Slides anvendt til Hortens workshop om solceller for kommuner 21. november 2013.

1. Workshop om Solceller
Andreas Christensen
Niclas Holst Sonne
21. november 2013
Rene Frisdahl Jensen
Line Markert

2. Program
9.00 - 9.05 Velkomst
9.05 - 9.50 De regulatoriske rammer
9.50 - 10.00 Pause
10.00 - 10.20 Skattemæssige forhold
10.20 - 11.00 Udbud, aftaleindgåelse og
forsikringsforhold
side 2

3. De regulatoriske
rammer

4. Overblik
› Kommunernes ejerskab til solceller
› Kommunernes drift af solcelleanlæg
› Produktion af el til eget forbrug og evt. salg til nettet
› Nettoafregningsprincippet
› Modregning i bloktilskuddet
side 4

5. Kommunernes ejerskab til solceller
› Elforsyningsloven
› § 4, stk. 1, 2. pkt.:
› En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af §
2, stk. 1.
› (produktion, transport, handel og levering af elektricitet)
› § 2, stk. 2:
› Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende
aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal
elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller
stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk.
side 5

6. Dispensation fra selskabsgørelseskravet
› Generel dispensationsbestemmelse (§ 2, stk. 4, 1. pkt.)
› Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende
aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
› Energistyrelsen kan meddele dispensation
›
›
›
›
Generel dispensationsbestemmelse
Fra udskillelseskravet
Dok. størrelse af anlæg ift. forbrug
Regnskabsmæssig adskillelse
side 6

7. Indskrænkning af dispensationsadgangen
› Nye regler for dispensation for solceller ( EFL § 2, stk. 4, 2. pkt.)
› Indsat ved ændringslov nr. 901 af 4. juli 2013
› Formål: Begrænse etablering af kommunale solceller på eksisterende bygninger
› Giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at kunne fastsætte et loft for dispensationer fra
selskabskravet for til kommunale solcelleanlæg
› Aftale mellem energiforligspartierne om, at der maksimalt skal gives dispensation fra elforsyningslovens
selskabskrav til en pulje af kommunale solcelleanlæg med en samlet effekt på 20 MW
› Når der er givet dispensationer til 20 MW kommunale solcelleanlæg eller senest i 2015, mødes forligspartierne
og drøfter, om der skal kunne gives yderligere dispensationer
side 7

8. Indskrænkning af dispensationsadgangen (fortsat)
› De pågældende regler om loft for dispensationer for kommunale solcelleanlæg skal udmøntes i en
bekendtgørelse, som er under udarbejdelse i Energistyrelsen
› Bekendtgørelsesudkastet ligger pr. hos Finansministeriet
› Energinet.dk skal håndtere dispensationerne fremover
› Formentlig en form for automatisk undtagelse for anlæg, som var etableret før de nye regler blev vedtaget
› Ansøgninger behandles ikke før bekendtgørelsen er trådt i kraft
› Hvornår kommer bekendtgørelsen
side 8

9. Driften af solcelleanlæg - Nettoafregning
› Nettoafregning
› Begrebet
› Nettoafregningsbekendtgørelsens § 1
› På timebasis
› Betingelser for anvendelsen – nettoafregningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4
› tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet
› 100 pct. ejet af forbrugeren, jf. dog stk. 5.
› tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller beliggende på forbrugsstedet
side 9

10. Nettoafregning (fortsat)
› Hvad er besparelsen?
› solcelleanlæg <50 kW: PSO-afgiften + elafgift (skatteministeriets regler)
› Hvor langt kan nettoafregningsprincippet udstrækkes?
› Fysisk sammenhængende bygninger?
› Nabo-ejendomme?
› Internt eldistributionsnet?
side 10

11. Modregningsregler
› Elforsyningslovens § 37
› Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er
eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte
eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.
› Omfattet
› Udlodning af midler fra elproduktionsanlægget til andre dele af kommunen
› Vederlag i forbindelse med afståelse anlæg
› Indberetningsbekendtgørelsen:
› Registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfatter enhver
form for økonomisk værdi, der tilflyder kommunen, herunder kontante beløb, udbytte, udlodning ved
kapitalnedsættelse, kapitalandele, aktier, fysiske aktiver, andre økonomiske fordele, fordringer, konvertible
obligationer mv. samt serviceydelse, støtte til kommunale aktiviteter eller til anden kommunal
interessevaretagelse. Registreringspligten omfatter tillige uddelinger til kommunens øvrige virksomhed samt til
fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder.
side 11

12. Modregning (fortsat)
› Energitilsynets redegørelse om rækkevidden af modregningsreglerne:
› Når den el, der bliver produceret i et solcelleanlæg, udnyttes af den tilknyttede bygning, opnår kommunen en
besparelse i elforbrug og -afgifter, hvilket udgør en økonomisk fordel. I det tilfælde, at et solcelleanlæg
producerer mere el, end der forbruges på det givne tidspunkt, leveres strømmen til elnettet. Overproduktionen
bliver så at sige ”lagret” på elnettet, hvor leverancen af den leverede mængde el giver ret til at hente en
tilsvarende mængde el på et senere tidspunkt uden at betale for det. I begge tilfælde er der tale om, at den
værdi, der tilgår kommunen, består i en reduktion af el-udgifter.
…
Sekretariatet finder på baggrund heraf, at en besparelse i elforbrug og – afgifter som følge af egenproduktion
fra et solcelleanlæg må kategoriseres som en uddeling fra en elproducerende virksomhed i elforsyningslovens
forstand. Dette medfører, at den enkelte kommune må indberette den opnåede besparelse, som kommunen
har opnået ved etablering af solcelleanlægget. Denne besparelsen må skulle opgøres som den årlige gevinst
ved solcelleanlægget efter kommunens udgifter til de enkelte solcelleanlæg i form af etableringsudgifter,
driftsudgifter etc. er fratrukket.
side 12

13. Modregning (fortsat)
› Konsekvensen af Energitilsynets sekretariats fortolkning
› Kommunen deler sin gevinst med staten
› 40 % eller 60 % afhængig af, hvorledes besparelsen ”udnyttes”
side 13

14. Pause

15. Skattemæssige forhold

16. Generelt om beskatning af el-aktiviteter
› Ved el-reformen overgik elselskaber til almindelig skattepligt
› Lov nr. 452 af 31. maj 2000 med virkning fra regnskabsår, der påbegyndtes 1. januar 2000 eller senere
› Lov gjaldt alle elselskaber, herunder også kommunale el-virksomheder
› Hjemmel til beskatning blev indsat i selskabsskattelovens (SEL) § 1, stk. 1, nr. 2e og 2f og § 3, stk. 7 og 8
› Kommuner er skattepligtige af el-aktiviteter uanset organisationsform
›
›
›
›
A/S eller ApS – SEL § 1, stk. 1, nr. 1
Andre selskabsformer – SEL § 1, stk. 1, nr. 2e
Interessentskaber mv. med kommune som interessent – som kommunalt ejerskab
Kommunalt ejerskab – SEL § 3, stk. 7 eller § 1, stk. 1, nr. 2f
› Kommunal el-aktivitet beskattes efter SEL § 3, stk. 7 (elnæringsvirksomhed)
› Kommunen kan vælge beskatning af el-aktiviteten på linje med aktieselskaber, jf. SEL § 3, stk. 8, hvorefter elaktiviteten beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2f
› Hvis et sådant valg foretages, kan el-aktiviteten drevet i kommunalt regi medtages i sambeskatning med andre
kommunale datterselskaber, jf. SEL § 31
side 16

17. Beskatning af kommunale solcelleanlæg
› Solcelleanlæg skal som udgangspunkt udskilles til selskab
›
›
›
›
›
›
Solcelleanlæg drevet i selskabsform beskattes efter reglerne for aktieselskaber
Beskattes af alle indtægter uanset om de vedrører solcelleanlægget eller ej
Fradrag for alle driftsrelaterede omkostninger og afskrivningsret for alle afskrivningsberettigede aktiver
Mulighed for sambeskatning med andre kommunale datterselskaber
Ikke mulighed for nettoafregning af elafgiften
Skattemæssig værdiansættelse af salg til kommunen kan have stor betydning
› Dispensationsmulighed for kommunalt ejerskab af solcelleanlæg
› Mulighed for nettoafregning ved beregning af elafgiften
› Der skal udarbejdes separat regnskabsmæssigt grundlag for solcelleaktiviteten og selvangives særskilt
› Hvis beskatning efter SEL § 3, stk. 7 sker beskatningen efter samme principper som ved beskatning af en
forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 (uddybes på næste side)
› Hvis beskatning som aktieselskab er valgt, sker beskatning som om aktiviteten var udskilt til et selskab, se
ovenfor
side 17

18. Om beskatning efter SEL § 3, stk. 7
› Den skattepligtige indkomst begrænses til indkomst ved ”erhvervsmæssig
virksomhed” (elnæringsvirksomheden)
› Det svarer ifølge forarbejderne til loven til hvad der gælder for foreninger efter SEL §
1, stk. 1, nr. 6
› Foreninger beskattes ikke af indtægt ved salg til foreningens medlemmer
› Hortens vurdering
› En kommunens eget forbrug af el fra solcelleanlæg bør ikke indgå i den skattepligtige indkomst (salg til
”medlem”)
› Kun kommunens salg til tredjemand af el fra solcelleanlægget bør indgå i den skattepligtige indkomst
› Der findes ikke offentliggjorte afgørelser, der tager konkret stilling til problemstillingen, men vi har drøftet
problemstillingen med Jens William Grav fra Skatteministeriet, der telefonisk har bekræftet vores vurdering
› En konsekvens heraf bør være, at der kun er delvis skattemæssigt fradragsret og afskrivningsret
› Betalbar skat bør indgå i beregninger vedrørende kommunale solcelleprojekter
side 18

19. Udbud, aftale- og
forsikringsforhold

20. Emner
› Introduktion til udbudsreglerne
› Hvem er omfattet – og efter hvilke regelsæt?
› Tærskelværdier og opgørelse af kontrakters værdi
› Særligt om blandede kontrakter
› Solceller – særlige udfordringer
› Aftalegrundlag
› Særligt om forsikringsforhold
side 20

21. Intro til
udbudsreglerne

22. Udbudsrettens kilder
TEUF
Forsyningsvirksomhedsdirektivet
Udbudsdirektivet
Tilbudsloven
side 22

23. Hvem er omfattet
af udbudsreglerne?

24. ”Ordregivende myndigheder”
Udbudsdirektivet art. 1, stk. 9
Ordregivende myndigheder:
› Staten (ministerier, styrelser mv.).
› Regionale og lokale myndigheder (kommuner, regioner, menighedsråd).
› Offentligretlige organer (f.eks. DSB, ATP, alm. boligselskaber).
› Sammenslutninger af ovennævnte.
› Visse bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelseskontrakter, hvortil der ydes offentlig
støtte på mere end 50 % er også omfattet af udbudsdirektivet.
side 24

25. ”Offentligretlige organer”
Udbudsdirektivet art. 1 stk. 9
Ved »offentligretligt organ« forstås ethvert organ:
› a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af
industriel eller kommerciel karakter,
› b) som er en juridisk person, og
› c) hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale
myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller
hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere
end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
› Ikke-udtømmende fortegnelser over de offentligretlige organer eller kategorier af organer,
der opfylder kriterierne findes i bilag til direktiverne, bl.a. DR, Storebælt og
Nationalbanken.
side 25

26. Forsyningsvirksomhedsdirektivet
Forsyningsvirksomhedsdirektivet
› Ordregivende myndigheder (samme som ved udbudsdirektivet).
› ”Offentlige virksomheder”.
› Private virksomheder, som har særlige eller eksklusive rettigheder,
› Når virksomheden udøver en eller flere aktiviteter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, og
› Aktiviteterne udøves på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder tildelt af det offentlige (ex.
forbrugerejet vandforsyningsselskab)
NB: Husk ”dobbeltkravet” (både myndighed og aktivitet).
side 26

27. Tilbudsloven
Tilbudsloven
Afsnit 1: Bygge- og anlægskontrakter
› Statslige, regionale og lokale myndigheder.
› Offentligretlige organer.
› Andre udbydere, der modtager offentlig støtte eller garantier af enhver art til
byggeriet (ex. forening)
› Private, der frivilligt underlægger sig loven.
Afsnit 2: Tjenesteydelser og vareindkøb
› Statslige, regionale og lokale myndigheder.
› Offentligretlige organer.
› NB: Ikke aktiviteter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet
side 27

28. Hvilke typer aftaler
er omfattet?

29. Udbudsdirektivet - Udbudspligtige kontrakter
Udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2:
”Ved »offentlige kontrakter« forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt
mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og
som vedrører udførelsen af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet
af dette direktiv.”
› Ej udbudspligtigt:
›
›
›
›
›
Salg af aktiver
Erhvervelse af eksisterende fast ejendom (med modifikationer)
Lejekontrakter vedrørende fast ejendom (med modifikationer)
Egen udførelse mv. (art. 16)
Koncessionskontrakter om tjenesteydelser (med modifikationer)
side 29

30. Bygge- og anlægskontrakter
Udbudsdirektivet art. 1, stk. 2 (b):
› ”(Ved) ”offentlige bygge- og anlægskontrakter” forstås offentlige kontrakter om enten udførelse
eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en af de i bilag I omhandlede
aktiviteter eller af bygge- og anlægsarbejde eller om udførelsen ved et hvilket som helst middel af
et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende
myndighed. Ved »bygge- og anlægsarbejde« forstås resultatet af et sæt bygge- og
anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.”
side 30

31. Bygge- og anlægskontrakter
› Udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder, f.eks.:
 Opførelse, nedrivning og restaurering af bygninger.
 Bygningsvedligeholdelse (KFST: ”Mere gennemgribende vedligeholdelsesarbejder, fx
professionelt malerarbejde er et bygge- og anlægsarbejde. Udendørs arbejder på
bygninger, fx sandblæsning, betragtes også som bygge- og anlægsarbejde.”)
 Almindelige byggearbejder såsom etablering af rørledninger.
 Udførelse af vandbygningsanlæg.
 Installation i bygninger af rør og sanitet mv.
Hvis tvivl om bygge-anlægskontrakt eller tjenesteydelse: Undersøg i CPV-glossaret!
side 31

32. Vareindkøb
Udbudsdirektivet art. 1, stk. 2 (c)
› Køb, leasing eller leje af varer.
› Kontrakt om levering af varer, der accessorisk omfatter monterings- og
installationsarbejder, betragtes samlet som vareindkøb.
side 32

33. Tjenesteydelser
Udbudsdirektivet art. 1, stk. 2 (d):
› ”Ved »offentlige tjenesteydelseskontrakter« forstås offentlige kontrakter, bortset fra offentlige
bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, der vedrører tjenesteydelser nævnt i bilag
II.”
Tjenesteydelserne er opdelt i bilag A og bilag B-ydelser:
 Bilag A-ydelserne er underlagt alle bestemmelserne i udbudsdirektivet.
 Bilag B-ydelserne er alene underlagt bestemmelserne om kravspecifikation og
offentliggørelse af kontraktindgåelse – art. 23 og art. 35, stk. 4.
side 33

34. ”Blandede kontrakter”
Klagenævnets kendelse af 23. september 2010 - Getinge A/S mod Region
Midtjylland
Region Midtjylland indkøbte autoklaver, dekontaminatorer, en centralvasker og diverse
tilbehør til 2 sygehuse (leverance af maskiner, montering og installation af maskinerne,
nødvendige bygningsarbejder i forbindelse med montering og installation, samt en
serviceaftale).
Anslået værdi mere end 6 mio. kr.
Da installationen af disse maskiner indebar visse bygnings- og installationsarbejder, valgte
Regionen at anvende reglerne i tilbudslovens afsnit 1.
Getinge A/S klagede til Klagenævnet for Udbud blandt andet med påstand om, at der var tale
om en vareindkøbskontrakt, der derfor skulle have været i EU-udbud.
side 34

35. Getinge A/S mod Region Midtjylland
Klagenævnet udtaler:
”Direktivet indeholder ikke en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes ved samtidigt
udbud af varer og byggeri i dette tilfælde køb af maskinerne inkl. montage, installation og
servicekontrakten overfor ændringer i bygningsmassen. I tilfælde, hvor hovedformålet med
kontrakten er udskiftning af maskinerne, må det antages, at der foreligger en
vareindkøbskontrakt.”
• Fremgik af ”byggesagsbeskrivelsen”, at hovedformålet med ombygningen var at udskifte den
eksisterende maskinpark og at bygherre ønskede så få ændringer som muligt.
Kontrakten skulle således have været udbudt som en vareindkøbskontrakt efter
udbudsdirektivet og ikke som et bygge- og anlægsarbejde efter tilbudsloven.
Tildelingsbeslutningen annulleret.
side 35

36. Solceller = hvilken udbudsretlig fisk?
› Hvad er hovedformålet med indkøbet?
› Skal der ske omfattende bygnings-/konstruktionsmæssige ændringer?
› Indgår solcellerne i en omfattende renovering?
› Husk: Den accessoriske montering er en del af den samlede varindkøbskontrakt!
side 36

37. Tvivl om klassificering af kontraktgenstand?
› ”Forsigtighedsprincippet”
› Hvis berettiget tvivl om hvorvidt en kontrakt er omfattet af udbudsdirektivet eller
nationale regler => der skal udbydes efter udbudsdirektivet.
› Profylaksebekendtgørelse – hvordan og hvornår?
side 37

38. Tærskelværdier

39. Tærskelværdier
› Dikterer, hvornår en given kontrakt er omfattet af:
› Udbudsdirektivet/forsyningsvirksomhedsdirektivet.
› Tilbudsloven.
› Tærskelværdien afhænger af kontrakttypen:
› Bygge- og anlægskontrakt
› Vareindkøbskontrakt
› Tjenesteydelseskontrakt
side 39

40. Bygge- og anlægskontrakter
Udbudsdirektiverne
37.245.500 DKK
Licitation (NB: Ej pligt for visse offentligretlige organer)
3.000.000 DKK
Underhåndsbud
300.000 DKK
side 40

41. Vare- og tjenesteydelseskontrakter
Udbudsdirektivet (dog ikke bilag IIB)
_________________________________________________________
1.489.820 DKK
Tilbudsloven
Annonceringspligt (dog ikke bilag IIB)
______________________________________________________
500.000 DKK
Ingen udbudspligt – men pligt til at iagttage traktatens
grundlæggende principper om ligebehandling og gennemsigtighed i det omfang, at kontrakten skønnes at have ”klar
grænseoverskridende interesse.”
side 41

42. Hvordan opgøres
værdien af en
kontrakt?

43. Udbudsdirektivets artikel 9
”Den anslåede værdi af en offentlig kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb
eksklusive moms, som den ordregivende myndighed som anslået kan komme til at betale. I
denne beregning tages der hensyn til det anslåede samlede beløb, herunder enhver form
for optioner og eventuelle forlængelser af kontrakten.”
Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller
tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af kontraktens anslåede værdi.” (stk. 1)
”Den anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for afsendelsen af den i artikel
35, stk. 2, omhandlede udbudsbekendtgørelse eller, såfremt der ikke kræves en sådan
bekendtgørelse, på det tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed indleder
tildelingsproceduren.” (stk. 2)
=> Hvad, hvis de faktiske tilbudssummer ligger højere/lavere end ordregivende myndigheds vurdering?
side 43

44. Udbudsdirektivets artikel 9
”Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede
værdi tages hensyn til bygge- og anlægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af
de til arbejdets udførelse nødvendige materialer og materiel, som stilles til
entreprenørens rådighed af de ordregivende myndigheder.” (stk. 4)
”Et bygge- og anlægsprojekt eller et projekt til indkøb af en vis mængde varer og/eller
tjenesteydelser må ikke opdeles med henblik på at udelukke det fra dette
direktivs anvendelsesområde.” (stk. 3)
side 44

45. Opgørelse af kontraktsum
› Værdifastsættelsen skal ske på baggrund af et oplyst og sagligt skøn fra ordregivers side.
› Husk altid at have et notat klar, hvis værdien er lige på grænsen!
› Hvis kontrakten har sammenhæng med andre kontrakter = pligt til at se på kontrakternes
samlede værdi (indkøbsprojektets/byggeprojektets værdi). Jf. udbudsdirektivets artikel 9,
stk. 5:
› ”Når et påtænkt bygge- og anlægsarbejde eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan
opdeles på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle
disse delkontrakter tilsammen lægges til grund.”
› ”Når et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give anledning til
opdeling på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle
disse delkontrakter tilsammen lægges til grund for anvendelsen af artikel 7, litra a) og b).”
side 45

46. Undtagne
delkontrakter

47. Undtagne delkontrakter
Delydelsesbestemmelsen
› Værdien af flere ensartede kontrakter (og/eller samme projekt) skal sammenlægges for
at fastsætte kontraktens værdi (kan dog udbydes separat).
› Er kontrakten samlet set over udbudsdirektivets tærskelværdi => overvej
delydelsesbestemmelsen.
Udbudsdirektivets art. 9, stk. 5 og forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 17, stk. 6:
= Mulighed for at ordregivende myndigheder kan undlade at anvende direktivet på
enkelte delkontrakter i et samlet indkøb.
side 47

48. Delydelsesbestemmelsen
› Bygge- og anlægsdelarbejder
kr. 7.449.100 kr.
› Delydelser for varer
kr. 595.928 kr.
› Deltjenesteydelser
kr. 595.928 kr.
Betingelsen:
› Delarbejderne er hver for sig på maksimalt kr. 7.449.100 kr. (for bygge- og
anlægsdelarbejder), forudsat den samlede værdi af alle delarbejderne, som
undtages, ikke overstiger 20 % af den samlede kontrakts værdi.
side 48

49. Delydelsesbestemmelsen: Tilbudsloven
Tilbudslovens § 12
Bygge- og anlægskontrakter:
› Mulighed for at indhente underhåndsbud ved “delarbejder, hvis anslåede værdi eksklusive
moms er 500.000 kr. eller derunder, og den samlede værdi af disse delarbejder ikke
overstiger 20 pct. af de samlede arbejders værdi”.
› Fortolkes i overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 9.
› Undtagne delkontrakter er fortsat undergivet traktatens almindelige principper.
side 49

50. Solceller – aftalegrundlag og
forsikringsforhold
› Aftalegrundlaget:
› Kan AB92/ABT93 bruges?
› Overvej altid aftalebestemmelser om:
› Sikkerhedsstillelse (?)
› Bodsregime (?)
› Ansvar for skade på eksisterende bygninger
› Forsikringsforhold
› Særlige fokuspunkter
side 50

51. Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
E-mail:
3334 4000
3334 4001
info@horten.dk
www.horten.dk