
”Det er et udstillingsvindue, som vi pynter op, så andre stopper ved butikken. Her kan >>man
altid trykke på slettetasten<<(…)”14. Dette citat stammer fra artiklen; ”Findes kærlighed på
nettet”, hvor Nick Mogensen, der læser Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet, ser
meget kritisk på det at fremstille sig selv på nettet. Han bruger altså her en metafor, som giver
et indblik i, hvordan mange opretter deres profiltekster på netdating. Det handler selvfølgelig
om at have et flottere, bedre og mere attraktivt vindue end alle de andre, så forbipasserende
stopper op ved ’butikken’.
Julie
Vi spurgte desuden en tidligere Dating.dk bruger ved navn Mette i et personinterview, om hun
mente, at man skulle sælge sig selv i sin profiltekst, hvortil hun svarede: ”Altså det gør man jo.
Det gør man et eller andet sted” (bilag 2.3 spg. 18), hvilket yderligere bekræfter ovenstående
påstand.
Jannie
”Ja, men ”konkurrencen” er stor, fordi der jo er mange profiler at vælge i mellem, og dermed vil
der også være en del useriøse dates. Men sådan er det jo også tit IRL” (bilag 12, spg. 8, 5. fra
oven). Dette eksempel viser, at denne svarperson har følt, at det at date faktisk bliver en slags
konkurrence. Det er nødvendigt at skille sig ud fra alle de andre søgende sjæle.
Tilbage til Goffman, kan vi finde yderligere sammenhænge mellem hans teori og
profilteksterne fra Dating.dk. Han taler, som tidligere beskrevet, om frontstage og backstage.
Han mener, at private oplysninger er blevet gjort til en del af personens frontstage rolle, som
eksempelvis kommer til udtryk på en dating profil. Her udgiver man således private
oplysninger, som faktisk af den grund bliver offentligt allemandseje.
Der er umiddelbart sider af ens personlighed, man ikke viser sine omgivelser til dagligt, og det
vil også være disse sider, man undgår at skrive i sin profiltekst. Og så alligevel ikke. Det har
vist sig, at de færreste skriver noget negativt om sig selv i deres profiltekster, men vi har dog
14
http://www.information.dk/306398

29
alligevel fundet et par eksempler: ”Jeg er vist desværre lidt forfængelig, ikke det jeg er mest stolt
af” (Bilag 10.1, kvinde, 30 år). Kvinden vælger her at tilføje en mindre positiv side af sig selv
til sin profiltekst, hvilket efter vores mening gør hende mere menneskelig. Alle har negative
sider, men det er ikke dét, brugerne står i kø for at fortælle. De mindre positive informationer
kan selvfølgelig have som konsekvens, at brugeren får færre henvendelser, derfor er det ud
fra vores overbevisning en sjældenhed, at brugerne gør dette. I bilag 13, skriver en 32-årig
mand: ”Jeg har da også mine mindre flatterende sider, men dem får du ikke her :P”. Denne mand
holder sin profiltekst positivt ladet og flatterende, men han viser alligevel lidt menneskelighed
ved at skrive, at han ikke er ”perfekt”. Dating sider giver mulighed for at skabe sin egen
identitet, som man ønsker den skal være.
Et andet eksempel på dette, kommer fra Nicole Ellison, der skriver, at brugerne af dating sider
forsøger at vise en side af dem selv, som er attraktiv, engagerende og værd at forfølge.
(Ellison, N., R., og Gibbs, J., 2006) Formuleringen skal dog være realistisk nok til, at et møde i
virkeligheden ikke ville blive for ubehageligt og alt for overraskende. Målet er således, at
konstruere en profil, som reflekterer ens ”ideal self”, som er et begreb Goffman bruger. Man
skaber derfor sit ideelle jeg.
Giddens kan også bruges, når man kigger på profiltekster fra Dating.dk. Han belyser nemlig tid
og rum, som også er gennemgået tidligere i opgaven. Det handler om, at sociale relationer ikke
længere behøver at foregå samme tid og sted, der eksempelvis er et udtryk, når man skriver
og dater over internettet. Det er ikke længere nødvendigt at stå over for den person, som man
vil i kontakt med - istedet kan man vælge og vrage, i mellem over 525.000 mænd og kvinder
bare på Dating.dk.
Ziehe har videreudviklet Giddens’ teori om refleksivitet, som han kalder ”den kulturelle
frisættelse”. Ifølge Ziehe kan unge i en tidlig alder blive narcissistisk traumatiserede og
forstyrrede, og vil derfor søge bekræftelse. Dette er utrolig interessant, da en af vores
kvindelige svarpersoner fra vores kvantitative spørgeskema skrev, at hun havde oprettet en
profil på Dating.dk, fordi ”Jeg savnede opmærksomhed” (bilag 14.2, spg. 6, nr. 6 fra neden). På
baggrund af denne udtalelse, kan vi således se, at det ikke nødvendigvis er alle, der opretter
en dating profil på nettet med den hensigt at finde en kæreste. Nogle opretter en profil for at
finde venner, nogle for at finde en date, og nogle opretter den kun for at få opmærksomhed og

30
bekræftelse. Bekræftelse vil vi mene, er en form for ”feel-good”-følelse af at være accepteret
og anerkendt, hvilket er en følelse, som alle mennesker har brug for få. Dating sider er en
genvej til dette, og der er mulighed for et slags dagligt ”boost” af opmærksomhed.
En tendens, vi har observeret ud fra vores selvvalgte profiltekster er, at nogle brugere rent
faktisk tilpasser deres identiteter til den type, de søger. Det vil sige, at de allerede i deres
profiltekster forsøger enten at begrænse eller åbne op for antal interesserede, der henvender
sig. Eksempelvis skriver en kvinde på 30 år (bilag 10): ”Jeg er ikke kilden under fødderne, hvis
det ellers er en fordel”. Her ses det altså, at hun begrænser antal interesserede, hvor en mand
på 27 år (bilag 9) derimod skriver: ”Jeg er en frisk fyr. Jeg har gang i mange ting. men kan godt
slappe af og hygge en aften, hvis det skulle være et krav”. Han gør det modsatte, da han åbner
op for flere mulige interesserede og prøver dermed at matche en evt. besøgende på hans
profil. Begge scenarier finder sted, og i gruppen går vi ud fra, at den enkelte har taget stilling
til, hvordan de ønsker, at blive opfattet via deres profiler, og hvilke besøgende de ønsker at
tiltrække.
Da vi oprettede en profil på Dating.dk, fik vi, som beskrevet i afsnittet ”Dating.dk – fra A-Z” en
mail med en beskrivelse om, hvad der forventedes af os som bruger. Herunder stod der, at vi
hurtigst muligt skulle vælge et vellignende billede, da det ville give en markant større
interesse hos det modsatte køn på profilen. Vi valgte et billede af en fra gruppen (CEKI) for at
se, hvor stor interesse vi kunne opnå på bare fem dage. Vi lavede en meget kort profiltekst.
”Hej, jeg er ny på siden. Skriv!” I forhold til valg af billede blev vi meget overraskede, da vores
billede faktisk ikke blev godkendt i første omgang (bilag 15). Administrationen bag Dating.dk
anså simpelthen billedet som værende et modelfoto, da det var forholdsvist ”opstillet” og
taget med et godt spejlreflekskamera. Derfor kunne administrationen ikke vide sig sikre på,
om det reelt set var ”os” på billedet. Deres handling var selvfølgelig et resultat af, at undgå
falske profiler. Vi undrede os over hele dette problem, da vi i korrespondancen med PR-chef
Martin Schultz Andersen fra Dating.dk spurgte ham, om Dating.dk’s krav til profilbilleder
(bilag 3.1):
Spg.: ”Hvad er dine kommentarer til den måde, brugerne fremstiller sig selv på, på deres dating
profiler? Og har I fx nogle retningslinjer for, hvordan brugerne har mulighed for at iscenesætte
sig selv – eksempelvis som hvor mange beklædningsdele man skal have på, på sit profilbillede?”

31
Sv.: ”Alle billeder på Dating.dk bliver valideret af vores kundeservice. Der findes en række regler,
som skal overholdes. Det kan f.eks. være, at man i sit profilbillede skal kunne se brugeren
tydeligt. Det selvfølgelig ikke tilladt at stå nøgen på et billede.”
Vi forstår ud fra dette, at det skal være et vellignende billede af brugeren, hvilket vi bestemt
overholdt på det første profilbillede, vi forsøgte at uploade. Dog er det selvfølgelig en
subjektiv vurderingssag for hvert enkelt billede, som administrationen skal validere. En
interessant iagttagelse kan ses på bilag 15.1, som er et billede af kvinden fra bilag 16. Det
fremgår tydeligt af PR-chef Martin Schultz Andersens svar, at det ikke er tilladt at stå nøgen på
et billede. Kvinden på bilag 15.1 er ikke nøgen, men kun en stol dækker hendes barm. Hertil
opstår en undren fra vores side af, om hvorvidt alle billeder bliver evalueret, som ellers er et
krav ifølge svaret fra PR-chef Martin længere oppe. Hvordan vores billede kan blive nægtet
lov til at forekomme på siden, og hvordan billedet af den halvnøgne kvinde kan blive godkendt
ligger stadigvæk hen i det uvisse. Kvinden (bilag 16) må selvfølgelig have gjort sig nogle
overvejelser vedrørende, hvordanhun ønsker at blive opfattet af besøgende på sin profil, men
til vores overraskelse søger hun en kæreste og ikke en flirt. Hun skriver derudover, at hun
ikke søger lige pt., men profilen er stadigvæk aktiv. Det er muligt, at hun har beholdt profilen,
for fortsat at opnå opmærksomhed og bekræftelse, men dette er naturligvis kun en antagelse.
Vores profil, med kun ét billede og en meget kort profiltekst (som beskrevet tidligere) vakte
stor interesse på Dating.dk. Vi fik hele 23 ulæste breve og 93 ”likes” på kun 5 dage (bilag 17),
dvs. at der er hele 93, der har trykket, at de er interesserede i vores bruger, og 23 har sendt et
privat brev. Igen vil vi påpege, at vi ikke læste nogle af disse private breve, men vi er
imponerede over den aktivitet, der tydeligvis finder sted på siden, og vi kan sagtens følge de
mennesker, der finder det bekræftende at have en dating profil online.
Julie
”Pille”– en dating profil på Dating.dk
For at dykke lidt dybere ned i hele det virtuelle iscenesættelsesspørgsmål har vi, i gruppen,
valgt at foretage en dybgåendeanalyse med udgangspunkt i en selvvalgt datingprofil fra
Dating.dk. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan dette individ har gjort sit forsøg
på at tiltrække opmærksomhed, hos det modsatte køn, ved hjælp af profilteksten. Den profil vi

32
har valgt at beskæftige os med, tilhører en kvinde på 30 år (bilag 18), med brugernavnet
”Pille”. Grunden til, at valget faldt på netop denne kvinde, skyldes hendes fyldestgørende og
interessante profiltekst samt hendes profilbillede, hvorpå hun holder et kort med teksten: ”Vil
du med hjem?”.
Med udgangspunkt i kvinden på 30 års profil (bilag 18), kan man allerede, ved første øjekast,
se, at hun prøver at fange sin læser på en anderledes måde, idet hendes titel til profilen er ”Jeg
gider kun, hvis du smiler!”. Allerede her formår vores hovedperson at lede læseren ind på, hvad
det egentlig er, hun søger: en smilende partner og formår samtidigt at sortere eventuelle
afvigende fra. Citatet bevidner ligeledes om en snært af humor, idet hensigten, formentlig, er
at bringe et smil frem på læserens læber. Som forklaret tidligere, handler det om, at skrive en
tekst, der vækker læselysten hos læseren, og når det nu er så nemt at søge blandt de mange
datingprofiler på sitet, er det at skrive en original tekst især en væsentlig faktor – ellers
hopper den besøgende bare videre til den næste profil.
Et gennemgående element, i kvindens profiltekst, er humor. Humor udgør generelt set en
væsentlig part, når det handler om kemi mellem to individer og er ligeledes en god mulighed,
for at gøre stemningen mere afslappet iblandt mennesker. I forhold til vores kvindelige
hovedperson, Pille, kan man observere følgende citat: ”(…) hey, måske kan du være ham, der
kan nå naan-brødet til mig i Netto?”, hvilket giver læseren et indtryk af, hvordan hun ser ud.
Hendes kropshøjde er lav, og hun laver, ud fra citatet, lidt sjov med det. At Pille giver et
karakteristika om sig selv, på denne måde, kan vi antage, er fordi hun ønsker, at få sin læser til
at tænke over teksten en ekstra gang og måske, ubevidst, knytte sig lidt til sin læser.
Som nævnt før, beskæftiger Goffman og Meyrowitz sig med teorierne om frontstage og
backstage. Det er naturligt, at man som ’netdater’ ønsker at skabe det bedste billede af sig
selv, når de besøgende senere skal ”vurdere”, om de kan lide det, de læser på siden og ser på
profilbilledet.
Pille er ydermere et fint eksempel på, at de to stadier – henholdsvis fronstage og backstage –
også kan flyde sammen. Det, at hun skriver, at hun søger ”(…) fremragende sex” (bilag 18) er
en information, man umiddelbart ikke ville forvente at høre fra en person, man ikke kender.
Man skulle ligefrem tro, at hun udelukkende ville holde den detalje til det private og de
mennesker, der kender hende, eftersom det nemt kan fremstille hende som en pige, der ikke

33
søger et fast forhold, hvilket hun rent faktisk gør ud fra sin profil. Hendes profilbillede
understreger ligeledes antagelsen om, at hun udstiller sig selv på føromtalte måde, da hun
holder et kort op på sit profilbillede med følgende tekst: ”Vil du med hjem?”. Denne tekst
bevidner ligeså om, at Pille er en frisk ung kvinde, der ikke søger noget fast iblandt sine
henvendelser. Man kunne formode, at grunden til, at Pille har valgt at iscenesætte sig selv på
denne måde skyldes, at hun har en formodning om, at henholdsvis profilbilledet og
kommentaren vil skabe et ”overraskelsesmoment” hos læseren og derved finde hende
interessant på en ellers anderledes måde.
Hun forsøger også at fange de besøgendes opmærksomhed, ved at lege med ord og vendinger
samt formuleringer gennem profilteksterne. Eksempelvis karakteriserer Pille sig selv som:
”(…) kejthåndet og kjolefanatiker eller lav, livsnyder og laber (…) jeg er det hele og tilmed en
frøken, der sætter pris på en god flæskestegssandwich (…)” (Bilag 18). Med de 525.000+ profiler
handler det om at skille sig ud på en sådan måde, at en eventuelt besøgende netop får lyst til
at skrive til DIG frem for den forrige profil, vedkommende besøgte. Hvis hele interessen ikke
udelukkende er baseret på profilbilledet, handler det således også, i stor grad, om ordvalg og
form gennem profilteksten.
Hovedsageligt kan man sige, at den primære årsag til at brugerne forsøger, at vise deres
tidligere omtalte ”ideal self”, er for at dele et mere attraktiv og alsidigt ”jeg” med læserne
(Ellison, 2006) – netop for at fange de besøgendes interesse. Det vides selvfølgelig ikke, hvor
mange henvendelser Pille eksempelvis, har modtaget igennem tiden, men man kunne sagtens
forestille sig, at en profil som denne, der, til dels, ligger op til ”at ramme bredt” i forhold til
interesser, vil falde i god smag hos læseren. Ved at fremstille et ”pragmatisk jeg” – forstået på
den måde, at man forsøger at ”tilgodese” så mange interesser og kriterier hos det modsatte
køn, kunne man formode ville resultere i flere henvendelser fra besøgende på profilerne.

34
I forhold til netdating findes der delte meninger vedrørende muligheden for at forelske i sig i
en person, man ikke har mødt fysisk. Dette kan lede op til vores følgende afsnit, indeholdende
en analyse og diskussion om, hvorvidt det er muligt at finde kærligheden på nettet samt om
singlers eventuelle frygt for at blive afvist IRL.
Cecilie
Kan kærligheden findes på nettet?
”Kærligheden kan man finde alle steder” svarer en af de besvarende af spørgeskemaet (Bilag
12, spg. 8, nr. 3 fra neden). Men gør det sig gældende for alle? Spørgsmålet lægger op til en
diskussion involverende delte meninger. Folk har vidt forskellige syn og opfattelser af, hvor
kærligheden kan findes. 91 % af de besvarende af spørgeskemaet mener, at det er muligt at
finde kærligheden på nettet (Bilag 6.1). Den positive tilgang er opstået med tiden og dens
teknologiske udvikling. ”Hvor internetdating for få år siden levede en tabuiseret tilværelse er
det i dag bredt velsignet og udbredt i befolkningen (…)” skriver Nick Mogensen i artiklen
”Findes kærlighed på nettet?”. Flere af vores spørgeskemabesvarende er enige i denne
udlæggelse: ”Tidligere var det måske mere tabubelagt at have en dating profil og kunne være et
udtryk for, at man ikke kunne "score" ude i det virkelige liv, men i dag er det helt almindeligt og
dermed også mere acceptabelt (…)” (Bilag 22, spg. 10, nr. 19 fra oven). Det er ikke længere et
tabu at have en dating profil og forsøge at finde kærligheden online. Dog udtaler den tidligere
netdating bruger Mette i et personinterview, hvor hun besvarede, om hun var åben omkring
hendes dating profil: ”Det er sådan lidt blandet, for nogle gange synes man det er lidt tabu at
have sådan en. Men der er da nogen, som har vist det.” (bilag 2, spg. 4). Vi spurgte hende
efterfølgende, om hun var flov over det, hvor hun svarede: ”Nej altså, men det var ikke noget
jeg gik og sagde til folk”. Så selvom danskerne benytter sig mere af netdating, er der stadig
nogle der ønsker, at holde det privat, da de er nervøse for omgangskredsens reaktion.
Størstedelen af de besvarende er enige i, at det kan lade sig gøre at finde kærligheden på
nettet, trods en del af de besvarende, mere præcist 51 personer ud af de 100, ikke har eller
har haft en dating profil.
Det er dog ikke alle, der har en så positiv indstilling til at finde kærligheden på nettet. Ikke alle

35
føler, at man kan få den samme kemi online som man kan offline. ”Tror hvis det skal virke at
man ikke skal chatte for længe online, men mødes fysisk. En ting er net kemi en anden er fysisk
og real life kemi” (Bilag 22, spg. 10, nr. 18 fra oven). Andre mener slet ikke at netdating er et
forum, hvori der er muligt at finde kærligheden: ”Mener at det er bedre at finde en kæreste
andre steder - på jobbet eller via fritids interesser” (Bilag 14.1, spg. 6, nr. 3 fra neden).
Det kan for nogle være svært at sætte sig ind i det at finde kærligheden på nettet, da mange de
fandt kærligheden før dating siders eksistens. ”Har ikke været ledig på markedet efter at
netdating blev opfundet”. De personer har derfor svært ved at forstå, hvordan det overhovedet
skulle kunne lade sig gøre at skabe kemi online, ved at skrive sammen over chatten. Hele
dating universet er meget fjernt for dem, da de ingen erfaring og forestilling har om, at ens
søgen efter den rette skulle foregå online.
” (…) folk passer stadig ikke bedre sammen, end hvis de havde mødt hinanden tilfældigt på en
bar. Og oddsene for at finde en kæreste på et dating site er ikke bedre end at finde en partner på
en bar” udtaler Eli J Finkel i artiklen ”Du finder ikke kærligheden på nettet”. Eli J Finkel er
modstander af netdating som en måde til at finde kærligheden på. Finkel ser ingen fordele ved
netdating og mener at chancen for at finde kærligheden online ikke er bedre end offline.
Modsat Finkel har mange af de besvarende af spørgeskemaet en langt mere positiv indstilling
til at finde kærligheden online. ”Online dating giver mulighed for at møde folk, man måske
aldrig ville have mødt IRL. Ofte er dem man dater via et datingsite mere seriøse end dem, man
møder i byen på de sene nattetimer. Samtidig er dem man møder på et datingsite (som
udgangspunkt) singler og dermed er chancen for at finde en sød date rimelig stor” (Bilag 14, spg
6, nr. 19 fra oven). Det er tydeligt, at nogle er af den overbevisning, at dem man møder over
netdating ikke er de samme, som dem man ville have mødt offline. Det kan muligvis være
sand, men er dem man møder online da bedre end dem offline?
Trods Finkel og mange andre menneskers skeptiske holdninger til netdating, må det kunne
lade sig gøre at finde kærligheden på nettet, for et væld af mennesker har fundet kæresten
eller ægtefællen over nettet. 36 ud af de 100 besvarende af vores spørgeskema har eller har
haft et forhold som startede på nettet. ”Har nu været gift i 10 år. Fandt ham på nettet” (Bilag

36
12, spg. 8, nr. 2 fra oven). Det kan altså sagtens lade sig gøre, da over en tredjedel, af et udsnit
på blot 100 mennesker, har fundet kærligheden på nettet.
Anne
Et andet godt eksempel på, at man kan finde kærligheden på internettet, ses i vores interview
med Mette, hvor hun svarer på om hun har haft nogle seriøse forhold, der startede på
Dating.dk: ”Ja min kæreste nu… og så mødte jeg faktisk også min sidste kæreste derinde” (Bilag
2.1, spg. 7). En anden interessant udtalelse, hun kommer med, er da vi spørger hende, om hun
kunne have forestillet sig, at møde hendes kæreste i den virkelige verden i stedet for på nettet
(Bilag 2.2, spg. 15), hvortil hun svarer: ”Nej. Faktisk ikke. Jeg tror overhovedet ikke, han havde
været noget for mig så”. Det er interessant at se, hvor anderledes det er at date på internettet
end IRL. Førstehåndsindtrykket har ikke længere noget at gøre med ens udstråling,
kropssprog eller hvordan man agerer IRL, men mere om ens personlige tanker og
skriveevner. Da man skriver sammen før man mødes i virkeligheden, lærer man altså
hinanden at kende på en anden måde.
Jannie
Er singlerne bange for at blive afvist IRL?
Det store antal af netdating brugere, kan hænge sammen med en kommentar fra Dating.dk’s
PR-chef Martin Schultz Andersen:
”En travl hverdag kan gøre, at folk ikke har tid til at gå ud på cafeer eller barer for at møde nye
mennesker. Derfor er det lettere at møde nye mennesker på nettet. Yderligere føler mange
mennesker nok også, at det er mere sikkert at møde mennesker online. Man bliver ikke afvist på
den samme måde, som på en bar” (Bilag 3.1, spg. 7).
Som Martin beskriver, er man ikke bange for at blive afvist på samme måde online som IRL.
Netdating giver brugeren et skjold, i og med personen sidder trygt bag en skærm. Trygheden
ved at man kan sidde hjemme i vante omgivelser, kan for mange være attraktivt, hvis de har
det svært ved at henvende sig til fremmede. Individer med lavt selvværd og manglende

37
sociale kompetencer har gennem netdating mulighed for, at fremstå selvsikre og socialt
anlagte. Denne påstand understøttes også af Faktalink15.
Martin kommenterer også, at danskerne har en travl hverdag, og at vi hele tiden prioriterer
vores tid. Det er svært at få dating presset ind i kalenderen. I og med vi samtidig bliver mere
kræsne, kan netdating hjælpe os med at finde potentielle partnere, som man på forhånd ved
lever op til ens krav. Man kan få en del baggrundsviden om brugerne på Dating.dk, og da man
chatter sammen inden et møde, kan man forsikre sig om, at personen lever op til ens
forventninger, hvis deres udtalelser er sande. Brugeren undgår, at ’spilde sin tid’ på at gå på
date med en person, som han/hun alligevel ikke vil være kæreste med. Som Thomas Ziehe
også beskriver i sin teori om Den Kulturelle Frisættelse og Anthony Giddens i sin teori
vedrørende refleksivitet, har det moderne menneske friheden til selv at vælge; intet er givet på
forhånd. Vi har uendelige valg og muligheder, og dette kan slå over i krav om, at man skal leve
op til tidens idealer. Det kan forårsage, at vi aldrig føler ”at det er godt nok”, og vi bliver derfor
mere kræsne, også når det gælder valg af partnere.
Som vi tidligere har observeret, er brugen af netdating kraftigt stigende, og denne tendens
hænger sammen med danskernes travle hverdag, samt at netdating brugerne er bange for at
blive afvist IRL. Dette kan både ses i udtalelsen fra Dating.dk’s PR-chef samt i data fra
Faktalink. Vurderingen af, om kærligheden kan findes på nettet indeholder mange og meget
delte meninger, hvilket underbygges både af statistik og udtalelser fra spørgeskemaet. Nogle
finder kærligheden online, mens andre finder den offline. Men en ting er sikkert, det er muligt
at finde kærligheden online, hvilket interviewet med Mette beviser, og dette kan derfor også
være en årsag til den stigende popularitet af dating sites.
Jannie
15 http://www.faktalink.dk/titelliste/netd/netdbety

38
Hvilken betydning har netdating for samfundet, når singler kan
målrette deres søgning?
Målretning af søgningen på nettet
Angsten for at træffe forkerte valg, understøttes af Giddens refleksivitetsbegreb og kan
overføres til hele netdatingfænomenet, da fænomenet efterhånden kan ses som et stort ”tag-
selv-bord” for det enkelte individ. I grove træk har det virtuelle kødmarked – også kaldt
”netdating” på korrekt sprog – påvirket nutidens samfund markant på især to fronter.
(Wolfhagen og Kræn, 2011). Nu ses der en stigende tendens til, at netdating-brugere i højere
grad vil søge kærligheden hos nogen, der ligner dem selv i forhold til sociale lag, og at det nu
også vil blive sværere for det senmoderne menneske at slå sig ned. Dette sker på baggrund af
traditionernes nedbrydning, nutidens uanede muligheder samt individets individuelle
identitetsdannelse eller livsprojekt, der altid vil være under konstant skabelse og på den måde
altid vil kunne medføre refleksivitetsusikkerhed hos det enkelte individ.
Som nævnt tidligere i opgaven vedrørende vores selvvalgte datingprofiler, har man mulighed
for at præcisere sin søgning nøjagtigt efter specifikke krav, til en potentiel partner, på
Dating.dk. Skal vedkommende have børn? Skal den pågældende date have en markeret og
muskuløs kropsfigur? Skal han eller hun bo i Københavnsområdet, og skal vedkommende
være ryger? Alt skal tages op til overvejelse, og at der er så mange krav at tage stilling til, vil
højst sandsynligt lede individet i forvirring over, hvad det egentlig er, han eller hun, i sidste
ende, vil have. Som Charlie Breindahl, medieforsker fra Københavns Universitet udtaler sig:
”Der er ingen tvivl om, at der skal flere møder til i dag, før man har nået til en afklaring af, hvem
man vil leve sammen med. Før i tiden var gensidig sympati og accept fra forældrene nok. Hvis
noget gik galt stod familien samtidigt sammen og hjalp. I dag har man kun sig selv, og vi har fået
enorme forventninger til, hvad kærligheden skal kunne give os. Vi sætter os selv på en næsten
umulig opgave, og derfor er det ikke så mærkeligt, at vi skal igennem mange partnere, før vi
finder én, vi kan acceptere”.16
I forhold til Charlie Breindahls udtalelse understøttes vores teori om, at jagten på den
perfekte partner er blevet en sværere opgave end førhen, hvor traditionerne bl.a. dominerede
16 http://godating.dk/dating_historie.htm

39
i samfundet. Nutidens refleksivitet, som er afspejlet i Giddens teori, kan således siges at gå
hånd i hånd med den ”uopnåelige” jagt på at finde den ideelle partner. Med udgangspunkt i
ovenstående citat vil det, groft set, medføre, at intet menneske i det lange løb vil opfylde alle
kriterierne – eller ”tjeklisten” om så at sige. (Wolfhagen og Kræn, 2011). Vi vil altid søge efter
noget, der skulle siges at være bedre end det, vi havde i forvejen – men hvorfor egentlig
overhovedet nøjes, når der altid er plads til forbedringer?
Som Tem Frank Andersen seniorrådgiver på Insititut for Kommunikation fra Aalborg
Universitet og ekspert i viral kommunikation udtaler sig: ”Problemet er, at man hele tiden
tænker på, at der måske kommer noget bedre om tre måneder. Datingmarkedet står jo altid
åbent. Nogen vil kalde det kynisme, men det er såmænd bare modernisering. Vi søger altid videre
i datingverdenen, græsset er altid grønnere på den næste datingside”. (Wolfhagen og Kræn,
2011). Hertil kan man diskutere om, det er etisk korrekt, at man nu kan sidde og vælge og
vrage mellem en masse menneskers personligheder og udseende på baggrund af noget
information, som de har lagt ud på nettet. Som nævnt tidligere, er hele netdating-universet
gået hen og blevet anskuet som et virtuelt ”kødmarked”. Man kan næsten forestille sig,
hvordan det nu er blevet muligt at vælge sin kæreste i supermarkedet, som var vedkommende
en vare på en hylde.
Men selvom at det, til dels, kan virke forkert og meget ”opstillet”, at man kan præcisere sin
søgning i så stor grad, kan man, på den anden side, heller ikke komme udenom, at netdating
har haft enorm succes og fremgang de seneste år. (Ritzau, 2012). At vi har fået internettet som
medie til at date på, har medført, at alle, her i det senmoderne samfund, kan sidde derhjemme
og søge efter den eneste ene online. Om du er en ung fyr under 18, en enlig mor over 40, har
en forkærlighed for livet på landet eller måske har en akademisk uddannelse i bagagen, har
du, i teorien, altid mulighed for at finde en, der skulle matche netop dine behov og interesser.
Det har nichedatingsites bl.a. været med til at gøre til en realitet. (Wolfhagen og Kræn, 2011). I
forhold til minoritets-dating-sites, kan enkelte titler tages til ekstremer – Tag eksempelvis
hjemmesiden Herpesdating.dk, hvilket, objektivt set, ikke er en synderligt indbydende titel. At
denne titel nok kan forekomme lidt frastødende hos nogen mennesker, underbygger blot
teorien om, at uanset, hvilke kriterier, man søger i en partner, vil det være muligt at finde en,
der enten opfylder kravene eller matcher ens personlighed eller interesser. Og selvom vi, som
tidligere nævnt, begynder at se en stigende tendens til, at det senmoderne menneske kun slår

40
sig ned, kortvarigt med ”Mr. Right Now”, vil præcisionssøgningen netop gøre det muligt at
finde den reelle ”Mr. Right”. Det handler blot om ikke at stile efter det ultimativt perfekte – for
den person eksisterer ikke.
Et andet aspekt ved netdating, der anses som værende en fordel og dermed noget positivt, er
at to mennesker ikke længere er afhængige af at befinde sig samme sted fysisk, for at lære
hinanden at kende. Vi lever i et samfund med fart over feltet, hvor det efterhånden er blevet
naturligt at prioritere karrieren højt. Af den grund kunne man forestille sig, at det ikke er alle,
der har lige meget tid og overskud til at gå på udkig efter en partner ude i offentligheden, da
det kan være en noget tidskrævende opgave – for hvor skal man lige lede efter den rette
kandidat? Hypotesen understøttes af Dating.dk’s PR-chef Martin Shultz Andersens
kommentar i ekspertudtalelsen, hvor han beskriver, hvordan det for folk, i en stresset
tilværelse, er blevet lettere at møde nye mennesker på nettet. (Bilag 3.1, spg. 7).
Hvis vi refererer til vores online spørgeskema (Bilag 6 og 6.1), kan vi også se en stor enighed i,
at netdating gør det mere enkelt og ligetil at finde en partner – både hvis du er fraskilt, men
også hvis du bare er på udkig efter en kæreste som single.
Man kan således antage, at Giddens teori omhandlende adskillelsen af tid og rum samt
globalisering også har haft en medvirkende indflydelse på individets muligheder i forhold til
søgningen efter drømmepartneren. Muligheden og oddsene for at finde lige præcis den
kæreste, flirt eller måske noget helt tredje, som du søger, er til stede nu, sammenlignet med
før i tiden, hvor man før var fysisk begrænset af, at den sociale interaktion kun kunne foregå
på samme tid og sted. Allerede dér kunne man formode, at udvælgelsesmulighederne var
skærpet en del i forhold til nu.
Selvom der både er fordele og ulemper ved det at kunne målrette sin søgning på diverse
dating sites – nogle vil mene, at det er en overfladisk og uægte måde at finde kærligheden på,
andre vil mene, at det åbner døre og skaber bedre muligheder – så er en ting sikkert:
netdating og hele dette fænomen er kommet, for at blive. Tempoet i det senmoderne samfund
vil fortsætte med at være stigende eksplosivt og i forhold til tidligere bearbejdede data fra
Danmarks Statistik, kan man observere, at der har været en markant fremgang i brugen af

41
online dating sites de seneste år17. Af den grund kan man kun forestille sig, at brugen af
netdating vil stige yderligere de kommende år.
Cecilie
Social opdeling af samfundet
Vi finder ofte sammen med en partner, der tilhører samme sociale lag som os selv. Det er især
en tilbøjelighed blandt kvinder at gifte sig op i de sociale klasser. Det viser en undersøgelse,
som Arbejdernes Erhvervsråd har udarbejdet (Jensen, 2012). Det er hverken en ukendt eller
en ny tendens at finde en partner, som er i samme erhverv eller omgangskreds. Spørgsmålet
er nu, om et fænomen som netdating er med til at skabe et endnu større skel mellem
klasserne.
Netdating har haft en afgørende betydning, når man taler om jagten på kærligheden. Brugeren
vil i højere grad søge en partner, som ligner dem selv (Wolfhagen & Kræn, 2011) – for som vi
før understregede, har vi nu mulighed for at vælge og vrage efter hvilke kvaliteter, som ens
partner skal besidde. Har netdating dræbt myten om, at modsætninger mødes? (Wolfhagen &
Kræn, 2011). Der er en væsentlig forskel på at mødes i det virtuelle forum og på at mødes i det
fysiske rum. Den stigende netdatingkultur og tendensen til at søge en helt specifik type er
resultatet af, at vi alle sammen bliver mere individuelle (Wolfhagen & Kræn, 2011). Det
kommer som en effekt af det senmoderne menneskes store frihed og uanede mængder af
valgmuligheder, som Giddens beskriver det. I artiklen ”Det virtuelle kødmarked har ændret
vores søgen efter kærlighed” fra information, peger Casper Høegh Radil på, at den mulighed
netdating giver for at målrette søgningen kan være med til at isolere folk i sociale enklaver.
Det vil medføre, at mange vil søge efter en, der ligner dem selv. Han mener, at dating siderne
tydeligt signalerer, hvem man ønsker at skabe kontakt til. Det mener han, kan være med til at
øge samfundets sociale splittelse. ”Det kan simpelthen efterhånden opfattes som mere legitimt,
at stud. polit.’en naturligvis ikke spilder sin tid på en sygehjælper eller kassedame”(Kjærsgaard,
2007).
17 DST: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR448.pdF

42
I samme artikel udtaler Niels Ulrik Sørensen, at han også ser en risiko for, at netdating kan
være med til at udbrede den sociale klasseopdeling endnu mere. Det er ikke kun dem langt
oppe af den sociale stige, som bliver udsat for alle disse valg. Det omfatter ligeledes
kortuddannede mennesker fra de såkaldte lavere sociale lag. Også de konfronteres ifølge Niels
Ulrik Sørensen med modernitetens krav om frit valg på alle hylder. “De, der ikke kan klare at
vælge, bliver fremtidens tabere” (Kjærsgaard, 2007).
Alt efter hvor du opretter en profil henne, vil sitet sige noget om, hvem du er som person, og
hvad du leder efter hos en partner. Sitesene forudsætter dermed, at det er meget nemmere at
finde en partner med samme interesser og social status. Denne frasortering kan have en
negativ effekt på samfundet. Det kan blive set som en positiv ting, at man ikke nødvendigvis
finder en livsledsager, der ligner sig selv. Hvis konsekvensen af netdating er, at folk dater så
målrettet efter en med samme baggrund, kan det gå hen og blive problematisk. ”Så vil den
demokratiske dialog om, hvad vores fælles projekt er, forsvinde” (Wolfhagen & Kræn, 2011).
Det forstår vi på den måde, at demokrati er baseret på forskellige vinkler og tankegange. Man
vil derfor have en bedre forståelse for samfundet og de forskelligheder, som det er sammensat
af, hvis man gifter sig med en fra en helt anden geografisk placering med en komplet anden
baggrund.
Det er dog ikke alle, der mener, at netdating forårsager en social ændring i samfundet. En
artikel i Weekendavisen (Bernsen, 2012) skriver, at der endnu ikke er nogen beviser på, at en
‘netdater’ er mere kræsen, end en hvilken som helst anden. Undersøgelser tyder på, at nettet
ikke har den store indflydelse på, hvem vi møder, forelsker os i, og får børn med.
PR-chefen for Dating.dk er enig i, at netdating ikke vil have nogen betydning for klasseskel i
samfundet, ”Nej - det jeg tror jeg ikke. Jeg tror ikke, at folk søger anderledes på nettet, som de
gør i det virkelig liv” (bilag 3.1, spg. 8).
Når man som voksen skal ud og finde en partner, vil man oftest søge, hvor man færdes til
dagligt. Det vil, for de fleste, være på arbejdspladsen eller måske via studiet. På den måde kan
der også i den offline verden være et relativt smalt felt, hvori kærligheden kan findes, når man
omgås folk med samme baggrund, og dermed samme social klasse. Måske ønsker de, som

43
Ziehe er inde på, at undgå situationer, hvor det er muligt at blive såret, og derfor vælger de en
partner, som ligner dem selv. Vi tror, at nogle vil udnytte, at man ved netdating er uafhængig
af tid og rum, og dermed kan udvide sin rækkevide og forsøge at møde mennesker, som er
udenfor samme sociale klasse, og som ikke fysisk er i nærheden. De kan for så vidt befinde sig
i et andet land. Med netdating kan brugerne udnytte, at de kan præsentere sig på ”en korrekt
fremført og tilrettelagt scene(…)” (Goffman, 1992, s. 208) samt fra den side, man vurderer som
værende ideel. Det er dog ikke givet, at ’netdateren’ får succes og kommer til at danne par
med en kontakt, hvis der er for stor forskel mellem den indstuderede- og den private
fremstilling (”deep backstage”, Meyrowitz).
Til gengæld mener vi, at en stor del af brugerne stadig vil vælge ud fra andre kriterier, som
ikke nødvendigvis ligner en selv. Det kan stadig være skønhed, rigdom, magt eller drømmen
om ægte kærlighed. Alene det faktum, at personen med sin optræden på netdating rent faktisk
ønsker en partner vil nok være motiverende for mange.
Der er ikke et entydigt billede af, om netdating har været med til at skabe en ændret tendens i
det senmoderne samfund. Flere påstår, at netdating har en indflydelse på, hvem der kommer
til at danne par, men samtidig er det ikke bevist, at dating sider er skyld i en større social
opdeling. Personerne har mulighed for at være selektive, når de vælger potentielle partnere,
men der er ikke noget, der bekræfter, at kriterierne generelt er anderledes end i den offline
kærlighed.
Anna
Konklusion
Netdating har, på mange måder, påvirket vores søgen efter den rette partner i det
senmoderne samfund. Dating sidernes stigende popularitet bunder i, at vi lever i en mere
digital og hektisk hverdag. Vi er blevet mere komfortable med brugen af internettet, fordi det
er en så stor del af vores daglige gøremål, og derfor stoler vi mere på de oplysninger, som vi
lægger ud på nettet. Ud fra analysen af Dating.dk og dennes brugere kan vi se en tendens til, at
brugerne ønsker at skabe et ”ideal self”, hvor de forsøger at fremhæve deres bedste træk og
derved ramme så bredt som muligt.

44
Der er delte meninger om, hvorvidt kærligheden kan findes på nettet. Nogle er skeptiske
omkring online dating, da de ikke mener, at der kan opstå den samme kemi online, som der
kan IRL. Vores spørgeskema og personinterview underbygger påstanden om, hvorvidt det er
muligt at skabe romantiske relationer online.
Der er både fordele og ulemper ved det at kunne målrette sin søgning på diverse dating sites.
Skeptikere vil mene, at netdating er en overfladisk og uægte måde at finde kærligheden på,
eftersom man som bruger på eksempelvis Dating.dk kan ”vælge og vrage” mellem de øvrige
benyttere og derved kan få svært ved at slå sig ned med en partner i sidste ende. Andre vil
mene, at netdatings præcisionsmuligheder åbner døre og skaber bedre chancer, da der altid
vil være en potentiel partner for en hver smag på diverse dating sites.
Ligeledes er der ikke noget entydigt svar på, om netdating er skyld i en større social opdeling i
samfundet. Individet har mulighed for at være mere selektiv i vedkommendes søgen efter en
partner, men det er ikke bevist, at der er forskel på ens kriterier i det online forum, frem for
det offline.
At vi har svært ved at slå os ned, grundet de mange muligheder på netdating, kan ses som et
resultat af, at vi i det senmoderne samfund er blevet langt mere individualiserede og har
mulighed for at reflektere over vores ”jeg”.

Netdating eksamensopgave

Recomendados

Recomendados

Mais conteúdo relacionado

Destaque

Destaque (10)

Semelhante a Netdating eksamensopgave

Semelhante a Netdating eksamensopgave (20)

Netdating eksamensopgave