Referat fra Konference om digital dannelse og studieforberedelse 23. maj 2011 på KU-LIFE Af Janne Hansen, journalist

1. Referat fra
Konference om digital dannelse og studieforberedelse
23. maj 2011 på KU-LIFE
Af Janne Hansen, journalist
Mødet var arrangeret af DEFF/Nye Institutioner i samarbejde med Gymnasieskolernes
Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Styrelsen for Bibliotek og Medier,
Bibliotekarforbundet og Dansk Industri.
Til stede var cirka 60 deltagere fra gymnasieskolen i bredeste forstand, brancheforeninger og
medlemsorganisationer, biblioteker og erhvervslivet.
Danmarks position på verdensmarkedet
Den første af de indbudte talere, direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier,
fortalte, at det er vigtigt at opbygge informationskompetence i gymnasiet for at:
- fastholde Danmarks position på verdensmarkedet
- bevare det demokratiske velfærds- og innovationssamfund
- sikre gymnasiernes kvalitet som ægte almen uddannende og studieforberedende institutioner
- understøtte den enkelte elevs orienteringsevne og udvikling til myndig bruger i et forførende
medielandskab, dvs. at give en digital dannelse
Hvor undervisning og forskning før i tiden foregik ved skrivebordet, foregår det nu om dage i
gruppearbejde og via netværking, og det er mere problemorienteret og tværfagligt. Eleverne skal
selvstændigt kunne søge, finde og bruge information.
En undersøgelse viser, at 2/3 af studerende bruger biblioteket. På nettet er Google foretrukket til
søgning af information, mens 40 procent af gymnasiestuderende bruger bibliotek.dk, som er
nummer to efter Google.
1

2. Det er en myte, at unge mennesker er ”født” til at søge information. Faktisk er de ukritiske og
uanalytiske, når de søger og bruger information.
Eleverne skal kvalificeres til at søge information, de skal sikres adgang til information, og
biblioteket skal ændres fra at være et lager til at være et sted, hvorfra man kan søge digitalt.
For at få skred i den digitale dannelse skal der være politisk opmærksomhed om den, man skal få
alle gymnasierne med på vognen, og man skal demonstrere effekten af informationskompetence i
praksis.
Alme ndannelsen og nye digitale kompetencer
Den næste indleder var professor, dr.phil. Harry Haue, Institut for Filosofi, Pædagogik og
Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han sagde, at alle studerende har en pc’er med i
undervisningen, men de bruger den fortrinsvis til at surfe, chatte og spille og ikke så meget til det
faglige. En undersøgelse har vist, at adgang til pc i timen er omvendt proportionalt med læringen.
Før i tiden tørstede de studerende efter at skaffe information. Nutidens elever risikerer at drukne i
overvældende mængder af information, som de skal sortere i.
Almendannelsen indeholder den viden, som samfundet har brug for og har adgang til. Den skal
bruges til at udvikle, undre og reflektere over ens eget forhold til sine medmennesker, naturen og
samfundet. Almendannelse er selve fundamentet under den danske (og tyske) gymnasietradition og
står i modsætning til den angelsaksiske curriculum-tænkning. Almendannelse udvikles ifølge HH ”i
en undervisning, der omfatter de almene dele af videnskaber og fag, som samfundet har brug for
med henblik på at udvikle elevernes personlige myndighed…”. Almendannelse er dermed også
noget fremadrettet, der er i stand til at indoptage nye stømninger og krav i samfundet. Derfor skal
digital dannelses ses som et ”underbegreb” i forhold til den almene dannelse, og kan vel opfattes
som en udbygning, der svarer på en ny tids udfordring.
I det hyperkomplekse samfund er der tre slags viden:
1. faktuel, hvor man får kvalifikationer
2. situeret, hvor man får kompetencer
3. systemisk, hvor man får almendannelse
Det hyperkomplekse samfund er karakteriseret ved brug af digitale informationskanaler, som har
nye relationer til tid og sted. Man kan hente information uanset hvorfra, man befinder sig, og det
kan gøres 24/7.
Den almene dannelse har rummet skiftet idet udviklingen er gået fra statskontrollerede lærebøger til
fotokopier og kompendier til nettet, hvor alt er frit og ukontrolleret. Der er opstået et nyt forhold
mellem viden og kontrol af den.
Man kan lære elever at bruge nettet i faglige og interdisciplinære sammenhænge og lære dem at
sætte fornuftens stempel på informationer fra nettet.
Digital dannelse
2

3. Dr.phil., professor, Kirsten Drotner fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk
Universitet er leder af det nationale tværfaglige forskningscenter Dream (Danish Research Centre
on Education and Advanced Media Materials). Hun henviste til, at de grundlæggende vigtigste
kompetencer i følge OECD (2005) er at kunne:
1. Anvende redskaber interaktivt
2. Samarbejde i heterogene grupper
3. Handle selvstændigt
Alle borgere i Europa skal besidde disse kompetencer.
Rapporten nævner, at det er ikke nok at have adgang til og viden om, hvordan man anvender et
værktøj (f.eks. et sprog eller noget software); man skal også kunne skabe og tilpasse viden og
værktøjer.
Det digitale grundlag er, at tegn (ord, tekst, tal, billeder, lyd) kan håndteres og kombineres. Foruden
at digital dannelse skal være en grundkompetence, kan de digitale værktøjer bruges som et
læringsmiddel.
I den moderne verden er globalt samarbejde både muligt og nødvendigt; man skal ud over den
nationale ramme og kontekst.
I forbindelse med at forvalte og arbejde med viden digitalt opereres med to begreber:
1. Informationskompetence, hvor fokus er på it. Her er fokus på den neutrale teknologi, som
kan forvalte alle former for viden og gøre det nemmere og mere systematisk at søge viden.
Den er effektiv og systematisk.
2. Digital dannelse, hvor fokus er på, hvilken type af viden, man kan skaffe. Den er mere
indholdsfokuseret end teknologifokuseret.
Digitale værktøjer, forskning og erfaringer
I en rapport udført af DREAM om unges medieforbrug viste det sig, at de 13-23-årige især
anvender sms og tv. Websider bringes i mindre grad til at hente information, både i skolen og i
fritiden. Der er heller ikke så mange unge, der læser aviser eller bøger, hvilket står i skærende
kontrast til, at skolerne i høj grad anvender trykte medier i form af lærebøger, kompendier og
fotokopier som det mest grundlæggende redskab. It bruges kun som supplement i undervisningen.
Professor Helle Mathiasen fra Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet,
var den sidste af de indbudte talere inden paneldiskussionen. Hun pointerede, at faglig
kommunikation ikke forbedres ved, at alle har en bærbare computer. Elever vil have variation i
deres læring, f.eks. en blanding af gruppearbejde, projektarbejde mm. Processen kan styr kes ved at
det digitale sættes ind her. Gruppen kan dele dokumenter digitalt (f.eks. Dropbox), der kan
anvendes pod- og vodcasts eller it kan støtte ordblinde i deres læring af sprog.
It i undervisningen er både et redskab og en faglighed. Teknologien inviterer til både individuel
læring og samarbejde. På skolerne kan digitale værktøjer bruges til en række opgaver:
- administrative rutiner
- produktion (kontorpakker, simulering, podcast, mm.)
- facilitering af samarbejdsprocesser (web 2,0, social software)
3

4. - facilitering af læringsprocesser (færdighedstræning, fagprogrammer)
- organisering af undervisning
Helle Mathiasens foreslå, at der udvikles pædagogiske og didaktiske værktøjer på grundlag af
forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer. Hun mener, at man skal gentænke begreberne
skriftlighed, sproglighed og faglighed og se på, hvad de digitale medier inviterer til. Hun foreslog
også, at gymnasielærere, studerende (dvs. kommende lærere) og universitetslærere arbejder
sammen flerfagligt og tværfagligt i at lave samspil, aktiviteter, netværk og studiegrupper
vedrørende digitale medier.
Som indledning til paneldiskussionen blev ordet givet til branchedirektør Tom Togsverd, DI ITEK
(et branchefællesskab under Dansk Industri). Han opfordrede til at læse brochuren Digital
Dagsorden for Danmark, som DI ITEK har udgivet.
Han sagde, at de unge er fremtidens medarbejdere og at digitale kompetencer grundlægges i
folkeskolen. Hvis Danmark skal klare sig på den globale scene, skal vi ikke bare være et it-
brugersamfund men også et it-skabersamfund. Vi skal skabe indhold i it-løsninger, hvor det især er
det didaktiske, der gælder. Han har hørt fra producenter af digitale løsninger, at der ikke er et
marked for deres produkter i Danmark – skolerne skal tilsyneladende skubbes i gang til at bruge
dem. Det kunne måske føre til, at lærernes forberedelsestid kan sænkes og at lærerne derved kan
bruge mere tid med eleverne.
Som erhvervsmand fokuserer Tom Togsverd på faglige færdigheder, og han mener, at der skal mere
faglighed ind i gymnasierne, men at der også skal være plads til at udvikle kreativitet og
selvstændighed.
Paneldebat – den femte kompetence
Efter indlæggene var der paneldiskussion. Panelet bestod af indlederne Jens Thorhauge (JT), Harry
Haue (HH), Kirsten Drotner (KD), Helle Mathiesen (HM) og Tom Togsverd (TT).
Under selve debatten – hvor også Jens Thorhauge deltog – var af de gennemgående temaer, at man
siden 1980’erne har arbejdet med it i Gymnasieskolen, men ikke ud fra en samlet strategi eller
helhedsorienteret tilgang. Som Jens Thorhauge udstrykte de t, så har vi nu en situation, hvor alle
gymnasieelever har ”Information at your fingertips”, og det rummer et enormt potentiale.
Samtidig pointerede Kirsten Drotner, at det internationale samfund puster os i nakken og vil politisk
set tvinge os til at bevæge os i den rigtige retning. Vi skal tænke i banerne nye redskaber, nye
fagligheder og ny kreativitet. Det er ikke nok med ildsjæle eller nye studiegrupper, som det pt. er
normen.
Helle Mathiasen pointerede, så skal vi væk fra det fastlåste og bagudskue nde begreb ”it” og i stedet
bruge ”digitale medier”. Vi skal sikre, at det digitale bruges kreativt og ikke bare til at sætte rammer.
I forlængelse konkluderende Harry Haue, at hvis fagliggørelsen af it skal have perspektiv, skal det
ind i de faglige mål. Det er i forvejen et mål at gymnasiet er intradisciplinært. Det er derfor
nødvendigt at arbejde med digital kompetence inden for hvert af fagene.
Det handler om ’det femte kompetence’. Alle er universelt enige om, at kompetencer/færdigheder
som at læse, skrive, regne og kunne engelsk er helt uomgængeligt. Men it-færdigheder – eller
4

5. digital dannelse – som sikrer fokus på adgang, anvendelse, deling, refleksion og kritisk anvendelse
er en femte væsentlig kompetence.
Kirsten Drotner pointerede i den forbindelse, at det er væsentligt at man gentænker undervisningen
både på gymnasierne og universiteterne så det digitale er med til at fremme kreativiteten, og Tom
Togsverd supplerende at både de unge og deres forældre vil kræve, at der undervises på nye måder.
Økonomiske forhold bevirker også, at tingene skal gøres mere effektivt, men selvfølgelig skal
børnene lære at være kritiske og tænke selv.
Der var i panelet enighed om, at der kræves en tænkning omkring uddannelsespolitiske reformer,
hvis toget ikke skal køre fra os. Kirsten Drotner henviste i den forbindelse til Norge, hvor man
netop indskriver digital knowhow som en femte kompetence, og hvor digital dannelse er
implementeret i grundskolen.
Helle Mathiasen afrundede, at vi herhjemme mangler viden til at bevise, at indlæringen,
kreativiteten og/eller effektiviteten bliver bedre med digitale værktøjer. I den forbindelse
afrapporter hun ultimo 2011 sin følgeforskning fra 12 it-projekter i gymnasieskolen, som kan
inspirere.
Konferencen konkluderede, at der er stort potentiale ved en helhedsorienteret tilgang til en
informationspraksis i Gymnasieskolen, herunder at der er en uddannelsespolitisk dagsorden, samt
behovet for løbende at følge den forskning – nationalt som internationalt – der løbende sker inden
for feltet.
Workshops
Workshop-arbejdet gav følgende stikord:
Grøn gruppe
Oplæg til 360° eftersyn:
Den digitale dannelse kan indeholde kompetencemål, dvs. hvad er det helt konkret, man skal lære.
Digital tværfaglig portal til deling af viden. Der er ikke brug for flere reformer, men mere viden om
de ting der virker – eksemplets magt.
Didaktik 2,0. Gymnasielærer og bibliotekarer kunne lave fælles isbrydningsprojekter f.eks. fælles
efteruddannelse
E-portfolio, hvor man begrunder sit valg af hvad man oploader. Det gør, at den kritiske sans
udvikles.
”Ny skriftlighed”
Lilla gruppe
Nationale digitale labs:
Dele de gode historier
Forventninger og barrierer f.eks. mellem lærer og elever
Lære af hinanden, f.eks. brug elever som en ressource
Identitet/roller og kultur – man skal ændre tankegang/tankesæt
EMU- bliver den brugt? Kan den gøres anderledes?
Politiske/juridiske krav – bekendtgørelse, ledelse, eksamen
Mere lokalt samarbejde mellem lærer/bibliotekar/elev i den enkelte institution
5

6. Digital dannelse er også, hvordan man opfører sig på nettet og hvilke digitale fodspor, man
efterlader.
Rød gruppe
Fælles nationale mål –> samarbejde & koordinering –> lokale løsninger
Bekendtgørelsen er der, men skal gøres endnu mere tydelig.
Gul gruppe
Barrierer:
1. Klasserummet hindrer digital dannelse.
2. Skoleledelsen skal have en holdning til digital dannelse.
Nogle løsninger:
1. Adgang til tidsskrift databaser (engelsk og dansk)
2. Fra it til digital dannelse i bekendtgørelsen – rammerne mangler
Blå gruppe
Der er brug for:
- At afklare begreberne informationskompetence og digital dannelse
- Samarbejde mellem undervisere og bibliotekarer
- Bekendtgørelse (f.eks. nye eksamensformer)
- Formaliseret samarbejde mellem lærer og bibliotekarer på de enkelte skoler
- Synliggørelse af biblioteketsservice
- Kompetencekatalog – krav til eleverne udpensles
- Gensidig dialog med lærerne – årshjul
- Projekter og udviklingsarbejde, videndeling, landsdækkende netværk
Pink gruppe
- lovgivning
- fokus fra ledelsen
- informationskompetence indtænkes i strategiplan (årshjul)
- kompetenceudvikling af lærer og bibliotekarer
- ressourcer ensrettes noget mere
6